Slidgigt
Dette indlæg er for dig der har slidgigt i kroppen og er skrevet af fysioterapeut og master i smertevidenskab, Thomas Søgaard Vain. Slidgigt kan være meget invaliderende, så det er vigtigt, at du tager godt hånd om eventuelle symptomer.
Hvis du har brug for hjælp til slidgigt, så tilbyder vi fysioterapi i København og Køge. Kontakt os på telefon 60739010 eller book en tid herunder.
Når kroppen ældes..
Du har formentlig hørt om diagnosen slidgigt før, men måske aldrig rigtig været helt klar over, hvad der egentlig ligger bag udtrykket. Mange er endda også en smule skræmt af udtrykket, da diagnosen kan komme til at lyde farlig.
Slidgigt er en betegnelse der dækker over en bestemt tilstand i et led, som typisk opstår i forbindelse med, at vi bliver ældre. Det kan både inddeles i, hvor svær grad man har det i, og hvilken type gigt, man har.
Men hvad er slidgigt i nærmere detaljer? Og er det noget, vi bør frygte?
Hvad er slidgigt?
Hvis man har slidgigt i et led betyder det kort fortalt, at den brusk der adskiller de to knogler i leddet, langsomt enten er blevet mindre eller er helt væk. Når ens brusk når ned til et bestemt niveau, vil det kaldes for slidgigt.
Dog er det ikke kun brusken i et led, der kan være påvirket af slidgigten. Andre strukturer i leddene så som knoglerne, meniskerne og små membraner i leddet kan også være påvirket, når et led bliver opdaget med slidgigt.
→ Læs også: Om bækkenløsning
For at vide hvor hårdt ramt af slidgigt et led er, angives sværhedsgraden af gigt i grader mellem 1–4. En grad 1 er let gigt imens grad 4 indikerer, at leddet i høj grad er plaget af slidgigt, og at brusken næsten er væk.
Slidgigt er en almen lidelse der rammer leddene, hvilket betyder, at langt de fleste led kan blive påvirkede af slidgigt. De mest typiske led som vi gennemgår senere i indlægget er nakken, ryggen, skulder, hoften og knæene.
Få et godt råd på video her ↓
Hvad betyder artrose?
Ordet artrose stammer fra de græske ord “arthros” og “osis” som sammenlagt dækker over betegnelsen “sygdom i et led”. På engelsk kaldes sygdommen enten for Osteoarthritis eller arthritis.
I Danmark bliver artrose ofte brugt i stedet for ordet slidgigt, især af læger og fysioterapeuter (nogle gange endda uden at forklare, hvad det betyder). Du kender måske træningsmetoden, “Godt Liv med Artrose i Danmark” (GLAD).
→ Behov for akut fysioterapi?
Der findes mange kendte former for atrose som også er udbredt i Danmark. Blandt de mest kendte er den form for artrose der kaldes “spondylartrose” som er en degenerativ rygsygdom (sygdom relateret til naturlig aldring).
Artrose inddeles i henholdsvis primære og sekundære former. Primær artrose vil sige, at det er artrose der opstår grundet naturlig aldring. Sekundære artrose er en betegnelse som dækker over artrose som opstår pga. livsstil, skader mm.
→ Læs også: Om diskusprolaps
Hvorfor får man slidgigt?
Man får typisk slidgigt i et led som en naturlig del af livet i takt med, at vi bliver ældre. Selvom det primært er folk over 65 år, der typisk får gigt, så begynder processen i leddene for mange allerede kort efter teenage-årene.
I Danmark viser statistikken, at op imod 300.000 (eller hver 8. over 18 år) har et eller flere led i kroppen, der er plaget af slidgigt. Dette er dog ikke ensbetydende med, at så mange mennesker også har smerter af det i hverdagen.
→ Læs også: Om hold i nakken
En overbevisning vi ofte hører fra vores klienter er, at man måske kunne have undgået slidgigt, hvis man havde bevæget sig anderledes i sit liv, eller ændret en vane før.
Dog ved vi i dag, at slidgigt helt naturligt rammer størstedelen af folk (især over 60 år). De led der typisk bliver ramt er ofte de led, som vi bruger meget dagligt. Løfter du fx. tungt hver dag, så ses det oftere med gigt i knæ og ryg.
→ Hvad gør din kropsholdning?
Er slidgigt en arbejdsskade?
Der er fundet god forbindelse mellem de led vi bruger mest og udvikling af slidgigt i samme led. Derfor kan det være meget nærliggende at tro, at artrose i et led kan ses som en arbejdsskade, fordi det kan påvirkes gennem arbejdet.
Det er dog alligevel sjældent, at slidgigt kan betegnes som en arbejdsskade. Det skyldes, at et hav af andre faktorer kan bidrage til udviklingen af gigt udover dit arbejde. Her kan nævnes i særdeleshed rygning, overvægt og inaktivitet.
→ Læs også: Om vores fibromyalgi
Hvis du til gengæld har været ude for en arbejdsulykke, og der derefter udvikles gigt i dit led som direkte følger heraf, så kan det måske betegnes arbejdsskade. Et eksempel er, hvis du falder på en stige og slår dit knæ som skal opereres.
Det er derfor vigtigt altid at melde det til din arbejdsskadeforsikring så hurtigt som muligt, hvis du er ude for en ulykke på arbejde. På kort sigt behøver det ikke at betyde noget, men det kan vise sig godt, hvis du får kroniske smerter.
→ Brug for firmamassage?
Hvordan føles slidgigt?
Der findes bestemte kendetegn ved slidgigt, som kan pege dig i retning af diagnosen. Et af de typiske tegn på gigt i et led er, at leddet føles både hævet, varmt og med en markant rødme (også kaldet inflammation).
Et andet typisk tegn som forbindes med slidgigt er, at leddet ændrer udseende (ser større eller deformt ud). I et sådan led vil du typisk mærke mere begrænset bevægelighed og leddet vil føles meget stift, når du bruger det.
→ Læs også: Om tennisalbue
Selvom gigt ikke altid medfører gener, så er der mange, der kan opleve tiltagende smerter i forbindelse med artrose. Her kommer smerterne ofte, når man skal igangsætte en bevægelse i leddet, og føles tit dunkende.
Smerter og søvn hænger ofte sammen, så i særlige tilfælde kan smerterne nogle gange blive så kraftige, at de kan holde en vågen. Hvis du har natlige smerter, bør du kontakte en læge eller fysioterapeut, så din smertebehandling kan gå igang hurtigt.
→ Få god hjemmebehandling her
Kan slidgigt ses på røntgen?
På trods af at fysioterapeuter har mange tests, de kan lave, så er det desværre ikke helt nok, hvis du vil være sikker på om du har slidgigt eller ej. For at være helt sikker er det derfor nødvendigt at få foretaget røntgen-scanning af leddet.
Hvis du får taget en røntgen af leddet, kan lægen være med til at bestemme, om der er artrose i leddet og dels hvilken grad, der er tale om. Røntgen er i langt de fleste tilfælde et pålideligt redskab til at be/afkræfte slidgigt.
→ Henvisning til fysioterapeut?
I visse tilfælde bruges en MR-scanner istedet for røntgen til at diagnosticere slidgigt i et led. Denne metode giver ofte et endnu mere præcist svar, men er på den anden side også en del dyre, tager mere tid og er sjældent nødvendigt.
Får du foretaget enten en røntgen eller MR, er det vigtigt at huske på, at uanset hvad så viser scanningerne udelukkende kun om der er slidgigt eller ej — de viser ikke altid årsagen til smerter — de kan være der af mange andre årsager også.
Forskellige typer gigt
Selvom der findes mange forskellige typer for gigt, er slidgigt den klart mest almindelige type. Andre typer af gigt er leddetgigt, psoriasis- og urinsyregigt, hvor mekanismerne dog er anderledes.
Leddegigt er en form for gigt, hvor dit eget immunforsvar angriber sine led (kaldes en “autoimmun” sygdom). Det gør, at leddene bliver hævede, giver smerter og er røde. Op imod 50.000 danskere har leddegigt.
En anden kendt og desværre udbredt form for gigt er psoriasisgigt. Denne type gigt rammer kun personer der lider af psoriasis, og er ligesom leddegigt også autoimmun. Det vurderes, at op imod 30% af folk med psoriasis får gigt.
I modsætning til de to andre gigtformer, så er urinsyregigt ikke en autoimmun lidelse. Urinsyregigt er anderledes fra almindelig slidgigt ved, at det ofte opstår som følge af, at kroppen udskiller for lidt urinsyre gennem nyrerne.
Få et godt råd mere på video her ↓
Slidgigt i knæ og løb
Navnet “slidgigt” antyder, at sygdommen opstår grundet for meget slid på leddet. Dette er kun delvist rigtigt, da fx. elite-løbere i større risiko for at udvikle gigt end den almene løber (formentlig grundet manglende genopbygning).
Dog viser ny viden, at personer som ikke løber på ugentlig basis, har næsten lige stor risiko for slidgigt som elite-løberne. Til afveksling har personer der løber på motionistplan mindst sandsynlighed for artrose i knæene og hoften.
Det understreger, at ordet “slidgigt” ikke altid er optimalt at bruge, da personer som slider mindre på leddene også får det. Hvis du elsker løb, er det vigtigt at vide, da løb faktisk har vist sig, at have en god effekt på slidgigt.
Derfor anbefaler vi, at folk der gerne vil undgå slidgigt, skal begynde at løbe (kun hvis de også finder det sjovt). Men hvad så, hvis man allerede har slidgigt? Ny viden tyder på, at selv med slidgigt kan løb have en beskyttende effekt.
Slidgigt i nakken
Slidgigt i nakken — også kaldet cervikal spondylose — er en af de gigt-lidelser der ses meget ofte. Det vides ikke præcist hvor mange i Danmark der har slidgigt i nakken, men studier fra andre lande viser, at det er ca. 14% af befolkningen.
Selvom både mænd og kvinder kan blive ramt, så viser statistikker, at det typisk er mænd, der får slidgigt i nakken. Slidgigt i nakken er i de fleste tilfælde en normal del af aldringen og kan sjældent skyldes ulykker med nakken.
Mange med slidgigt i nakken har ikke de store gener, men nogle kan dog alligevel være hårdt plaget af smerter og stivhed. Hovedpine, kraftige nakkesmerter, spændinger og myoser er ikke unormale hos folk med udtalt slidgigt i nakken.
I sjældne tilfælde kan leddene i nakken være så påvirkede, at de trykker på en af de mange nerver der løber fra nakken. I disse tilfælde kan det betyde, at stærke symptomer som smerte og uro kan mærkes helt ud i skulderen og armen.
Hvad er slidgigt i ryggen?
Slidgigt i ryggen er en bred diagnose, da der findes mange forskellige strukturer i ryggen som kan blive påvirket. Studier fra andre lande viser, at op imod 40% af den voksne befolkning, kan have slidgigt eller tegn på slidgigt i ryggen.
Det er dog vigtigt at fastslå, hvilket (eller hvilke) led der er ramt af gigt i ryggen via røntgen. Vores rygsøjle består af rigtigt mange forskellige led herunder blandt andet facetled som er led der ofte bliver ramt af slidgigt.
→ Læs også: Om ondt i lænden
Hvis du har fået slidgigt i et facetled, vil det ofte være besværligt at strække sig bagover på samme tid med at du drejer ryggen i den ene retning. Generelt vil ryggen føles stiv, og den er svær at få igang, når først den er blevet kold.
I 2014 blev mere end 3000 mennesker uden smerter scannet. Studiet viste, at man sagtens kan have en stor mængde begyndende slid i ryggen uden at have smerter. Resultaterne kan ses herunder:
Hvad gør man ved slidgigt i skulder?
Som næsten alle led i kroppen, så kan skulderen også blive ramt af slidgigt i både større og mindre grad. Når vi taler slidgigt i skulder, så hander langt de fleste tilfælde sig om det lille led ved kravebenet (AC-leddet).
De mest markante symptomer der kan komme ved gigt i AC-leddet er smerter og besvær med at løfte armen ind over kroppen. Typisk vil det gøre meget ondt, hvis man bliver trykket direkte på leddet (kan bruges som stress-test).
Den typiske behandling ved slidgigt i skulderen er træning og fysioterapi. På trods af at ledbrusk sjældent bliver lige så stærkt igen som det var før så kan træning og øvelser med elastik hos en terapeut tage mange symptomer i skulderen.
Hvis træning og fysioterapi ikke er nok, så får det nogen til at ty til lidt skrappere midler, hvilket er en blokade i skulderen. Dette anbefales dog kun, hvis fx. træning ikke har haft nogen effekt, eller at det forværrer symptomerne.
Symptomer på slidgigt i hoften
Når det kommer til slidgigt i hoften, så rammes kvinder oftere end mænd, og det sker typisk efter man runder 40 års alderen. Det er tit spekuleret i, at især overvægt og rygning kan være specifikke årsager til slidgigt i hoften.
Afhængig af hvor slem grad din slidgigt er, kan din bevægelighed i hoften være påvirket. De bevægelser der i mange tilfælde gør ondt er indaddrejninger af dit ben. Derudover kan det også gøre ondt, når du fører benet til siden.
→ Læs også: Om iskias
I hverdagen vil slidgigt i hoften tit vise sig ved forskellige aktiviteter. Mange med hofte-artrose oplever smerter ved løb pga. støddene gennem benet. Ofte kan aktiviteter som trappegang og det at rejse sig fra en stol gøre ondt.
Selvom det ikke sker for alle, så klager nogle med slidgigt i hoften også over smerter om natten. Smerter om natten kan også medføre en kraftig stivhed i hoften, når man vågner om morgen, så det er svært at komme ud af sengen.
Få et sidste godt råd her ↓
Hvordan føles slidgigt i knæene?
Knæene er et område, hvor det måske er nemmere at spotte, om man har fået slidgigt i leddet. Symptomerne er nemlig ofte ikke til at tage fejl af. Artrose i knæet viser sig typisk ved at knæet bliver hævet og meget rødt.
Det vil derudover også være svært at støtte på knæet og putte vægt på benet generelt. I perioder hvor knæet hæver op og er rødt, vil det give store smerter, hvis man forsøger at lægge vægt på benet grundet en inflammation i knæet.
Du vil formentlig også bemærke, at dit knæ ser anderledes ud end det plejer. Selvom det ikke altid gør sig gældende, så kan slidgigt i knæene få leddet til at se større og mere deformt ud. Det kommer dog meget an, på hvor udtalt gigten er.
Selvom det i den akutte fase med et hævet knæ og rødme ikke vil være godt med tung belastning, så er træning dog et vigtigt element i alle led med artrose. Dog anbefales det, at du venter med at træne, til den værste hævelse er væk.
→ Brug for sportsmassage?
Behandling af slidgigt
Der findes ikke nogen kur til at stoppe artrose, da leddene langsomt ældes helt naturligt. Den genopbygning som brusk har, er meget langsom grundet dårlig blodforsyning i området. Typisk tager det mange måneder til år at bygge op.
Men — for der er et stort “men” — selvom brusken kun genopbygges langsomt, så kan dine symptomer sagtens forbedres uden, at brusken stiger. Her kommer træning og fysioterapi ind i billedet, til at afhjælpe smerter og styrke leddene.
Den mest effektive metode som artrose i dag behandles med er fysisk aktivitet, vejledning og tung styrketræning af de muskler som sidder omkring leddet. Her er det vigtigt, at få lavet en plan samt et træningsprogram med din fysioterapeut
Derudover er der fundet en meget stor sammenhæng mellem slidgigt og den livsstil, man har. Derfor er andre vigtige elementer i en god genoptræning, at have fokus på rygestop, et vægttab og eventuelt indlægssåler hvis det vurderes relevant.
→ Få en gravidmassage her
Operation ved slidgigt
Hvis man har prøvet alt som fx. træning, fysioterapi, massage mm. men fortsat har rigtigt mange smerter, så kan det komme på tale, at få en operation. Det er dog igen vigtigt at understrege, at træning skal prøves inden, man får det.
Den form for operation der er mest kendt, er dem hvor der bliver indsat et “kunstigt” led (også kaldet alloplastik). De led der ofte udskiftes er især hofte og knæ, men også skulderleddet har med sine ca. 1000 årlige indgreb er godt med.
Heldigvis er der faktisk forholdsvist god effekt af en operation for slidgigt. Det vurderes, at 4 ud af 5 personer der har gennemgået en operation, beskriver den som vellykket og med betydeligt færre smerter efterfølgende.
Det er klart, at en kunstig hofte eller knæ ikke har den samme mobilitet, som et almindeligt led har. Dog kan resultatet sagtens blive ganske udemærket, og hvis man får fx. en kunstig hofte, så vurderes det til at kunne holde i op til 20 år.
→ Køb et gavekort til massage
GLAD træning
GLAD-træning er et koncept der over de sidste mange år er blevet tiltagende populært til personer med slidgigt. GLAD (Godt Liv med Artrose i Danmark) og er udviklet af professor i fysioterapi, Ewa Roos tilbage i 2012.
Konceptet indeholder en systematisk træning af det led som er påvirket af artrose. Det indebærer forholdsvis tung styrketræning og vægtbærende øvelser, som i sidste ende kan føre til en bedret tilstand i leddet.
Det er sidenhen blevet gjort til en lille uddannelse, hvor fysioterapeuter over en kursusrække kan blive certificerede instruktører i konceptet. Efter en endt uddannelse kan man nu lovligt tilbyde GLAD-træning i sin klinik.
Afslutningsvist skal det siges, at uanset hvilken form for behandling, du vælger imod artrose, så kan vi ikke helt komme udenom, at det bør indeholde elementer af bevægelse. Det anbefaler vi, da vores viden på området er god.
