Hovedpine

Når det gør ondt i hovedet..

Vi alle ken­der følel­sen af at være spær­ret inde i et hoved der bare dun­ker og gør ondt. Hoved­pi­ne er næsten ble­vet en fol­ke-epi­de­mi i Dan­mark og for man­ge men­ne­sker påvir­ker det hvor oplag­te, akti­ve og gla­de vi er.

I takt med at tiden går, kan smer­ter­ne bli­ve ved­va­ren­de og kan til sidst bli­ve en fast del af ens hver­dag — selv på dage hvor der ikke er noget der bur­de sæt­te det igang.

Men hvor­for får man hoved­pi­ne? Og hvad kan man gøre mod det?

Hvad er hovedpine?

Hoved­pi­ne er smer­ter der mær­kes i hove­d­et og som kan med­føl­ges af en spæn­ding i mus­k­ler­ne omkring nak­ken (som det kan ske ved en dis­kuspro­laps). Ondt i hove­d­et er en af de sto­re årsa­ger til læn­ge­re syge­mel­din­ger i Danmark.

Ved ondt i hove­d­et, kan smer­ter­ne føles man­ge for­skel­li­ge ste­der. Rig­tigt man­ge patien­ter beskri­ver hoved­pi­ne i pan­den, smer­ter i bag­ho­ve­det, spæn­din­ger bag i nak­ken og ømme mus­k­ler over øjne­ne og tindingerne.

→ Læs også: Om hold i nakken

Hvor­dan hoved­pi­ne føles kan vari­e­re meget, da det afhæn­ger meget af typen af hoved­pi­ne, man har. Tit beskri­ves smer­ter­ne som dun­ken­de, skæ­ren­de og med peri­o­de­vi­se mur­ren­de tendenser.

Ved ondt i hove­d­et er en del struk­tu­rer påvir­ke­de. Ofte kan især mus­k­ler­ne føles spænd­te og ømme i det områ­de, hvor hoved­pi­nen sid­der. Igen afhæn­ger det dog meget af hvil­ken hoved­pi­ne­ty­pe, man sid­der med.

Få inspira­tion til en let øvel­se her ↓

Hvorfor får man hovedpine?

Der fin­des man­ge årsa­ger til hoved­pi­ne, og det afhæn­ger af den type hoved­pi­ne, man har. Årsa­ger til hoved­pi­ne som tit ses er læn­ge­re tids stress, spæn­din­ger i nak­ken, dår­ligt men­talt hel­bred (angst og depres­sion) og inaktivitet.

Ondt i hove­d­et ram­mer per­so­ner i alle sam­fundslag på tværs af uddan­nel­se og soci­al sta­tus. Hvis man ser nær­me­re på tal­le­ne, kan man se, at der dog er en bety­de­ligt stør­re over­vægt af kvin­der ift. mænd som ram­mes af smerterne.

→ Brug for mas­sa­ge i Køben­havn?

Udover typen af hoved­pi­ne skel­nes der også ved, hvor lang tid hoved­pi­nen har været der. Det gør der, for­di årsa­ger­ne til at hoved­pi­nen varer ved kan ændre sig under­vejs, i for­hold til fra starten.

Ved vis­se typer af ondt i hove­d­et, har man ind­til vide­re ikke kun­ne fin­de en tyde­lig sam­men­hæng med ens livs­stil. Her kan der især tæn­kes på migræ­ne, hvor smer­ter­ne opstår mere spon­tant, og hvor arve­lig­hed spil­ler en stor rolle.

→ Læs også: Om slid­gigt

Hovedpine som gravid

Hoved­pi­ne som gravid er meget udbredt blandt kvin­der især i slut­nin­gen af deres gravi­di­tet frem til føds­len. Hoved­pi­ne under gravi­di­te­ten kan desvær­re gøre hele ople­vel­sen uli­de­lig, og der­for får man­ge kvin­der også behandling.

I det sto­re hele er det ukendt, hvor­for man i det enkel­te til­fæl­de får hoved­pi­ne som gravid. Dog peger viden på, at det kan skyl­des for­hold så som dehy­dre­ring, stress og en ændret hor­mon­ba­lan­ce som kan være årsa­ger til hovedpine.

→ Læs også: Om kro­ps­hold­ning

Lige­som andre lidel­ser i for­bin­del­se med gravi­di­tet (så som bæk­ken­løs­ning), så ple­jer smer­ter­ne i hove­d­et at stop­pe, efter man har været gravid. Desvær­re ople­ver nogen, at de svæ­re symp­to­mer fort­sæt­ter efter graviditeten.

Der­for er det vig­tigt, at du imens du er gravid, hen­ven­der dig hur­tigt for at få smer­te­be­hand­ling og god vej­led­ning. Der er gode mulig­he­der for at du kan påvir­ke hoved­pi­nen gen­nem at være fysisk aktiv og eks. gravid­mas­sa­ge.

→ Brug for fysi­o­te­ra­pi i Køben­havn?

Akut hovedpine

Vi tør godt med sik­ker­hed i stem­men sige, at alle der kan læse det­te ind­læg, har prø­vet at få akut hoved­pi­ne før. En akut hoved­pi­ne er den type hoved­pi­ne der typisk kom­mer sni­gen­de i løbet af en dag, og er hår­dest om aften.

Hvis man ikke dag­ligt lider af hoved­pi­ne, så kan man for­ment­lig fin­de årsa­gen til hoved­pi­nen, ud fra hvad du har lavet i løbet af dagen. Det kan være dagen har været meget stres­sen­de, eller du har druk­ket for lidt vand.

→ Brug for akut fysi­o­te­ra­pi?

Oven­stå­en­de type hoved­pi­ne er ikke far­lig, men du skal dog alli­ge­vel være opmærk­som på akut hoved­pi­ne, især hvis du har været i en ulyk­ke. Hvis du får en tor­dens­kralds-hoved­pi­ne ud af det blå, så skal du akut kon­tak­te din læge.

Selv­om akut hoved­pi­ne sjæl­dent er ret far­ligt, så er det vig­tigt, at du hånd­te­rer det, mens det er der. Tit er hoved­pi­nen væk dagen efter, men hvis ikke bør du søge hjælp, inden smer­ter­ne bli­ver til kon­stan­te eller kro­ni­ske smer­ter.

→ Hen­vis­ning til fysi­o­te­ra­pe­ut?

Hovedpine hver dag

Nog­le gan­ge går en akut hoved­pi­ne ikke væk, som den bur­de, og i ste­det bli­ver hoved­pi­nen kon­stant hver dag. At leve med ved­va­ren­de hoved­pi­ne er årsa­gen til, at rig­tigt man­ge men­ne­sker får en bety­de­ligt min­dre livskva­li­tet og glæde.

I takt med at smer­ter­ne bli­ver kro­ni­ske, så kla­ger man­ge over, at ens hoved­pi­ne ændrer sig under­vejs. Hvor det i star­ten måske føl­tes mere lokalt i et områ­de, så spre­der en kro­nisk hoved­pi­ne sig ofte, til at kun­ne mær­kes på et stør­re område.

→ Læs også: Om ondt i lænden

Hvor der med aku­t­te smer­ter tit er en klar og tyde­lig årsag, til hvor­for det gør ondt, så er det sjæl­dent ved kon­stant hoved­pi­ne. Det skyl­des, at de man­ge meka­nis­mer for smer­ter­ne ændrer sig under­vejs, jo læn­ge­re tid du har dem.

Det spe­ku­le­res rig­tig meget i, at kro­nisk hoved­pi­ne skyl­des ens livs­stil. Her ved vi, at fak­to­rer som stress og mistriv­sel er tæt for­bun­det med kon­stant hoved­pi­ne hver dag. Livs­sti­len er vig­tig at kig­ge på, hvis man ople­ver kro­nisk ondt i hovedet.

Her får du en mel­lem­s­vær øvelse ↓

Hovedpinetyper

Helt gene­relt fin­des der rig­tigt man­ge for­skel­li­ge hoved­pi­ne­ty­per, og det er for­skel­ligt, hvor hårdt de ram­mer. For bed­re at for­stå smer­ter­ne, ind­de­les ens hoved­pi­ne over­ord­net i enten pri­mæ­re eller sekun­dæ­re hovedpiner:

Primære hovedpiner

Pri­mæ­re hoved­pi­ner er de typer ondt i hove­d­et som ikke skyl­des en kendt ond syg­dom (kræft, sclero­se mm.). Langt de fle­ste typer af ondt i hove­d­et beteg­nes som pri­mæ­re og omfav­ner ca. 98% af folk med ondt i hovedet.

Der fin­des man­ge rig­tigt man­ge pri­mæ­re hoved­pi­ne­ty­per, hvor vi har listet de tre mest kend­te her:

• Spæn­dings­ho­ved­pi­ne (60–80%)
• Migræ­ne (ca. 15–20%)
• Hor­tons hoved­pi­ne (0–1%)

Sekundære hovedpiner

Sekun­dæ­re hoved­pi­ne­ty­per dæk­ker over alvor­li­ge under­lig­gen­de til­stan­de som er meget vig­ti­ge at få behand­let. I den her kate­go­ri er fx. følgende:

• Kræft i hjernen
• Hjer­ne­hin­de­be­tæn­del­se
• Blød­nin­ger i hjernen

Per­so­ner med sekun­dæ­re hoved­pi­ner beskri­ver hoved­pi­ner­ne som plud­se­ligt opstå­e­de, kraf­ti­ge og med feber.

Spændingshovedpine

Spæn­dings­ho­ved­pi­ne er den mest almin­de­li­ge pri­mæ­re type som fyl­der mel­lem 60–80% af alle i den­ne kate­go­ri. Den kal­des også “hver­dags-hoved­pi­nen”, da den kan opstå på alle tids­punk­ter uden noget mønster.

Spæn­dings­ho­ved­pi­ne beskri­ves ofte som en tryk­ken­de smer­te star­ten­de med spæn­din­ger fra mus­k­ler­ne i nak­ken eller hal­sen som går op i hove­d­et. Kæben og tin­din­ger­ne er som regel også påvirket.

→ Få en helkro­p­s­mas­sa­ge her

En af de mest typi­ske årsa­ger er dels stress, tan­ke­myl­der og andre for­mer for psy­kisk mistriv­sel. Det kan typisk kom­me i for­bin­del­se med arbejds­pres eller ved eksa­me­ner og stram­me deadlines.

Kvin­der ram­mes i mar­kant høje­re grad af spæn­dings­ho­ved­pi­ne end mænd gør, og især i alde­ren 18–24 år er tal­let højt. Det er der­for ofte stu­de­ren­de eller folk med meget skærm­ar­bej­de der rammes.

→ Læs også: Om ten­nisal­bue

Hovedpine bag øjet og i baghovedet

Der kan være stor for­skel på hvil­ke symp­to­mer du har ved en hoved­pi­ne. Det­te afhæn­ger meget af hvil­ken type hoved­pi­ne, du har. Et klas­sisk symp­tom ved en hoved­pi­ne er, at du har smer­ter bag øjet eller hoved­pi­ne i baghovedet.

Man­ge men­ne­sker kla­ger over hoved­pi­ne bag øjet eller bag beg­ge øjne. Det er sjæl­dent, at det fak­tisk føles som smer­ter på sel­ve øjet, men det mær­kes inde “bag” øjet. Hoved­pi­ne bag øjet kan være et tegn på migræne.

Ved en hoved­pi­ne bag øjet vil det ofte være med­ført af spæn­din­ger omkring dine tin­din­ger og kind­ben. Det­te vil du kun­ne mær­ke, hvis du for­sø­ger at mas­se­re dig omkring dit øje. Spæn­din­ger er lidt mere sjæld­ne ved hoved­pi­ne i baghovedet.

I sjæld­ne til­fæl­de kan hoved­pi­ne bag øjet være et tegn på syg­dom i sel­ve øjet eller i hove­d­et. Det­te vil dog være med­ført af en del andre symp­to­mer også (bl.a. opkast eller svim­mel­hed). I alle til­fæl­de bør en hoved­pi­ne bag øjet undersøges.

Hvad hjælper mod hovedpine?

Fysioterapi og massage

En af de mest anvend­te meto­der mod ondt i hove­d­et, er fysi­o­te­ra­pi. Hos en fysi­o­te­ra­pe­ut vil du have mulig­hed for, at få lavet en god hel­heds­vur­de­ring af din hoved­pi­ne og sam­ti­dig få vej­led­ning omkring øvel­ser med ela­stik, du kan lave.

Ved kraf­ti­ge spæn­din­ger i nak­ken eller hal­sen kan det føles meget lin­dren­de at få mas­se­ret de ømme mus­k­ler. Mas­sa­ge kan være med til at fjer­ne nog­le af de stær­ke spæn­din­ger, som der vil være i de fle­ste til­fæl­de med ondt i hovedet.

→ Hvad er fysioterapi?

Livsstilsændring

Spæn­dings­ho­ved­pi­ner og migræ­ne kan være udløst af bl.a. ryg­ning, stress og mang­len­de søvn. Et før­ste led i enhver god behand­ling mod ondt i hove­d­et er altid, at få styr på de fak­to­rer der trig­ger lige dine smer­ter i hovedet.

Det kan bety­de, at du i den­ne peri­o­de af dit liv bli­ver nød til at læg­ge nog­le vaner om, så dit hoved kan få ro på igen. Målet er natur­lig­vis, at du skal kun­ne de helt sam­me ting igen, men på nuvæ­ren­de tids­punkt er de ikke opti­ma­le for dig.

→ Prøv sport­s­fy­si­o­te­ra­pi her

Hovedpine dagbog

Udover fysi­o­te­ra­pi, mas­sa­ge og vig­ti­ge livs­stils­æn­drin­ger, så er der også andre ting, du selv vil kun­ne gøre i hver­da­gen. Uan­set hvil­ken hoved­pi­ne­ty­pe du har, kan det være en rig­tig god idé at føre en god hoved­pi­ne dag­bog på dag­lig basis.

En hoved­pi­ne dag­bog er en syste­ma­tisk over­sigt, du laver til dig selv hver gang, du får ondt i hove­d­et. I en hoved­pi­ne dag­bog skal du først og frem­mest skri­ve dato, hvor lang tid hoved­pi­nen vare­de, og hvad der sat­te den igang.

→ Læs også: Vores anmel­del­ser

Der­u­d­over kan man også i en hoved­pi­ne dag­bog skri­ve hvor inten­siv hoved­pi­nen var, og hvil­ken karak­tér den hav­de. Det er en rig­tig god måde til at se, om de smer­ter du ople­ver, er de sam­me hver gang, eller om de skifter.

En hoved­pi­ne dag­bog hjæl­per med at fin­de ud af hoved­pi­ne­ty­pen du har, og om der er nog­le møn­stre. Det­te kan være en vig­tig ting at vide, når den helt rig­ti­ge behand­ling skal væl­ges, og en hoved­pi­ne dag­bog er et vig­tigt redskab.

→ Få en sport­s­mas­sa­ge her

Hovedpinepiller

Et områ­de der har været gen­stand for meget under­sø­gel­se de sene­re år, er hoved­pi­nepi­l­ler og effek­ten på ondt i hove­d­et. I sam­me ombæ­ring kan det ses, at medi­c­in­for­bru­get i Dan­mark har været stigende.

I for­bin­del­se med smerte­lin­dring, så er de typi­ske hoved­pi­nepi­l­ler Para­ce­ta­mol og Ibupro­fin (kan bru­ges sam­men i en “cock­tail”). Gene­relt anbe­fa­les det, at hvis du skal ind­ta­ge hoved­pi­nepi­l­ler, skal du altid star­te med Paracetamol.

→ Brug for fir­ma­mas­sa­ge?

Dog er der de sene­re år kom­met viden frem som viser, at der desvær­re kan være en mod­sa­t­ret­tet effekt af for lang tids for­brug af hoved­pi­nepi­l­ler. Fak­tisk kan hoved­pi­nepi­l­ler bidra­ge til at gøre kro­nisk ondt i hove­d­et værre.

For at und­gå at kom­me ind i et dår­ligt for­brug af hoved­pi­nepi­l­ler, anbe­fa­les det altid, at du er i tæt kon­takt med din læge. På den måde kan du juste­re dit for­brug, inden din krop rea­ge­rer dår­ligt på dit ind­tag af hovedpinepiller.