Hoved­pi­ne

De fle­ste af os ken­der til følel­sen af, at føle sig spær­ret inde i et hoved der bare dun­ker, føles tryk­ken­de og gør ondt. Hoved­pi­ne er næsten ble­vet en fol­ke-epi­de­mi i Dan­mark og for man­ge men­ne­sker påvir­ker det hvor oplag­te, akti­ve og gla­de vi er i hverdagen.

I takt med at tiden går, kan smer­ter­ne bli­ve ved­va­ren­de og kan til sidst bli­ve en fast del af ens hver­dag — selv på dage hvor der ikke er noget der bur­de sæt­te det igang. Hoved­pi­nen er nu så stor en belast­ning, at det påvir­ker humø­ret og lysten til at være social.

Men hvor­for får man hoved­pi­ne og hvor­for kan det føles meget for­skel­ligt fra per­son til per­son? Læs vide­re i vores dyb­de­gå­en­de ind­læg om ondt i hovedet!

Hoved­pi­ne er smer­ter, ømhed og ube­hag der mær­kes i hove­d­et og som i nog­le til­fæl­de kan med­føl­ges af nak­kes­mer­ter. Det behø­ver dog ikke altid være til­fæl­det, og du kan sag­tens have ondt i hove­d­et uden, at du føler dig spændt i nakken.

Når først man har ondt i hove­d­et, er det svært at distra­he­re sig fra smer­ter­ne. Det bety­der, at smer­ter­ne tit kom­mer til at fyl­de meget i vores bevidst­hed, og dage­ne med hoved­pi­ne kan der­for føles rig­tig lan­ge (især hvis smer­ter­ne er der lige fra mor­genstun­den af!).

Det leden­de sted inden for forsk­ning af hoved­pi­ne i Dan­mark hed­der Natio­nalt Videns­cen­ter for Hoved­pi­ne. Sta­ti­stik­ker viser, at mere end 800.000 men­ne­sker har enten migræ­ne eller hyp­pig hoved­pi­ne i Dan­mark. Det­te sva­rer til lige knapt 18% af den dan­ske befolkning.

Dyk­ker man nær­me­re ind i tal­le­ne, ses det, at det­te tal har været sti­gen­de siden 2013. Man­ge af os tæn­ker det nok pri­mært som voks­ne der er ramt, men desvær­re viser tal, at cir­ka 1 ud af 5 ele­ver mel­lem 4–9. klas­se tit har ondt i hovedet.

Ondt i hove­d­et er desvær­re en meget typisk årsag til at folk syge­mel­der sig fra arbej­det. I de fle­ste til­fæl­de går hoved­pi­nen over inden for et par dage, så man kan ven­de til­ba­ge til arbejdet.

Nog­le gan­ge varer hoved­pi­nen dog ved over en læn­ge­re peri­o­de hvil­ket også gøre syge­pe­ri­o­den læn­ge­re. Sam­let set har hele grup­pen af men­ne­sker, der lider af enten hoved­pi­ne eller migræ­ne cir­ka 3,8 mil­li­o­ner fle­re syge­da­ge om året, end folk der er i arbej­de men som ikke lider af det.

Man­ge med dag­lig hoved­pi­ne føler sig dog stig­ma­ti­se­ret eller har dår­lig samvit­tig­hed over at skul­le mel­de sig syg igen grun­det hoved­pi­ne, så de væl­ger at syge­mel­de sig af andre årsa­ger. Det gør også, at det er svært at vide, hvor man­ge pen­ge hoved­pi­ne koster årligt i syge­mel­din­ger i Danmark.

Få inspira­tion til en let øvel­se her ↓

Der fin­des nær­mest lige så man­ge for­skel­li­ge pla­ce­rin­ger for hoved­pi­nen som der fin­des men­ne­sker med hoved­pi­ne. Det skyl­des ikke mindst, at hoved­pi­ne er så unikt fra per­son til per­son, og de føles der­for også forskelligt.

En hoved­pi­ne er ofte karak­te­ri­se­ret ved, at det ikke kun er et enkelt områ­de, men op til fle­re der gør ondt (fx. nak­ke og pan­de). Dog er der nog­le typi­ske områ­der, hvor hoved­pi­nen tit er pla­ce­ret. Du kan læse mere om de områ­der herunder:

Smer­ter og hoved­pi­ne i pan­den er blandt de mest almin­de­li­ge områ­der, hvor man får ondt. En hoved­pi­ne der sid­der i pan­den er tit loka­li­se­ret til enkel­te punk­ter, men ofte vil hele pan­den på en eller anden måde være øm især ved tryk.

Når vi har ondt i hove­d­et der pri­mært er pla­ce­ret omkring pan­den, så vil tin­din­ger­ne der sid­der ude på siden af pan­den ofte være meget ømme. Omkring vores tin­din­ger sid­der der nem­lig musku­la­tur der tit føles spændt ved en hoved­pi­ne. I vores des­pe­ra­tion sid­der man tit og mas­se­rer sine egne tin­din­ger for at mod­vir­ke den ømhed der er.

Man­ge med smer­ter i pan­den ople­ver des­u­den også, at punk­ter­ne over øjne­ne kan være vold­somt ømme. En test du kan lave på dig selv er, at pla­ce­re dine fin­gre 2–4 cm over hvert øjen­bryn. Mas­ser her­ef­ter rundt i små cirk­ler. Hvis det føles meget ømt, så er der god mulig­hed for at din musku­la­tur er indblandet.

Gene­relt er mas­sa­ge tit vores egen go-to i for­bin­del­se med ondt i tin­din­ger­ne eller pan­den. Når hoved­pi­nen er på sit høje­ste kan en kold hånd eller klud på pan­den også få det til at fal­de en lil­le smu­le til ro og tage lidt af symptomerne.

Et andet klas­sisk områ­det med smer­ter ved en hoved­pi­ne er, smer­ter bag øjne­ne eller kun bag det ene øje. Det er sjæl­dent, at det fak­tisk føles som smer­ter på sel­ve øjet, men det mær­kes inde “bag” øjet. Hoved­pi­ne bag øjet kan være et tegn på migræne.

Ved en hoved­pi­ne bag øjne­ne vil det ofte være med­ført af spæn­din­ger omkring dine tin­din­ger og kind­ben. Det­te vil du kun­ne mær­ke, hvis du for­sø­ger at mas­se­re dig omkring dit øje.

I sjæld­ne til­fæl­de kan hoved­pi­ne bag øjne­ne være et tegn på syg­dom i sel­ve øjet eller i hove­d­et. Det­te vil dog være med­ført af en del andre symp­to­mer også (bl.a. opkast eller svim­mel­hed). Er du i tvivl eller har du andre føl­ge-symp­to­mer bør en hoved­pi­ne bag øjet undersøges.

I for­bin­del­se med ondt bag øjet så ople­ver nog­le, at deres øjen­bryn gør ondt, og at man får hæve­de øjen­låg. Der sid­der en del musku­la­tur omkring øjen­lå­ge­ne som kan føles hæve­de på sam­me måde som ens nak­ke kan føles hævet, når den mær­kes meget spændt. Det­te er sjæl­dent far­ligt, men hæve­de øjen­låg kan dog føles ubehageligt.

En hoved­pi­ne der er loka­li­se­ret til bag­ho­ve­det, kom­mer sjæl­dent ale­ne. Tit vil områ­det hele vej­en omkring kra­nie­kan­ten være rig­tig ømt i bag­ho­ve­det. Små punk­ter i og omkring muskel-til­hæft­nin­gen på kra­ni­et kan give jag, når hoved­pi­nen er i gang.

Gene­relt er smer­ter fra bag­ho­ve­det tit asso­ci­e­ret med spæn­din­ger i musku­la­tu­ren fra vores skul­der­låg og nak­ke. Tryk­ker man ind på dis­se såkald­te “trig­ger­punk­ter” bag på hove­d­et, kan det nog­le gan­ge sæt­te ekstra skub i hoved­pi­nen, så den går fremad til hovedbunden.

I lidt mere sjæld­ne til­fæl­de får man hoved­pi­ne der kun er loka­li­se­ret til oven på hove­d­et eller hoved­bun­den. Her vil man være øm fra omkring hår­græn­sen i pan­den og nog­le cm bag­ud til cir­ka mid­ten af hoved­bun­den. Det­te sker ofte i for­bin­del­se med en hoved­pi­ne i panden.

Nog­le beskri­ver det som muskel­spæn­din­ger fra hoved­bun­den. Hvis det er til­fæl­det, kan det også lin­dre (hvert fald kortva­rigt), hvis man mas­se­rer sin hoved­bund i små cirk­len­de bevæ­gel­ser. Gør det roligt, så du ikke hiver op i dine hår­rød­der undervejs.

Nog­le men­ne­sker ople­ver kun hoved­pi­ne i høj­re side af hove­d­et (også kal­det en uni­la­te­ral hoved­pi­ne). Det­te er typisk over høj­re øje, pan­de, tin­ding eller kæbe­led. Af ukend­te årsa­ger er det mere typisk med høj­re­si­di­ge hoved­pi­ner end hoved­pi­ner på ven­stre side. Det anslås, at omkring 60% af alle uni­la­te­ra­le hoved­pi­ner er på høj­re side.

Har man gen­ta­gen­de gan­ge kun ondt i høj­re side af hove­d­et kan det give mening at se en neu­ro­log eller læge med hen­blik på vide­re udred­ning. I langt de fle­ste til­fæl­de er det ikke noget far­ligt, men en hoved­pi­ne kun på den ene side kan være et tegn på migræne.

Hoved­pi­ne i ven­stre side er lidt mere sjæl­den end høj­re side, men det er vig­tigt med vide­re udred­ning for at sik­re der ikke er noget bag­ved­lig­gen­de der skal til­ses. Hvis man har ondt i ven­stre side af hove­d­et føles det tit så ømt, så man ikke har lyst fx. at lig­ge hove­d­et på den side om natten.

Det er vig­tigt at bemær­ke, om det kun er din ven­stre side af hove­d­et der har smer­ter eller om det også gæl­der ven­stre side på resten af krop­pen. Hvis du også sam­ti­dig har smer­ter i ven­stre ben eller lig­nen­de, så bør du gå til lægen for en sik­ker­heds skyld.

Når man kom­mer til en fysi­o­te­ra­pe­ut med ondt i hove­d­et, så spør­ger han eller hun dig, hvor­dan smer­ter­ne føles. Og net­op hvor­dan en hoved­pi­ne føles kan være rig­tig svært at sæt­te ord på, for hvor­dan beskri­ver man noget der bare gør ondt konstant?

For man­ge er det nem­me­re at beskri­ve nog­le af de symp­to­mer man har side­lø­ben­de med hoved­pi­nen. Her er især kval­me og svim­mel­hed typi­ske tegn der kan med­føl­ges af en slem hoved­pi­ne. Især ved migræ­ne hvor hoved­pi­nen kan være vold­som er kval­me, svim­mel­hed og syns­for­tyr­rel­ser ikke atypisk.

I mere sjæld­ne til­fæl­de bli­ver kval­men til opkast. Hvis man sam­ti­dig får feber, kan hoved­pi­nen være et tegn på noget syg­dom på vej. Ved syg­dom er det ikke ual­min­de­ligt, at hoved­pi­nen føles dun­ken­de og trykkende.

Folk med hoved­pi­ne beskri­ver den tit som dun­ken­de, tryk­ken­de eller pul­se­ren­de. Hvis det er en kraf­tig hoved­pi­ne, kan det end­da føles stik­ken­de og dun­dren­de med jagen­de smer­ter i hove­d­et til føl­ge. En tryk­ken­de og dun­ken­de smer­te er typisk rela­te­ret til en spæn­dings­ho­ved­pi­ne som også er den mest typiske.

Hvis man har ondt i hove­d­et omkring pan­den og bag­ho­ve­det sam­ti­dig, så siger man­ge, at det føles som om de har en stram cykel­hjelm rundt om hove­d­et der pres­ser. Med en kon­stant tryk­ken­de smer­te i hove­d­et vil man tit også mær­ke en stor træt­hed i nak­ken og skuldrene.

Ople­ver man stik­ken­de jag i hove­d­et over fle­re dage eller har man fået en ekstrem tor­dens­kralds­ho­ved­pi­ne, bør man omgå­en­de til­ses af en læge. Her kan der være tale om en blød­ning omkring en hjer­ne­hin­de hvil­ket er en meget alvor­lig lidel­se. På den måde kan en bedst mulig beskri­vel­se af din hoved­pi­ne hjæl­pe fysi­o­te­ra­pe­u­ter og læger med at give dig den ret­te hjælp.

Har du ople­vet hoved­pi­ne som er kom­met af træ­ning? Så er du ikke den ene­ste. Gene­relt set har træ­ning (især puls-træ­ning af mode­rat inten­si­tet) en fore­byg­gen­de effekt på man­ge for­mer for hoved­pi­ne, her­un­der migræ­ne. Dog kan træ­ning af høj inten­si­tet bidra­ge til kraf­ti­ge­re smer­ter, hvis du fx. er midt i et migræne-anfald.

Nog­le men­ne­sker viser god effekt af træ­ning på især, hvor inten­si­ve smer­ter­ne er. Andre gør desvær­re ikke. Til trods for den sto­re mæng­de forsk­ning der er på områ­det, så er det fort­sat meget indi­vi­du­elt, hvem der har gavn af træ­ning og ikke. Hører du til grup­pen der tit får ondt ved træ­ning, vil vi star­te med at anbe­fa­le at skrue lidt ned i inten­si­tet, til du når et niveau, der ikke trig­ger en hovedpine.

Når man løber sti­ger pul­sen meget, og vi får træ­net vores knæ på en måde som er fore­byg­gen­de for fx slid­gigt. Hvis du er kendt med spæn­dings­ho­ved­pi­ne, så er løb tit helt okay at lave, da det sjæl­dent trig­ger end­nu fle­re spæn­din­ger i musku­la­tu­ren under­vejs. Tvær­ti­mod er løb godt for især men­tal stress, hvil­ket som nævnt tid­li­ge­re kan trig­ge ondt i hovedet.

Det er dog vig­tigt igen at vide hvil­ken type hoved­pi­ne, du har inden du tager ud på en løbe­tur. Hvis du har en epi­so­de med klyn­ge-hoved­pi­ne eller migræ­ne, er løb for­ment­lig noget af det sid­ste, du har lyst til. Dog har løb i et fint tem­po 2–3 gan­ge om ugen over fle­re måne­der vist sig at være med til at sæn­ke antal­let af dage med migræ­ne-anfald. Der­for: Løb ger­ne men ikke hvis du er midt i en kraf­tig hovedpine.

Nak­kes­mer­ter og spæn­din­ger er ved man­ge typer af hoved­pi­ne helt nor­ma­le. Det gæl­der især spæn­dings­ho­ved­pi­ner, hvor det er almin­de­ligt at have en nak­ke fyldt med ømme punk­ter. En hoved­pi­ne der kom­mer fra nak­kespæn­din­ger kan i før­ste omgang være trig­get af et hold i nak­ken.

Det er dog lidt som med hønen og ægget, hvad angår nak­kes­mer­ter og ondt i hove­d­et. Ser man på viden­ska­ben kan nak­kes­mer­ter nem­lig godt sæt­te en hoved­pi­ne i gang, og omvendt kan en hoved­pi­ne også for­sa­ge nak­kespæn­din­ger. Hvis du lider meget af nak­kes­mer­ter, kan det tit lin­dre at få en var­me­pu­de eller lig­nen­de på musklerne.

Nog­le gan­ge kan nak­kes­mer­ter også være for­sa­get af noget andet. Det­te kun­ne være en dis­kuspro­laps. Iføl­ge viden­ska­ben ser man fak­tisk man­ge til­fæl­de, hvor folk har en dis­kuspro­laps uden at have smer­ter. Det kan dog ikke afvi­ses, at det hos nog­le kan være med til at udlø­se nak­kespæn­din­ger omkring hovedet.

Begre­bet “trig­ger­punkt” er svært at defi­ne­re, da der er stor usik­ker­hed om det­te begreb i forsk­nin­gen. I dag­lig tale menes der et punkt på en muskel som er meget smer­te­fuldt ved tryk. Et sådan punkt kan typisk være på yder­si­den af albu­en, hvor nog­le kan være meget ømme ved tryk (også kal­det en ten­nisal­bue).

Hvis man har haft slem hoved­pi­ne hver dag i lang tid eller har haft hold i nak­ken, vrim­ler det typisk med dis­se såkald­te trig­ger­punk­ter i nak­ken. Her vil næsten alle berø­rin­ger gøre ondt, men nak­kes­mer­ter­ne er typisk kon­cen­tre­re­de omkring skul­der­lå­ge­ne. Også bag­ho­ve­det er et sted med meget spe­ci­fik punkt-ømhed.

Det er vig­tigt at sige, at man til dato ikke ved hvor­for trig­ger­punk­ter opstår og går væk igen. Dis­se er dog nor­ma­le og bør kun behand­les, hvis det direk­te fjer­ner hovedpinen.

Hoved­pi­ne som gravid er meget udbredt blandt kvin­der især i slut­nin­gen af deres gravi­di­tet frem til føds­len. Hoved­pi­ne under gravi­di­te­ten kan desvær­re gøre hele ople­vel­sen uli­de­lig, og der­for søger man­ge kvin­der også behandling.

I det sto­re hele er det ukendt, hvor­for man i det enkel­te til­fæl­de får hoved­pi­ne som gravid. Dog peger viden på, at det kan skyl­des for­hold så som dehy­dre­ring, stress og en ændret hor­mon­ba­lan­ce som kan være årsa­ger til hovedpine.

At en ændret hor­mon­ba­lan­ce kan give hoved­pi­ne er ikke noget nyt, da det også ses hos fx. kvin­der i over­gangs­al­de­ren eller hvis man stop­per på P‑piller. Hvis din hoved­pi­ne vur­de­res pri­mært hor­monel, så er det lidt mere van­ske­ligt at ændre på under­vejs i din graviditet.

Lige­som andre lidel­ser i for­bin­del­se med gravi­di­tet (så som bæk­ken­løs­ning), så ple­jer smer­ter­ne i hove­d­et at stop­pe, efter man har været gravid. Desvær­re ople­ver nog­le, at de svæ­re symp­to­mer fort­sæt­ter efter gravi­di­te­ten, men det er hel­dig­vis mindretallet.

Der er man­ge ting man selv kan gøre som gravid med ondt i hove­d­et. Hav først og frem­mest fokus på afstressning og på at hol­de både krop og psy­ke sund. Hoved­pi­ne er som tid­li­ge­re nævnt ofte udløst af et vir­var af fak­to­rer, så jo fle­re ting du selv kan gøre desto bedre.

Der­for er det vig­tigt, at du imens du er gravid, hen­ven­der dig hur­tigt for at få smer­te­be­hand­ling og god vej­led­ning. Der er gode mulig­he­der for at du kan påvir­ke hoved­pi­nen gen­nem at være fysisk aktiv og eks. gravid­mas­sa­ge.

Her får du en mel­lem­s­vær øvelse ↓

Helt gene­relt fin­des der rig­tigt man­ge for­skel­li­ge hoved­pi­ne­ty­per, og det er for­skel­ligt, hvor hårdt de ram­mer. For bed­re at for­stå smer­ter­ne, ind­de­les ens hoved­pi­ne over­ord­net i enten pri­mæ­re eller sekun­dæ­re hovedpiner:

Pri­mæ­re hoved­pi­ner er de typer ondt i hove­d­et som ikke skyl­des en kendt ond syg­dom (kræft, sclero­se mm.). Langt de fle­ste typer af ondt i hove­d­et beteg­nes som pri­mæ­re og omfav­ner ca. 98% af folk med smer­ter i hovedet.

Spæn­dings­ho­ved­pi­ne er den mest almin­de­li­ge pri­mæ­re type som fyl­der mel­lem 60–80% af alle i den­ne kate­go­ri. Den kal­des også “hver­dags-hoved­pi­nen”, da den kan opstå på alle tids­punk­ter uden noget mønster.

Spæn­dings­ho­ved­pi­ne beskri­ves ofte som en tryk­ken­de smer­te star­ten­de med spæn­din­ger fra mus­k­ler­ne i nak­ken eller hal­sen som går op i hove­d­et. Kæben og tin­din­ger­ne er som regel også påvirket.

En af de mest typi­ske årsa­ger er dels stress, tan­ke­myl­der og andre for­mer for psy­kisk mistriv­sel. Det kan typisk kom­me i for­bin­del­se med arbejds­pres eller ved eksa­me­ner og stram­me deadlines.

Kvin­der ram­mes i mar­kant høje­re grad af spæn­dings­ho­ved­pi­ne end mænd gør, og især i alde­ren 18–24 år er tal­let højt. Det er der­for ofte stu­de­ren­de eller folk med meget skærm­ar­bej­de der rammes.

De sid­ste 20% af de pri­mæ­re hoved­pi­ne­ty­per består af migræ­ne og hor­tons hoved­pi­ne. Selv­om dis­se to også er pri­mæ­re hoved­pi­ne­ty­per behand­les de for­skel­ligt fra en spæn­dings­ho­ved­pi­ne, så det er vig­tigt at få udredt hvil­ken pri­mær hoved­pi­ne­ty­per, du døjer med.

Sekun­dæ­re hoved­pi­ne­ty­per dæk­ker over alvor­li­ge under­lig­gen­de til­stan­de som er meget vig­ti­ge at få behand­let. I den her kate­go­ri er fx. følgende:

• Kræft i hjernen
• Hjer­ne­hin­de­be­tæn­del­se
• Blød­nin­ger i hjernen

Per­so­ner med sekun­dæ­re hoved­pi­ner beskri­ver hoved­pi­ner­ne som plud­se­ligt opstå­e­de, kraf­ti­ge og med feber. Sekun­dæ­re hoved­pi­ne­ty­per er hel­dig­vis meget sjæld­ne og opstår tit først efter man har fået kon­sta­te­ret en under­lig­gen­de sygdom.

Hvis du har læst ind­læg­get frem til nu, så kan du for­nem­me, at det er svært at vide, hvor læn­ge en hoved­pi­ne kom­mer til at vare. Der er nem­lig for­skel­li­ge prog­no­ser på de for­skel­li­ge hoved­pi­ne­ty­per. En spæn­dings­ho­ved­pi­ne har fx. en ten­dens til at kom­me og gå i tide og uti­de, imens migræ­ne er arve­ligt og typisk opstår meget i perioder.

Lige­som med almin­de­li­ge smer­ter bru­ges begre­ber­ne “akut” og “kro­nisk” også om hoved­pi­ner. Det er vig­tigt at klas­si­fi­ce­re, om du har en akut eller kro­nisk hoved­pi­ne, da behand­lin­gen og prog­no­sen kan være meget forskellig.

En akut hoved­pi­ne er den type hoved­pi­ne der kom­mer og går igen inden for 1–3 dage. Hvis man ikke dag­ligt lider af hoved­pi­ne, så kan man for­ment­lig fin­de årsa­gen til hoved­pi­nen, ud fra hvad du har lavet i løbet af dagen. Det kan være dagen har været meget stres­sen­de, eller du har druk­ket for lidt vand.

Selv­om akut hoved­pi­ne sjæl­dent er ret far­ligt, så er det vig­tigt, at du hånd­te­rer det, mens det er der. Tit er hoved­pi­nen væk dagen efter, men hvis ikke bør du søge hjælp, inden smer­ter­ne bli­ver til kon­stan­te eller ved­va­ren­de smer­ter hver dag.

Nog­le gan­ge går en akut hoved­pi­ne ikke væk, som den bur­de, og i ste­det bli­ver hoved­pi­nen kon­stant hver dag. At leve med ved­va­ren­de hoved­pi­ne er årsa­gen til, at rig­tigt man­ge men­ne­sker får en bety­de­ligt min­dre livskva­li­tet og glæde.

I takt med at smer­ter­ne bli­ver kro­ni­ske, så kla­ger man­ge over, at ens hoved­pi­ne ændrer sig under­vejs. Hvor det i star­ten måske føl­tes mere lokalt i et områ­de, så spre­der en kro­nisk hoved­pi­ne sig ofte, til at kun­ne mær­kes på et stør­re område.

Hvor der med aku­t­te smer­ter tit er en klar og tyde­lig årsag, til hvor­for det gør ondt, så er det sjæl­dent ved kon­stant hoved­pi­ne. Det skyl­des, at de man­ge meka­nis­mer for smer­ter­ne ændrer sig under­vejs, jo læn­ge­re tid du har dem.

Det spe­ku­le­res rig­tig meget i, at kro­nisk hoved­pi­ne skyl­des ens livs­stil. Her ved vi, at fak­to­rer som stress og mistriv­sel er tæt for­bun­det med kon­stant hoved­pi­ne hver dag. Livs­sti­len er vig­tig at kig­ge på, hvis man ople­ver kro­nisk ondt i hovedet.

At våg­ne op med en hoved­pi­ne om mor­ge­nen er selvsagt en dår­lig start på dagen. En god lang nats søvn lig­ger gro­bund til en aktiv dag, så hvis man har sovet dår­ligt om nat­ten, kan det med­fø­re ondt i hove­d­et efter man våg­ner. Gene­relt spil­ler søvn en stor rol­le i for­bin­del­se med hoved­pi­ne, så det er vig­tigt at pri­o­ri­te­re den hver dag.

Hoved­pi­ne efter søvn hører tit under en akut hoved­pi­ne. Det skyl­des, at det i man­ge til­fæl­de kan rela­te­res til­ba­ge til noget bestemt fra nat­ten eller afte­nen inden. Alko­hol, ryg­ning og dehy­dre­ring kan alt sam­men bidra­ge til en god omgang ondt i hove­d­et fra mor­genstun­den. I andre til­fæl­de kan hoved­pi­ne om mor­ge­nen sam­men med kval­me være et tegn på graviditet.

I dår­li­ge peri­o­der med kraf­tig og ved­va­ren­de hoved­pi­ne kan det nog­le gan­ge også få os til at våg­ne om nat­ten. Det­te gør, at søv­nen bli­ver påvir­ket mar­kant og vi våg­ner op og føler os ikke udhvi­le­de om mor­ge­nen. Kva­li­te­ten af søv­nen bli­ver lige­le­des ikke god, hvil­ket kan for­stær­ke hovedpinen.

Hvis du især er pla­get af hoved­pi­ne om nat­ten, så kan det være en god idé at få lavet øvel­ser fra en fysi­o­te­ra­pe­ut, inden du går i seng. Ved at sti­mu­le­re områ­det inden sen­ge­tid, kan det i nog­le til­fæl­de få det til at slap­pe mere af. Øvel­ser kan dog sjæl­dent stå ale­ne, så husk at tæn­ke andre fak­to­rer som afstressning og sun­de kostva­ner ind i billedet.

Her får du en mel­lem­s­vær øvelse ↓

En af de mest anvend­te meto­der mod ondt i hove­d­et, er fysi­o­te­ra­pi. Hos en fysi­o­te­ra­pe­ut vil du have mulig­hed for, at få lavet en god hel­heds­vur­de­ring af din hoved­pi­ne og sam­ti­dig få vej­led­ning omkring øvel­ser, du kan lave.

Ved kraf­ti­ge spæn­din­ger i nak­ken eller hal­sen kan det føles meget lin­dren­de at få mas­se­ret de ømme mus­k­ler. Mas­sa­ge kan være med til at fjer­ne nog­le af de stær­ke spæn­din­ger, som der vil være i de fle­ste til­fæl­de med ondt i hovedet.

Spæn­dings­ho­ved­pi­ner og migræ­ne kan være udløst af bl.a. ryg­ning, stress og mang­len­de søvn. Et før­ste led i enhver god behand­ling mod ondt i hove­d­et er altid, at få styr på de fak­to­rer der trig­ger lige dine smer­ter i hovedet.

Det kan bety­de, at du i den­ne peri­o­de af dit liv bli­ver nød til at læg­ge nog­le vaner om, så dit hoved kan få ro på igen. Målet er natur­lig­vis, at du skal kun­ne de helt sam­me ting igen, men på nuvæ­ren­de tids­punkt er de ikke opti­ma­le for dig.

Udover fysi­o­te­ra­pi, mas­sa­ge og vig­ti­ge livs­stils­æn­drin­ger, så er der også andre ting, du selv vil kun­ne gøre i hver­da­gen. Uan­set hvil­ken hoved­pi­ne­ty­pe du har, kan det være en rig­tig god idé at føre en god hoved­pi­nedag­bog på dag­lig basis.

En hoved­pi­nedag­bog er en syste­ma­tisk over­sigt, du laver til dig selv hver gang, du får ondt i hove­d­et. I en hoved­pi­nedag­bog skal du først og frem­mest skri­ve dato, hvor lang tid hoved­pi­nen vare­de, og hvad der sat­te den i gang.

Der­u­d­over kan man også i en hoved­pi­nedag­bog skri­ve hvor inten­siv hoved­pi­nen var, og hvil­ken karak­tér den hav­de. Det er en rig­tig god måde til at se, om de smer­ter du ople­ver, er de sam­me hver gang, eller om de skifter.

En hoved­pi­ne dag­bog hjæl­per med at fin­de ud af hvil­ken hoved­pi­ne­ty­pe du har, og om der er nog­le møn­stre. Det­te kan være en vig­tig ting at vide, når den helt rig­ti­ge behand­ling skal væl­ges, og en hoved­pi­nedag­bog er et vig­tigt redskab.

Et områ­de der har været gen­stand for meget under­sø­gel­se de sene­re år, er hoved­pi­nepi­l­ler og effek­ten på ondt i hove­d­et. I sam­me ombæ­ring kan det ses, at medi­c­in­for­bru­get i Dan­mark har været stigende.

I for­bin­del­se med smerte­lin­dring, så er de typi­ske hoved­pi­nepi­l­ler Para­ce­ta­mol og Ibupro­fin (kan bru­ges sam­men i en “cock­tail”). Gene­relt anbe­fa­les det, at hvis du skal ind­ta­ge hoved­pi­nepi­l­ler, skal du altid star­te med Paracetamol.

Dog er der de sene­re år kom­met viden frem som viser, at der desvær­re kan være en mod­sa­t­ret­tet effekt af for lang tids for­brug af hoved­pi­nepi­l­ler. Fak­tisk kan hoved­pi­nepi­l­ler bidra­ge til at gøre kro­nisk ondt i hove­d­et værre.

For at und­gå at kom­me ind i et dår­ligt for­brug af hoved­pi­nepi­l­ler, anbe­fa­les det altid, at du er i tæt kon­takt med din læge. På den måde kan du juste­re dit for­brug, inden din krop rea­ge­rer dår­ligt på dit ind­tag af hovedpinepiller.