Kro­ni­ske smerter

Hvad er kro­ni­ske smerter?

Bliv klo­ge­re her og book en tid hos os på en af vores klinikker!

Thomas Søgaard Vain er fysioterapeut hos Smertefys i Køge

Kro­ni­ske smerter

Det­te ind­læg er for dig der tit har kro­ni­ske smer­ter og er skre­vet af fysi­o­te­ra­pe­ut og master i smer­te­vi­den­skab, Tho­mas Søgaard Vain. Kro­ni­ske smer­ter kan være meget inva­li­de­ren­de, så det er vig­tigt, at du tager godt hånd om det for at få en bed­re livskvalitet.

Hvis du har brug for hjælp til dine smer­ter, så til­by­der vi fysi­o­te­ra­pi i Køben­havn og Køge. Kon­takt os på tele­fon 60739010 eller book en tid herunder.

Thomas Søgaard Vain er fysioterapeut hos Smertefys i Køge

At leve med kro­ni­ske smerter…

Igen­nem vores liv slår vi os kon­stant og får godt med knops på krop­pen. Vores krop heler sig dog altid (stort set), og den smer­te der føl­ger med ved sår­e­ne går roligt væk igen.

Ind­til man slår sig igen selv­føl­ge­lig (og det gør man!), så star­ter den­ne møl­le for­fra igen hele livet.

Men hvad hvis smer­ter­ne ikke går væk af sig selv? Og de end­da blu­ser op i tide og uti­de? Der er tale om kro­ni­ske smerter..

Få et råd mod kro­ni­ske smer­ter her ↓

thumbnail til gode råd på youtube mod kroniske smerter

Hvad er kro­ni­ske smerter?

Kro­ni­ske smer­ter bety­der i kor­te træk, at man har smer­ter, der ikke vil gå væk, eller at man har haft smer­ter i mere end 3 måne­der i sam­me områ­de på kroppen.

Med ordet “kro­nisk” føl­ger desvær­re man­ge nega­ti­ve tan­ker (mis­for­stås ofte som smer­ter der ikke kan gå væk). Men hvad vil det sige, at noget er kronisk?

→ Har du en ten­nisal­bue?

Selv­om ordet kro­nisk bru­ges ofte, så er det ble­vet mere popu­lært at bru­ge ord som “ved­va­ren­de” eller “smer­ter af læn­ge­re varig­hed” til at beskri­ve sam­me smer­ter i ste­det for “kro­nisk”

Det anslås, at op imod hver 5. dan­sker over 18 år (lig med 850.000 men­ne­sker) på nuvæ­ren­de tids­punkt lider af enten vedvarende/tilbagevendende smerter.

kvinde der ser forvirret ud

Hvad bety­der “Kro­ni­ske, ikke malig­ne” smerter?

Hvis du har for­bi lægen med smer­ter­ne, vil lægen i de fle­ste til­fæl­de give dig en hen­vis­ning til fysi­o­te­ra­pe­ut eller til en kiro­p­rak­tor. Her vil lægen ofte skri­ve noget i føl­gen­de stil:

“Patien­ten hen­vi­ses med kro­ni­ske, ikke malig­ne smerter”

Men hvad bety­der det så, og er det i så fald far­ligt? Du kan hel­dig­vis tage det helt roligt. At noget ikke er “malignt” bety­der bare, at smer­ter­ne ikke skyl­des en ondar­tet syg­dom som fx. cancer.

Så det ene­ste som cita­tet bety­der er, at du har ved­va­ren­de smer­ter som ikke kan for­kla­res med alvor­lig sygdom.

person med kroniske smerter i hovedet

Hvor­for får man kro­ni­ske smerter?

Sva­ret til det­te spørgs­mål er desvær­re ret kom­pli­ce­ret, og der er der­for behov for en lil­le forklaring:

Det har siden gam­le dage været meget popu­lært for læger og sund­heds­folk, at snak­ke i spe­ci­fik­ke årsa­ger til kro­ni­ske smer­ter og her­fra lave sam­men­hæn­ge til hvor­for pro­ble­met er opstå­et. På den måde kan det “pro­blem” i kæden som er “dys­funk­tio­nelt” ændres, og møn­ste­ret kan stoppes.

→ Brug for akut fysi­o­te­ra­pi?

Er du fx. så uhel­dig, at få en kniv i din ryg (sker hel­dig­vis ikke så ofte) og der­ef­ter ondt i læn­den, bør fys­sens før­ste go-to så være at mas­se­re dine sik­kert meget spænd­te mus­k­ler omkring kniven?

Nej selv­føl­ge­lig ikke — det bør være at fjer­ne kni­ven (og rin­ge 112 bagefter).

Så når det gør ondt et sted i krop­pen, må det vel bety­de, at kni­ven (årsa­gen) sid­der et eller andet sted og bare ven­ter på at bli­ve opda­get? I den sam­men­hæng har vi som sund­heds­folk ofte fun­ge­ret som håndværkere:

Find roden til pro­ble­mer­ne og fiks det. Sim­pelt! What could go wrong?

→ Prøv en helkro­p­s­mas­sa­ge her!

mand med smerter i ryggen på grund af knive

Kro­ni­ske smer­ter og “årsa­gen”

For at for­stå pro­ble­mer­ne med den­ne tan­ke­gang, vil jeg her give et eksem­pel, fra da jeg net­op var ble­vet uddannet:

En dag på kli­nik­ken hav­de jeg min før­ste patient med diag­no­sen fibro­my­al­gi (en til­stand hvor man har kraf­ti­ge, kro­ni­ske smer­ter fle­re ste­der i krop­pen på trods af lav grad (eller ingen) påvi­se­lig fysisk ska­de på en scanner).

→ Læs også: Om hold i nakken

Jeg for­søg­te hård træ­ning, hvil­ket gav hen­de fle­re smer­ter. Okay, så det var lidt for hårdt, det gav fint mening, hvor­for hun fik fle­re smer­ter. For­søg­te “blød” træ­ning i ste­det — dog resul­te­ren­de i end­nu fle­re smer­ter. Nåle. Laser. Blid mas­sa­ge. Der var ikke det, jeg ikke prø­ve­de. Alt var helt lige­me­get, for uan­set hvor god tan­ken bag var, kom hun altid til­ba­ge ugen efter og hav­de end­nu fle­re smer­ter end før.

Ver­dens dår­lig­ste fysi­o­te­ra­pe­ut? Eller greb jeg det for­kert an?

Vil du have et råd mere? Se med her ↓

thumbnail til video fra youtube omkring gode råd mod kroniske smerter

Hvad var årsa­gen så?

Den reel­le årsag til hen­des kro­ni­ske smer­ter (og til fibro­my­al­gi gene­relt) er sta­dig­væk ukendt. Vi har alt­så her at gøre med en syg­dom, hvor mæng­den af smer­te der mær­kes, og mæng­den af ska­de i krop­pen ikke stem­mer overens.

Men hvor­dan går det op? Er det ikke menin­gen, at vi kun skal mær­ke smer­te, når krop­pen er kom­met til ska­de? Hvis du læser med lidt end­nu, kan jeg for­sik­re dig for, at jeg vil for­sø­ge at udre­de de lidt kom­plek­se tråde.

Men først: Hvad hav­de hun fået af vide?

De fle­ste ved efter­hån­den, at inter­net­tet måske ikke altid er det mest tro­vær­di­ge sted at fin­de sin sund­heds­in­for­ma­tion. Et kort kig og det bug­ner frem med bud på muli­ge årsa­ger til kro­ni­ske smerter:

  • Uli­ge benlængder
  • Svag core/ryg
  • Plat­fod
  • “For­kert” kro­ps­hold­ning
  • Knæ der går for meget indad
  • Hyper­mobi­li­tet

Og listen er meget længere…

tjekliste for kroniske smerter

Kro­ni­ske smer­ter uden skader..?

Fæl­les for de oven­stå­en­de diag­no­ser er, at det typisk er ting som der for­bin­des med noget skidt (og måske end­da noget far­ligt). Fæl­les er også, at du nok tæn­ker, at du bli­ver nød til at kom­me af med det, før du kan få det bed­re (eller gå i den anden ret­ning ved at træ­ne meget).

Og sidst men ikke mindst, så er det fæl­les for ALLE dis­se diag­no­ser, at de i lige så høj grad (og i man­ge til­fæl­de end­da høje­re!) også ses hos per­so­ner der IKKE har nogen smerter.

→ Læs også: Om bæk­ken­løs­ning

Det bety­der alt­så, at man­ge men­ne­sker lever i bed­ste vel­gå­en­de med en eller end­da fle­re af oven­stå­en­de diag­no­ser — uden at være i stør­re risi­ko for at få smer­ter. Vent! Siger du, at min læge er dår­lig, når han siger, at mine rygs­mer­ter skyl­des en uli­ge benlængde?

Abso­lut ikke. Vores viden har dog i høj grad ændret sig (og gør det fort­sat), så vi ved i dag, at sam­men­hæn­gen mel­lem de for­skel­li­ge oven­nævn­te diag­no­ser og kro­ni­ske smer­ter fak­tisk er ret lav.

røntgen af ryg der ikke kan vise kroniske smerter

Selv når årsa­gen syn­tes tydelig…

Mis­for­stå mig ende­lig ikke; Du kan uden tvivl sag­tens have kro­ni­ske smer­ter fra områ­det mel­lem d. 4. og 5. læn­de­hvir­vel (lige i det områ­de hvor læger­ne fandt en dis­kuspro­laps), hvor årsa­gen da kan vir­ke meget lige til. Der kan da være en stor sand­syn­lig­hed for, at den spil­ler en bety­de­lig rol­le for dine smerter.

Men selv når årsa­gen til smer­ter­ne kan vir­ke meget lige til, så er de det ofte ikke. For hvor­dan kan vi over­ho­ve­det være sik­re på, at den dis­kuspro­laps som er påvist på MR-scan­ne­ren, ikke har været der læn­ge før, du fik ondt?

Lad os se på nog­le eksempler:

1) I føl­gen­de stu­die blev 200 smer­te­frie men­ne­sker scan­net hvert hal­ve år over en peri­o­de på 5 år for at spo­re deres krop­pes udvik­ling. Over de 5 år mens stu­di­et var igang fik 51 ud af de 200 per­so­ner, aku­t­te og kraf­ti­ge smer­ter i ryg­gen (så alt­så ca. 25% af stu­di­ets del­ta­ge­re fik smer­ter undervejs).

Af de 51 per­so­ner som fik plud­se­li­ge og kraf­ti­ge smer­ter, kun­ne man hos 43 af dem obser­ve­re… ingen ændring af rygsøj­lens struk­tu­rer før/efter smer­ter. Så for at præ­ci­se­re: Hos 43 ud af 51 per­so­ner med aku­t­te og meget stær­ke smer­ter, var der alt­så INGEN struk­tu­rel ændring før/efter smer­ter­ne star­te­de (nog­le af smer­ter­ne vare­de fle­re uger).

Hvor­dan kan man være i så kraf­ti­ge smer­ter selv­om rygsøj­len ser sund og rask ud på billedet?

2) Et andet eksem­pel er det­te stu­die, hvor 3110 per­so­ner uden smer­ter fik lov til at træ­de ind i en scan­ner, for at se hvad krop­pen gem­te på. Stu­di­et viste, at man­ge men­ne­sker går rundt med “skjul­te” ska­der som de ikke ved, for­di de ikke mær­ker smer­ter af dem.

Kro­ni­ske smer­ter: et spørgs­mål om tolkning?

Man­ge fak­to­rer lige fra fysisk ska­de på krop­pen til depres­sion kan bidra­ge til, at din krop går i for­hø­jet bered­skab. Alt forsk­ning for­tæl­ler os dog, at to sam­me per­so­ner med fx. den sam­me mæng­de slid­gigt kan mær­ke vidt for­skel­li­ge ting.

Det bety­der alt­så, at de sig­na­ler som sen­des fra vævet i krop­pen til hjer­nen, tol­kes ander­le­des fra per­son til per­son. Smer­te hand­ler alt­så der­for mere om, hvor­dan din hjer­ne tol­ker de sig­na­ler, den får ind, end det hand­ler om, hvor langt det ene ben er ift. det andet (ikke ens­be­ty­den­de med at det ikke kan spil­le en rol­le i den sammenhæng).

Læs også: Om løb og slidgigt

Et stort skridt i den rig­ti­ge ret­ning er først og frem­mest at accep­te­re smer­ter som noget mere kom­plekst, og at der sjæl­dent fin­des et nemt svar til, hvor­for man får kro­ni­ske smer­ter. Og det fører usik­ker­hed med sig:

I et sam­fund som i høj grad er byg­get op omkring diag­no­ser og tyde­li­ge årsa­ger, kan det være svært at fin­de plads til usik­ker­hed (selv­om vores viden på de fle­ste områ­der er begræn­set). Der er også et stort pres fra sto­re instan­ser som for­sik­rings­sel­ska­ber om, at fin­de “grun­den” til hvor­for dine kro­ni­ske smer­ter bli­ver ved med at være der. Net­op det er en kæm­pe udfor­dring i for­bin­del­se med smertebehandling.

Læs også: Hvad er iskias?

nervesystem med små nerveceller

Ner­ve­sy­ste­mets rol­le ved kro­ni­ske smerter

Forsk­ning viser, at vores ner­ve­sy­stem spil­ler en stor rol­le i for­bin­del­se med udvik­lin­gen af kro­ni­ske smer­ter (og der­til smer­ter af læn­ge­re varighed).

En pas­sen­de ana­lo­gi at bru­ge om vores ner­ve­sy­stem er, at det er krop­pens alarm­sy­stem. Alar­mens opga­ve er, at hol­de dig i sik­ker­hed (smer­te = fare).

Hvad er fysioterapi?

Tid­li­ge­re tro­e­de vi, at smer­ter altid var et udtryk for en ska­de i krop­pen. I dag ved vi dog, at alar­men i ste­det kan bli­ve lidt over­føl­som (den rea­ge­rer på ting, den ikke skal rea­ge­re på).

Man­ge ting kan gøre vores alarm­sy­stem over­føl­somt; Mang­len­de søvn, stress, sto­re fysi­ske ska­der på krop­pen, depres­sion, fysisk inak­ti­vi­tet mm.

Gør dig klar til et sid­ste godt råd:

video på youtube med godt råd om kroniske smerter

Er der plads til usikkerhed?

Spørgs­må­let er så om der reelt er plads til den­ne usik­ker­hed i dag­lig­da­gen? Er vi i vir­ke­lig­he­den mere kræ­ven­de end det vores viden om kro­ni­ske smer­ter er til? Muligvis.

Net­op for­vent­nin­ger­ne kan være en årsag til at man­ge sund­heds­folk fort­sat giver tvivls­om­me årsa­ger; det er ofte nem­me­re at for­hol­de sig til et skævt bæk­ken end at få af vide, at alt sam­men for­ment­lig påvir­ker hin­an­den i et stort spin­del­væv, og at det ikke kan skil­les ad.

I 2019 er smer­ter ble­vet aner­kendt som en syg­dom i sig selv af WHO (Ver­dens Sund­heds­or­ga­ni­sa­tion) hvil­ket bety­der, at smer­ter ofte ikke er noget vi kan se en på scan­ner. Sand­he­den er, at vi i dag ved meget mere om meka­nis­mer­ne bag kro­ni­ske smer­ter, end vi ved om, hvad vi fak­tisk kan gøre imod dem.

Men så er spørgs­må­let så; Vil man helst have en kor­rekt men svært-for­stå­e­lig for­kla­ring eller en for­kert men let én? Der er ingen tvivl om, at der lig­ger en stor kom­mu­ni­ka­tions­op­ga­ve i, at gøre det klar og tyde­ligt hvad smer­te reelt er, og hvad vi har af viden på områ­det (der er nem­lig rig­tig meget!).

Hoved­pi­ne? Læs mere her!

Fysioterapeut fra Smertefys i København på Østerbro der træner med en person med kroniske smerter

Behand­ling af kro­ni­ske smerter

Over­ord­net set fin­des der to for­mer for behand­ling som er de mest anvend­te i for­bin­del­se med kro­ni­ske smerter:

  • Medi­cinsk behandling
  • Kon­ven­tio­nel behand­ling (fysi­o­te­ra­pi mm.)

Selv­om medi­cin kan hjæl­pe i især aku­t­te situ­a­tio­ner, så er det ikke anbe­fa­let, at bli­ve ved med at tage smer­testil­len­de medi­cin i lang tid ad gangen.

→ Brug for sport­s­mas­sa­ge?

Et af de vig­tig­ste ting du kan gøre, for at kom­me kro­ni­ske smer­ter til livs er, at fin­de fak­to­rer som gør dit ner­ve­sy­stem (din alarm) over­føl­somt og fjer­ne dem.

Det kan være selv­føl­ge­lig svært at vide selv, så her er det en god ide, at tage kon­takt til fag­per­so­ner med viden om kro­ni­ske smer­ter. Vi hjæl­per dig rig­tig ger­ne til en bed­re hver­dag på en af vores klinikker.

Book en tid nu

Tag det før­ste skridt mod en til­væ­rel­se med fær­re smer­ter ved at boo­ke en tid. Når du har sendt os en besked kan du for­ven­te svar inden for 24 timer. Du vil få en bekræf­tel­se over mail.