Kroniske smerter
Hvad er kroniske smerter?
Bliv klogere her og book en tid til behandling på klinikken i Køge
Kroniske smerter
Jeg hedder Thomas Søgaard Vain og er autoriseret fysioterapeut med en masteruddannelse i smertevidenskab fra Aalborg Universitet. Jeg har arbejdet med mennesker med både akutte og længerevarende smerter gennem mange år og driver Smertefys i Køge.
Mit udgangspunkt er, at smerter skal tages alvorligt – også når vi ikke kan se en tydelig skade på en scanning. Hvis du har kroniske smerter og gerne vil have hjælp til at forstå dem eller komme i gang med mere aktivitet, er du velkommen til at kontakte mig.
Kroniske smerter – hvad er det, hvorfor får man dem, og hvordan behandles de?
Kroniske smerter er smerter, der varer ved eller vender tilbage over længere tid. De kan opstå efter en skade eller sygdom, men de kan også fortsætte, selvom det oprindelige væv er helet, eller uden at man kan finde én bestemt skade, der forklarer smerterne.
For nogle fylder smerterne kun lidt i hverdagen. For andre påvirker de søvn, arbejde, fysisk aktivitet, humør og livskvalitet betydeligt.
Jeg er fysioterapeut og har en masteruddannelse i smertevidenskab fra Aalborg Universitet. På denne side gennemgår jeg, hvad vi i dag ved om kroniske smerter, hvorfor de kan blive ved, og hvad man kan gøre ved dem.
Få et råd mod kroniske smerter her ↓
Hvad er kroniske smerter?
Kroniske smerter er smerter, der varer ved eller vender tilbage i mere end tre måneder. De kan være konstante, men de kan også komme og gå eller variere meget fra dag til dag.
Ordet “kronisk” kan let give indtryk af, at smerterne aldrig kan forsvinde. Det er ikke nødvendigvis tilfældet.
Kronisk betyder først og fremmest, at smerterne har varet længe. Det fortæller ikke i sig selv noget om, hvor alvorlige smerterne er, hvorfor de er opstået, eller hvordan de vil udvikle sig.
Kroniske smerter kan blandt andet ses ved:
- Længerevarende ryg- og nakkesmerter
- Slidgigt
- Nervesmerter
- Smerter efter operation eller skade
- Hovedpine
- Inflammatoriske sygdomme
- Fibromyalgi
- Kroniske bækkensmerter
Nogle gange kan man identificere en tydelig sygdom eller skade, som bidrager til smerterne. Andre gange er der ikke én enkelt forklaring.
Hvor mange har kroniske smerter?
Kroniske smerter er meget almindelige.
Sundhedsstyrelsen angiver, at over 20 % af den voksne danske befolkning havde kroniske smerter i 2021 – svarende til mere end 800.000 danskere over 16 år.
Det betyder også, at kroniske smerter ikke er et sjældent eller usædvanligt problem. Mange mennesker lever med smerter, samtidig med at de arbejder, dyrker motion og har et almindeligt hverdagsliv.
For andre bliver smerterne så belastende, at de begrænser deltagelsen i de ting, de gerne vil.
Hvorfor får man kroniske smerter?
Det er et af de sværeste spørgsmål at besvare med én sætning.
Ved nogle kroniske smerter kan vi identificere en tydelig årsag. Det kan eksempelvis være en nerveskade, en inflammatorisk sygdom eller en anden tilstand, hvor der fortsat er en relevant biologisk påvirkning.
Men smerter kan også fortsætte, selvom den oprindelige skade er helet.
Det skyldes blandt andet, at smerte ikke fungerer som et simpelt måleinstrument for vævsskade.
Smerte er en personlig oplevelse, som påvirkes af et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Det er også en del af den moderne definition af smerte fra IASP.
Det betyder ikke, at smerterne “sidder i hovedet”. Det betyder, at hjernen og nervesystemet er en nødvendig del af den måde, smerte bliver skabt og oplevet på.
Hvorfor kan man have smerter, selvom en scanning ser normal ud?
Det er et spørgsmål, jeg ofte møder i klinikken. En scanning kan være meget nyttig, når vi skal undersøge bestemte sygdomme eller skader. Men en scanning kan ikke måle, hvor meget smerte et menneske oplever.
Man kan derfor godt have betydelige smerter uden at have en tydelig skade på fx en ultralydsscanning.
Det modsatte er også muligt. Mange mennesker uden smerter har for eksempel forandringer på MR-scanninger af ryggen, herunder diskusprotrusioner og andre aldersrelaterede forandringer.
Derfor er det sjældent hensigtsmæssigt at betragte et scanningsfund som hele forklaringen på smerterne.
Et fund kan være relevant – men det skal altid ses sammen med symptomerne, undersøgelsen og den øvrige situation.
Hvad betyder nervesystemet for kroniske smerter?
Nervesystemets opgave er blandt andet at registrere potentielt truende påvirkninger og hjælpe kroppen med at reagere på dem.
Ved længerevarende smerter kan nervesystemet i nogle tilfælde blive mere følsomt. Det betyder ikke, at nervesystemet er “ødelagt”. Det betyder snarere, at den samlede beskyttelsesreaktion kan være blevet mere følsom.
Det kan sammenlignes med en røgalarm, der er blevet mere følsom end tidligere. En røgalarm, der reagerer på damp fra bruseren, er ikke nødvendigvis defekt. Den reagerer blot på et signal, som ikke nødvendigvis kræver den samme alarmreaktion som en brand.
På samme måde kan smerter i nogle situationer fortsætte eller blusse op, selvom der ikke er en tilsvarende ny vævsskade.
Søvn, stress, fysisk aktivitet, bekymringer, tidligere erfaringer med smerter og mange andre faktorer kan påvirke, hvordan smerter opleves. Det betyder ikke, at disse faktorer er den eneste årsag til smerterne – de kan være en del af det samlede billede.
Vil du have et råd mere? Se med her ↓
Er kroniske smerter altid tegn på en skade?
Nej. Det er en af de vigtigste ting at forstå om kroniske smerter: Smerte og vævsskade er ikke det samme.
En skade kan give smerter, men smerte kan også fortsætte efter, at vævet er helet. Og nogle mennesker har betydelige smerter uden en skade, der kan forklare smerternes intensitet.
Det betyder samtidig ikke, at alle strukturelle fund er irrelevante.
Hvis du eksempelvis har en diskusprolaps og smerter, kan prolapsen godt være en vigtig del af forklaringen på at du har ondt i ryggen. Problemet opstår først, hvis vi automatisk antager, at et fund på en scanning er lig med årsagen til alle dine symptomer.
Derfor skal man hverken ignorere kroppens strukturer eller overfortolke dem.
Hvad med kropsholdning, skævheder og “svage muskler”?
Du har måske fået at vide, at dine smerter skyldes:
- En skæv ryg
- En forkert kropsholdning
- En svag core
- Platfod
- Forskel i benlængde
- Knæ, der falder indad
- Spændte muskler
Nogle af disse ting kan være relevante i bestemte situationer. Men de er sjældent en tilstrækkelig forklaring på kroniske smerter i sig selv.
Mange mennesker har eksempelvis forskellige anatomiske variationer uden at have smerter. Derfor er det sjældent en god strategi at gøre én bestemt kropsdel til “problemet”, som absolut skal fixes, før du kan få det bedre.
I stedet bør man forsøge at forstå hele situationen.
- Hvordan påvirker smerterne din hverdag?
- Hvad kan du stadig gøre?
- Hvad undgår du på grund af smerterne?
- Hvordan sover du?
- Hvordan reagerer smerterne på fysisk aktivitet?
- Og hvilke forventninger har du til din krop og dine smerter?
Kan kroniske smerter blive bedre?
Ja. Kroniske smerter behøver ikke betyde, at du skal have det sådan resten af livet.
Det betyder heller ikke nødvendigvis, at målet altid skal være at få smerterne helt væk.
For nogle er det realistiske mål en betydelig reduktion af smerterne. For andre er det vigtigere at kunne arbejde, træne, sove bedre eller deltage mere i familielivet på trods af, at der stadig er smerter.
Det er ofte mere hjælpsomt at se på flere mål samtidig:
- Mindre smerte
- Bedre fysisk funktion
- Mere aktivitet
- Bedre søvn
- Mindre bekymring omkring smerterne
- Større tillid til kroppen
- Bedre mulighed for at deltage i hverdagen
Hvordan behandles kroniske smerter?
Der findes ikke én behandling, der virker for alle med kroniske smerter.
Behandlingen bør tilpasses både årsagen til smerterne, symptomerne, funktionsevnen og den situation, den enkelte person befinder sig i.
Sundhedsstyrelsen beskriver blandt andet træning, fysioterapi, håndtering af søvnproblemer, psykologiske forhold, medicinsk behandling og sociale forhold som relevante dele af behandlingen af komplekse kroniske smerter.
Fysisk aktivitet og træning
Fysisk aktivitet er for mange mennesker en vigtig del af behandlingen.
Det betyder ikke, at mere træning altid er bedre.
Hvis du har levet med smerter i lang tid, kan det være nødvendigt at tilpasse belastningen, så du gradvist kan øge det, du kan og tør gøre.
Det kan eksempelvis handle om at:
- Genoptage motion
- Styrketræne
- Gå længere ture
- Vende tilbage til sport
- Arbejde med bevægelser, du er blevet bange for
- Øge din generelle fysiske kapacitet
Det vigtigste er ikke nødvendigvis, at træningen føles smertefri.
Det vigtigste er, om aktiviteten over tid hjælper dig med at få en større og mere fleksibel hverdag.
Fysioterapi
Fysioterapi ved kroniske smerter handler ikke nødvendigvis om at finde den ene muskel eller det ene led, der skal behandles.
En fysioterapeut kan blandt andet hjælpe med at forstå smerterne, vurdere fysisk funktion og belastning samt planlægge en gradvis tilbagevenden til aktivitet.
Manuel behandling kan også indgå, hvis det giver mening for den enkelte, men ved længerevarende smerter bør behandlingen sjældent stå alene.
Medicin
Medicin kan være relevant ved nogle kroniske smertetilstande, men medicinsk behandling skal tilpasses den konkrete situation.
Ved længerevarende smerter er medicin ikke nødvendigvis den vigtigste eller eneste løsning. Sundhedsstyrelsen fremhæver blandt andet ikke-medicinske tiltag som træning ved aktivitetsudløste smerter.
Hvis du bruger smertestillende medicin regelmæssigt, bør du tale med din læge om, hvad der er relevant for dig.
Søvn, stress og mental belastning
Smerter påvirker ofte søvnen, og dårlig søvn kan samtidig gøre det sværere at håndtere smerter.
Det samme gælder eksempelvis stress, bekymringer og psykisk belastning.
Det betyder ikke, at stress eller psykiske faktorer “skaber smerterne”.
Det betyder, at smerteoplevelsen påvirkes af hele menneskets situation.
Derfor kan det være relevant at arbejde med søvn, stress, bekymringer og andre belastninger som en del af en samlet behandling.
Skal man lære at leve med smerterne?
Nogle gange er det faktisk en vigtig del af behandlingen. Men “at lære at leve med smerterne” betyder ikke, at man skal give op.
Det kan tværtimod betyde, at man stopper med at lade hele livet afhænge af, om smerterne er væk.
Hvis du eksempelvis har undgået løb i to år, fordi du er bange for at gøre skade på kroppen, kan et relevant mål være gradvist at genoptage løb.
Hvis du har droppet sociale aktiviteter, fordi du ikke ved, hvordan kroppen reagerer, kan målet være at få mere frihed tilbage.
Og hvis du hele tiden scanner kroppen for tegn på skade, kan en del af behandlingen være at få større tillid til kroppens signaler. Målet er ikke nødvendigvis et liv uden smerter.
Målet kan være et liv, hvor smerterne fylder mindre.
Hvornår bør man søge læge?
Kroniske smerter bør ikke automatisk forklares med et følsomt nervesystem.
Nogle smerter skyldes sygdom eller skade, som kræver nærmere udredning eller behandling.
Du bør derfor søge læge, hvis du har nye, uforklarlige eller markant ændrede smerter – særligt hvis de ledsages af andre symptomer, som giver anledning til bekymring.
En fysioterapeut kan vurdere mange muskel- og skeletproblemer, men kan ikke erstatte lægelig udredning, når der er mistanke om sygdom.
Gør dig klar til et sidste godt råd:
Det vigtigste at vide om kroniske smerter
Hvis du kun skal tage fem ting med fra denne artikel, er det disse:
- Kroniske smerter betyder ikke nødvendigvis, at der er noget alvorligt galt.
- Smerte og vævsskade er ikke det samme.
- En scanning kan være relevant, men den kan ikke fortælle, hvor meget smerte du bør have.
- Kroniske smerter påvirkes af et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
- Behandlingen handler ikke kun om at fjerne smerterne, men også om at få mere funktion, aktivitet og livskvalitet tilbage.
