Hvad er smerter?

Hvad er smer­ter egentlig?

Bliv klo­ge­re på smer­ter her og skriv til os omkring din egen situation!

Skriv til os

Smerter er ikke (altid) lig skade

Tid­li­ge­re tro­e­de man, at ondt i krop­pen altid var lig ska­der eller altid kom som føl­ge af en dår­lig kro­ps­hold­ning. Det kan natur­lig­vis også være til­fæl­det. Dog tyder vig­tigt ny forsk­ning på, at man­ge typer smer­ter opstår uden, at der er en stor ska­de i det områ­de, du har ondt…

Skriv til os
mand med ondt i knæet der træner med en fysioterapeut på Østerbro i København

Smerter er manipulerende

Ofte tje­ner smer­ter det gode for­mål, at beskyt­te krop­pen mod at bli­ve ska­det. Spæn­den­de forsk­ning tyder dog på, at det­te ofte ikke er til­fæl­det ved gener der varer i lang tid (her er syg­dom­men “fibro­my­al­gi” et godt eksem­pel). Ondt i krop­pen kan få én til at tro, at ens krop er i stykker…

Skriv til os
fysioterapeut der underviser i smerter på klinik i København

Viden om smerter er vigtigt

Vores natur­li­ge reak­tion på når noget gør ondt er, at hol­de os i ro og beskyt­te områ­det i en peri­o­de. Men er det altid hen­sigts­mæs­sigt? Med en stør­re grad af for­stå­el­se for hvad smer­ter er, kan det sæn­ke den natur­li­ge frygt for­bun­det, og vi kan gen­op­ta­ge gode vaner

Skriv til os

Nøgletal om smerter

0
Per­so­ner med kro­ni­ske smer­ter i Danmark
0mia. kr.
Øko­no­mi­ske omkost­nin­ger for sam­fun­det (om året)
0%
Lang­tids­sy­ge­mel­din­ger hvor smer­ter er årsagen

Hvad er smerter?

Ja, hvad er smer­ter egent­lig? Vi kan alle bli­ve eni­ge om, at de kan være svæ­re og nog­le gan­ge gå ud over, de ting vi laver i hver­da­gen. Den klart stør­ste orga­ni­sa­tion der beskæf­ti­ger sig med smer­ter er Inter­na­tio­nal Asso­ci­a­tion for the Stu­dy of Pain (IASP). IASP defi­ne­rer smer­te på føl­gen­de måde:

“Smerte er en ubehagelig sensorisk eller emotionel oplevelse forbundet med faktisk eller potentiel vævsskade eller udtrykt ved en sådan skade”

Hvor vi tid­li­ge­re har tro­et, at det kun var en fysisk “ting”, så ved vi i dag, at de følel­ser du har til dag­ligt, kan spil­le ind i udvik­lin­gen og ved­li­ge­hol­del­sen af smer­ter. Du ken­der det sik­kert også godt det, at mær­ke fle­re smer­ter i de peri­o­der, hvor du er ked af det.

Der fin­des nog­le for­skel­li­ge for­mer for smer­ter base­ret på, hvor lang tid de har varet (aku­t­te og læn­ge­re­va­ren­de). Det kan dog også ind­de­les i hvil­ken type, du mær­ker: Noci­cep­ti­ve (typisk hvis du fal­der og slår dig), neu­ro­pa­ti­ske (ved ner­ve­ska­der) og gene­re­li­se­re­de smer­ter (gener som opstår uden ska­de, og uden at vi ved hvorfor).

Hvorfor opstår smerter?

Den måske mest kend­te situ­a­tion, hvor vi mær­ker smer­te, er når vi har slå­et os. Det kan også være, hvis vi fal­der på gaden, slår tåen ind i bor­det eller ved at træ­de på en nål (av!).

Når vi får ondt efter at have trå­dt på en nål, træk­ker vi omgå­en­de den ska­de­de fod til os, hol­der den i ro og und­går at bru­ge den mere end højst nød­ven­digt. Smer­te ændrer der­ved vores måde at tæn­ke og bevæ­ge os på, så vores fod kan hele op i fred og ro.

Smer­te kan alt­så have en beskyt­ten­de funk­tion for vores krop, så vi hele tiden kan hol­de vores krop uskadt. En god meta­for er her, at vi har en alarm i krop­pen som hele tiden er aktiv — når den udlø­ses, får vi ondt.

Forsk­ning viser, at den­ne alarm dog ikke altid er så præ­cis som vi tror, og at den kan bli­ve over­føl­som. Det bety­der, at du nog­le gan­ge kan mær­ke smer­te, selv­om der ikke er en ska­de i lige det områ­de, det gør ondt i.

Hvorfor kan smerter vare ved?

Smer­te føles i krop­pen men ska­bes af hjer­nen på høj­de med vores andre følel­ser. Tid­li­ge­re var over­be­vis­nin­gen, at mæng­den af smer­ter man føl­te var lig mæng­den af ska­de, som er til ste­de i krop­pen. Det er dog ikke altid til­fæl­det ved kro­ni­ske smer­ter.

I dag har forsk­ning gjort os klo­ge­re, og vi ved, at ondt i krop­pen der­for er en ople­vel­se som kan skyl­des man­ge nye fak­to­rer. Det er alt­så et sam­spil mel­lem man­ge for­skel­li­ge aspek­ter af vores liv.

Fak­to­rer som stress, dår­lig søvn, frygt for bevæ­gel­se og selv­føl­ge­lig også en vævs­ska­de, kan gøre alarm­sy­ste­met mere føl­somt (for for­kla­ring af det­te, se for­ri­ge afsnit”).

Vævs­ska­de er sta­dig­væk vig­tigt men spil­ler dog ofte en min­dre rol­le, end vi tid­li­ge­re har anta­get især i for­bin­del­se med udvik­ling af vari­ge smer­ter. En god måde, at anskue vores hjer­ne på er, at betrag­te som et øko­sy­stem hvor alle kom­po­nen­ter påvir­ker hin­an­den — enten i en posi­tiv eller nega­tiv retning.

Andre så også…

fysioterapeut med behandling af knæ

Fysioterapeut på en lørdag

træningselastik som bruges til øvelser hos en fysioterapeut

Øvelser med elastik

gravid kvinde

Gravidmassage

Fakta om smerter

Vores viden om smer­ter har ændret sig mar­kant over de sid­ste man­ge år. Her kan du læse mere om, hvad vi ved i dag med viden fra den nye­ste forsk­ning. Ved at bru­ge den nye­ste forsk­ning, kan vi opti­me­re vores smertebehandling.

Skader

Tid­li­ge­re men­te man, at smer­ter kun var udløst af ska­der. Dog har ny forsk­ning vist, at ska­der sag­tens kan være til ste­de uden at du har ondt i kroppen..

Skader

Fx. viste det­te stu­die, at ud af 96 men­ne­sker uden smer­ter hav­de 34% en fiber­s­præng­ning i skul­de­ren uden at vide det..

Link til studiet

Følsomhed

Vi ved i dag, at vores stær­ke ner­ve­sy­stem til tider kan bli­ve over­føl­somt, hvil­ket gør at ellers harm­lø­se og let­te bevæ­gel­ser kan føles smertefulde..

Følsomhed

Man­ge fak­to­rer kan gøre vores ner­ve­sy­stem over­føl­somt. Blandt man­ge fak­to­rer kan næv­nes stress og frygt for bevægelse.

Link til studiet

Dine ord

De fle­ste ken­der pla­ce­bo-effek­ten men vid­ste du, at det omvend­te — noce­bo — fak­tisk kan vir­ke lige så kraf­tigt, bare i en nega­tiv retning?

Ord kan skade

Hvis du fx. har ondt i læn­den og får af vide af lægen, at du har en svag ryg, så øges dine chan­cer for kro­ni­ske smerter..

Link til studiet

Reaktion

Smer­te er en natur­lig del af livet. Forsk­ning viser dog, at vores reak­tion på smer­ten spil­ler en stor rol­le i hvor kraf­ti­ge og lang­va­ri­ge gener, vi oplever.

Din adfærd tæller.

Den natur­li­ge reak­tion ved smer­te, er at beskyt­te områ­det. Det er dog ikke altid bedst, især hvis der ikke er en kendt skade.

Link til studiet
Skriv til os

Fordele ved viden om smerter

Smer­te er noget som er rig­tig nemt at fryg­te — hvor­for er det der, og hvad bety­der det? Jo mere du ved, desto min­dre fryg­ter du det at have ondt, så du bed­re kan hjæl­pe dig selv ud af det. Her­un­der er listet nog­le effek­ter du kan opnå med en god viden:

  • Min­dre ondt — stu­di­er viser, det kan være godt at vide mere

  • Fri­hed – jo mere du ved, desto mere kan du bevæ­ge dig frit

  • Min­dre frygt — viden gør dig tryg ved din krop og bevægelse

  • Selv­stæn­dig­hed — gør dig uaf­hæn­gig af hjælp udefra
  • Øget kon­trol — viden giver dig kon­trol over dine smerter

  • Lyst til bevæ­gel­se – med viden kan du udfor­ske dine grænser

Hvorfor skal jeg vide mere om smerter?

Skriv til os

3 gode råd mod smerter!

råd

Kan du nik­ke gen­ken­den­de til det at have ondt hver dag? Og måske end­da ved de sam­me bevægelser/positioner og med skif­ten­de inten­si­tet (nog­le dage bed­re end andre)? Så vil de smer­ter, du ople­ver højst sand­syn­ligt fal­de ind under kate­go­ri­en læn­ge­re­va­ren­de (kro­ni­ske).

En ting der er vig­tig at for­stå er, at vi ved man­ge for­mer for kro­ni­ske smer­ter har svært ved at give en spe­ci­fik årsag. Det efter­la­der ofte spørgs­mål, som hvor­for det fort­sat gør ondt, hvor­for det opstår lige nu, og hvor­for det kun ser ud til at bli­ve vær­re, ubesvaret.

Ved stær­ke smer­ter som vi ikke kan hol­de ud læn­ge­re, kan vi i des­pe­ra­tion over at opnå smerte­lin­dring opsø­ge sund­heds­per­so­na­le (fysi­o­te­ra­pe­ut, mas­sa­ge, læge mm.). Det er dog langt fra alle som har råd/lyst til at ind­le­de et for­løb eller har dår­li­ge erfa­rin­ger med disse.

Vi giver dig her en gui­de med 3 gode råd til, hvad du selv kan gøre der­hjem­me, inden du opsø­ger sund­heds­per­so­na­le med dine smerter.

Skriv til os
råd

1. råd mod smerter: Start på et søvnskema

Selv­om vi ofte kun ved lidt om årsa­gen, så ved vi til gen­gæld en del, om hvil­ke ting der ser ud til at kun­ne ændre på symp­to­mer­ne. Og her­med kom­mer vi til vores før­ste og til tider mest over­se­te ulv i fåre­klæ­der: Mang­len­de søvn.

Smer­ter og søvn er to ting der fak­tisk viser sig at være ret tæt for­bun­det. Det som stu­di­er­ne viser er, at per­so­ner med en lang og uaf­brudt nat­te­søvn vil have en høje­re smer­te­tær­skel, end dem som sover kort tid med afbrydelser.

Det bety­der, at vi i peri­o­der med dår­lig søvn typisk har mere ondt end i peri­o­der med god søvn. Hos de fle­ste per­so­ner med kro­ni­ske smer­ter, kan det dog være svært at sove læn­ge­re eller uden afbry­del­ser grun­det net­op smer­ter. Hvad kan man så gøre i stedet?

Et rig­tig godt råd kun­ne være, at star­te på et søvn­ske­ma, så du er sik­ker på, at du giver dig selv de bed­ste mulig­he­der for at påvir­ke dine smer­ter positivt.

Skriv til os
råd

Brug følgende råd:

  • Fast tids­punkt for hvad tid du går i seng, og hvad tid du står op (føl­ges også i weekenden)
  • Skri­ve ting ned som du vil gøre til ruti­ne, og ting som du vil und­gå inden sengetid
  • Reg­ler for hvor­når du vil læg­ge mobilen/computeren fra dig for at und­gå hoved­pi­ne

Et søvn­ske­ma er selv­føl­ge­lig ikke en garan­ti for, at du med det sam­me sover som en sten, da det også afhæn­ger af man­ge andre ting.

Dog kan et søvn­ske­ma få dig til at gøre søvn til en høje­re pri­o­ri­tet, hvis du i en peri­o­de ikke har tænkt så meget på det.

Skriv til os
råd

2. råd mod smerter: Fokus på lindring

Når noget gør rig­tig ondt, kan vi have en ten­dens til, at foku­se­re meget på de bevæ­gel­ser som udlø­ser smer­te. Det bety­der også, at vi især kan bli­ve meget opmærk­som­me på områ­det og have en for­vent­ning om, at nu kom­mer det til at gøre ondt om lidt.

Ube­vidst kan vi kom­me til, at gøre det sam­me igen og igen som udlø­ser de sam­me smer­ter. Det er sjæl­dent godt at und­gå bestem­te bevæ­gel­ser helt, men det kan være nød­ven­digt at ændre dine bevæ­gel­ser lidt, når du har ondt.

Et andet godt råd er der­for, at foku­se­re på alle de bevægelser/aktiviteter, som du kan mær­ke, lin­drer dine symptomer.

Kort for­talt: Find bevæ­gel­ser, akti­vi­te­ter og/eller posi­tio­ner der lin­drer, og gør mere af det i din hverdag!

Skriv til os
råd

Kroppen “lærer” smerte

Vores krop fun­ge­rer på den ene­stå­en­de måde, at den bli­ver bed­re til alt, som du øver den i. Et kendt eksem­pel er, at du før­ste gang du bru­ger en cykel, ikke kla­rer det godt, men 10. gang er du fejlfri.

På sam­me måde har man fun­det ud af, at man også kan bli­ve bed­re til at mær­ke smer­te. Det vil sige, at hvis du har ondt i læn­ge­re tid, så bli­ver du også bed­re til at have ondt (tænk på cykel-eksemplet).

Ved at bru­ge mere tid på at gøre ting der lin­drer, og min­dre tid på ting der udlø­ser smer­ter, kan du ven­de krop­pen til, at det skal være nor­malt ikke at have smer­ter. Men skal du så hol­de dig helt væk fra smer­ter? Eller er lidt okay?

Det leder os vide­re til tred­je og sid­ste gode råd…

Skriv til os
råd

3. råd mod smerter: Udfordre til grænsen

De fle­ste af os har prø­vet at være hos lægen med ondt i læn­den. Vi bli­ver bedt om, at uddy­be hvor­dan smer­ten føles, og hvor ondt det gør på en ska­la fra 0–10. Der­ef­ter har beske­den før i tiden været, at du bare skul­le give det ro, så det kan gå væk af sig selv.

Men hvad så hvis det ikke går væk, selv efter 2 måne­der? Bør du hol­de din ryg i ro, eller må det godt gøre ondt?

I det sto­re hele kan man skel­ne mel­lem dem, som ufortrø­de­nt fort­sæt­ter sam­me akti­vi­te­ter der gør ondt (fx. løber 10km selv­om det gør lige så ondt hver gang), og dem som helt und­går de ting, der gør ondt (stop­per helt med fx. løb).

Og hvad bør du så gøre? Ingen af dele­ne! Som beskre­vet før, så kan smer­te læres, hvis du fort­sæt­ter med at gøre ting, der gør meget ondt. Omvendt, så er det i dag bevist, at hvi­le ale­ne typisk ikke er vej­en ud af smerter.

Skriv til os
råd

Et grænseland

Det sto­re mål er, at fin­de græn­selan­det mel­lem for meget ro og over-akti­vi­tet. Selv­om det kom­mer an på din egen situ­a­tion, så kan du gå efter føl­gen­de reg­ler (hvis det ikke er fx. kræft):

  • Ved akti­vi­tet må det ger­ne føles ømt/stramt/lette gener — for­søg dog at und­gå skar­pe smerter
  • Hvis du mær­ker, at smer­ter­ne til­ta­ger, mens du laver en akti­vi­tet, så tag en pau­se fra aktiviteten
  • Hvis du mær­ker, at dine smer­ter blu­ser op om afte­nen eller dagen efter, så udfør akti­vi­te­ten mere skån­som næste gang

Husk på, at bevæ­gel­se er en rig­tig vig­tig brik i at kom­me til­ba­ge hur­tigst muligt, så du er rig­tig godt på vej, hvis du er så fysisk aktiv, som du kan være inden for græn­sen af skarp smer­te. I kraf­ti­ge til­fæl­de kan det være nød­ven­digt at ændre et møn­ster mid­ler­ti­digt. Her kan eksem­pel­vis ind­lægs­så­ler hjæl­pe i en kort periode.

Skriv til os

Skriv til os

Har du smerter, du ikke kan slippe af med? Skriv til os og fortæl din historie — så kan vi hjælpe med vejledning, øvelser eller en fysisk tid til at hjælpe dig ud af dine smerter!