Inden du læser artiklen…
Vi gør meget ud af at give dig gratis hjælp til din ergonomi. Hør eksempelvis vores podcast, hvor Julie Niekrenz taler om ergonomi og forskningen bag, eller se vores gode videoer til øvelser på kontoret for nakken og lænden:
Er en ret kropsholdning vejen frem?
Har du nogensinde set dit, krumryggede spejlbillede i en butiksrude og skyndt dig at rette dig op? Som fysioterapeut hører jeg ofte patienter, der beskriver udfordringer med deres kropsholdning.
Vi alle ved, at vores kropsholdning i løbet af dagen kan føles vigtig. Det har vi lært – helt tilbage fra folkeskolen, hvor vi blev rettet op med skrå-puder og fik gode råd om, hvilken vej vores knæ skulle vende.
Mange samfundsidealer
Vi lever i en tid med mange samfundsidealer. Måske har du set reklamer for den nye og smarte holdningskorrigerende t‑shirt, der kan sørge for, at du retter ryggen.
Og hvis din arbejdsdag foregår ved et skrivebord, har du helt sikkert hørt reglerne for den ergonomisk korrekte arbejdsstilling: Du skal kunne nå jorden med dine fødder, skærmen skal være i øjenhøjde og dine albuer skal være 90 grader med hænderne hvilende.
Ikke nogen “rigtig” kropsholdning
Men betyder det, at du gør det bedste for din krop, hvis du sidder præcis sådan hele din arbejdsdag? Ikke helt.
For selv om diverse mange velmenende sundhedsfagfolk og måske knap så velmenende reklamefolk gerne vil have dig til at tro det, så findes der ikke én bestemt holdning, der er god for alle. Og det er tilmed bakket op af den nyeste forskning på området inden for ergonomi.
Kropsholdning skifter i perioder
Selvfølgelig findes der holdninger, der i perioder kan være bedre end andre – især hvis du har smerter eller andre gener. Hvis du fx har problemer med ryggen kan det måske gøre ondt, når du sidder med meget foroverbøj i ryggen. Derfor kan denne stilling være god at undgå i for lang tid ad gangen, indtil du får det bedre.
Vores krop er enormt god til at tilpasse sig, hvad den bliver udsat for. Det er helt essentielt for vores overlevelse, at vores krop er i stand til det. For den helt almene og smertefrie krop er der derfor ikke ét rigtigt svar i forhold til god kropsholdning. Der er mange.
Bør du få hjælp til din kropsholdning?
I vores ønske om at ændre vores kropsholdning, har vi historisk set tit tyet til hjælpemidler. Hvem husker ikke blandt andet korsettet som mange kvinder mere eller mindre frivilligt tog på tilbage i tiden. Det gav jo en “rigtig” kropsholdning.
I dag er hjælpemidler som kropsholdnings-veste og trøjer blevet mere almindeligt at gå med. Især inden for idræt og sport ses det ofte, at folk går med holdningskorrigerende udstyr. Men hvordan er effekten af de hjælpemidler egentlig?
Tvivlsom effekt på langt sigt
Selvfølgelig findes der holdninger, der i perioder kan være bedre end andre – især hvis du har smerter eller andre gener. Hvis du fx har problemer med ryggen kan det måske gøre ondt, når du sidder med meget foroverbøj i ryggen. Det kan derfor være fint i en periode, at give denne position noget støtte. Alternativt kan foroverbøjet være god at undgå i for lang tid ad gangen, indtil du får det bedre.
Vores krop er enormt god til at tilpasse sig, hvad den bliver udsat for — også uden støtte og hjælpemidler. Det er helt essentielt for vores overlevelse, at vores krop er i stand til det. For den helt almene og smertefrie krop er der derfor ikke ét rigtigt svar i forhold til god kropsholdning. Der er mange.
Vær tålmodig med din holdning
Da der tit ikke er en direkte sammenhæng mellem din kropsholdning og smerter, så anbefaler vi ikke at du investerer meget tid, kræfter, penge og lignende på behandling af din kropsholdning. Dette med henblik på, at det formentlig ikke har den vilde sundhedsmæssige effekt.
For nogle er kropsholdning dog også en del af den måde vi opfatter os selv på. Derfor er det helt forståeligt, hvis du af andre årsager end sundhed ønsker at få hjælp til din kropsholdning. Det tager dog ofte et godt stykke tid at arbejde med ens kropsholdning, da den er bygget op af mange ting.
Kropsholdning – er det ikke noget med at være selvsikker..?
Lad os lige få på plads, hvad holdning egentlig er, bare så vi er sikre på, at vi taler om det samme. Kropsholdningen er nemlig et udtryk for meget mere end bare stramme muskler og sener — den viser også noget om din selvsikkerhed.
For jo, din holdning kan udstråle større eller mindre grad af selvsikkerhed, men i fysioterapiens verden er det ikke det, vi tænker på, når vi siger kropsholdning. Vi skal derfor snakke “bevægeapparatet”.
Vær tålmodig med din holdning
Måske har du hørt din fysioterapeut eller andre sundhedsfaglige tale om det vilde bevægeapparat. Det er en overordnet betegnelse for vores knogler, sener, led og muskler, altså alt det, der gør, at din krop kan bevæge sig.
Bevægeapparatet er i øvrigt styret af nervesystemet. Bevægelserne begynder altså ikke i den enkelte muskel, men i hjernen, så at sige – men det er et stort sidespor, som du kan læse mere om i et andet blogindlæg snart.
Tilbage til kropsholdningen.
Groft sagt er kropsholdning bare et ord for den måde som dit bevægeapparat opfører sig på. Altså den måde, din krop bevæger og holder sig oppe på, hvilket selvsagt er meget individuelt.
Hvad skaber en kropsholdning?
Vores individuelle kropsholdning bliver påvirket af mange forskellige faktorer. Nogle af dem kan du ændre, mens andre er uden for din kontrol.
For eksempel kan du ikke ændre på din kropsbygning (og medmindre, den helt direkte er årsag til smerter/andre gener, er der heller ikke nogen grund til det).
Måske er dit ene ben lidt længere end det andet, eller din rygsøjle en smule skæv. Det vil påvirke din kropsholdning, og det er helt okay.
Du kan desværre heller ikke ændre på tyngdekraften – surprise! Medmindre du er astronaut, vil din krop hver eneste dag skulle arbejde for at holde sig oppe. That’s the rules.
En anden faktor er dine vaner, både når du er på arbejde og når du har fri, og her er noget, du kan ændre. Spørgsmålet er hvordan, når nu svaret ikke bare er så enkelt som at rette ryggen?
“Dårlig” kropsholdning? Det her skal du gøre!
Man hører ofte sætningen ”Den bedste arbejdsstilling er den næste”. Det er der noget rigtigt i.
Du kan opleve, at din krop begynder at brokke sig, hvis du sidder (eller står eller ligger) for længe i den samme stilling. Kroppen er skabt til bevægelse, og det er naturligt for den at blive brugt på flere forskellige måder i løbet af en dag.
Hvis du vil sikre dig, at du gør det, der er bedst for din krop, skal du altså ikke nødvendigvis ”trække skuldrene ned i baglommen”, og hvad vi ellers hører af gode råd – i hvert fald ikke hele tiden!
Derimod skal du sørge for at variere dine bevægelser og arbejdsstillinger.
Det kan være svært, hvis meget af dit arbejde foregår foran en computer eller involverer flere gentagelser af de samme bevægelser. Men måske du alligevel kan tænke små variationer ind i din hverdag.
Klassikeren er selvfølgelig at skifte fra siddende og stående arbejdsstilling, men du kan også prøve at sidde på forskellige stole i løbet af dagen. Eller smide skoene og folde benene op under dig i 10 min!
Derhjemme kan du prøve at sidde på gulvtæppet, mens du ser fjernsyn.
Variation er nøglen
Og lad os også lige rydde en udbredt misforståelse af vejen: Kropsholdning handler ikke om, at du skal spænde i alle dine muskler og sidde i stillinger, der er anstrengende for din krop.
Det kan være lige så godt for dig at ligge på sofaen engang imellem, og det er helt okay til tider at sidde med sammenfaldet ryg, gå med skuldrene fremadtrukket og knæene strakte — bare din krop også prøver noget andet løbende!
Det handler altså mindre om rigtige og forkerte stillinger, og mere om, hvor lang tid du befinder dig i hver stilling. Det vigtigste er variationen.
FAQ — Ofte stillede spørgsmål om din holdning:
Både og, men i det store hele er betydningen mindre, end vi tidligere har troet. Det skyldes, at vores krop tilpasser sig, den måde vi bevæger os på. Så hvis du fx. går lidt foroverbøjet men har gjort det hele livet, så er der god mulighed for, at din krop har vendet sig til det.
Ja, men det er svært. Det skyldes, at kroppen ofte vil falde tilbage i de vaner, den kender. Så hvis du har været vant til at gå på en bestemt måde hele livet, så vil den ofte falde tilbage i den.
Ofte er det et spørgsmål om vane, og hvad du har gjort hele dit liv. Det kan også afhænge af vores mentale tilstand. Hvis vi er kede af det, har vi en tendens til at gå meget foroverbøjet som en beskyttelse mens vi går mere oprejst, når vi er selvsikre.
Når man har ondt, giver det god mening at ændre på sin kropsholdning ofte. Det skyldes, at smerterne ofte vil starte hurtigere i hver position end normalt.