fbpx

Løb og slidgigt

af Thomas Vain-Nielsen, 22.12.2018

Løb og slidgigt – Fysioterapeutens Tanker.

I takt med at vi ældes, ændrer kroppens udseende sig også helt naturligt. Vi begynder at tabe håret, får gråt hår og vores hud bliver mere slap og eftergivelig. Alle disse processer er uundgåelige og sker tidligere for nogen end andre.

Hvis man ser på indersiden af kroppen, sker der den samme proces i takt med, at vi bliver ældre. Selvom man vha. eksempelvis træning kan forhale visse ændringer, så vil strukturerne uundgåeligt ændre sig, jo ældre vi bliver. Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting!

Slidgigt betegner den diagnose for et led, hvor brusken mellem ledfladerne er helt eller delvist væk. Her er især slidgigt i knæ og hofte hyppig, som jeg ser tit som fysioterapeut i København. I Danmark vurderes det, at 6% af befolkningen har slidgigt i knæene.

I mange år har opfattelsen været, at hvis brusken er væk, kan intet andet end operation hjælpe på smerter, da der jo ikke kan komme mere brusk til. Denne opfattelse er ikke helt korrekt, men det kommer vi tilbage til senere i indlægget.

En yndet træningsmetode i Danmark er løb. Rigtigt mange mennesker løber rundt om søen eller ud i skoven på ugentlig basis. Så snart man får diagnosen slidgigt, kan det dog for mange godt være ensbetydende med, at man skifter løbestøvlerne ud med cyklen i stedet af frygt for at ødelægge sine knæ.

Men er løb skidt for dine knæ og hofter, hvis du har slidgigt? Og kan man sagtens være symptomfri selv helt/delvist uden brusk tilbage i leddet? I dette indlæg ser vi nærmere på løb, og hvordan det kan påvirke slidgigt.

Hvad sker der når vi løber?

Når kroppen er i bevægelse sker der en konstant affjedring i vores vægtbærende led (ankel, knæ og hofte bl.a.) for at kunne styre kroppen i en bestemt retning. Jo hurtigere og mere præcis vi vil have en given bevægelse, desto flere kræfter kræver det som regel af vores led til at stå imod med.

Når vi står stille er det eksempelvis “kun” kroppens egen vægt som vores led skal holde imod. Putter vi derimod bevægelse på i form af gang eller løb, vil det være flere gange kroppens egen vægt som kroppen skal holde imod (især i knæene). Her kan din løbestil også have en indflydelse.

Kræfterne som leddene skal kunne modstå, påvirkes også af det udstyr vi bruger til at udføre bevægelsen. Her tænkes især på løbesko vi bruger. Tidligere troede man, at en masse affjedring i løbeskoene var godt for aflastning. I dag ved vi dog, at det er lige modsat: Hvis du løber i sko med meget fjedring i, øger det den modstand som dine ben skal overgå, når du løber.

Med ovenstående beskrivelse i baghovedet, synes det forståeligt, hvorfor man som ikke-fagperson ville tænke, at løb så er en skidt aktivitet, hvis man har slidgigt i knæene. Tanken her kan være, at de mange kræfter vil ødelægge leddet endnu mere og give én smerter.

Men hænger det sådan sammen i virkeligheden også? Eller er det kun i teorien, at det hænger sådan sammen?

Løb nedsætter risikoen for slidgigt

I en oversigt fra 2017, sammenfattede forskere resultaterne fra 17 forskellige studier med i alt 114.000 deltagere. Studierne var blevet foretaget på løbere, hvor man efterfølgende eller undervejs havde scannet og målt bruskmængden i knæene og hofterne.

Den enorme testmængde af mennesker gav følgende resultater:

  • Motions-løbere:    3,5%
  • Ikke-løbere:         10,2%
  • Eliteløbere:          13,3%

Tallet der står efterfølgende er det procentvise antal af folk med slidgigt. Det vil sige, at løbere der deltager på eliteplan og løber professionelt har størst sandsynlighed for at udvikle slidgigt i knæ og hofte.

Overraskende nok (eller ikke) ses det, at ikke-løbere næsten har 3 gange så stor risiko for at udvikle slidgigt i knæene og hofterne, som personer der løber på motionistplan. Med motionistplan menes 2-3 gange om ugen som en fritidsbeskæftigelse.

Tallene tyder på, at løb i sig selv kan have en beskyttende effekt for leddene. Dog virker løb på eliteplan (kan defineres som +92 kilometers løb ugentligt) til at have en nedbrydende effekt. Hvorfor det er, kan være svært at udlede med sikkerhed endnu.

Der skal dog også tages højde for andre risikofaktorer som vægt, arbejdsmængde og tidligere skader for at kunne forebygge og vejlede præcist.

Virker det også, hvis du allerede har diagnosen?

Ofte er vi som personer godt klar over, hvilke ting vi burde gøre for at undgå bestemte sygdomme: Spise ordentligt, dyrke regelmæssig motion, gå i seng i god tid osv. Dog er det ikke altid, vi får gjort noget ved det, før det er for sent.

Én ting er at undgå at løb kan nedsætte risikoen for at få slidgigt i første tilfælde. En anden ting er, hvad man så kan gøre, når man så alligevel får konstateret diagnosen. Bør man da gå over til en anden måde at få trænet på og droppe løb?

Ikke nødvendigvis.

Mange studier viser efterhånden, at løb med stor sandsynlighed ikke er med til at gøre slidgigt i knæ eller hofte værre – nærmest tværtimod! Ligesom med studierne før, så tyder resultaterne på, at løb kan have en beskyttende effekt for leddene. Dette gælder også personer, der løber langdistance.

Igen her kan der være tale om individuelle forhold som gør situationen anderledes for den enkelte ift. de generelle retningslinjer.

Dog tyder forskningen på, at løb ikke bør frygtes (selv med slidgigt) og tværtimod kan være et rigtig godt redskab for dine knæ og hofter.

Sammenhold med symptomer

Selvom mange studier efterhånden viser, at effekterne ved løb kan være gode ift. undgå eller forhale slidgigt, så er det ikke ensbetydende med, at det vil være fungere for alle i praksis. Her spiller der store individuelle forhold ind.

Blandt de individuelle forhold skal især nævnes overvægt. Overvægt er i sig selv en risikofaktor for udvikling af slidgigt, og et vægttab er derfor også blandt de første tilbud, når behandlingen starter. Derfor kan løb ikke stå alene her.

Et andet forhold der kan afgøre, om løb er den mest hensigtsmæssige form for træning for dig er, hvorvidt du oplever gentagene smerter, gener eller andet ubehag ved løb. Selvom dine knæ har godt af løb, er det derfor altid vigtigt, at følge eventuelle symptomer sideløbende med din træning.

Det vil derfor altid være vigtigt, at starte stille og roligt op når du skal igang med et løbeforløb. Selvom du måske føler, at din krop kan klare længere ture, end du starter ud med, så er det vigtigt, at du lader din krop tilvende sig træningen og får en god oplevelse med det.

Oplever du smerter, vil det være en god idé først at køre lidt ned i tempo eller længde på tur. Bliver det derimod værre og kan det gøre ondt i nogle dage efterfølgende, kan det være hensigtsmæssigt midlertidigt at undgå løb i kortere perioder og lave noget andet fysisk aktivitet.

Konklusion

Selvom der ved løb kommer mange gange flere kræfter igennem både knæ og hofte, lader det ikke til at have en skadelig effekt for leddene ift. udvikling af slidgigt. Snare tværtimod virker det til, at de mange kræfter stimulerer de involverede strukturer positivt.

En årsag kan være, at kroppen altid vil tilpasse sig det den udsættes for. Om det så er bestemte aktiviteter eller inaktivitet, så bliver din krop stærkere, til alt du træner den til – eller svagere til det du ikke træner den til (use it or lose it).

Ligesom når du tager i træningscentret og løfter vægte, så vil dine muskler blive større, efter du har gjort det mange gange. Din krop har et smart, indbygget “nedbryd og byg op”-princip som konstant kører automatisk.

På samme måde kan det antydes, at dine knæ og hofter sagtens kan tåle de mange stød, de udsættes for. For hver løbetur stimuleres de samme strukturer, du bruger til at blive stærkere til næste løbetur.

Der kan dog være individuelle forhold, der gør sig gældende så som overvægt, eller hvis du har fået et nyt knæ. I visse tilfælde kan de mange stød fra løb være ubehagelige og give smerter. Hvis du er i tvivl, om løb er det rigtige for dig, anbefaler vi altid, at du kontakter en sundhedsprofessionel, inden du tager løbeskoene på.

Du kan læse mere om slidgigt her på siden også.

2019-01-13T15:44:39+00:00

About the Author:

Stifter af Smertefys.nu, autoriseret fysioterapeut og stud. master i Smertevidenskab og Tværfaglig smertebehandling på Aalborg Universitet. Jeg er et nysgerrigt og videnssøgende menneske, der gør en kæmpe ære i at sprede ny viden om smerter.
Ring nu og book en tid
Skriv til os her
close slider