Hvad er smerter?

Hvad er smer­ter egentlig?

Bliv klo­ge­re på smer­ter her og skriv til os omkring din egen situation!

Skriv til os

Smer­ter er ikke (altid) lig skade

Tid­li­ge­re tro­e­de man, at ondt i krop­pen altid var lig ska­der eller altid kom som føl­ge af en dår­lig kro­ps­hold­ning. Det kan natur­lig­vis også være til­fæl­det. Dog tyder vig­tigt ny forsk­ning på, at man­ge typer smer­ter opstår uden, at der er en stor ska­de i det områ­de, du har ondt…

Skriv til os
mand med ondt i knæet der træner med en fysioterapeut på Østerbro i København

Smer­ter er manipulerende

Ofte tje­ner smer­ter det gode for­mål, at beskyt­te krop­pen mod at bli­ve ska­det. Spæn­den­de forsk­ning tyder dog på, at det­te ofte ikke er til­fæl­det ved gener der varer i lang tid (her er syg­dom­men “fibro­my­al­gi” et godt eksem­pel). Ondt i krop­pen kan få én til at tro, at ens krop er i stykker…

Skriv til os
fysioterapeut der underviser i smerter på klinik i København

Viden om smer­ter er vigtigt

Vores natur­li­ge reak­tion på når noget gør ondt er, at hol­de os i ro og beskyt­te områ­det i en peri­o­de. Men er det altid hen­sigts­mæs­sigt? Med en stør­re grad af for­stå­el­se for hvad smer­ter er, kan det sæn­ke den natur­li­ge frygt for­bun­det, og vi kan gen­op­ta­ge gode vaner

Skriv til os

Nøg­le­tal om smerter

0
Per­so­ner med kro­ni­ske smer­ter i Danmark
0mia. kr.
Øko­no­mi­ske omkost­nin­ger for sam­fun­det (om året)
0%
Lang­tids­sy­ge­mel­din­ger hvor smer­ter er årsagen

Hvad er smerter?

Ja, hvad er smer­ter egent­lig? Vi kan alle bli­ve eni­ge om, at de kan være svæ­re og nog­le gan­ge gå ud over, de ting vi laver i hver­da­gen. Den klart stør­ste orga­ni­sa­tion der beskæf­ti­ger sig med smer­ter er Inter­na­tio­nal Asso­ci­a­tion for the Stu­dy of Pain (IASP). IASP defi­ne­rer smer­te på føl­gen­de måde:

“Smer­te er en ube­ha­ge­lig sen­so­risk eller emo­tio­nel ople­vel­se for­bun­det med fak­tisk eller poten­ti­el vævs­ska­de eller udtrykt ved en sådan skade”

Hvor vi tid­li­ge­re har tro­et, at det kun var en fysisk “ting”, så ved vi i dag, at de følel­ser du har til dag­ligt, kan spil­le ind i udvik­lin­gen og ved­li­ge­hol­del­sen af smer­ter. Du ken­der det sik­kert også godt det, at mær­ke fle­re smer­ter i de peri­o­der, hvor du er ked af det.

Der fin­des nog­le for­skel­li­ge for­mer for smer­ter base­ret på, hvor lang tid de har varet (aku­t­te og læn­ge­re­va­ren­de). Det kan dog også ind­de­les i hvil­ken type, du mær­ker: Noci­cep­ti­ve (typisk hvis du fal­der og slår dig), neu­ro­pa­ti­ske (ved ner­ve­ska­der) og gene­re­li­se­re­de smer­ter (gener som opstår uden ska­de, og uden at vi ved hvorfor).

Hvor­for opstår smerter?

Den måske mest kend­te situ­a­tion, hvor vi mær­ker smer­te, er når vi har slå­et os. Det kan også være, hvis vi fal­der på gaden, slår tåen ind i bor­det eller ved at træ­de på en nål (av!).

Når vi får ondt efter at have trå­dt på en nål, træk­ker vi omgå­en­de den ska­de­de fod til os, hol­der den i ro og und­går at bru­ge den mere end højst nød­ven­digt. Smer­te ændrer der­ved vores måde at tæn­ke og bevæ­ge os på, så vores fod kan hele op i fred og ro.

Smer­te kan alt­så have en beskyt­ten­de funk­tion for vores krop, så vi hele tiden kan hol­de vores krop uskadt. En god meta­for er her, at vi har en alarm i krop­pen som hele tiden er aktiv — når den udlø­ses, får vi ondt.

Forsk­ning viser, at den­ne alarm dog ikke altid er så præ­cis som vi tror, og at den kan bli­ve over­føl­som. Det bety­der, at du nog­le gan­ge kan mær­ke smer­te, selv­om der ikke er en ska­de i lige det områ­de, det gør ondt i.

Hvor­for kan smer­ter vare ved?

Smer­te føles i krop­pen men ska­bes af hjer­nen på høj­de med vores andre følel­ser. Tid­li­ge­re var over­be­vis­nin­gen, at mæng­den af smer­ter man føl­te var lig mæng­den af ska­de, som er til ste­de i krop­pen. Det er dog ikke altid til­fæl­det ved kro­ni­ske smer­ter.

I dag har forsk­ning gjort os klo­ge­re, og vi ved, at ondt i krop­pen der­for er en ople­vel­se som kan skyl­des man­ge nye fak­to­rer. Det er alt­så et sam­spil mel­lem man­ge for­skel­li­ge aspek­ter af vores liv.

Fak­to­rer som stress, dår­lig søvn, frygt for bevæ­gel­se og selv­føl­ge­lig også en vævs­ska­de, kan gøre alarm­sy­ste­met mere føl­somt (for for­kla­ring af det­te, se for­ri­ge afsnit”).

Vævs­ska­de er sta­dig­væk vig­tigt men spil­ler dog ofte en min­dre rol­le, end vi tid­li­ge­re har anta­get især i for­bin­del­se med udvik­ling af vari­ge smer­ter. En god måde, at anskue vores hjer­ne på er, at betrag­te som et øko­sy­stem hvor alle kom­po­nen­ter påvir­ker hin­an­den — enten i en posi­tiv eller nega­tiv retning.

Andre så også…

fysioterapeut med behandling af knæ

Fysi­o­te­ra­pi

træningselastik som bruges til øvelser hos en fysioterapeut

Øvel­ser med elastik

gravid kvinde

Gravid­mas­sa­ge

Fak­ta om smerter

Vores viden om smer­ter har ændret sig mar­kant over de sid­ste man­ge år. Her kan du læse mere om, hvad vi ved i dag med viden fra den nye­ste forsk­ning. Ved at bru­ge den nye­ste forsk­ning, kan vi opti­me­re vores smertebehandling.

Ska­der

Tid­li­ge­re men­te man, at smer­ter kun var udløst af ska­der. Dog har ny forsk­ning vist, at ska­der sag­tens kan være til ste­de uden at du har ondt i kroppen..

Ska­der

Fx. viste det­te stu­die, at ud af 96 men­ne­sker uden smer­ter hav­de 34% en fiber­s­præng­ning i skul­de­ren uden at vide det..

Link til studiet

Følsom­hed

Vi ved i dag, at vores stær­ke ner­ve­sy­stem til tider kan bli­ve over­føl­somt, hvil­ket gør at ellers harm­lø­se og let­te bevæ­gel­ser kan føles smertefulde..

Følsom­hed

Man­ge fak­to­rer kan gøre vores ner­ve­sy­stem over­føl­somt. Blandt man­ge fak­to­rer kan næv­nes stress og frygt for bevægelse.

Link til studiet

Dine ord

De fle­ste ken­der pla­ce­bo-effek­ten men vid­ste du, at det omvend­te — noce­bo — fak­tisk kan vir­ke lige så kraf­tigt, bare i en nega­tiv retning?

Ord kan skade

Hvis du fx. har ondt i læn­den og får af vide af lægen, at du har en svag ryg, så øges dine chan­cer for kro­ni­ske smerter..

Link til studiet

Reak­tion

Smer­te er en natur­lig del af livet. Forsk­ning viser dog, at vores reak­tion på smer­ten spil­ler en stor rol­le i hvor kraf­ti­ge og lang­va­ri­ge gener, vi oplever.

Din adfærd tæller.

Den natur­li­ge reak­tion ved smer­te, er at beskyt­te områ­det. Det er dog ikke altid bedst, især hvis der ikke er en kendt skade.

Link til studiet
Skriv til os

For­de­le ved viden om smerter

Smer­te er noget som er rig­tig nemt at fryg­te — hvor­for er det der, og hvad bety­der det? Jo mere du ved, desto min­dre fryg­ter du det at have ondt, så du bed­re kan hjæl­pe dig selv ud af det. Her­un­der er listet nog­le effek­ter du kan opnå med en god viden:

  • Min­dre ondt — stu­di­er viser, det kan være godt at vide mere

  • Fri­hed – jo mere du ved, desto mere kan du bevæ­ge dig frit

  • Min­dre frygt — viden gør dig tryg ved din krop og bevægelse

  • Selv­stæn­dig­hed — gør dig uaf­hæn­gig af hjælp udefra
  • Øget kon­trol — viden giver dig kon­trol over dine smerter

  • Lyst til bevæ­gel­se – med viden kan du udfor­ske dine grænser

Hvor­for skal jeg vide mere om smerter?

Skriv til os

3 gode råd mod smerter!

råd

Kan du nik­ke gen­ken­den­de til det at have ondt hver dag? Og måske end­da ved de sam­me bevægelser/positioner og med skif­ten­de inten­si­tet (nog­le dage bed­re end andre)? Så vil de smer­ter, du ople­ver højst sand­syn­ligt fal­de ind under kate­go­ri­en læn­ge­re­va­ren­de (kro­ni­ske).

En ting der er vig­tig at for­stå er, at vi ved man­ge for­mer for kro­ni­ske smer­ter har svært ved at give en spe­ci­fik årsag. Det efter­la­der ofte spørgs­mål, som hvor­for det fort­sat gør ondt, hvor­for det opstår lige nu, og hvor­for det kun ser ud til at bli­ve vær­re, ubesvaret.

Ved stær­ke smer­ter som vi ikke kan hol­de ud læn­ge­re, kan vi i des­pe­ra­tion over at opnå smerte­lin­dring opsø­ge sund­heds­per­so­na­le (fysi­o­te­ra­pe­ut, mas­sa­ge, læge mm.). Det er dog langt fra alle som har råd/lyst til at ind­le­de et for­løb eller har dår­li­ge erfa­rin­ger med disse.

Vi giver dig her en gui­de med 3 gode råd til, hvad du selv kan gøre der­hjem­me, inden du opsø­ger sund­heds­per­so­na­le med dine smerter.

Skriv til os
råd

1. råd mod smer­ter: Start på et søvnskema

Selv­om vi ofte kun ved lidt om årsa­gen, så ved vi til gen­gæld en del, om hvil­ke ting der ser ud til at kun­ne ændre på symp­to­mer­ne. Og her­med kom­mer vi til vores før­ste og til tider mest over­se­te ulv i fåre­klæ­der: Mang­len­de søvn.

Smer­ter og søvn er to ting der fak­tisk viser sig at være ret tæt for­bun­det. Det som stu­di­er­ne viser er, at per­so­ner med en lang og uaf­brudt nat­te­søvn vil have en høje­re smer­te­tær­skel, end dem som sover kort tid med afbrydelser.

Det bety­der, at vi i peri­o­der med dår­lig søvn typisk har mere ondt end i peri­o­der med god søvn. Hos de fle­ste per­so­ner med kro­ni­ske smer­ter, kan det dog være svært at sove læn­ge­re eller uden afbry­del­ser grun­det net­op smer­ter. Hvad kan man så gøre i stedet?

Et rig­tig godt råd kun­ne være, at star­te på et søvn­ske­ma, så du er sik­ker på, at du giver dig selv de bed­ste mulig­he­der for at påvir­ke dine smer­ter positivt.

Skriv til os
råd

Brug føl­gen­de råd:

  • Fast tids­punkt for hvad tid du går i seng, og hvad tid du står op (føl­ges også i weekenden)
  • Skri­ve ting ned som du vil gøre til ruti­ne, og ting som du vil und­gå inden sengetid
  • Reg­ler for hvor­når du vil læg­ge mobilen/computeren fra dig for at und­gå hoved­pi­ne

Et søvn­ske­ma er selv­føl­ge­lig ikke en garan­ti for, at du med det sam­me sover som en sten, da det også afhæn­ger af man­ge andre ting.

Dog kan et søvn­ske­ma få dig til at gøre søvn til en høje­re pri­o­ri­tet, hvis du i en peri­o­de ikke har tænkt så meget på det.

Skriv til os
råd

2. råd mod smer­ter: Fokus på lindring

Når noget gør rig­tig ondt, kan vi have en ten­dens til, at foku­se­re meget på de bevæ­gel­ser som udlø­ser smer­te. Det bety­der også, at vi især kan bli­ve meget opmærk­som­me på områ­det og have en for­vent­ning om, at nu kom­mer det til at gøre ondt om lidt.

Ube­vidst kan vi kom­me til, at gøre det sam­me igen og igen som udlø­ser de sam­me smer­ter. Det er sjæl­dent godt at und­gå bestem­te bevæ­gel­ser helt, men det kan være nød­ven­digt at ændre dine bevæ­gel­ser lidt, når du har ondt.

Et andet godt råd er der­for, at foku­se­re på alle de bevægelser/aktiviteter, som du kan mær­ke, lin­drer dine symptomer.

Kort for­talt: Find bevæ­gel­ser, akti­vi­te­ter og/eller posi­tio­ner der lin­drer, og gør mere af det i din hverdag!

Skriv til os
råd

Krop­pen “lærer” smerte

Vores krop fun­ge­rer på den ene­stå­en­de måde, at den bli­ver bed­re til alt, som du øver den i. Et kendt eksem­pel er, at du før­ste gang du bru­ger en cykel, ikke kla­rer det godt, men 10. gang er du fejlfri.

På sam­me måde har man fun­det ud af, at man også kan bli­ve bed­re til at mær­ke smer­te. Det vil sige, at hvis du har ondt i læn­ge­re tid, så bli­ver du også bed­re til at have ondt (tænk på cykel-eksemplet).

Ved at bru­ge mere tid på at gøre ting der lin­drer, og min­dre tid på ting der udlø­ser smer­ter, kan du ven­de krop­pen til, at det skal være nor­malt ikke at have smer­ter. Men skal du så hol­de dig helt væk fra smer­ter? Eller er lidt okay?

Det leder os vide­re til tred­je og sid­ste gode råd…

Skriv til os
råd

3. råd mod smer­ter: Udfor­dre til grænsen

De fle­ste af os har prø­vet at være hos lægen med ondt i læn­den. Vi bli­ver bedt om, at uddy­be hvor­dan smer­ten føles, og hvor ondt det gør på en ska­la fra 0–10. Der­ef­ter har beske­den før i tiden været, at du bare skul­le give det ro, så det kan gå væk af sig selv.

Men hvad så hvis det ikke går væk, selv efter 2 måne­der? Bør du hol­de din ryg i ro, eller må det godt gøre ondt?

I det sto­re hele kan man skel­ne mel­lem dem, som ufortrø­de­nt fort­sæt­ter sam­me akti­vi­te­ter der gør ondt (fx. løber 10km selv­om det gør lige så ondt hver gang), og dem som helt und­går de ting, der gør ondt (stop­per helt med fx. løb).

Og hvad bør du så gøre? Ingen af dele­ne! Som beskre­vet før, så kan smer­te læres, hvis du fort­sæt­ter med at gøre ting, der gør meget ondt. Omvendt, så er det i dag bevist, at hvi­le ale­ne typisk ikke er vej­en ud af smerter.

Skriv til os
råd

Et græn­seland

Det sto­re mål er, at fin­de græn­selan­det mel­lem for meget ro og over-akti­vi­tet. Selv­om det kom­mer an på din egen situ­a­tion, så kan du gå efter føl­gen­de reg­ler (hvis det ikke er fx. kræft):

  • Ved akti­vi­tet må det ger­ne føles ømt/stramt/lette gener — for­søg dog at und­gå skar­pe smerter
  • Hvis du mær­ker, at smer­ter­ne til­ta­ger, mens du laver en akti­vi­tet, så tag en pau­se fra aktiviteten
  • Hvis du mær­ker, at dine smer­ter blu­ser op om afte­nen eller dagen efter, så udfør akti­vi­te­ten mere skån­som næste gang

Husk på, at bevæ­gel­se er en rig­tig vig­tig brik i at kom­me til­ba­ge hur­tigst muligt, så du er rig­tig godt på vej, hvis du er så fysisk aktiv, som du kan være inden for græn­sen af skarp smer­te. I kraf­ti­ge til­fæl­de kan det være nød­ven­digt at ændre et møn­ster mid­ler­ti­digt. Her kan eksem­pel­vis ind­lægs­så­ler hjæl­pe i en kort periode.

Skriv til os

Skriv til os

Har du smer­ter, du ikke kan slip­pe af med? Skriv til os og for­tæl din histo­rie — så kan vi hjæl­pe med vej­led­ning, øvel­ser eller en fysisk tid til at hjæl­pe dig ud af dine smerter!