Tennisalbue
Dette indlæg er for dig der tit har en tennisalbue og er skrevet af fysioterapeut og master i smertevidenskab, Thomas Søgaard Vain. Smerter i albuen kan være meget ubehageligt, så det er vigtigt, at du tager godt hånd om det, inden det bliver slemt.
Hvis du har brug for hjælp til dine smerter, så tilbyder vi fysioterapi i København og Køge. Kontakt os på telefon 60739010 eller book en tid herunder.
Smerter i albuen
Hvis du arbejder meget foran en computer, hører du måske til dem som nogle gange trykker lidt på ydersiden af albuen i løbet af dagen. Det kan være, du føler en ømhed som gør, at du forsøger at lindre smerten ved at gnide på området. Denne vane kan være et tegn på, at du har overbelastet albuen (eller er i gang med det).
Selvom du måske aldrig har haft en tennisketcher i hånden, har du nok hørt om en “tennisalbue” før. Måske har nogen endda sagt, at det er det, du har? Navnet får det til at lyde som en sportsskade, men tennisalbue kan ramme mange, der slet ikke spiller tennis.
Men hvad er en tennisalbue egentlig, og hvilke symptomer skal du være opmærksom på? Hvorfor opstår den, og hvad kan du gøre for at komme af med smerterne og få din bevægelighed tilbage? Her vil vi gennemgå, hvad der sker i albuen, når man har tennisalbue, og hvordan du kan komme tilbage til en hverdag uden smerter i albuen.
Få inspiration til en let øvelse her ↓
Hvad er en tennisalbue?
En tennisalbue — ofte også kaldet en “musearm” — bruges om smerter, der opstår på grund af overbelastning af muskler og sener i underarm og albue. Forskellen ligger primært i om man har flest symptomer ved håndleddet eller omkring albuen. Selvom navnene er forskellige, er de grundlæggende årsager og symptomer meget ens, og behandlingen er ofte den samme.
Tennisalbue eller musearm?
En tennisalbue giver smerter på ydersiden af albuen, som kan stråle ud til oversiden af underarmen og nogle gange helt ned til håndleddet. Ofte er smerterne meget præcise og kan mærkes på et bestemt punkt på albuen.
Selvom tennisalbue og musearm har flere ligheder, er forskellen på dem især, hvor smerten sidder. Ved tennisalbue mærkes smerten på ydersiden af albuen mens en musearm kan dække over smerter i både albue, håndled og underarm. Grundlæggende er der dog tale om de samme overbelastede sener og muskler.
Betændelse i albuen
En tennisalbue påvirker primært senerne i albuen, underarmen og nogle gange også i overarmen. Disse sener kan blive irriterede og i visse tilfælde betændte (inflammation) på grund af gentagne belastninger.
Selvom betændelsen kan aftage efter et stykke tid, er tennisalbue oftest en overbelastningsskade. Det betyder, at skaden udvikler sig gradvist over tid, når området bliver belastet igen og igen. Senerne og musklerne omkring albuen kan dermed blive overanstrengte, og det kan resultere i de smerter, som mange oplever.
Af samme årsag kaldes en tennisalbue også for en “lateral epicondylitis” (inflammation på yderside af albuen). Der kan være tale om aktive inflammationer der ofte stopper inden for et par dage/uger eller en vedvarende inflammation. I nogle tilfælde kan ondt i nakken være den udløsende faktor for smerter og udstrålende fornemmelser i arm og underarm.
Ultralydsscanning kan bruges til diagnostik
Der findes ingen enkeltstående klinisk test, som direkte kan diagnosticere en tennisalbue. Symptomerne og smertens placering er de vigtigste tegn, når man skal afgøre, om der er tale om en tennisalbue.
I nogle tilfælde kan en ultralydsscanning være nødvendig for at bekræfte diagnosen. Ved en ultralydsscanning kan man se eventuelle forandringer i senerne, såsom irritation eller små skader, som ellers kan være svære at opdage ved en almindelig undersøgelse. Der findes nemlig forskellige stadier af seneskade, og behandlingen afhænger tit af hvilket stadie, din sene befinder sig på.
Scanningen kan derfor være en hjælp til at få et præcist billede af skadens omfang og til at planlægge den rette behandling af tennisalbuen.
Hvordan føles en tennisalbue?
Smerten ved en tennisalbue er ofte beskrevet som en skarp, sviende eller murrende fornemmelse på ydersiden af albuen. Den kan starte som en let ømhed, men bliver hurtigt mere intens, især når armen bruges til bestemte bevægelser. For mange føles smerten også som en brændende eller stikkende fornemmelse, som kan gøre det ubehageligt at røre ved området.
Ondt på oversiden af underarmen
En typisk oplevelse er, at smerten stråler ud fra albuen langs oversiden af underarmen, og den kan nogle gange fortsætte helt ned til håndleddet. Smerten kan føles som en linje, der trækker sig langs underarmen, og i nogle tilfælde kan den endda strække sig op mod skulderen. Typisk vil fysioterapeuten mærke på en lang række specifikke punkter i underarmen, der vil føles meget ømme.
Når albuen belastes, for eksempel ved at løfte eller dreje håndleddet, kan smerten blive skarpere og mere intens. Det kan føles som om, der er et konstant tryk eller en spænding i området. Mange beskriver også smerten som en dyb, trættende ømhed, der kan gøre hele underarmen følsom og træt, selv ved lette opgaver. I perioder, hvor smerten er særlig slem, kan det også føles som om, albuen er varm og irriteret.
Hvad har man svært ved?
Når man har en tennisalbue, kan selv de mest almindelige dagligdags-aktiviteter være smertefulde. Det kan for eksempel gøre ondt at dreje håndleddet, som når man drejer en nøgle i en lås, vrider en klud eller skal åbne et skruelåg.
Det er også smertefuldt at bevæge håndleddet opad, for eksempel når man løfter en kop eller en kande. Selv små opgaver som at åbne en mælkekarton kan være ubehagelige og kræve ekstra forsigtighed. For mange kan smerterne gøre det svært at klare helt basale opgaver, hvilket kan påvirke hverdagen betydeligt.
Det er vigtigt at slå fast, at man ved let irritation af senen formentlig fortsat kan udføre ovenstående opgaver uden problemer. Jo mere irriteret senen er, jo flere aktiviteter vil være påvirkede.
Kronisk tennisalbue vs ikke-kronisk
Hvis smerterne i albuen varer ved i mange måneder, kan det betegnes som en kronisk tennisalbue. Dog er der en del usikkerhed omkring denne betegnelse, da selve helingstiden for en tennisalbue godt kan være op til mellem 9–12 måneder. Derfor kan man i princippet kalde næsten alle tennisalbuer for kroniske.
En ikke-kronisk tennisalbue er ofte præget af smerter, der kommer og går, afhængigt af hvor meget armen bliver belastet. Kort sagt: Du bruger armen = den gør ondt. Du bruger ikke armen = den gør ikke ondt. Smerten kan føles intens i perioder med meget brug, men aftager ofte, når armen får ro.
En kronisk tennisalbue derimod er en tilstand, hvor smerterne fortsætter i længere tid, selv når armen hviler. Smerten kan blive konstant og mere dybdegående, og det kan føles som en vedvarende ømhed, der aldrig helt forsvinder. En kronisk tennisalbue kræver ofte længere tid til at hele og kan kræve mere fokuseret behandling. Ved kraftige tilfælde kan smerter i albuen også forstyrre nattesøvnen, hvor man vågner op flere gange, fordi albuen gør ondt og ikke kan finde ro.
Smerter i albuen om natten
Mange der lider af tennisalbue oplever, at smerterne kan være særligt generende om natten. Selvom albuen er i ro, kan smerten blive mere intens og gøre det svært at sove igennem. Betændelse og irritation i et område giver tit natlige smerter (gælder ikke kun betændelse i albuen).
Betændelse kan give smerter om natten
Det skal siges, at der fortsat hersker meget tvivl i forskningen om, hvorfor betændelse kan medføre natlige smerter. Et bud på en årsag til smerter om natten kan være, at niveauet af hormonet kortisol falder om natten. Kortisol er et hormon, der i de rette mængder hjælper med at dæmpe betændelse i kroppen.
Når vi sover, falder kortisolniveauet til sit laveste punkt, hvilket betyder, at kroppen har mindre af dette hormon til at reducere inflammation. Dette kan føre til, at de betændte områder, som f.eks. senerne ved en tennisalbue pludseligt gør ondt igen, også selvom vi burde sove.
Albuen er typisk mere stiv om morgen
En anden udfordring ved tennisalbue kan være stivhed i albuen om morgenen. Efter en nat med begrænset bevægelse kan leddene og senerne omkring albuen føles stive og stramme, når man vågner.
Mange oplever, at det er sværere at strække eller bøje albuen lige efter, de er stået op, og det kan tage lidt tid, før albuen føles normal igen. Ofte kan stivheden løsnes lidt op ved at bevæge armen forsigtigt og lave lette strækøvelser. Dog kan de første bevægelser føles smertefulde, indtil albuen har fået varmen og væsken omkring leddet har fordelt sig igen.
Her får du en mellemsvær øvelse ↓
Hvem får en tennisalbue?
Selvom mange har hørt om tennisalbue, er det faktisk ikke så almindeligt. Kun 7 ud af 1000 personer søger hjælp hos en fysioterapeut for denne tilstand, hvilket svarer til omkring 1–3% af den danske befolkning.
Men hvem får så oftest ondt i albuen? Det ser ud til, at folk i alderen 35–55 år er mere tilbøjelige til at få smerter i albuen, og at kvinder generelt har en højere risiko for at udvikle en tennisalbue end mænd.
Ensidigt, gentagende arbejde kan give ondt i albuen
En stor del af dem, der får tennisalbue, arbejder mange timer foran en computer. Det skyldes, at de ofte sidder i samme stilling i lange perioder, hvilket kan føre til overbelastning af muskler og sener i armen. Hvis ens primære arbejdsopgaver løses ved en computer, kan gentagne bevægelser som at trykke på tasterne eller bruge musen lægge pres på de samme områder i armen. Over tid kan dette resultere i irritation og inflammation, hvilket fører til tennisalbue.
Manglende variation i arbejdsopgaverne og for få pauser kan forværre problemet, hvilket gør det vigtigt at tage små pauser og strække ud i løbet af dagen. Derudover er fokus på ergonomi og det at holde sin krop stærk og robust en god og forebyggende måde at holde smerter i albuen væk, især hvis du har et arbejde der har ensidige og gentagende belastninger.
Erhverv med tunge og hårde løft
Personer, der arbejder i håndværksfag, er også mere udsatte for at udvikle tennisalbue. Dette gælder især dem, der udfører hårde og tunge løft eller har skiftende arbejdsforhold. For eksempel kan elektrikere og diamantskærere ofte udsætte deres albuer for belastning, når de bruger værktøj eller løfter tunge genstande. Den gentagne belastning og de fysiske krav ved sådanne job kan føre til irritation og overbelastning af senerne i albuen.
Det er vigtigt for personer i disse erhverv at være opmærksomme på deres teknik og arbejdsstillinger, når de arbejder. At tage regelmæssige pauser og udføre små øvelser i løbet af arbejdsdagen kan mindske risikoen for at udvikle en tennisalbue.
Hvad gør man ved en tennisalbue?
Hvis du lider af tennisalbue, er du ikke alene, og der er heldigvis flere ting, du kan gøre for at lindre smerterne og genoprette bevægelsen i din arm. I det følgende vil vi dele nogle nyttige tips og strategier, som kan hjælpe dig med at håndtere smerterne.
Sæt tastaturet ned
Dette råd er til dig, der arbejder meget foran computeren. Som du har læst tidligere, kan mange timers ensidigt og gentagende skærmarbejde føre til smerter i albuen over tid. På de gamle tastaturer var det nemt at skubbe tastaturet op, så du kunne skrive med hænderne i en skrå vinkel. Det betød, at håndleddene blev bøjet bagover, mens du skrev.
Men det er ikke en god idé, hvis du har tennisalbue. De sener og muskler, der er irriterede ved tennisalbue, skal holde håndleddet i den bagoverbøjede position. Med andre ord: En allerede irriteret sene får ikke ro på den måde. Et enkelt og praktisk råd er derfor at sørge for, at tastaturet er fladt. Det hjælper dine håndled med at slappe af, når du skriver.
Skift mellem ergonomiske muse
Det er efterhånden slået fast, at variation i din arbejdsdag er vigtig.
I dag findes der flere ergonomiske mus, som kan hjælpe med at aflaste sener og muskler i underarmen. Men det kan være svært at finde ud af, hvilken mus du skal vælge, og hvorfor det er vigtigt.
Et godt råd er at have flere mus til samme computer. På den måde kan du nemt skifte mus i løbet af arbejdsdagen. Når din albue først er irriteret, er det en god idé at undgå den samme belastning hele dagen.
Praktisk set kan du gøre sådan: Når du begynder at mærke smerte i albuen, skifter du til en anden mus. Fortsæt med at skifte, når du begynder at få ondt med den “nye” mus. Tænk derfor på at indføre variation i din hverdag.
Aflastning (med omtanke)
Vi kommer ikke udenom, at aflastning ofte er et vigtigt redskab, når man har en tennisalbue. Ved at give armen ro og undgå de bevægelser, der gør ondt, kan man mindske smerterne midlertidigt. Men det er vigtigt at huske, at aflastning kun dæmper smerterne og ikke løser problemet (især ikke hvis der er direkte skade på senen). Aflastning skal altid kombineres med fokuseret behandling for en tennisalbue og træning for at styrke musklerne og få albuen tilbage til normal funktion.
I mere alvorlige tilfælde hjælper aflastning ikke som smertelindrer. Dette gælder især ved en kronisk tennisalbue, hvor smerterne ofte syntes at fortsætte til trods. Her vil det ofte kræve en mere intensiv indsats med behandling og øvelser for at få smerten under kontrol.
Helingstid for en tennisalbue
Helingstiden for en tennisalbue kan variere afhængigt af, hvor skadet senen er. En skadet sene kan inddeles i to stadier:
I det første stadie, kaldet tendinitis, er der betændelse i senen, og det kan tage mellem 3–7 uger at hele. Her handler det om at få styr på inflammationen og give senen ro.
Hvis problemet er gået videre til andet stadie, kaldet tendinose, er senen blevet fortykket og mere slidt. Her tager helingen længere tid — typisk mellem 3–6 måneder. Dette kræver en mere langvarig indsats med behandling og øvelser.
Samlet set kan det tage mellem 6–12 måneder at komme sig helt over en tennisalbue, alt efter hvor alvorligt skaden er. Skaden undervurderes tit, da mange ikke ved, at det kan tage meget lang tid at komme sig over en tennisalbue.
Behandling af tennisalbue
For at undgå at dine smerter i albuen varer op til et år, kan du sætte ind tidligt med en lang række forskellige tiltag. Udover de gode råd du fik før, kan der også være andre muligheder for dig hos fagpersoner. Her får du nogle gode råd til behandling af en tennisalbue.
Fysioterapi — essentielt mod tennisalbue
Fysioterapi er en af de mest effektive måder at behandle en tennisalbue på, fordi det både lindrer smerterne og styrker albuen på længere sigt. En fysioterapeut kan hjælpe dig med at skræddersy et træningsprogram, der er tilpasset din specifikke situation og smerteniveau. Øvelserne fokuserer på at styrke de muskler og sener, der er omkring albuen og underarmen. Ved gradvist at øge belastningen på disse muskler opnår du mere styrke og stabilitet i albuen, hvilket hjælper med at mindske smerterne over tid.
Fysioterapeuten giver dig også vigtige råd om, hvordan du kan undgå de bevægelser og aktiviteter, der kan forværre tilstanden. For eksempel kan de lære dig bedre arbejdsstillinger og vise dig, hvordan du udfører daglige opgaver uden at overbelaste albuen. De kan også give vejledning om, hvordan du gradvist kan vende tilbage til normale aktiviteter, når albuen bliver stærkere.
Massage — rart mod smerter i albuen
Massage kan være en god supplerende behandling ved tennisalbue, især fordi det kan løsne op for myoser og give en følelse af lindring i området omkring albuen. Når du har ondt i albuen, kan musklerne i underarmen og albuen blive meget spændte som en reaktion på overbelastningen. Dette kan føre til yderligere ubehag og stivhed, som massage kan hjælpe med at mindske
Massage kan ikke stå alene
Selvom massage kan føles godt og give midlertidig lindring, er det vigtigt at huske, at det sjældent er nok i sig selv til at behandle en tennisalbue. Massage kan ikke styrke de svækkede muskler eller afhjælpe selve årsagen til overbelastningen. Derfor anbefales det, at massage kombineres med andre behandlinger som specifikke øvelser og ergonomisk vejledning.
En fysioterapeut eller massør kan udføre dybdegående massage, som når ned til de ømme områder, og de kan vise dig, hvordan du selv kan massere forsigtigt derhjemme. Selvmassage med en lille massagebold kan også være en effektiv måde at løsne op på.
Load management og varme/kulde
For at få det bedste resultat kan det være nyttigt at kombinere flere behandlingsmetoder. “Load management” handler om at styre, hvor meget du belaster albuen, så du undgår at overanstrenge den. Dette er især vigtigt i forbindelse med den træning, du gerne skal i gang med.
Varme og kulde kan også være gode redskaber. Kulde kan mindske smerter og hævelse, især lige efter overbelastning. Varme kan derimod hjælpe med at løsne spændinger i musklerne omkring albuen. At bruge en kombination af træning, vejledning, massage og disse ekstra redskaber kan være den mest effektive måde at komme af med din tennisalbue.
Øvelser til tennisalbue
Har du fået en tennisalbue, kan de rette øvelser være en vigtig del af behandlingen. Øvelserne hjælper med at styrke muskler og sener omkring albuen og fremmer helingen. Men det kan være svært at vide, hvilke øvelser der er mest effektive, og hvor meget man kan presse sig selv. Her er nogle gode råd til, hvordan du kan komme godt i gang med træningen og hvad du skal være opmærksom på undervejs.
Opbyg styrke i underarmen
Der er ofte debat om, hvorvidt udstrækning eller styrketræning er bedst, men det ser ud til, at styrketræning har den største effekt. Du behøver dog ikke melde dig ind i et fitnesscenter for at lave de rigtige øvelser. Mange simple redskaber kan være tilstrækkelige. For eksempel kan du lave øvelser med elastik eller bruge håndvægte med en vægt mellem 0,5 og 3 kilo derhjemme.
Det vigtigste er ikke, hvor store dine muskler bliver, men at du træner konsekvent. Øvelserne skal helst være en fast del af din daglige rutine for at få de bedste resultater. Studier viser, at regelmæssig træning giver den mest effektive lindring og styrker området omkring albuen. Herunder får du et par konkrete øvelser til udførelse i hjemmet.
Øvelse 1: Ekstension af håndled
- Udgangsposition: Sid ved et bord og læg din underarm på bordet med håndfladen nedad. Lad hånden hænge ud over bordkanten, mens du holder en lille håndvægt i hånden.
- Bevægelse: Løft hånden langsomt opad, så håndryggen bevæger sig mod loftet. Hold din underarm i ro på bordet.
- Sænk langsomt: Sænk hånden langsomt tilbage til udgangspositionen.
- Gentagelser: Lav 2–3 sæt af 10–15 gentagelser på hver arm. Hold en pause på 30 sekunder mellem sættene.
Denne øvelse styrker de muskler og sener, der er involveret i din tennisalbue, og hjælper med at genopbygge styrke i håndleddet og underarmen.
Øvelse 2: Dreje håndleddet
- Udgangsposition: Sid ned og hold en lille vægt lodret i hånden (for eksempel en hammer eller en lille håndvægt). Lad albuen hvile på låret, og sørg for, at underarmen er i en neutral position, med tommelfingeren opad.
- Pronation: Drej langsomt hånden, så tommelfingeren vender nedad, og håndfladen peger mod gulvet. Hold vægten stabil.
- Supination: Drej derefter hånden den anden vej, så tommelfingeren peger opad igen og videre, indtil håndfladen peger mod loftet.
- Gentagelser: Udfør 2–3 sæt af 8–12 gentagelser i hver retning. Hold en kort pause mellem sættene.
Denne øvelse hjælper med at styrke de muskler i underarmen, der roterer underarmen, hvilket ligeledes kan dæmpe smerterne ved en tennisalbue.
Gå aldrig over smertegrænsen
Men hvad hvis øvelserne gør ondt? Er det skidt? Ikke nødvendigvis, men det er normalt at mærke en vis ømhed, når du træner med en tennisalbue. Øvelserne kan godt føles ubehagelige, men du bør ikke presse dig selv til smerter, som føles for skarpe eller skadelige. Det er en balancegang mellem at udfordre senen og undgå at forværre skaden.
Hvis du er i tvivl om, hvor grænsen går, eller hvordan du udfører øvelserne korrekt, er det en god idé at konsultere en fysioterapeut. De kan hjælpe dig med at finde det rigtige niveau for øvelserne og justere dem efter dine behov. En god tommelfingerregel er, at på en skala fra 0–10 hvor 0 er ingen smerter og 10 er værst tænkelige smerter, så må du maksimalt ligge på 4 i forbindelse med en træning.
Gør dig klar til en hård øvelse ↓
Træning af underarmen
Husk, at en tennisalbue er en skade på senerne i underarmen, og derfor kræver behandlingen en lidt anderledes tilgang end ved muskelskader. Sener tager længere tid om at hele, så de har brug for en særlig form for træning.
Forskning viser, at langsom og tung styrketræning er en af de mest effektive måder at behandle senebetændelse på. Studier har vist, at personer, der træner på denne måde, ofte oplever hurtigere og bedre resultater.
Tung træning mod tennisalbue
Men hvor tungt skal man løfte? Det skal faktisk være tungere, end de fleste tror. Vægten skal være tilpas tung, så du kan mærke, at du arbejder, men uden at det giver skarpe smerter i albuen eller underarmen. Man plejer at sige, at det skal føles så tungt, så den pause du får mellem sættene er nødvendig. Omvendt så er vægten for let, hvis du uden problemer kan lave 10 gentagelser i træk og sagtens kunne have taget mere endnu.
Det er også vigtigt, at øvelserne udføres langsomt og kontrolleret. En god tommelfingerregel er at bruge dobbelt så lang tid på at sænke vægten som på at løfte den. På den måde får senerne den rette belastning til at hele bedre.
Ondt i albuen efter træning
At få ondt i albuen efter træning er ret almindeligt, og det kan skyldes flere ting. En af de mest typiske årsager er, at træningen har været for intensiv. Hvis du presser dig selv for meget eller bruger for tunge vægte, kan det belaste albuen og føre til smerter.
En anden grund kan være dårlig teknik under øvelserne. Hvis du ikke udfører øvelserne korrekt, kan det give unødig belastning på albueleddet og senerne i underarmen, hvilket kan føre til smerter bagefter.
Manglende opvarmning kan også være en årsag. Opvarmning er vigtig, fordi det hjælper med at gøre muskler og sener klar til træningen. Uden opvarmning kan senerne i albuen blive overbelastede, især når du går direkte til de mere krævende øvelser.
Støttebind til tennisalbue
Et støttebind til tennisalbue er blevet en populær metode til at lindre smerter. Det kan give støtte til albuen og forhindre den i at bevæge sig i uheldige positioner. Men hvordan fungerer det egentlig, og hvad skal du være opmærksom på, når du bruger et albuebind?
Hvorfor bruge støttebind til smerter i albuen?
Et støttebind kan være en god hjælp, hvis du oplever smerter i albuen, fordi det kan beskytte mod stød og reducere ubehag ved visse bevægelser. Det kan give en følelse af stabilitet og mindske risikoen for, at albuen kommer ud i skæve stillinger.
Det er dog vigtigt at huske, at et støttebind ikke fremmer selve helingsprocessen for senerne. Faktisk kan det i nogle tilfælde forsinke helingen, hvis det bruges for meget. Derfor bør du kun bruge støttebind, hvis du virkelig føler, det hjælper på smerten, når du har det på. Hvis ikke, er det bedre at fokusere på andre metoder til at styrke og afhjælpe albuen.
Hvordan skal albuebind sidde?
Når du bruger et støttebind, er det vigtigt, at det sidder korrekt. Bindet skal være stramt nok til at give støtte og tryk på ydersiden af albuen, men det må ikke sidde så stramt, at det begrænser blodcirkulationen. Du skal kunne mærke et let pres uden, at det bliver ubehageligt.
En almindelig fejl er at have støttebindet på hele dagen. Det kan forhindre albuen i at få de nødvendige pauser og bevægelser, som faktisk kan hjælpe helingen. Det er bedre at bruge støttebindet i kortere perioder og tage det af, når du har mulighed for at hvile albuen. Hvis du er i tvivl om, hvordan og hvornår du skal bruge støttebind, kan det være en god idé at tale med en fysioterapeut, som kan vejlede dig.
Hvornår skal man tænke i en sygemelding?
At døje med ondt i albuen kan være en udfordring, især hvis det påvirker dit arbejde. Selvom det kan være fristende at tænke på sygemelding som en løsning, er det ofte bedre at tilpasse arbejdsopgaverne, så du fortsat kan arbejde uden at forværre din tilstand. Men hvornår kan det være nødvendigt at overveje en sygemelding?
Når alt andet er forsøgt..
En sygemelding bør kun overvejes, når alle andre muligheder er afprøvet uden effekt. Det vil sige, at du først bør forsøge at justere dine arbejdsopgaver, så de belaster albuen mindre. Det kan være, at du ændrer arbejdsstillinger, får pauser oftere, eller bruger hjælpemidler, der aflaster armen.
Det er også vigtigt hurtigt at inddrage din chef og lægge en handleplan. På den måde kan I sammen finde løsninger, der gør, at du kan blive ved med at arbejde, uden at irritationen i albuen bliver værre.
En sygemelding kan give ro
Nogle gange kan en sygemelding dog være nødvendig, især hvis smerterne er meget intense, og du ikke kan udføre dine opgaver uden at forværre skaden. En kortere sygemelding kan give albuen den nødvendige ro til at komme sig, og det kan forhindre, at tilstanden bliver kronisk. Men det er vigtigt, at du kun ser sygemelding som en midlertidig løsning, og at du undervejs fortsætter hos fysioterapeuten.
