Dis­kuspro­laps

Hvad er en diskusprolaps?

Bliv klo­ge­re her og book en tid hos os på en af vores klinikker!

Thomas Søgaard Vain er fysioterapeut hos Smertefys i Køge

Dis­kuspro­laps

Det­te ind­læg er for dig der har en dis­kuspro­laps og er skre­vet af fysi­o­te­ra­pe­ut og master i smer­te­vi­den­skab, Tho­mas Søgaard Vain. En dis­kuspro­laps kan i nog­le til­fæl­de giver ube­ha­ge­li­ge smer­ter, så det er vig­tigt, at du tager godt hånd om den, inden det bli­ver slemt.

Hvis du har brug for hjælp til din dis­kuspro­laps, så til­by­der vi fysi­o­te­ra­pi i Køben­havn og Køge. Kon­takt os på tele­fon 60739010 eller book en tid herunder.

Thomas Søgaard Vain er fysioterapeut hos Smertefys i Køge

Åh nej, jeg har fået en diskusprolaps..

Du har nok hørt ordet “dis­kuspro­laps” før og end­da måske selv haft én eller ken­der en som har smer­ter i ryg­gen her­af. Selv­om det lyder uhyg­ge­ligt, så tag det helt roligt og læs det­te indlæg.

Inter­net­tet er godt for man­ge ting, men når det kom­mer til info ved­rø­ren­de dis­kuspro­lap­ser, er det ofte et unø­digt skræm­me­bil­le­de. Så hvad siger den nye­ste viden egentlig?

For at for­stå dis­kuspro­lap­ser, skal vi først vide, hvad det over­ho­ve­det er.

symbol på person med ondt i ryggen

Hvad er en diskusprolaps?

Ordet “pro­laps” hen­ty­der til noget der gli­der fremad (et frem­fald). En dis­kus refe­re­rer til den blø­de brusk­ski­ve der lig­ger mel­lem hver ryg­hvir­vel i vores rygsøj­le. En dis­kuspro­laps bety­der der­for et frem­fald af en blød brusk­ski­ve i for­hold til ryg­gen. For at uddy­be yder­li­ge­re skal vi lige have styr på ryg­gens anatomi.

Ryg­gens anatomi

I ryg­gen har vi 24 ryg­hvirv­ler med brusk mel­lem hver hvir­vel. Hos lægen omta­les hvirv­ler­ne i ens lænd med “L” efter­fulgt af led­det i ryg­gen der er ramt (“L4/L5” bety­der en dis­kuspro­laps mel­lem den 4. og 5. læn­de­hvir­vel). Hvirv­ler­ne i nak­ken beteg­nes med et “C” (står for cer­vi­ka­lis) og hvirv­ler­ne i brys­tryg­gen med et “T” (thora­ka­lis).

Mel­lem hvirv­ler­ne, som er knog­ler­ne i rygsøj­len, fin­des der små puder, der kal­des dis­kus-ski­ver. Dis­se dis­kus-skri­ver fun­ge­rer som stød­dæm­pe­re og hjæl­per os med at bøje, dre­je og bevæ­ge os frit.

Hvad består en dis­kus af?

En dis­kus består af to hoved­dele: en ydre ring og en indre gelé­ag­tig ker­ne. Den ydre ring er lavet af stær­ke fibre, som hol­der den indre ker­ne sik­kert på plads. Den indre ker­ne er en gele­lig­nen­de sub­stans, der er ela­stisk og fleksibel.

Selv­om en dis­kus er desig­net til at være hold­bar, kan den ydre ring med tiden bli­ve svæk­ket. Det­te kan føre til en dis­kuspro­laps, hvor den gelé­ag­ti­ge ker­ne skub­ber sig ud gen­nem den beska­di­ge­de ydre ring.

Inf­lam­ma­tion omkring en nerve

Når man får en dis­kuspro­laps, kan der opstå det der kal­des en “inf­lam­ma­tion” i områ­det omkring ner­ven i ryg­gen, hvor pro­lap­sen sid­der. Den­ne inf­lam­ma­tion kan ændre pH-vær­di­en i områ­det, så ner­ven bli­ver mere følsom.

En dis­kuspro­laps kan ses på en MR-scan­ner og i nog­le til­fæl­de også via et rønt­gen-appa­rat (kom­mer an på, hvor stor den er). Ofte sæt­tes diag­no­sen dog ud fra for­skel­li­ge test sam­men­holdt med de symp­to­mer, du mær­ker i kroppen.

Få inspira­tion til en let øvel­se her ↓

thumbnail for video om øvelser for diskusprolaps

Hvor­dan føles en diskusprolaps?

Selv­om man ikke skul­le tro det, så kan man i de fle­ste til­fæl­de fak­tisk ikke føle, om man har en dis­kuspro­laps eller ej. De er nem­lig meget ofte uden symp­to­mer og forsk­ning viser, at dis­kuspro­lap­ser er ret nor­ma­le selv hos folk uden smerter.

Dog kan man­ge men­ne­sker alli­ge­vel til tider mær­ke smer­ter i for­bin­del­se med en dis­kuspro­laps. Der er typisk en ræk­ke almin­de­li­ge symp­to­mer som man­ge med en pro­laps beskriver.

Træt­hed og smer­ter lokalt

Når man har en dis­kuspro­laps, kan man ople­ve en følel­se af ømhed og en intens træt­hed i områ­det, hvor pro­lap­sen sid­der. Det­te gæl­der uan­set om det er i nak­ken, brys­tryg­gen eller læn­den. Det er dog ikke altid, at man mær­ker noget direk­te i områ­det for pro­lap­sen, og ofte er symp­to­mer­ne fak­tisk vær­st i enten ben eller arme.

Træt­he­den kan være kon­stant til ste­de og føles mere udtalt efter akti­vi­te­ter, der invol­ve­rer ryg­gen, som f.eks. stå­en­de, gåtu­re, løft eller sid­de i lang tid ad gan­gen. Man­ge får lyst til at tage hyp­pi­ge pau­ser i hver­da­gen, hvor man får hvilet i ryggen.

Symp­to­mer i ben og arme

Ved en dis­kuspro­laps er det ofte sådan, at de vær­ste smer­ter mær­kes i arme eller ben i høje­re grad end i sel­ve ryg­gen. Hvis det er en ner­ve i læn­den, kan man have ondt i bene­ne og smer­ter i lysken, og hvis det er en ner­ve i nak­ken, kan smer­ter­ne strå­le ned i armene.

Den­ne irri­ta­tion af ner­ven kan for­år­sa­ge intens smer­te, følel­ses­løs­hed, prik­ken eller svag­hed i hele det områ­de, der er for­bun­det med den påvir­ke­de ner­ve. Det er der­for, at nog­le per­so­ner med dis­kuspro­laps ople­ver mere udtal­te smer­ter i arme eller ben end i sel­ve ryggen.

Føle­for­styr­rel­ser og ned­sat kraft

I sjæld­ne til­fæl­de hvor der er tale om en stor pro­laps, kan det føles som om, at bene­ne eller arme­ne sover/prikker, og at man har fær­re kræf­ter end nor­malt. Det er typisk også dis­se årsa­ger der gør, at man hen­ven­der sig til en fysioterapeut.

I slem­me til­fæl­de kan en pro­laps også med­fø­re neu­ro­lo­gi­ske symp­to­mer i form af fx. mang­len­de evne til at hol­de på urin samt føle­for­styr­rel­ser og en følel­se af elek­tri­ske stød i kroppen.

billede af en rygsøjle

Dis­kuspro­laps i lænden

Hvis du får kon­sta­te­ret en dis­kuspro­laps, så kan det ofte være nemt at gæt­te sig til på for­hånd, hvor­hen­ne den sid­der. Det er langt de fle­ste dis­kuspro­lap­ser som sid­der enten i ens lænd (en “lum­bal” dis­kuspro­laps) eller nak­ke (cer­vi­kal).

Dis­kuspro­lap­ser i læn­den er den mest typi­ske form, og hvis du er mel­lem 25–55 år og har en dis­kuspro­laps, så er der ca. 90% chan­ce for, at den sid­der i læn­den. Forsk­ning viser, at mænd ofte­re får en dis­kuspro­laps end kvinder.

Hvor sid­der dis­kuspro­lap­ser typisk i lænden?

Når vi taler om spe­ci­fik­ke seg­men­ter i læn­de­ryg­gen, der typisk ram­mes af dis­kuspro­lap­ser, hen­vi­ser vi nor­malt til de neder­ste hvirv­ler i læn­de­re­gio­nen. De mest almin­de­li­ge seg­men­ter, der påvir­kes, er L4-L5 og L5-S1.

L4-L5

Det­te er det fjer­de og fem­te læn­de­hvir­vel­ni­veau. L4-L5-dis­kuspro­lap­ser er ret almin­de­li­ge, da dis­se hvirv­ler i ryg­gen er invol­ve­ret i meget bevæ­gel­se, især når vi bøjer os for­over. De mod­står lige­le­des også en stor del af vægt­be­last­nin­gen ved gang.

Almin­de­li­ge symp­to­mer ved en pro­laps i L4-L5 er ondt i læn­den og udstrå­len­de smer­ter i lysken. En dis­kuspro­laps i det­te områ­de kan også give iski­as­smer­ter, da krop­pens stør­ste ner­ve — iski­as­ner­ven — pas­se­rer her.

L5-S1

Det­te er det neder­ste læn­de­hvir­vel­ni­veau og det øver­ste niveau af kors­be­net (sacrum). L5-S1-dis­kuspro­lap­ser er også meget almin­de­li­ge og kan lige­som med L4-L5 pro­lap­ser med­fø­re gener ud i bene­ne og fødderne.

Det er vig­tigt at bemær­ke, at selv­om L4-L5 og L5-S1 er de mest almin­de­li­ge, kan dis­kuspro­lap­ser også fore­kom­me i andre læn­de­hvirv­ler, og symp­to­mer­ne kan vari­e­re afhæn­gigt af, hvil­ke ner­ver der er påvirket.

I sjæld­ne til­fæl­de kan man have to lum­ba­le dis­kuspro­lap­ser på sam­me tid. Nog­le gan­ge kan en dis­kuspro­laps i læn­den med­fø­re neu­ro­lo­gi­ske symp­to­mer så som en dropfod.

Dro­p­fod

Hvis man har fået en dro­p­fod i for­bin­del­se med sin dis­kuspro­laps, så skal man kon­sul­te­re en læge. En dro­p­fod er en medi­cinsk til­stand, hvor en per­son har svært ved at løf­te sin fod, når han eller hun går. Det kan føre til, at foden hæn­ger ned, og tæer­ne ikke løf­tes op som nor­malt, når man tager skridt.

Dro­p­fod kan have for­skel­li­ge årsa­ger, såsom ska­der på ner­ver­ne efter et slag eller en ulyk­ke, ner­ve­kom­pres­sion på grund af en dis­kuspro­laps i ryg­gen eller under­lig­gen­de syg­dom­me som fx. mul­tipel sklero­se. For at hjæl­pe med dro­p­fod kan læger anbe­fa­le brug af støt­ten­de sko eller ind­lægs­så­ler der hjæl­per med at løf­te foden og for­bed­re gangfunktionen.

Her får du en mel­lem­s­vær øvelse ↓

fysioterapeut med hænderne på nakken af en person med diskusprolaps

Dis­kuspro­laps i nakken

Det er muligt, at få en dis­kuspro­laps i den øvre del af ryg­gen (nak­ken) også. Når man får en dis­kuspro­laps i nak­ken, kal­des det­te for en “cer­vi­kal” pro­laps. En cer­vi­kal dis­kuspro­laps i nak­ken giver andre symp­to­mer end lumbalt.

Mens cir­ka 90% af alle dis­kuspro­lap­ser opstår i læn­den, så ses der sta­dig op til 250 til­fæl­de årligt med pro­lap­ser i den øvre eller ned­re del af nak­ken. Det er typisk per­so­ner i alde­ren 40–60 år der ram­mes af en dis­kuspro­laps i nakken.

Hvor sid­der dis­kuspro­lap­ser i nakken?

Lige­som der i læn­de­ryg­gen er bestem­te niveau­er der typisk ram­mes, så er det sam­me gæl­den­de for dis­kuspro­lap­ser i nak­ken. Her er det typisk led­det mel­lem C5-C6 der ram­mes af en dis­kuspro­laps (“C” står for nakkehvirvel).

C5-C6

C5-C6-niveau­et i nak­ken er mere til­bø­je­ligt til at være ramt af dis­kuspro­lap­ser. Det­te kan skyl­des, at C5-C6-niveau­et er pla­ce­ret i den ned­re del af nak­ken, hvor rygsøj­len begyn­der at krum­me fremad (lor­do­se). Det­te områ­de udsæt­tes for mere bevæ­gel­se og belast­ning i for­hold til de mere sta­bi­le niveau­er i den øvre del af nakken.

C5-C6-niveau­et er også her­fra, hvor ner­ver­ne, der for­sy­ner skul­de­ren, armen og hån­den, afgår fra ryg­mar­ven. Der­for er de mest almin­de­li­ge symp­to­mer ved en irri­te­ret ner­ve i C5-C5 stiv­hed og ondt i nak­ken, top­pen af skul­de­ren og yder­si­den af over- og underarmen.

De ner­ver, der er påvir­ket i C5-C6-områ­det, er des­u­den ansvar­li­ge for følel­sen og bevæ­gel­sen i tom­mel­finge­ren og pege­fin­ge­ren. Som føl­ge her­af kan du ople­ve ned­sat følesans, prik­ken eller følel­ses­løs­hed i dis­se fingre.

Hoved­pi­ne og smer­ter i arm

Tit er ube­ha­get og smer­ter­ne i armen mere domi­ne­ren­de end sel­ve nak­ke-smer­ter­ne. Selv­om det mær­kes i armen, skal løs­nin­gen på pro­ble­met dog fort­sat fin­des i nakken.

Når en dis­kuspro­laps opstår i nak­ken, kan det resul­te­re i hoved­pi­ne, der ofte ople­ves som en spæn­dings­ho­ved­pi­ne eller cer­vi­kal hoved­pi­ne. Dis­se hoved­pi­ner er ofte loka­li­se­ret i bag­ho­ve­det, nak­ken eller i det områ­de, hvor nak­ken møder hovedet.

Det er vig­tigt at bemær­ke, at hoved­pi­ne som føl­ge af en dis­kuspro­laps i nak­ken ikke altid er begræn­set til kun bag­ho­ve­det eller nak­ken. Hoved­pi­nen kan også strå­le ud til andre dele af hove­d­et og ansig­tet afhæn­gigt af, hvil­ke ner­ver der er påvir­ket. Stiv­he­den i nak­ken kan for­veks­les med et hold i nak­ken.

Dis­kuspro­laps i nak­ken — ope­ra­tion eller ej?

I dag er kon­ser­va­tiv behand­ling ofte den pri­mæ­re til­gang til dis­kuspro­laps i nak­ken, hvil­ket bety­der, at man først prø­ver ikke-kirur­gi­ske meto­der for at fjer­ne symptomerne.

En ope­ra­tion i nak­ken for en dis­kuspro­laps over­ve­jes nor­malt, hvis kon­ser­va­tiv behand­ling ikke har været effek­tiv, og symp­to­mer­ne fort­sæt­ter eller for­vær­res over tid. Man vil typisk først tæn­ke i ope­ra­tion hvis man har fle­re af følgende:

  • Ved­va­ren­de og inva­li­de­ren­de smer­ter der ikke rea­ge­rer på fysi­o­te­ra­pi og træning
  • Ner­ve­ska­der som giver stær­ke og vari­ge funk­tions­tab i arme/skuldre
  •  Til­ta­gen­de neu­ro­lo­gi­ske udfald — hvis du ser ud til løben­de at miste mere og mere moto­rik i armene

Beslut­nin­gen om ope­ra­tion bør træf­fes i sam­råd med kva­li­fi­ce­ret neu­rokirurg eller orto­pæd­kirurg. De vil eva­lu­e­re din til­stand og vur­de­re, om ope­ra­tion er den bed­ste løsning.

thumbnail for video om diskusprolaps

Dis­kuspro­laps midt på ryggen

Dis­kuspro­lap­ser midt på ryg­gen (brys­tryg­gen), også kendt som thora­ka­le dis­kuspro­lap­ser, er en sjæl­den til­stand, der kun diag­no­sti­ce­res hos under 100 per­so­ner årligt. Den­ne type dis­kuspro­laps er ander­le­des end dem i nak­ken og læn­den, da mid­ten af ryg­gen er min­dre bevægelig.

Symp­to­mer­ne ved en thora­kal dis­kuspro­laps kan vari­e­re, men de mest almin­de­li­ge tegn inklu­de­rer smer­ter midt på ryg­gen og mel­lem skul­der­bla­de­ne. Smer­ter­ne kan være skar­pe, ømme eller tryk­ken­de og kan for­vær­res ved hoste, nys eller dybe vejrtrækninger.

Da thora­ka­le dis­kuspro­lap­ser er sjæld­ne, kan diag­no­sen være udfor­dren­de, og symp­to­mer­ne kan for­veks­les med andre ryg­pro­ble­mer. Der­for er det vig­tigt at søge hjælp hos en fysi­o­te­ra­pe­ut, hvis man ople­ver ved­va­ren­de smer­ter midt på ryggen.

dame med ondt i ryggen

Ner­ve­s­mer­ter ved en diskusprolaps

Ner­ve­s­mer­ter er en spe­ci­fik type smer­te der adskil­ler sig fra andre for­mer for smer­ter. Det er vig­tigt at for­stå, at der er for­skel på de symp­to­mer man kan have ved enten en ner­ve-irri­ta­tion eller en direk­te nerveskade.

Symp­to­mer ved nerve-irritation

Som nævnt tid­li­ge­re kan en dis­kuspro­laps i nog­le til­fæl­de give symp­to­mer i hele ner­ven, den påvir­ker. Det­te kan være enten i form af ned­sat kraft i mus­k­ler­ne, øget eller ned­sat følsom­hed i områ­det og smerter.

Det­te skyl­des ofte inf­lam­ma­tion omkring dér hvor ner­ven sprin­ger ud (ner­vero­den). Det­te gør ner­ven mere føl­som, hvil­ket man typisk mær­ker som at den hur­ti­ge­re bli­ver irriteret.

Hel­dig­vis kom­mer langt de fle­ste sig helt over en dis­kuspro­laps med tiden, hvil­ket bety­der at ner­ve-irri­ta­tio­nen går væk. På den måde er dis­se for­mer for ner­ve­s­mer­ter mid­ler­ti­di­ge, da de for­svin­der igen.

Symp­to­mer ved direk­te nerveskade

Ner­ve­s­mer­ter som føl­ge af direk­te ska­de på ner­ver­ne (som det ses ved fx. et bil­uheld) kal­des for neu­ro­pa­ti­ske smer­ter. Neu­ro­pa­ti­ske smer­ter er væsent­ligt mere kom­plek­se end de ner­ve­s­mer­ter, man kan ople­ve ved en irri­te­ret nerverod.

Hvor man ved en irri­te­ret ner­verod typisk beskri­ver det som en soven­de, stik­ken­de og prik­ken­de for­nem­mel­se i områ­det, så beskri­ves neu­ro­pa­ti­ske smer­ter ofte som en sky­den­de og bræn­den­de smer­te. Neu­ro­pa­ti­ske smer­ter kom­mer des­u­den tit spon­tant, hvor smer­ter for­sa­get af ner­ve-irri­ta­tion ofte er for­sa­get af en bevægelse.

Ner­ve­s­mer­ter efter en ope­ra­tion for diskusprolaps

Når man bli­ver ope­re­ret for en dis­kuspro­laps, så er det natur­lig­vis med hen­blik på at fjer­ne ens eksi­ste­ren­de ner­ve­s­mer­ter. Nog­le gan­ge kan ens ner­ve­s­mer­ter dog fort­sæt­te eller end­da for­vær­res efter en ope­ra­tion. Det kan der være lidt for­skel­li­ge årsa­ger til:

  1. Ner­ve­ska­de: Selv­om ope­ra­tio­nen udfø­res for at lin­dre tryk­ket på ner­ver­ne, kan det ske, at ner­ver­ne bli­ver beska­di­get under ope­ra­tio­nen. Det­te kan føre til nye eller for­vær­re­de nervesmerter.
  2. Inf­lam­ma­tion: Efter en ope­ra­tion sker der ofte en inf­lam­ma­to­risk pro­ces som en del af helings­pro­ces­sen. Inf­lam­ma­tio­nen omkring ner­ver­ne kan for­år­sa­ge smer­te og ube­hag, selv­om sel­ve dis­kuspro­lap­sen er ble­vet fjernet.
  3. Ved­va­ren­de kom­pres­sion: I nog­le til­fæl­de kan ner­ver­ne sta­dig være kom­pri­me­re­de, selv efter en ope­ra­tion, hvis der ikke er fjer­net til­stræk­ke­ligt med dis­kus­ma­te­ri­a­le eller hvis der dan­nes ardan­nel­se, der pres­ser på nerverne.
  4. Ner­ves genop­byg­ning: Nog­le gan­ge kan ner­ver tage tid at rege­ne­re­re og kom­me sig efter en ope­ra­tion. Mens helin­gen fin­der sted, kan man nog­le gan­ge sta­dig ople­ve smerter.
skelet der undrer sig

Hvor­dan får man en diskusprolaps?

Det helt sto­re spørgs­mål er selv­føl­ge­lig; hvor­for får man en dis­kuspro­laps? Det­te er vig­tigt at vide, hvis vi skal kun­ne lave fore­byg­gen­de til­tag. Gene­relt set tyder det på, at der er fle­re muli­ge årsa­ger til hvor­for en dis­kuspro­laps opstår.

Der fin­des et for­sta­die til en dis­kuspro­laps som i nog­le til­fæl­de kan afslø­re, at der er en mulig pro­laps på vej. Det­te kal­des for en diskusprotusion.

Dis­kuspro­tu­sio­ner

En dis­kuspro­tu­sion er en til­stand, der bety­der en begyn­den­de dis­kuspro­laps, hvor den gelé­ag­ti­ge ker­ne i en dis­kus begyn­der at skub­be mod den fibrø­se ring, hvil­ket ska­ber en udpos­ning. Selv­om det kan være et for­sta­die til en dis­kuspro­laps, er det almin­de­lig­vis sådan, at man ikke kan mær­ke en diskusprotusion.

Det­te bety­der, at selv­om den kan være til ste­de, vil det typisk ikke for­år­sa­ge symp­to­mer eller smer­ter, med­min­dre det pres­ser på ner­ver­ne. En dis­kuspro­tu­sion kræ­ver nor­malt ikke behand­ling, med­min­dre den for­år­sa­ger pro­ble­mer eller udvik­ler sig til en stør­re udpos­ning — en diskusprolaps.

Årsa­ger til en diskusprolaps

Tid­li­ge­re mistænk­te man, at pro­lap­ser kom på bag­grund af en svag/skrøbelig ryg. I dag ved vi dog, at det er yderst sjæl­dent, og at dis­kuspro­lap­ser kan opstå hos alle (både stær­ke som sva­ge, træ­ne­de som utrænede).

Vi ved også, at en helt natur­lig årsag til en dis­kuspro­laps er, at struk­tu­rer­ne i bru­sken svæk­kes i takt med, at vi bli­ver ældre (som det ses ved slid­gigt). Det er helt natur­ligt på høj­de med ryn­ker i pan­den, og trods vi ofte tror andet, så kan det ikke undgås.

Andre årsa­ger vi selv er i stand til at sty­re som mulig­vis spil­ler en rol­le, er ryg­ning (spil­ler en bety­de­lig rol­le), tung vægt­bæ­ren­de sport samt akti­vi­te­ter som har man­ge gen­tag­ne, tun­ge løft i lang tid (ro på — der skal MANGE gen­ta­gel­ser til!).

billede af timeglas ovenpå nogle sten

Hvor lang helings­tid har en diskusprolaps?

Det er selv­føl­ge­lig inter­es­sant at vide, hvor lang varig­hed en dis­kuspro­laps typisk har. Dog er det her vig­tigt at sige, at det dels er meget for­skel­ligt fra én per­son til en anden, og at der dels er man­ge ting der kan påvir­ke varigheden.

I de fle­ste til­fæl­de taler vi en helings­tid på uger til måne­der efter en dis­kuspro­laps. Om en dis­kuspro­laps er helt væk kan dog kun bekræf­tes helt ved hjælp af en scan­ning. Det er sjæl­dent, at man vil scan­ne for en dis­kuspro­laps mere end en enkelt gang, så det er ikke altid til at vide, hvor­når den er gået væk.

Hvor lang varig­hed det har, afhæn­ger også af en del ting, du selv kan påvir­ke til dag­ligt. Hvis du føl­ger anvis­nin­ger fra din fysi­o­te­ra­pe­ut og er god ved din krop, så er der gode mulig­he­der for, at det går hur­ti­ge­re væk end ellers.

Kan en dis­kuspro­laps for­svin­de af sig selv?

Selv­om spe­ci­fik­ke træ­nings­ø­vel­ser og vej­led­ning fra en fysi­o­te­ra­pe­ut kan være en god idé, så kan dis­kuspro­lap­ser fak­tisk også heles af sig selv med tiden. Smart, ikke?

For at det ikke skal være løgn afhæn­ger det ikke engang af, hvor stor din dis­kuspro­laps er. Forsk­ning viser nem­lig, at der selv i til­fæl­de af en stor dis­kuspro­laps er gode mulig­he­der for, at den kan gå i sig selv, hvis du fx. sør­ger for at være aktiv.

fysioterapeut fra Smertefys på Østerbro i København der træner med en patient

Kan man træ­ne en dis­kuspro­laps væk?

Når det kom­mer til at hånd­te­re en dis­kuspro­laps, betrag­tes træ­ning som en form for kon­ser­va­tiv behand­ling, hvil­ket bety­der, at det er en ikke-kirur­gisk til­gang. Træ­ning har vist sig at være en af de mest effek­ti­ve meto­der til at lin­dre symp­to­mer og for­bed­re funk­tio­nen for per­so­ner med diskusprolapser.

Fysisk træ­ning, her­un­der mål­ret­te­de øvel­ser til styr­kel­se af krop­pens ryg er før­ste pri­o­ri­tet. Ved at styr­ke de omkring­lig­gen­de mus­k­ler kan man også opnå bed­re bevæ­ge­lig­hed i ryg­gen og fær­re smerter.

Hvor meget træ­ning er et spørgs­mål om timing

Gene­relt er al bevæ­gel­se og træ­ning godt for krop­pen i for­bin­del­se med en dis­kuspro­laps. Dog kan vis­se typer af træ­ning være mere hen­sigts­mæs­si­ge afhæn­gig af, hvor ondt du har, og hvor lang tid det har gjort ondt.

Det bety­der, at nog­le rela­tivt hur­tigt kan være klar til at styr­ke­træ­ne i et træ­nings­cen­ter, mens andre først bør udfø­re øvel­ser på gul­vet i hjemmet.

Fysioterapeut-Louise-Gersvang-fra-Smertefys-på-Østerbro-i-København

Øvel­ser til en diskusprolaps

En ting vi ofte kom­mer til at gøre, når noget gør ondt er, at vi for­sø­ger at give områ­det helt ro. Dog vil det være en stor hjælp, hvis du laver gode øvel­ser for din dis­kuspro­laps. Med rygø­vel­ser vil du ofte få heling­sti­den til at gå hur­ti­ge­re i ryggen.

Typisk føles for­over­bøj­nin­ger knapt så sjove i star­ten ved en dis­kuspro­laps, så det vil føles lin­dren­de at stræk­ke ryg­gen bag­ud. Der­for kan det være en god idé at ind­le­de med en type øvel­ser der kal­des McKenzie.

McK­en­zie-øvel­ser

Et kendt prin­cip inden­for fysi­o­te­ra­pi til behand­ling af dis­kuspro­lap­ser, kal­des McK­en­zie-prin­cip­pet. Øvel­ser der går efter det­te prin­cip inde­bæ­rer, at du fle­re gan­ge om dagen stræk­ker ryg­gen eller nak­ken bag­over (væk fra smerten).

McK­en­zie er en ude­mær­ket måde for dig at opstar­te dine øvel­ser ud fra. Hen ad vej­en er det dog vig­tigt, at du lang­somt for­sø­ger at put­te lidt mod­stand på dine øvel­ser. Styr­ke­træ­ning har nem­lig vist sig, at have en god effekt på smerter.

Da det kan være svært at vide, hvor hårdt det skal være, og hvor ondt dine øvel­ser må gøre, anbe­fa­ler vi altid, at du taler med en fysi­o­te­ra­pe­ut om, at læg­ge et godt træ­nings­pro­gram som pas­ser til lige præ­cis din situation.

Gør dig klar til en hård øvelse ↓

thumbnail af billede for video om diskusprolaps

Behand­ling af en diskusprolaps

Ofte går en dis­kuspro­laps i sig selv, i takt med at du for­sø­ger at have en nor­mal hver­dag. Selv­om du ofte ikke behø­ver mere end et træ­nings­pro­gram eller god vej­led­ning, så kan du i vis­se til­fæl­de have brug for lidt mere.

Fysi­o­te­ra­pi

Fysi­o­te­ra­pi er den mest brug­te form for behand­ling til folk med dis­kuspro­laps. Fysi­o­te­ra­pe­u­ten vil udfø­re en grun­dig eva­lu­e­ring for at iden­ti­fi­ce­re de områ­der, der er påvir­ket, og udvik­le en skræd­der­sy­et træ­nings­plan til dig.

Fysi­o­te­ra­pi kan også omfat­te behand­ling på briks og tek­nik­ker til smerte­lin­dring. Ved regel­mæs­sig fysi­o­te­ra­pi kan man­ge patien­ter ople­ve bety­de­lig fær­re symp­to­mer over tid.

I sid­ste ende ses det, at de per­so­ner der hol­der sig akti­ve, og gør ryg­gen stær­ke­re, ofte er dem med de bed­ste resultater.

Mas­sa­ge

Mas­sa­ge kan være med til at lin­dre muskel­spæn­din­ger og myo­ser i ryg­gen for­bun­det med en dis­kuspro­laps. Selv­om fysisk akti­vi­tet er et nøg­le­e­le­ment, så er det vig­tigt ikke at over­se behand­lings­for­mer der kan øge livskva­li­te­ten samtidig.

Mas­sa­ge kan i nog­le til­fæl­de frem­me afslap­ning i krop­pen, hvil­ket er vig­tigt for at mind­ske stress og for­bed­re krop­pens helings­pro­ces. Det er vig­tigt at kon­sul­te­re en pro­fes­sio­nel tera­pe­ut, der har erfa­ring med behand­ling af dis­kuspro­lap­ser, hvis du ønsker behandling.

Smer­testil­len­de

Når det kom­mer til behand­ling med smer­testil­len­de ved en dis­kuspro­laps, vil læger typisk star­te med min­dre stær­ke smer­testil­len­de præ­pa­ra­ter, før de over­ve­jer stær­ke­re medi­cin. Dis­se min­dre stær­ke smer­testil­len­de mid­ler kan omfat­te medi­cin som Pano­di­ler eller Ipren.

Hvis dis­se mere almin­de­li­ge smer­testil­len­de mid­ler ikke er til­stræk­ke­li­ge til at kon­trol­le­re smer­ten, kan lægen over­ve­je at ordi­ne­re stær­ke­re medi­cin som Gaba­pen­tin. Gaba­pen­tin er en type medi­cin, der har vist sig at være mere effek­tivt til at behand­le ner­ve­s­mer­ter, som kan opstå som føl­ge af en diskusprolaps.

Det er vig­tigt at tage medi­ci­nen som ordi­ne­ret af en læge, da der kan være bivirk­nin­ger for­bun­det med. Gaba­pen­tin bør kun anven­des som en del af en behand­lings­plan, der kan omfat­te andre ikke-kirur­gi­ske behand­lin­ger som fysi­o­te­ra­pi og mas­sa­ge for at opnå den bed­ste muli­ge smertelindring.

operation for diskusprolaps med kirurger

Hvor­når ope­re­res en diskusprolaps?

En ope­ra­tion for en dis­kuspro­laps har for nogen være en effek­tiv behand­lings­mu­lig­hed, men det er vig­tigt at for­stå, at der også er vis­se risi­ci for­bun­det med en ope­ra­tion. Da en ope­ra­tion ofte kan være et meget kraf­tigt ind­greb, så er det godt at vide på for­hånd, hvor­når en dis­kuspro­laps egent­lig bør opereres.

I gam­le dage fik man­ge ope­ra­tion, hvis de hav­de en dis­kuspro­laps. Den­gang blev der ikke gjort meget ud af træ­ning og bevæ­gel­se. Det der typisk sker ved en ope­ra­tion er, at de led hvor pro­lap­sen sid­der bli­ver stivgjort.

Ope­ra­tion ved svæ­re symptomer

Da den­ne stiv­gø­rel­se af led­dene i man­ge til­fæl­de har vist sig at være for­bun­det med vis­se risi­ci, anbe­fa­les ope­ra­tion i dag kun til folk, der har svæ­re neu­ro­lo­gi­ske gener, så som svæ­re lam­mel­ser i ben/arme og pro­ble­mer med at hol­de på urin.

Man vil i dag også typisk først tæn­ke en ope­ra­tion, hvis fx. træ­ning og øvel­ser med ela­stik ikke har nogen effekt. For­skel­len fra i dag og den­gang er, at i dag star­ter man med træ­ning inden man går til ope­ra­tio­ner. Det­te for at mind­ske risi­ko for forværring.

dame der undrer sig

Dis­kuspro­laps — hvad må man?

Hos man­ge men­ne­sker går en pro­laps i sig selv helt natur­ligt med tiden. Det sker bl.a. ved, at du hol­der dig fysisk igang og der­for anbe­fa­les det, at du fort­sæt­ter med at gå på arbej­de, så meget du kan.

Man­ge elsker at træ­ne dag­ligt enten i hjem­met med en yoga­måt­te eller på en kli­nik med hold­træ­ning. Hvis du er en af dem, så må du ger­ne fort­sæt­te det­te i det omfang det kan lade sig gøre. Her det vig­tigt, at du lyt­ter til din krop.

Hvor ondt må det gøre?

Et godt spørgs­mål er så, hvor ondt må det gøre? Hvis det gør for ondt, kan det nem­lig føles som om det gør mere ska­de end gavn. Gene­relt anbe­fa­ler vi, at du hol­der dig inde for smer­te­græn­sen og aldrig træ­ner ud i stær­ke smerter.

Ved en dis­kuspro­laps gør det ofte ondt, når nak­ken eller læn­den for­over­bø­jes, hvil­ket kan få os til at fryg­te bevæ­gel­sen. Det er dog vig­tigt at næv­ne, at du ikke bør hol­de dig helt fra for­over­bøj­nin­ger, men bare lave dem kontrolleret.

Er en syge­mel­ding det rigtige?

Det kan være nød­ven­digt at tage en kor­te­re peri­o­de med syge­fra­vær for at få den nød­ven­di­ge hvi­le og behand­ling, der er brug for for at lin­dre symp­to­mer­ne. Der­for hen­ven­der man­ge med smer­ter i ryg­gen sig til deres egen læge med hen­blik på at få en syge­mel­ding fra arbejde.

Gene­relt anbe­fa­les det dog, at man fort­sæt­ter med at arbej­de så læn­ge som muligt, i det omfang det er muligt, selv­om man har en dis­kuspro­laps. Det skyl­des, at det fak­tisk er ret sundt for genop­træ­nin­gen, at man så vidt muligt hol­der fast i en almin­de­li­ge vaner.

En god kom­mu­ni­ka­tion med ens arbejds­gi­ver er afgø­ren­de i den­ne pro­ces. Ved at infor­me­re arbejds­gi­ve­ren om diag­no­sen og de behand­lings­be­hov, man har, kan man ska­be for­stå­el­se og mulig­hed for at til­pas­se arbejds­op­ga­ver­ne mid­ler­ti­digt, så de pas­ser bed­re til ens situ­a­tion. Det­te kan omfat­te ergo­no­mi­ske juste­rin­ger, pau­ser, eller mid­ler­ti­dig ændring af arbejdsopgaver.

mand der løber på en græsplæne

Må man løbe med en diskusprolaps?

I Dan­mark er løb en rig­tig popu­lær måde, at få brugt noget ener­gi og holdt sig i god form. Man­ge væl­ger dog at hol­de pau­se fra at løbe, hvis man får kon­sta­te­ret en dis­kuspro­laps. Men er det skidt at løbe med en diskusprolaps?

Det kan her være inter­es­sant at kig­ge på, hvad der sker i krop­pen, når man løber. Når man løber, er de tryk der kom­mer op gen­nem rygsøj­len idet foden ram­mer jor­den, man­ge gan­ge stør­re end de er, når vi går roligt eller cykler.

Får du mere ondt af løb?

De man­ge tryk kan for nog­le med en dis­kuspro­laps i læn­de­ryg­gen føles meget ube­ha­ge­li­ge. For nog­le gør det ondt med det sam­me, når man sæt­ter tem­po­et op. For andre kom­mer smer­ter­ne først efter turen er fær­dig eller dagen efter.

Hvor­vidt det så er en god idé at løbe med en dis­kuspro­laps, kom­mer an på symp­to­mer­ne. Hvis du får skar­pe eller til­ta­gen­de smer­ter af løb, bør du und­gå det. Du må der­i­mod ger­ne fort­sæt­te på lavt blus, hvis det ikke øger smerterne.

mand der cykler på stranden

Må man cyk­le med en diskusprolaps?

Hvis løb føles ube­ha­ge­ligt, skif­ter nog­le over til at cyk­le i ste­det for. Umid­del­bart kan cyk­ling også vir­ke mere “roligt” for ryg­gen, da der ikke er de sam­me hår­de, stød op gen­nem rygsøjlen.

Dog er der andre ting ved cyk­ling som nog­le med dis­kuspro­laps kan kla­ge over smer­ter ved. Her tales der især om, at man ved cyk­ling ofte sid­der stil­le i den sam­me stil­ling i lang tid uden bevæ­gel­se (ofte for­over­bø­jet endda).

Tag hyp­pi­ge pau­ser på din cykeltur

Cyk­ling er dog over­ord­net set ikke en dår­lig ting, hvis du har en dis­kuspro­laps. Du skal bare sør­ge for, at give dig selv nog­le pau­ser under­vejs, hvor du har mulig­hed for at få struk­ket ryg­gen, få lavet rygø­vel­ser og givet den bevægelse.

Mens du har smer­ter­ne, er det en god idé, at ændre nog­le af dine nor­ma­le vaner, når du cyk­ler. Her­fra anbe­fa­ler vi, at du hol­der det til kor­te­re ture, und­går skar­pe smer­ter under­vejs og sør­ger for at få bevæ­get ryg­gen på alle måder.

Book en tid nu

Tag det før­ste skridt mod en til­væ­rel­se med fær­re smer­ter ved at boo­ke en tid. Når du har sendt os en besked kan du for­ven­te svar inden for 24 timer. Du vil få en bekræf­tel­se over mail.