Inden du læser indlægget
Jeg har som fysioterapeut i over ni år hjulpet mange med smerter og skader – herunder personer med iskiassmerter, der oplever udstrålende smerter, spændinger og nedsat bevægelighed.
I 2020 afsluttede jeg min master i smertevidenskab fra Aalborg Universitet og har siden taget adskillige kurser med fokus på smertehåndtering. I 2025 færdiggjorde jeg en lægeeksamineret uddannelse i ultralydsscanning, som jeg også bruger ved smerter i benet.
Har du brug for hjælp?
Som en sidste bemærkning inden du læser artiklen, så vil jeg slå et slag for tre løsninger jeg kan tilbyde dig, hvis du har iskiassmerter. Husk at alle sundhedsforsikringer (herunder også Danica og PrimaCare) dækker behandling hos os:
Fysioterapi i Køge
Jeg tilbyder fysioterapi mod iskiassmerter med fokus på at mindske smerter, spændinger og øge din bevægelighed.
Iskias — en lidelse i benets største nerve..
En diagnose, der ofte bliver nævnt, hvis du har ondt i ballen og måske smerter ned i benet, er iskias. Du har måske hørt nogen sige, at de har “iskiassmerter” eller “iskiasnerven i klemme” – og det kan hurtigt lyde alvorligt.
Men vidste du, at iskias i sig selv egentlig ikke er en sygdom? Det er et ord, der beskriver smerter, som opstår, når iskiasnerven – kroppens største nerve – bliver irriteret eller overfølsom. Det kan give strålende smerter fra ballen og helt ned i benet og nogle gange også føleforstyrrelser.
Selvom man tit vil forbinde iskiassmerter med ældre mennesker, så kan alle som én — unge, ældre og gravide — få iskiassmerter på et tidspunkt i livet – og årsagerne kan være vidt forskellige.
Så hvad skyldes iskias, og hvad kan man gøre ved det? Er øvelser nok, eller kræver det behandling hos en fagperson? I det følgende vil vi afdække alt, der er værd at vide om iskiassmerter.
Få inspiration til en let øvelse her ↓
Hvad er iskias?
Iskias dækker over en type smerter i ballen og ned i benet – ofte hele vejen til underbenet eller foden. Mange beskriver det som sviende, jagende eller stikkende af karaktér. Smerterne følger forløbet af iskiasnerven, som er kroppens længste nerve, og kan være meget generende i hverdagen.
Selve ordet iskias stammer fra det græske ord for “hofte” eller “sædeben” og bruges i dag som en samlet betegnelse for disse smerter. Det er ikke en sygdom i sig selv, men nærmere en måde at beskrive, hvor og hvordan smerten føles. Mange har oplevet iskiassmerter i forbindelse med eksempelvis tunge løft, stillesiddende arbejde eller under graviditeten.
Sciatica på dansk
I andre lande – især engelsktalende – bruges ordet sciatica i stedet for iskias. Dette skyldes, at iskiasnerven på engelsk hedder sciatic nerve ligesom at iskiassmerter også kaldes sciatic pain. Det dækker over det samme: smerter, der følger iskiasnerven fra ryggen, gennem ballen og ned i benet (dog ikke altid med smerter i ryggen).
Mange forbinder begrebet med at have “nerven i klemme”, og det er også en forklaring, man ofte hører. Men i virkeligheden bruges ordet bredt, både blandt læger og fysioterapeuter, og det dækker over flere forskellige årsager til de samme smerter.
Betændelse i iskiasnerven
I nogle tilfælde skyldes iskiassmerterne ikke et fysisk tryk, men snarere en irritation eller hævelse – altså en slags betændelse i iskiasnerven. Det kaldes også inflammation, og det betyder, at vævet omkring nerven er påvirket, uden at der nødvendigvis er noget i klemme.
Betændelse i iskiasnerven kan give præcis de samme symptomer som ved et egentligt tryk – især de klassiske smerter i ballen og ned i benet – og det kan derfor være svært at kende forskel. Mange bliver overraskede over, at man kan have så ondt i lænden og ballen, uden at noget faktisk sidder i klemme.
Smerter i ballen og ned i benet
Smerter, der starter i ballen og fortsætter ned i benet, kan være både frustrerende og hæmmende i hverdagen. Mange oplever, at det spænder, prikker eller brænder i balden, og smerten kan stråle ned i låret, læggen – og nogle gange helt ud i foden. Det kan føles som om noget “sidder i klemme”, hvilket kan gøre det svært at sidde, gå eller sove.
Den slags smerter forbindes ofte med iskiassmerter, fordi det følger det samme forløb som iskiasnerven, der løber hele vejen fra ryggen, gennem ballen og ned i benet. Men det er ikke altid selve iskiasnerven, der er problemet – nogle gange kan smerten komme fra muskler eller led omkring nerven som bliver irriteret.
Smerter i ballen om natten
Nogle har mest ondt i ballen om natten. Du kan vågne, fordi det gør ondt at ligge på siden. Eller fordi benet føles sovende eller uroligt. Nattesmerter kan skyldes, at musklerne omkring balden og hofterne spænder op, når man ligger stille i længere tid – eller at iskiasnerven bliver provokeret af visse sovestillinger.
Hvis du har smerter i ballen om natten, kan det hjælpe at skifte sovestilling, bruge en pude mellem knæene eller lave lette udspændingsøvelser inden sengetid. Hvis smerterne fortsætter i længere tid, kan det dog være en god idé at tale med en fagperson, som kan vurdere, om der er brug for behandling eller øvelser.
Piriformis syndrom
Et sted, hvor iskiasnerven kan blive klemt, er i ballen – nærmere bestemt i en muskel, der hedder piriformis. Hos de fleste løber nerven under musklen, men hos ca. 10 % løber den igennem den. Det er en anatomisk variation.
Hos dem kan nerven lettere blive irriteret eller klemt, hvilket giver smerter ned i benet. Det kaldes piriformis syndrom. Det er dog en sjælden årsag til iskiassmerter og kan være sværere at behandle end andre typer. Det er derfor vigtigt, at når man oplever smerter fra ballen og ned i benet, så skal det undersøges grundigt. Ellers kan man nemt tro at alle ballesmerter kommer fra iskiasnerven.
Hvor sidder iskiasnerven?
Iskiasnerven er den største og tykkeste nerve i kroppen. Den er faktisk næsten lige så tyk som en tommelfinger. Nerven har en vigtig opgave: Den sender signaler mellem hjernen og musklerne, så vi kan bevæge os, reagere og mærke berøring, varme og smerte.
Iskiasnerven løber fra ryggen og hele vejen ned gennem benet. Den passerer gennem ballemusklerne og videre ned bag på låret. På sin vej går den forbi flere muskler og led. Netop her – især i ballen – kan nogle opleve gener, hvis nerven bliver irriteret.
Vi har to iskiasnerver. Én i hver side af kroppen. De følger samme rute fra lænden og hele vejen ned mod foden. Når nerven når knæhasen, deler den sig i to mindre grene. De forsyner underbenet og foden med både bevægelse og følelse.
Hvor starter iskiasnerven?
Iskiasnerven starter i den nederste del af ryggen. Den dannes af flere nerver, der samles i et netværk kaldet plexus sacralis, som ligger i området omkring lænden og korsbenet. Herfra dannes én stor nerve, som bevæger sig ud af rygsøjlen og ned i benet.
Det betyder, at problemer i lænden – som f.eks. en diskusprolaps – kan påvirke iskiasnerven og give smerter, der stråler hele vejen ned gennem benet. Derfor spiller nerven en central rolle i både følelse og bevægelse fra hofte til hæl.
Hvordan føles iskiassmerter?
Iskiassmerter kan opleves meget forskelligt fra person til person. Nogle beskriver det som en skarp, stikkende smerte, mens andre mærker en mere dump, strålende fornemmelse, der bevæger sig ned gennem benet. Smerterne er tit så hæmmende, at man får behov for fysioterapi eller anden behandling.
Hvad er iskiassmerter?
Typisk mærker man smerterne i lænden, ballen, baglåret og måske helt ned i underbenet. Et kendetegn ved iskiassmerter er, at de sidder på bagsiden af kroppen – og sjældent over lænden. Nogle oplever endda smerterne kun i benet uden at mærke noget i ryggen.
Som nævnt tidligere er det faktisk ret sjældent, at selve nerven er i klemme. Nyere viden peger på, at irritation omkring nerven ofte er den mest sandsynlige årsag. For at kunne tale om et egentligt tryk på iskiasnerven, skal du have nogle helt særlige symptomer – det vender vi tilbage til senere.
Har du fået iskiassmerter, vil du ofte opleve, at hverdagen bliver mere besværlig. Det kan være svært at gå, sidde, arbejde eller bare finde ro. Mange oplever, at især dét at sidde forværrer smerterne, og det kan føles, som om benet “trækker” eller bliver ømt, så snart man er i ro.
Få inspiration til en middelsvær øvelse her ↓
Iskiasnerve i klemme
Udtrykket “en nerve er i klemme” bruger vi ofte, når vi taler om smerter i nakken eller ryggen. Hvor det præcis stammer fra, er lidt uklart, men det giver os indtryk af, at nerver tit bliver klemt. Heldigvis er det ikke så almindeligt, som man måske tror. Til gengæld kan nerver godt blive irriterede og give smerter, uden at de nødvendigvis sidder fast eller er klemt.
Smerter i ballen når jeg sidder
Mange oplever, at smerten i ballen bliver værre, når de sidder. Det skyldes, at siddestillingen kan øge presset på nerven og musklerne omkring. Det kan gøre, at smerten føles skarpere eller mere intens, og nogle får også prikken eller følelsesløshed ned i benet.
Hvis du har sådanne smerter, er det vigtigt at undersøge, om det virkelig skyldes et tryk på nerven – eller om det er irritation og betændelse i området. Det kan nemlig afgøre, hvilken behandling der virker bedst.
Symptomer på iskias
Iskiassmerter kan føles meget forskellige fra person til person. For at stille diagnosen “iskias” – altså et tryk eller en irritation af iskiasnerven – kan man ikke bare kigge på, hvor det gør ondt. Smerter i ben og baglår kan nemlig skyldes mange ting.
Ofte handler det ikke om selve nerven, men om spændte eller ømme muskler i ballen. Særligt bestemte punkter i muskulaturen kan give strålesmerter ned i benet, som ligner iskias. Heldigvis er den slags smerter som regel nemmere at behandle end et egentligt tryk på selve iskiasnerven.
Der findes dog nogle tydelige tegn, som gør det mere sandsynligt, at det faktisk handler om iskias:
- Du har nedsat følelse eller følelsesløshed, fx når huden berøres let
- Du mærker prikken, stikken eller en snurrende fornemmelse – kaldet paræstesi
- Smerten føles skarp, brændende eller elektrisk – ikke bare øm og tung
Hvis disse symptomer ikke er til stede, er det sjældent, at nerven er klemt. I klinikken kan vi teste, om der er tegn på ægte iskias, eller om smerterne skyldes noget andet.
Falsk iskias
Falsk iskias er, når smerterne ligner iskias – men nerven ikke er i klemme. Ofte kommer smerterne fra muskler i området der er irriterede. Det kan føles næsten ens, men kræver en anden tilgang i behandling. Derfor er det vigtigt at skelne mellem ægte og falsk iskias.
Man kan også tit blive vildledt af, at man mærker symptomer ned af benet. Selvom det kan være et tegn på nervesmerter, så kan muskler og led også give “refererede” smerter. Derfor kan man ikke uden faglig vurdering med sikkerhed sige, at det er nerven der er problemet.
Nervesmerter i baglår
Når smerter stråler ned i baglåret, kan det godt føles som om, det stammer fra iskiasnerven. Men det er ikke altid tilfældet. Smerter i baglåret kan komme fra både ryg, ballemuskler og selve låret. Det kræver en grundig undersøgelse at finde den præcise årsag – især hvis smerten er skarp, brændende eller elektrisk i sin karakter.
Hvorfor får man ondt i iskiasnerven?
Smerter fra iskiasnerven opstår, når nerven bliver påvirket – men det er ikke altid så enkelt at forklare hvorfor. Der kan nemlig være flere mekanismer i spil, og det handler ikke altid om, at noget sidder i klemme.
I nogle tilfælde er det irritation omkring nervens rødder i lænden, der skaber problemer. Det kan fx komme fra betændelseslignende tilstande i vævet – også uden at noget trykker direkte på nerven. Det er mere almindeligt, end mange tror.
Hos andre handler det om, at nerven bliver overfølsom. Det betyder, at selv let berøring eller almindelig bevægelse kan udløse smerte. Her er der ikke nødvendigvis noget galt med selve ryggen, men nervesystemet reagerer for kraftigt.
Når det ikke skyldes tryk
Der er en udbredt opfattelse af, at iskiasnerven skal være klemt, for at give smerter. Men i virkeligheden er det ofte ikke tilfældet. Mange oplever iskiassmerter uden at der findes noget synligt på en scanning.
Især ved længerevarende smerter spiller flere ting ind – blandt andet hvordan kroppen reagerer på tidligere smerter, hvor aktiv man er, og hvordan man bruger sin krop i hverdagen.
Derfor handler behandling ikke kun om at “fjerne et tryk”, men om at finde ud af, hvad der driver smerterne hos den enkelte.
Iskiasnerve smerter — hvor længe?
Det kan være frustrerende ikke at vide, hvor længe iskiassmerter varer. Desværre er det også svært at svare helt præcist på. Mange forskningsstudier skelner nemlig dårligt mellem iskias og almindelige lændesmerter, og det gør billedet uklart.
Alligevel viser erfaring og forskning, at smerterne i de fleste tilfælde begynder at aftage inden for 4–6 uger. Forløbet er ofte gradvist – smerterne bliver lidt bedre uge for uge.
Når smerterne trækker ud
Hos nogle varer smerterne længere. Det sker typisk, hvis nerven har været meget påvirket, eller hvis man ikke har mulighed for at være fysisk aktiv i hverdagen. I enkelte tilfælde kan smerterne blive ved i flere måneder og gå over i det, vi kalder langvarige eller kroniske smerter.
Heldigvis gælder det for langt de fleste, at de kommer sig uden varige mén. Og selv ved længerevarende forløb kan mange få det bedre med den rette indsats.
Der har de seneste år været fokus på, om livsstil spiller en rolle – især inaktivitet. Selvom der sagtens kunne være flere studier, tyder meget på, at bevægelse og træning kan hjælpe. Især ved smerter i ballen og benet ser vi god effekt af fysisk aktivitet, både i klinikken og i forskning.
Iskiassmerter under graviditeten
Mange gravide oplever smerter i lænd og ben i løbet af graviditeten. For nogle kan det også blive til smerter der stråler fra ballen og ned i benet. Det kan føles som jag, stikken eller en brændende fornemmelse. For nogle gravide gør det især ondt, når de går, rejser sig eller vender sig i sengen.
Symptomerne afhænger dog meget af hvor langt henne man er i graviditeten og kan være udløst af andre ting også.
Hvorfor får man iskiassmerter som gravid?
Under graviditeten sker der mange forandringer i kroppen. Vægten stiger, og kroppens tyngdepunkt ændrer sig. Samtidig bliver leddene mere eftergivelige, fordi kroppen producerer hormonet relaxin. Alt dette kan påvirke muskler og nerver – herunder iskiasnerven.
Iskiasnerven kan blive irriteret, hvis den kommer under pres. Det kan ske, hvis livmoderen trykker på nerverne i lænden, eller hvis musklerne omkring ballen bliver spændte og irriterer nerven. Det er ikke sikkert, at nerven direkte er i klemme, men du kan sagtens mærke iskiassmerter alligevel.
Heldigvis er smerterne sjældent farlige – men de kan være meget generende. Ofte hjælper det med let bevægelse, varme og gode hvilestillinger. Nogle gravide har også gavn af gravidmassage hos en fysioterapeut eller jordemoder med erfaring i bækken- og nervesmertesmerter.
Smertestillende mod iskiassmerter
Når iskiassmerter tager fat, kan det være svært at tænke klart. I de perioder er det helt naturligt at søge efter noget, der kan lindre – og mange griber til smertestillende medicin.
Det kan give en midlertidig lettelse, men det er vigtigt at vide, hvordan og hvornår det virker bedst. Og ikke mindst – at det sjældent løser årsagen til problemet.
Hvilke smertestillende virker — og hvornår?
Ved milde til moderate iskiassmerter bruger mange almindelige håndkøbsmedicin som paracetamol eller ibuprofen. Disse kan tage toppen af smerterne, især hvis der også er irritation og hævelse omkring nerven. Ibuprofen virker både smertestillende og dæmper betændelsestilstande (inflammation), som kan være en del af forklaringen på ubehaget.
Ved stærkere smerter kan lægen nogle gange anbefale receptpligtig medicin, f.eks. nervemedicin (Gabapentin). Det er dog ikke altid nødvendigt – og bør altid vurderes individuelt.
Det vigtigste er at se smertestillende som en støtte. Noget der hjælper dig i gang med bevægelse og øvelser – ikke en løsning i sig selv. Langvarig brug af smertestillende er sjældent en god idé, især ikke uden en plan for, hvordan du samtidig arbejder med årsagen til dine smerter.
Selvhjælp mod iskiassmerter
Selvhjælp kan spille en afgørende rolle, når du har ondt i iskiasnerven. Mange tror, at de skal holde sig helt i ro, men faktisk viser erfaring og forskning, at det modsatte ofte virker bedre. Ved at tage små aktive skridt i hverdagen – uden at overgøre det – kan du selv gøre meget for at få det bedre.
Iskiassmerter kan godt være frustrerende og tage tid at komme af med. Men der er heldigvis flere ting, du selv kan gøre for at påvirke forløbet i en positiv retning. Det handler ikke kun om øvelser eller varme, men også om vaner og måden, du bevæger dig på i det daglige.
Praktiske råd til selvhjælp i hverdagen
En god tommelfingerregel er: Bevæg dig lidt, men ofte. Gå små ture, skift stilling jævnligt, og undgå at sidde alt for længe ad gangen. Det hjælper med at holde blodcirkulationen i gang og aflaster trykket omkring ryg og ballemuskler.
Varme på det ømme område – f.eks. med en varmepude eller et bad – kan også lindre spændinger og give midlertidig ro. Let udstrækning af hofte og baglår kan for nogle mindske ubehaget, men det skal føles rart – ikke presse eller provokere smerterne yderligere.
Det vigtigste er at lytte til kroppen. Selvhjælp er ikke en “hurtig løsning”, men noget du gør over tid. Små tilpasninger kan have stor effekt, hvis de gøres jævnligt.
Gør dig klar til en hård øvelse ↓
Varme eller kulde på iskias?
Når du har ondt i iskiasnerven, kan det være fristende at række ud efter enten en varmepude eller en ispose. Men hvad virker egentlig bedst? Det korte svar er: Det kommer an på, hvordan dine smerter føles, og hvad din krop reagerer bedst på.
Varme og kulde påvirker kroppen på forskellige måder. Kulde bruges ofte til at dæmpe inflammation og hævelse, mens varme kan føles mere afspændende på myoser og ømme muskler. Ved iskiassmerter handler det sjældent om hævelse, men oftere om irritation, spændinger eller muskelstramhed – og her er varme som regel mere hjælpsomt.
Mange oplever, at varme giver en mere beroligende effekt og gør det nemmere at bevæge sig. Det kan være en god støtte i hverdagen, men det løser ikke problemet alene. Det er mest en lindring – ikke en behandling i sig selv.
Brug af varmepude ved iskiassmerter
En varmepude kan være et simpelt og effektivt værktøj, især hvis du føler dig øm i ballemusklerne eller har svært ved at komme i gang om morgenen. Læg puden direkte på det ømme område i 15–20 minutter ad gangen – gerne flere gange om dagen. Det kan løsne spændinger og give midlertidig smertelindring.
Du kan også bruge en varmedunk eller et varmt omslag. Husk blot at undgå for høj varme og læg altid noget mellem huden og varmekilden, så du ikke risikerer forbrændinger.
Varmebehandling kan med fordel kombineres med let bevægelse eller blide stræk efterfølgende. På den måde udnytter du den afslappende effekt, varmen giver.
Øvelser til iskias
Når du har ondt i ballen eller ned i benet, kan daglige øvelser gøre en stor forskel. Overfølsomhed omkring iskiasnerven kan medføre spændte muskler og stivhed i kroppen – og netop dét kan du selv gøre noget ved med enkle bevægelser.
Du behøver ikke træne hårdt for at få effekt. Tværtimod bør øvelserne tilpasses, hvor meget det gør ondt på dagen. På gode dage kan du lave lidt mere, mens du på dårlige dage holder dig til lettere bevægelser og strækøvelser.
Mange af de klassiske øvelser til iskias handler om at løsne op – især i ballemuskler og lænd. Strækøvelser er populære, fordi de ofte giver en hurtig følelse af lindring og ro i kroppen. Men det er vigtigt at kombinere dem med øvelser, der også styrker og stabiliserer.
McKenzie øvelser
En særlig type øvelse, der ofte anbefales ved iskiassmerter, er de såkaldte McKenzie-øvelser. De fokuserer på at skabe mere bevægelighed omkring nerverne i lænden og mindske irritation.
En af de mest brugte McKenzie-øvelser er den, hvor du ligger på maven og langsomt presser overkroppen op med hænderne, mens hofterne bliver liggende i underlaget. Øvelsen kaldes ofte en “rygstrækning” eller “press-up”. Den kan lindre smerter, især hvis du mærker dem fra ryggen og ned i benet.
McKenzie-øvelser virker ikke for alle, men hvis du mærker lindring, kan du med fordel lave dem flere gange om dagen i korte intervaller.
Øvelser til udstrækning ved iskiassmerter
Udstræk er også et godt redskab til at mindske gener fra iskiasnerven. Strækøvelser til ballen, baglåret og lænden kan løsne op for muskelspændinger, som kan irritere nerven og give smerter.
En effektiv strækøvelse er at sidde på en stol og lægge det ene ben over det andet i en slags “ben over knæ”-stilling. Herfra læner du dig blidt frem over benet, indtil du mærker et stræk i ballen. Hold strækket i 20–30 sekunder og gentag på begge sider.
Selvom strækøvelser kan føles gode, er det en god idé at kombinere dem med styrkende øvelser og let bevægelse i hverdagen. På den måde støtter du kroppen og forebygger bedst muligt.
Behandling af iskias
Tidligere troede man, at operation var den bedste løsning ved tryk på iskiasnerven. Mange oplever da også hurtig lindring efter et indgreb – især sammenlignet med almindelig behandling i starten.
Men ser man på resultaterne over tid, viser studier, at der ikke er stor forskel to år senere. Derfor anbefales operation kun i særlige tilfælde. Det kan være ved meget voldsomme smerter, der forstyrrer din hverdag, eller hvis smerterne skyldes alvorlig sygdom som kræft.
I langt de fleste tilfælde klarer kroppen sig uden operation. Her er det vigtigere med den rette støtte og vejledning.
Behandling hos en fysioterapeut
Fysioterapi er en anbefalet behandlingsform ved iskiassmerter. Her handler det ikke kun om øvelser, men også om at forstå din smerte og få ro på kroppen.
En fysioterapeut kan hjælpe dig med at finde bevægelser og stillinger, som gør mindre ondt. Du får også styrkende øvelser, så du gradvist kan gøre mere i din hverdag – uden at forværre smerterne.
Iskias bliver ofte bedre af sig selv med tiden. Men med professionel hjælp kan du lette forløbet og komme hurtigere i gang igen.
Det anbefales, at du holder dig i gang med de aktiviteter, du plejer – så vidt muligt. Hvis det gør for ondt at sidde længe, så stå op ind imellem eller skift stilling ofte. Og hvis du ryger, er det en god idé at stoppe. Rygning kan nemlig forværre både smerter og heling.
Massage mod iskias
Når smerterne sidder i ballen eller benet, vælger mange at prøve massage som en del af deres behandling. Det er helt naturligt. Musklerne omkring iskiasnerven kan føles spændte, ømme eller låste. I de tilfælde kan det føles lindrende og rart at få arbejdet med vævet gennem tryk og berøring. Mange oplever også, at massage giver en midlertidig ro i kroppen og gør det nemmere at slappe af.
Giver massage en reel effekt?
Massage kan bestemt have en positiv virkning – især hvis området har været anspændt hele dagen. Tryk og kontakt kan fremme kroppens parasympatiske nervesystem og skabe en følelse af velvære. Det kan give en pause fra ubehaget og hjælpe kroppen med at finde lidt ro.
Men i mange tilfælde er effekten desværre kortvarig. Smerten vender ofte tilbage, når kroppen igen bliver belastet. Derfor oplever nogle, at de skal have massage igen og igen, uden at det giver langvarig bedring.
Det betyder ikke, at massage er spildt. Tværtimod kan det være et rigtig godt supplement – især hvis det kombineres med andre tiltag.
Vi anbefaler, at du ser massage som en støtte til den egentlige behandling. Fx i samspil med fysioterapi, øvelser og gode vaner i hverdagen. På den måde arbejder du både med årsagen til smerterne og lindrer dem undervejs.
God sovestilling til iskias
Når du døjer med iskiassmerter, kan det være svært at finde ro om natten. Iskiasnerven kan være meget følsom – især hvis der er betændelse eller irritation omkring den. Mange oplever, at det gør ondt bare at blive liggende i samme stilling for længe.
Det skyldes, at området har brug for bevægelse. Men om natten ligger kroppen stille i lang tid, og det kan vække dig med smerter – særligt i ballen eller benet. Derfor handler det ofte om at finde en sovestilling, der aflaster bedst muligt.
Aflastende sovestillinger
En god start er at ligge på siden med en pude mellem knæene. Puden hjælper med at holde hofterne i ro og aflaster lænden. For mange giver det en mere afslappet følelse i kroppen, og smerten kan dæmpes lidt.
Et andet alternativ er at ligge på ryggen med benene bøjet og hvilet op på en pude eller en stor sofapude. Det giver en let hævning af benene og kan mindske trykket på både lænden og iskiasnerven.
Der findes ikke én stilling, der virker for alle. Det bedste råd er derfor at eksperimentere lidt og mærke efter, hvad der føles mest lindrende for dig.
