Dis­kuspro­laps

Dis­kuspro­laps

Hvad er en diskusprolaps?

Bliv klog her og igen­nem vores fan­ta­sti­ske og gra­tis mailserie!

⭐⭐⭐⭐⭐
Det er impo­ne­ren­de, at der bare sen­des 3 mail ud til en per­son, som kan få gra­tis hjælp. Video og beskri­vel­se er til at gå til og forstå.

Fysioterapeut Caroline Andreasen fra Smertefys igang med træning på Østerbro i København

Anders N.

Dis­kuspro­laps

Det­te ind­læg er for dig der har en dis­kuspro­laps. En dis­kuspro­laps kan føles smer­te­fuldt, så det er vig­tigt, at du tager godt hånd om det, inden det bli­ver slemt.

Hvis du har brug for hjælp til en dis­kuspro­laps, så til­by­der vi fysi­o­te­ra­pi i Køben­havn på Øster­bro. Kon­takt os på tele­fon 60 73 90 10 eller book en tid onli­ne.

Udover god viden kan du til­mel­de dig vores roste og gra­tis mail­se­rie her

Inden du læser vores artikel…

Inden du læser vores gode arti­kel, så start med at se vores popu­læ­re video: “Dis­kuspro­laps — 3 ting du ikke vid­ste om din ryg!”. Du kan se den ved at tryk­ke på video­en her:

3 ting du ikke vidste om diskusprolapser

Åh nej, jeg har fået en diskusprolaps..

Du har nok hørt ordet “dis­kuspro­laps” før og end­da måske selv haft én eller ken­der en som har smer­ter i ryg­gen her­af. Selv­om det lyder uhyg­ge­ligt, så tag det helt roligt og læs det­te indlæg.

Inter­net­tet er godt for man­ge ting, men når det kom­mer til info ved­rø­ren­de dis­kuspro­lap­ser, er det ofte et unø­digt skræm­me­bil­le­de. Så hvad siger den nye­ste viden egentlig?

For at for­stå dis­kuspro­lap­ser, skal vi først vide, hvad det over­ho­ve­det er.

fysioterapeut med hænderne på nakken af en person med diskusprolaps

Hvad er en diskusprolaps?

En dis­kuspro­laps er når den yder­ste del af en dis­kus-ski­ve i ryg­gen spræk­ker, så den blø­de indre del kan sive ud. Hvad en dis­kus-ski­ve er, og hvor­for det siver ud, vil vi kom­me ind på sene­re, så det hele giver mening.

Når man får en dis­kuspro­laps, kan der opstå det der kal­des en “inf­lam­ma­tion” i områ­det omkring ner­ven i ryg­gen, hvor pro­lap­sen sid­der. Den­ne inf­lam­ma­tion kan ændre pH-vær­di­en i områ­det, så ner­ven bli­ver mere følsom.

→ Læs også: Om kro­ni­ske smerter

En dis­kuspro­laps kan ses på en MR-scan­ner og i nog­le til­fæl­de også via et rønt­gen-appa­rat (kom­mer an på, hvor stor den er). Ofte sæt­tes diag­no­sen dog ud fra for­skel­li­ge test sam­men­holdt med de symp­to­mer, du mær­ker i kroppen.

Det er tit ble­vet dis­ku­te­ret, hvor­vidt en dis­kuspro­laps er en over­be­last­ning, eller om det kom­mer af noget andet. Til den i dag er det fak­tisk sta­dig svært at være helt sik­ker, da vores viden peger i man­ge for­skel­li­ge retninger.

Få inspira­tion til en let øvel­se her ↓

thumbnail for video om øvelser for diskusprolaps

Ryg­gens anatomi

I ryg­gen har vi 24 ryg­hvirv­ler med brusk mel­lem hver læn­de­hvir­vel. Hos lægen omta­les hvirv­ler­ne i ens lænd med “L” efter­fulgt af led­det i ryg­gen der er ramt (“L5S1” bety­der en dis­kuspro­laps mel­lem 5. læn­de­hvir­vel og 1. korsbenshvirvel).

Den­ne brusk fun­ge­rer som stød­dæm­per, når du bru­ger ryg­gen i dag­lig­da­gen. Dine brusk-ski­ver består af to dele:

  • Den ydre del som er fast
  • Den indre del som er blød

En dis­kuspro­laps opstår når den ydre del af bru­sken ikke kan hol­de tryk­ket. Det der så sker er, at den blø­de indre mas­se kan træn­ge igen­nem “væg­gen”. Det­te kal­des for en “pro­laps”, og da det sker i dis­kus kal­des det en diskus-prolaps.

Det er vig­tigt at sige, at dine brusk-ski­ver gene­relt er nog­le stær­ke struk­tu­rer, som kan hol­de til en rig­tig stor belast­ning. En god måde at hol­de brusk-ski­ver stær­ke på, er ved at hol­de dig fysisk aktiv og bru­ge din ryg meget.

→ Læs også: Om kro­ps­hold­ning

Person der har ondt i sin nakke på grund af en diskusprolaps

Hvor­dan føles en diskusprolaps?

Selv­om man ikke skul­le tro det, så kan man i de fle­ste til­fæl­de fak­tisk ikke føle, om man har en dis­kuspro­laps eller ej. De er nem­lig meget ofte uden symp­to­mer og forsk­ning viser, at dis­kuspro­lap­ser er ret nor­ma­le selv hos folk uden smerter.

Dog kan man­ge men­ne­sker alli­ge­vel til tider mær­ke smer­ter i for­bin­del­se med en dis­kuspro­laps. Ofte er dine smer­ter loka­le i områ­det hvor din pro­laps sid­der, men de kan i nog­le til­fæl­de spre­de sig til andre ste­der på ryggen.

I sjæld­ne til­fæl­de hvor der er tale om en stor pro­laps, kan det føles som om, at bene­ne eller arme­ne sover/prikker, og at man har fær­re kræf­ter end nor­malt. Det er typisk også dis­se årsa­ger der gør, at man hen­ven­der sig til en fysioterapeut.

I slem­me til­fæl­de kan en pro­laps også med­fø­re neu­ro­lo­gi­ske symp­to­mer i form af fx. mang­len­de evne til at hol­de på urin samt føle­for­styr­rel­ser og en følel­se af elek­tri­ske stød i krop­pen, hvil­ket min­der meget om iski­as.

→ Læs også: Om bæk­ken­løs­ning

Fysioterapeut fra Smertefys der giver fysioterapi til en person med en diskusprolaps i lænden

Dis­kuspro­laps i lænden

Hvis du får kon­sta­te­ret en dis­kuspro­laps, så kan det ofte være nemt at gæt­te sig til på for­hånd, hvor­hen­ne den sid­der. Det er langt de fle­ste dis­kuspro­lap­ser som sid­der enten i ens lænd (en “lum­bal” dis­kuspro­laps) eller nakke.

Dis­kuspro­lap­ser i læn­den er den mest typi­ske form, og hvis du er mel­lem 25–55 år og har en dis­kuspro­laps, så er der ca. 90% chan­ce for, at den sid­der i læn­den. Forsk­ning viser, at mænd ofte­re får en dis­kuspro­lap­se end kvinder.

→ Har du brug for gravid­mas­sa­ge?

Når man får en dis­kuspro­laps i læn­den, er der typisk bestem­te hvirv­ler i ryg­gen som er mere udsat­te. Her er det især i led­det mel­lem L4L5 eller L5S1, at den ofte sid­der (“L5” står for læn­de­hvir­vel og “S” står for korsbenshvirvel).

Man­ge men­ne­sker med dis­kuspro­laps i læn­den mær­ker ikke nogen symp­to­mer. Dog kan det i uhel­di­ge til­fæl­de give dig ondt i læn­den, føle­for­styr­rel­ser i låre­ne og under­ben samt følel­sen af, at bene­ne sover eller snur­rer kraftigt.

Her får du en mel­lem­s­vær øvelse ↓

thumbnail for video om diskusprolaps

Dis­kuspro­laps i nakken

Det er muligt, at få en dis­kuspro­laps i den øvre del af ryg­gen (nak­ken) også. Når man får en dis­kuspro­laps i nak­ken, kal­des det­te for en “cer­vi­kal” pro­laps. En cer­vi­kal dis­kuspro­laps i nak­ken giver andre symp­to­mer end i lænden.

Mens cir­ka 90% af alle dis­kuspro­lap­ser opstår i læn­den, så ses der sta­dig op til 250 til­fæl­de årligt med pro­lap­ser i den øvre eller ned­re del af nak­ken. Det er typisk per­so­ner i alde­ren 40–60 år der ram­mes af en dis­kuspro­laps i nakken.

→ Læs også: Om hoved­pi­ne

Lige­som der i læn­de­ryg­gen er bestem­te niveau­er der typisk ram­mes, så er det sam­me gæl­den­de for dis­kuspro­lap­ser i nak­ken. Her er det typisk led­det mel­lem C5C6 der ram­mes af en dis­kuspro­laps (“C” står for nakkehvirvel).

Det er også muligt at få en dis­kuspro­laps midt på ryg­gen (brys­tryg­gen). Det­te er dog ret sjæl­dent, og det er begræn­set til under 100 per­so­ner om året, som får en dis­kuspro­laps i det­te område.

→ Brug for akut fysi­o­te­ra­pi?

person der sidder på kontor og arbejder

Hvor­for får man diskusprolaps?

Det helt sto­re spørgs­mål er selv­føl­ge­lig; hvor­for opstår en dis­kuspro­laps? Det­te er vig­tigt at vide, hvis vi skal kun­ne lave fore­byg­gen­de til­tag. Gene­relt set tyder det på, at der er fle­re muli­ge årsa­ger til hvor­for en dis­kuspro­laps opstår.

Tid­li­ge­re mistænk­te man, at pro­lap­ser kom på bag­grund af en svag/skrøbelig ryg. I dag ved vi dog, at det er yderst sjæl­dent, og at dis­kuspro­lap­ser kan opstå hos alle (både stær­ke som sva­ge, træ­ne­de som utrænede).

→ Læs også: Om slid­gigt

Vi ved også, at en helt natur­lig årsag til en dis­kuspro­laps er, at struk­tu­rer­ne i bru­sken svæk­kes i takt med, at vi bli­ver ældre. Det er helt natur­ligt på høj­de med ryn­ker i pan­den, og trods vi ofte tror andet, så kan det ikke undgås.

Andre årsa­ger vi selv er i stand til at sty­re som mulig­vis spil­ler en rol­le, er ryg­ning (spil­ler en bety­de­lig rol­le), tung vægt­bæ­ren­de sport samt akti­vi­te­ter som har man­ge gen­tag­ne, tun­ge løft i lang tid (ro på — der skal MANGE gen­ta­gel­ser til!).

billede af timeglas ovenpå nogle sten

Hvor lang varig­hed har en diskusprolaps?

Det er selv­føl­ge­lig inter­es­sant at vide, hvor lang varig­hed en dis­kuspro­laps typisk har. Dog er det her vig­tigt at sige, at det dels er meget for­skel­ligt fra én per­son til en anden, og at der dels er man­ge ting der kan påvir­ke varigheden.

I de fle­ste til­fæl­de taler vi en varig­hed på uger til måne­der. Det er dog kun målt ud fra hvor sto­re smer­ter, du har. Smer­ter hæn­ger dog ikke altid sam­men med hvor stor pro­lap­sen er, så det kan være svært at vide, hvor­når den er helt væk.

→ Læs også: Om fibro­my­al­gi

Hvor lang varig­hed det har, afhæn­ger også af en del ting, du selv kan påvir­ke til dag­ligt. Hvis du føl­ger anvis­nin­ger fra din fysi­o­te­ra­pe­ut og er god ved din krop, så er der gode mulig­he­der for, at det går hur­ti­ge­re væk end ellers.

Det kan dog også afhæn­ge af andre ting, som hvor stor pro­lap­sen er, og hvor godt du heler. Forsk­ning viser, at der i til­fæl­de af en stor dis­kuspro­laps fak­tisk er gode mulig­he­der for, at den kan gå i sig selv, hvis du fx. laver rygøvelser.

Få vær­di­fuld hjælp over mail

ondt i lænden

Har du en dis­kuspro­laps? Få alt den hjælp du kan bru­ge, med vores lil­le mini­se­rie om diskusprolapser.

Du får følgende:

  • 3 gode råd til hverdagen
  • Gode øvel­ser du kan lave
  • Opda­te­ret viden på området
  • Bonus: Adgang til vores E‑bog!

Øvel­ser til en diskusprolaps

En ting vi ofte kom­mer til at gøre, når noget gør ondt er, at vi for­sø­ger at give områ­det helt ro. Dog vil det være en stor hjælp, hvis du laver gode øvel­ser for din dis­kuspro­laps. Med rygø­vel­ser vil du ofte få helin­gen til at gå hur­ti­ge­re i ryggen.

Et kendt prin­cip inden­for fysi­o­te­ra­pi til behand­ling af dis­kuspro­lap­ser, kal­des McK­en­zie-prin­cip­pet. Øvel­ser der går efter det­te prin­cip inde­bæ­rer, at du fle­re gan­ge om dagen stræk­ker ryg­gen eller nak­ken bag­over (væk fra smerten).

→ Få hjem­me­be­hand­ling her

McK­en­zie er en ude­mær­ket måde for dig at opstar­te dine øvel­ser ud fra. Hen ad vej­en er det dog vig­tigt, at du lang­somt for­sø­ger at put­te lidt mod­stand på dine øvel­ser. Styr­ke­træ­ning har nem­lig vist sig, at have en god effekt på smerter.

Da det kan være svært at vide, hvor hårdt det skal være, og hvor ondt dine øvel­ser må gøre, anbe­fa­ler vi altid, at du taler med en fysi­o­te­ra­pe­ut om, at læg­ge et godt træ­nings­pro­gram som pas­ser til lige præ­cis din situation.

Gør dig klar til en hård øvelse ↓

thumbnail af billede for video om diskusprolaps

Behand­ling af diskusprolaps

Ofte går en dis­kuspro­laps i sig selv, i takt med at du for­sø­ger at have en nor­mal hver­dag. Selv­om du ofte ikke behø­ver mere end et træ­nings­pro­gram eller god vej­led­ning, så kan du i vis­se til­fæl­de have brug for lidt mere.

Fysi­o­te­ra­pi er den mest brug­te form for behand­ling til folk med dis­kuspro­laps. Det skyl­des, at en fysi­o­te­ra­pe­ut ved en del mere end blot mas­sa­ge eller hvil­ke øvel­ser du skal lave, men også kan give dig vig­tig vej­led­ning og gode råd.

→ Læs også: Hvad er fysioterapi?

Man­ge folk væl­ger også mas­sa­ge eller kiro­p­rak­tik for at tage symp­to­mer­ne (ens mus­k­ler er ofte meget spænd­te). Selv­om mas­sa­ge kan føles meget rart, så er det ofte kun symp­tom­be­hand­ling, så det anbe­fa­les aldrig til at stå alene.

Fysi­o­te­ra­pi er en behand­ling der kræ­ver, at du selv er aktiv, hvor­i­mod mas­sa­ge og kiro­p­rak­tik fore­går mere pas­sivt. I sid­ste ende ses det, at de per­so­ner der hol­der sig akti­ve, og gør ryg­gen stær­ke­re, ofte er dem med de bed­ste resultater.

→ Brug for sport­s­mas­sa­ge?

operation for diskusprolaps med kirurger

Hvor­når ope­re­res diskusprolaps?

En anden form for behand­ling der er mulig, hvis du har en dis­kuspro­laps, er en ope­ra­tion. Da en ope­ra­tion ofte kan være et meget kraf­tigt ind­greb, så er det godt at vide på for­hånd, hvor­når en dis­kuspro­laps egent­lig bør opereres.

I gam­le dage fik man­ge ope­ra­tion, hvis de hav­de en dis­kuspro­laps. Den­gang blev der ikke gjort meget ud af træ­ning og bevæ­gel­se. Det der typisk sker ved en ope­ra­tion er, at de led hvor pro­lap­sen sid­der bli­ver stivgjort.

→ Læs også: Om ten­nisal­bue

Da den­ne stiv­gø­rel­se af led­dene i man­ge til­fæl­de har vist sig ikke at have nogen effekt, anbe­fa­les ope­ra­tion i dag kun til folk, der har svæ­re neu­ro­lo­gi­ske gener, så som svæ­re lam­mel­ser i ben/arme og pro­ble­mer med at hol­de på urin.

Man vil i dag også typisk først tæn­ke en ope­ra­tion, hvis fx. træ­ning, ind­lægs­så­ler og øvel­ser med ela­stik ikke har nogen effekt. For­skel­len fra i dag og den­gang er, at i dag star­ter man med træ­ning inden man går til operationer.

Hen­vis­ning til fysi­o­te­ra­pe­ut?

Fysioterapeut fra Smertefys i København der træner med en person med en diskusprolaps

Dis­kuspro­laps — hvad må man?

Hos man­ge men­ne­sker går en pro­laps i sig selv helt natur­ligt med tiden. Det sker bl.a. ved, at du hol­der dig fysisk igang og der­for anbe­fa­les det, at du fort­sæt­ter med at gå på arbej­de, så meget du kan.

Man­ge elsker at træ­ne dag­ligt enten i hjem­met med en yoga­måt­te eller på en kli­nik med hold­træ­ning. Hvis du er en af dem, så må du ger­ne fort­sæt­te det­te i det omfang det kan lade sig gøre. Her det vig­tigt, at du lyt­ter til din krop.

→ Få en helkro­p­s­mas­sa­ge her

Et godt spørgs­mål er så, hvor ondt må det gøre? Hvis det gør for ondt, kan det nem­lig føles som om det gør mere ska­de end gavn. Gene­relt anbe­fa­ler vi, at du hol­der dig inde for smer­te­græn­sen og aldrig træ­ner ud i stær­ke smerter.

Ved en dis­kuspro­laps gør det ofte ondt, når nak­ken eller læn­den for­over­bø­jes, hvil­ket kan få os til at fryg­te bevæ­gel­sen. Det er dog vig­tigt at næv­ne, at du ikke bør hol­de dig helt fra for­over­bøj­nin­ger, men bare lave dem kontrolleret.

→ Læs også: Om hold i nakken

mand der løber på en græsplæne

Må man løbe med en diskusprolaps?

I Dan­mark er løb ble­vet en fort­sat rig­tig popu­lær måde, at få brugt noget ener­gi og holdt sig i god form. Man­ge væl­ger dog at hol­de pau­se fra at løbe, hvis man får kon­sta­te­ret en dis­kuspro­laps. Men er det skidt at løbe med en diskusprolaps?

Det kan her være inter­es­sant at kig­ge på, hvad der sker i krop­pen, når man løber. Når man løber, er de tryk der kom­mer op gen­nem rygsøj­len idet foden ram­mer jor­den, man­ge gan­ge stør­re end de er, når vi går roligt eller cykler.

→ Køb et gave­kort til massage

De man­ge tryk kan for nog­le med en dis­kuspro­laps i læn­de­ryg­gen føles meget ube­ha­ge­li­ge. For nog­le gør det ondt med det sam­me, når man sæt­ter tem­po­et op, og for andre kom­mer smer­ter­ne først efter turen er fær­dig eller dagen efter.

Hvor­vidt det så er en god idé at løbe med en dis­kuspro­laps, kom­mer an på symp­to­mer­ne. Hvis du får skar­pe eller til­ta­gen­de smer­ter af løb, bør du und­gå det, hvor­i­mod du ger­ne må fort­sæt­te på lavt blus, hvis det ikke pla­ger smerterne.

→ Se vores ydel­ser her

mand der cykler på stranden

Må man cyk­le med en diskusprolaps?

Hvis løb føles ube­ha­ge­ligt, er der man­ge der skif­ter over til at cyk­le i ste­det for (nog­le cyk­ler til arbej­de). Umid­del­bart kan cyk­ling også vir­ke mere “roligt” for ryg­gen, da der ikke er de sam­me hår­de, kon­stan­te stød op gen­nem rygsøjlen.

Dog er der andre ting ved cyk­ling som nog­le med dis­kuspro­laps kan kla­ge over smer­ter ved. Her tales der især om, at man ved cyk­ling ofte sid­der stil­le i den sam­me stil­ling i lang tid uden bevæ­gel­se (ofte for­over­bø­jet endda).

→ Book en fir­ma­mas­sa­ge her

Cyk­ling er dog over­ord­net set ikke en dår­lig ting, hvis du har en dis­kuspro­laps. Du skal bare sør­ge for, at give dig selv nog­le pau­ser under­vejs, hvor du har mulig­hed for at få struk­ket ryg­gen, få lavet rygø­vel­ser og givet den bevægelse.

Mens du har smer­ter­ne, vil det være en god idé, at ændre nog­le af dine nor­ma­le vaner, når du cyk­ler. Her­fra anbe­fa­ler vi, at du hol­der det til kor­te­re ture, und­går skar­pe smer­ter under­vejs og sør­ger for at få bevæ­get ryg­gen på alle måder.

Book en tid nu

Tag det før­ste skridt mod en til­væ­rel­se med fær­re smer­ter ved at boo­ke en tid. Når du har sendt os en besked kan du for­ven­te svar inden for 24 timer. Du vil få en bekræf­tel­se over mail.