Løb og slidgigt

af Thomas Vain-Nielsen, 22.12.2018

løb

Løb og slidgigt

– Fysioterapeutens tanker!

I takt med at vi ældes, ændrer kroppens udseende sig helt naturligt. Vi begynder at tabe håret, får gråt hår og vores hud bliver mere eftergivelig. Alt dette er helt uundgåeligt og sker tidligere for nogen end andre.

Hvis man ser på indersiden af kroppen, sker der den samme proces i takt med, at vi bliver ældre. Selvom man ved hjælp af træning kan forhale visse ændringer, så vil strukturerne uundgåeligt ændre sig, jo ældre vi bliver. Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting!

løb

Slidgigt betegner den diagnose for et led, hvor brusken mellem ledfladerne er helt eller delvist væk. Her er især slidgigt i knæ og hofte en typisk ting, som jeg ser som fysioterapeut i København. Det vurderes, at der i Danmark er 6% af befolkningen som har slidgigt i knæene.

I mange år har opfattelsen været, at hvis brusken er væk, kan intet andet end operation hjælpe på smerter, da der jo ikke kan komme mere brusk til. Denne opfattelse er ikke helt korrekt, men det kommer vi tilbage til senere i indlægget.

→ Læs også: Hvad er fysioterapi?

En yndet træningsmetode i Danmark er løb. Mange mennesker løber rundt om søen eller ud i skoven på ugentlig basis. Så snart man får diagnosen slidgigt, kan det dog for manges vedkommende godt være ensbetydende med, at man skifter løbestøvlerne ud med cyklen i stedet af frygt for at ødelægge sine knæ.

Men er løb skidt for dine knæ og hofter, hvis du har slidgigt? Og kan man sagtens være symptomfri selv helt/delvist uden brusk tilbage i leddet? I dette indlæg ser vi nærmere på løb, og hvordan det kan påvirke slidgigt.

løb

Hvad sker der, når vi løber?

Når kroppen er i bevægelse sker der en konstant affjedring i vores vægtbærende led (blandt andet ankel, knæ og hofte) for at kunne styre kroppen i en bestemt retning. Jo hurtigere og mere præcis vi vil have en given bevægelse, desto flere kræfter kræver det som regel af vores led til at stå imod med.

Når vi eksempelvis står stille, er det kun kroppens egen vægt, som vores led skal modstå (og tyngdekraften selvfølgelig). Putter vi derimod bevægelse på i form af gang eller løb, vil det være flere gange kroppens egen vægt som kroppen skal holde imod (især i knæene). Her kan din løbestil også have en indflydelse.

→ Brug for akut fysioterapi?

Kræfterne som vores led skal kunne modstå, påvirkes også af det udstyr vi bruger til at udføre bevægelsen (her tænkes især på de løbesko vi bruger). Tidligere troede man, at mest muligt affjedring i løbeskoene var godt for at aflaste. I dag ved vi dog, at det kan være modsat: I løbesko med meget fjedring i, øges modstanden som dine ben skal modstå, idet foden rammer jorden.

Med ovenstående i baghovedet, synes det forståeligt, hvorfor man som ikke-fagperson ville tænke, at løb så er en skidt aktivitet, hvis man har slidgigt i knæene. Tanken her kan være, at de mange kræfter vil ødelægge leddet endnu mere og give én smerter.

Men hænger det også sådan sammen i virkeligheden? Eller er det kun i teorien, at det hænger sådan sammen?

→ Få massage i København her

løb

Løb nedsætter risikoen for slidgigt

I en oversigt fra 2017, sammenfattede forskere resultaterne fra 17 forskellige studier med i alt 114.000 deltagere. Studierne var blevet foretaget på løbere, hvor man efterfølgende eller undervejs havde scannet og målt bruskmængden i knæene og hofterne.

Den enorme testmængde af mennesker gav følgende resultater:

  • Motions-løbere:    3,5%
  • Ikke-løbere:         10,2%
  • Eliteløbere:          13,3%

Tallet der står efterfølgende er det antal folk i procent med slidgigt. Det vil sige, at løbere der deltager på elite-plan og som løber professionelt har størst sandsynlighed for slidgigt i knæ/hofte.

Må man løbe med ondt i lænden?

Overraskende nok (eller ikke) ses det, at ikke-løbere næsten har 3 gange så stor risiko for at udvikle slidgigt i knæene og hofterne, som personer der løber på motionistplan (løber 2-3 gange om ugen som en fritidsbeskæftigelse).

Tallene tyder på, at løb i sig selv kan have en beskyttende effekt for leddene. Dog virker løb på eliteplan til at have en nedbrydende effekt. Hvorfor det er, er svært at udlede med sikkerhed endnu.

Der skal dog også tages højde for andre risikofaktorer som arbejdsmængde, din vægt og tidligere skader for at kunne forebygge og vejlede præcist.

→ Læs også: Om sportsfysioterapi

løb

Hvad så hvis du allerede har diagnosen?

Ofte er vi som personer godt klar over, hvilke ting vi burde gøre for at undgå bestemte sygdomme: Spise ordentligt, dyrke regelmæssig motion, få godt med søvn osv. Dog er det ikke altid, vi får gjort noget ved det, før det er for sent.

Én ting er at undgå at løb kan nedsætte risikoen for at få slidgigt i første tilfælde. En anden ting er, hvad man så kan gøre, når man så alligevel får diagnosen. Bør man da gå over til en anden måde at få trænet på og droppe løb?

→ Brug for sportsmassage?

Ikke nødvendigvis.

Mange studier viser, at løb med stor sandsynlighed ikke er med til at gøre slidgigt værre – nærmest tværtimod! Ligesom med de studier før, så tyder resultaterne på, at løb kan have en beskyttende effekt for leddene. Dette gælder også personer, der løber langdistance.

Igen her kan der være tale om en masse individuelle forhold som gør situationen anderledes for den enkelte i forhold til de generelle retningslinjer.

Dog tyder forskning på, at løb ikke bør frygtes (selv med slidgigt) og tværtimod kan være et rigtig godt redskab for dine knæ og hofter.

→ Få firmamassage her

løb

Sammenhold med symptomer

Selvom mange studier efterhånden viser, at effekterne ved løb kan være gode ift. undgå eller forhale slidgigt, så er det ikke ensbetydende med, at det vil fungere for alle i praksis. Her spiller der store individuelle forhold ind.

Blandt de individuelle forhold skal især nævnes overvægt. Overvægt er i sig selv en risikofaktor for udvikling af slidgigt, og et vægttab bør derfor også være et af de første tilbud, man får. Derfor kan løb ikke stå alene her.

Få et gavekort til fysioterapeut

Et andet forhold der kan afgøre, om løb er den mest hensigtsmæssige form for træning for dig er, hvorvidt du oplever stærke smerter eller andet ubehag ved løb. Selvom dine knæ har godt af løb, er det derfor vigtigt, at følge symptomer du har sideløbende med din træning.

Det vil derfor altid være vigtigt, at starte stille og roligt op når du skal igang med et løbeforløb. Selvom du måske føler, at din krop kan klare længere ture, end du starter ud med, så er det vigtigt, at du lader din krop tilvende sig træningen og får en god oplevelse med det.

Oplever du smerter, vil det være en god idé først at køre lidt ned i tempo eller ændre længden på dine ture. Bliver det derimod værre og kan det gøre ondt i nogle dage efterfølgende, kan det være hensigtsmæssigt midlertidigt at undgå løb i kortere perioder og lave noget andet fysisk aktivitet.

Læs også: Om smertebehandling

løb

Konklusion

Selvom der ved løb kommer mange gange flere kræfter igennem både knæ og hofte, lader det ikke til at have en skadelig effekt for leddene ift. udvikling af slidgigt. Snare tværtimod virker det til, at de mange kræfter stimulerer flere af de involverede strukturer positivt.

En årsag kan være, at kroppen altid vil tilpasse sig det den bruges til. Om det så er bestemte aktiviteter eller inaktivitet, så bliver din krop stærkere, til alt du træner den til – og modsat med det du ikke træner den til (use it or lose it).

→ Læs også: Om bækkenløsning

Ligesom når du tager i træningscentret og løfter vægte, så bliver musklerne større, efter du har gjort det mange gange. Din krop har et smart, indbygget “nedbryd og byg op”-princip som konstant kører automatisk.

På samme måde kan det antydes, at dine knæ og hofter sagtens kan tåle de mange stød, de udsættes for. For hver løbetur stimuleres de samme strukturer, du bruger til at løbe næste gang.

Der kan dog være individuelle forhold, der gør sig gældende så som overvægt, eller hvis du har fået et nyt knæ. I visse tilfælde kan de mange stød fra løb være ubehagelige og give smerter. Hvis du er i tvivl, anbefaler vi altid en fysioterapeut, inden du tager løbeskoene på.

→ Brug for hjemmebehandling?

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om løb:

Må man løbe, hvis man har slidgigt?

Ja! Løb har faktisk gennem studier vist sig at være yderst godt ved slidgigt. Hvis det gør ondt, kan det være, du skal lade vær i en periode.

Er det farligt at løbe med slidgigt?

Nej, absolut ikke. Det er tværtimod godt for dine led. Hvis du har ondt, kan det dog være uhensigtsmæssigt, så vi anbefaler altid, at du snakker med din fysioterapeut inden.

Har jeg fået slidgigt pga. jeg jeg løber?

Meget usandsynligt. Hvis du løber 1-2 gange om ugen, kan det tværtimod have en beskyttende effekt på dit led.

Hvilke løbesko skal jeg vælge?

Tidligere troede man, at løbeskoene nødvendigvis skulle have meget stødabsorbering og støtte, for at de var gode. I dag ved vi, at den bedste løbesko, er den løbesko du mærker passer bedst for dig.

2020-04-15T19:55:20+00:00

About the Author:

Stifter af Smertefys.nu, autoriseret fysioterapeut og stud. master i Smertevidenskab og Tværfaglig smertebehandling på Aalborg Universitet. Jeg er et nysgerrigt og videnssøgende menneske, der gør en kæmpe ære i at sprede ny viden om smerter.
Call Now Button