Inden du læser indlægget
Jeg har som fysioterapeut i over ni år specialiseret mig i behandling af smerter fra blandet diskusprolaps. Jeg har hjulpet både eliteatleter og personer med kroniske rygsmerter til at komme ud af smerterne og blive bedre til selv at håndtere dem.
I 2020 afsluttede jeg min master i smertevidenskab fra Aalborg Universitet og har siden videreuddannet mig inden for smerter og behandling. Alt sammen med henblik på at gøre min behandling af personer med ryggen helt optimal.
Har du brug for hjælp?
Som en sidste bemærkning inden du læser artiklen, så vil jeg slå et slag for tre løsninger jeg kan tilbyde dig, hvis du har ondt i ryggen som følge af en diskusprolaps:
Rolig fysioterapi i Køge
Jeg tilbyder effektiv fysioterapi der har til formål at styrke din ryg med nogle gode øvelser og forbedre din mobilitet.
Åh nej, jeg har fået en diskusprolaps..
Du har nok hørt ordet “diskusprolaps” før og endda måske selv haft én eller kender en som har smerter i ryggen heraf. Selvom det lyder uhyggeligt, så tag det helt roligt og læs dette indlæg.
Internettet er godt for mange ting, men når det kommer til info vedrørende diskusprolapser, er det ofte et unødigt skræmmebillede. Så hvad siger den nyeste viden egentlig?
For at forstå diskusprolapser, skal vi først vide, hvad det overhovedet er.
Hvad er en diskusprolaps?
Ordet “prolaps” hentyder til noget der glider fremad (et fremfald). En diskus refererer til den bløde bruskskive der ligger mellem hver ryghvirvel i vores rygsøjle. En diskusprolaps betyder derfor et fremfald af en blød bruskskive i forhold til ryggen. For at uddybe yderligere skal vi lige have styr på ryggens anatomi.
Ryggens anatomi
I ryggen har vi 24 ryghvirvler med brusk mellem hver hvirvel. Hos lægen omtales hvirvlerne i ens lænd med “L” efterfulgt af leddet i ryggen der er ramt (“L4/L5” betyder en diskusprolaps mellem den 4. og 5. lændehvirvel). Hvirvlerne i nakken betegnes med et “C” (står for cervikalis) og hvirvlerne i brystryggen med et “T” (thorakalis).
Mellem hvirvlerne, som er knoglerne i rygsøjlen, findes der små puder, der kaldes diskus-skiver. Disse diskus-skriver fungerer som støddæmpere og hjælper os med at bøje, dreje og bevæge os frit.
Hvad består en diskus af?
En diskus består af to hoveddele: en ydre ring og en indre geléagtig kerne. Den ydre ring er lavet af stærke fibre, som holder den indre kerne sikkert på plads. Den indre kerne er en gelelignende substans, der er elastisk og fleksibel.
Selvom en diskus er designet til at være holdbar, kan den ydre ring med tiden blive svækket. Dette kan føre til en diskusprolaps, hvor den geléagtige kerne skubber sig ud gennem den beskadigede ydre ring.
Inflammation omkring en nerve
Når man får en diskusprolaps, kan der opstå det der kaldes en “inflammation” i området omkring nerven i ryggen, hvor prolapsen sidder. Denne inflammation kan ændre pH-værdien i området, så nerven bliver mere følsom.
En diskusprolaps kan ses på en MR-scanner og i nogle tilfælde også via et røntgen-apparat (kommer an på, hvor stor den er). Ofte sættes diagnosen dog ud fra forskellige test sammenholdt med de symptomer, du mærker i kroppen.
Få inspiration til en let øvelse her ↓
Hvordan føles en diskusprolaps?
Selvom man ikke skulle tro det, så kan man i de fleste tilfælde faktisk ikke føle, om man har en diskusprolaps eller ej. De er nemlig meget ofte uden symptomer og forskning viser, at diskusprolapser er ret normale selv hos folk uden smerter.
Dog kan mange mennesker alligevel til tider mærke smerter i forbindelse med en diskusprolaps. Der er typisk en række almindelige symptomer som mange med en prolaps beskriver.
Træthed og smerter lokalt
Når man har en diskusprolaps, kan man opleve en følelse af ømhed og en intens træthed i området, hvor prolapsen sidder. Dette gælder uanset om det er i nakken, brystryggen eller lænden. Det er dog ikke altid, at man mærker noget direkte i området for prolapsen, og ofte er symptomerne faktisk værst i enten ben eller arme.
Trætheden kan være konstant til stede og føles mere udtalt efter aktiviteter, der involverer ryggen, som f.eks. stående, gåture, løft eller sidde i lang tid ad gangen. Mange får lyst til at tage hyppige pauser i hverdagen, hvor man får hvilet i ryggen.
Symptomer i ben og arme
Ved en diskusprolaps er det ofte sådan, at de værste smerter mærkes i arme eller ben i højere grad end i selve ryggen. Hvis det er en nerve i lænden, kan man have ondt i benene og smerter i lysken, og hvis det er en nerve i nakken, kan smerterne stråle ned i armene.
Denne irritation af nerven kan forårsage intens smerte, følelsesløshed, prikken eller svaghed i hele det område, der er forbundet med den påvirkede nerve. Det er derfor, at nogle personer med diskusprolaps oplever mere udtalte smerter i arme eller ben end i selve ryggen.
Føleforstyrrelser og nedsat kraft
I sjældne tilfælde hvor der er tale om en stor prolaps, kan det føles som om, at benene eller armene sover/prikker, og at man har færre kræfter end normalt. Det er typisk også disse årsager der gør, at man henvender sig til en fysioterapeut.
I slemme tilfælde kan en prolaps også medføre neurologiske symptomer i form af fx. manglende evne til at holde på urin samt føleforstyrrelser og en følelse af elektriske stød i kroppen.
Diskusprolaps i lænden
Hvis du får konstateret en diskusprolaps, så kan det ofte være nemt at gætte sig til på forhånd, hvorhenne den sidder. Det er langt de fleste diskusprolapser som sidder enten i ens lænd (en “lumbal” diskusprolaps) eller nakke (cervikal).
Diskusprolapser i lænden er den mest typiske form, og hvis du er mellem 25–55 år og har en diskusprolaps, så er der ca. 90% chance for, at den sidder i lænden. Forskning viser, at mænd oftere får en diskusprolaps end kvinder.
Hvor sidder diskusprolapser typisk i lænden?
Når vi taler om specifikke segmenter i lænderyggen, der typisk rammes af diskusprolapser, henviser vi normalt til de nederste hvirvler i lænderegionen. De mest almindelige segmenter, der påvirkes, er L4-L5 og L5-S1.
L4-L5
Dette er det fjerde og femte lændehvirvelniveau. L4-L5-diskusprolapser er ret almindelige, da disse hvirvler i ryggen er involveret i meget bevægelse, især når vi bøjer os forover. De modstår ligeledes også en stor del af vægtbelastningen ved gang.
Almindelige symptomer ved en prolaps i L4-L5 er ondt i lænden og udstrålende smerter i lysken. En diskusprolaps i dette område kan også give iskiassmerter, da kroppens største nerve — iskiasnerven — passerer her.
L5-S1
Dette er det nederste lændehvirvelniveau og det øverste niveau af korsbenet (sacrum). L5-S1-diskusprolapser er også meget almindelige og kan ligesom med L4-L5 prolapser medføre gener ud i benene og fødderne.
Det er vigtigt at bemærke, at selvom L4-L5 og L5-S1 er de mest almindelige, kan diskusprolapser også forekomme i andre lændehvirvler, og symptomerne kan variere afhængigt af, hvilke nerver der er påvirket.
I sjældne tilfælde kan man have to lumbale diskusprolapser på samme tid. Nogle gange kan en diskusprolaps i lænden medføre neurologiske symptomer så som en dropfod.
Dropfod
Hvis man har fået en dropfod i forbindelse med sin diskusprolaps, så skal man konsultere en læge. En dropfod er en medicinsk tilstand, hvor en person har svært ved at løfte sin fod, når han eller hun går. Det kan føre til, at foden hænger ned, og tæerne ikke løftes op som normalt, når man tager skridt.
Dropfod kan have forskellige årsager, såsom skader på nerverne efter et slag eller en ulykke, nervekompression på grund af en diskusprolaps i ryggen eller underliggende sygdomme som fx. multipel sklerose. For at hjælpe med dropfod kan læger anbefale brug af støttende sko eller indlægssåler der hjælper med at løfte foden og forbedre gangfunktionen.
Her får du en mellemsvær øvelse ↓
Diskusprolaps i nakken
Det er muligt, at få en diskusprolaps i den øvre del af ryggen (nakken) også. Når man får en diskusprolaps i nakken, kaldes dette for en “cervikal” prolaps. En cervikal diskusprolaps i nakken giver andre symptomer end lumbalt.
Mens cirka 90% af alle diskusprolapser opstår i lænden, så ses der stadig op til 250 tilfælde årligt med prolapser i den øvre eller nedre del af nakken. Det er typisk personer i alderen 40–60 år der rammes af en diskusprolaps i nakken.
Hvor sidder diskusprolapser i nakken?
Ligesom der i lænderyggen er bestemte niveauer der typisk rammes, så er det samme gældende for diskusprolapser i nakken. Her er det typisk leddet mellem C5-C6 der rammes af en diskusprolaps (“C” står for nakkehvirvel).
C5-C6
C5-C6-niveauet i nakken er mere tilbøjeligt til at være ramt af diskusprolapser. Dette kan skyldes, at C5-C6-niveauet er placeret i den nedre del af nakken, hvor rygsøjlen begynder at krumme fremad (lordose). Dette område udsættes for mere bevægelse og belastning i forhold til de mere stabile niveauer i den øvre del af nakken.
C5-C6-niveauet er også herfra, hvor nerverne, der forsyner skulderen, armen og hånden, afgår fra rygmarven. Derfor er de mest almindelige symptomer ved en irriteret nerve i C5-C5 stivhed og ondt i nakken, toppen af skulderen og ydersiden af over- og underarmen.
De nerver, der er påvirket i C5-C6-området, er desuden ansvarlige for følelsen og bevægelsen i tommelfingeren og pegefingeren. Som følge heraf kan du opleve nedsat følesans, prikken eller følelsesløshed i disse fingre.
Hovedpine og smerter i arm
Tit er ubehaget og smerterne i armen mere dominerende end selve nakke-smerterne. Selvom det mærkes i armen, skal løsningen på problemet dog fortsat findes i nakken.
Når en diskusprolaps opstår i nakken, kan det resultere i hovedpine, der ofte opleves som en spændingshovedpine eller cervikal hovedpine. Disse hovedpiner er ofte lokaliseret i baghovedet, nakken eller i det område, hvor nakken møder hovedet.
Det er vigtigt at bemærke, at hovedpine som følge af en diskusprolaps i nakken ikke altid er begrænset til kun baghovedet eller nakken. Hovedpinen kan også stråle ud til andre dele af hovedet og ansigtet afhængigt af, hvilke nerver der er påvirket. Stivheden i nakken kan forveksles med et hold i nakken.
Diskusprolaps i nakken — operation eller ej?
I dag er konservativ behandling ofte den primære tilgang til diskusprolaps i nakken, hvilket betyder, at man først prøver ikke-kirurgiske metoder for at fjerne symptomerne.
En operation i nakken for en diskusprolaps overvejes normalt, hvis konservativ behandling ikke har været effektiv, og symptomerne fortsætter eller forværres over tid. Man vil typisk først tænke i operation hvis man har flere af følgende:
- Vedvarende og invaliderende smerter der ikke reagerer på fysioterapi og træning
- Nerveskader som giver stærke og varige funktionstab i arme/skuldre
- Tiltagende neurologiske udfald — hvis du ser ud til løbende at miste mere og mere motorik i armene
Beslutningen om operation bør træffes i samråd med kvalificeret neurokirurg eller ortopædkirurg. De vil evaluere din tilstand og vurdere, om operation er den bedste løsning.
Diskusprolaps midt på ryggen
Diskusprolapser midt på ryggen (brystryggen), også kendt som thorakale diskusprolapser, er en sjælden tilstand, der kun diagnosticeres hos under 100 personer årligt. Denne type diskusprolaps er anderledes end dem i nakken og lænden, da midten af ryggen er mindre bevægelig.
Symptomerne ved en thorakal diskusprolaps kan variere, men de mest almindelige tegn inkluderer smerter midt på ryggen og mellem skulderbladene. Smerterne kan være skarpe, ømme eller trykkende og kan forværres ved hoste, nys eller dybe vejrtrækninger.
Da thorakale diskusprolapser er sjældne, kan diagnosen være udfordrende, og symptomerne kan forveksles med andre rygproblemer. Derfor er det vigtigt at søge hjælp hos en fysioterapeut, hvis man oplever vedvarende smerter midt på ryggen.
Nervesmerter ved en diskusprolaps
Nervesmerter er en specifik type smerte der adskiller sig fra andre former for smerter. Det er vigtigt at forstå, at der er forskel på de symptomer man kan have ved enten en nerve-irritation eller en direkte nerveskade.
Symptomer ved nerve-irritation
Som nævnt tidligere kan en diskusprolaps i nogle tilfælde give symptomer i hele nerven, den påvirker. Dette kan være enten i form af nedsat kraft i musklerne, øget eller nedsat følsomhed i området og smerter.
Dette skyldes ofte inflammation omkring dér hvor nerven springer ud (nerveroden). Dette gør nerven mere følsom, hvilket man typisk mærker som at den hurtigere bliver irriteret.
Heldigvis kommer langt de fleste sig helt over en diskusprolaps med tiden, hvilket betyder at nerve-irritationen går væk. På den måde er disse former for nervesmerter midlertidige, da de forsvinder igen.
Symptomer ved direkte nerveskade
Nervesmerter som følge af direkte skade på nerverne (som det ses ved fx. et biluheld) kaldes for neuropatiske smerter. Neuropatiske smerter er væsentligt mere komplekse end de nervesmerter, man kan opleve ved en irriteret nerverod.
Hvor man ved en irriteret nerverod typisk beskriver det som en sovende, stikkende og prikkende fornemmelse i området, så beskrives neuropatiske smerter ofte som en skydende og brændende smerte. Neuropatiske smerter kommer desuden tit spontant, hvor smerter forsaget af nerve-irritation ofte er forsaget af en bevægelse.
Nervesmerter efter en operation for diskusprolaps
Når man bliver opereret for en diskusprolaps, så er det naturligvis med henblik på at fjerne ens eksisterende nervesmerter. Nogle gange kan ens nervesmerter dog fortsætte eller endda forværres efter en operation. Det kan der være lidt forskellige årsager til:
- Nerveskade: Selvom operationen udføres for at lindre trykket på nerverne, kan det ske, at nerverne bliver beskadiget under operationen. Dette kan føre til nye eller forværrede nervesmerter.
- Inflammation: Efter en operation sker der ofte en inflammatorisk proces som en del af helingsprocessen. Inflammationen omkring nerverne kan forårsage smerte og ubehag, selvom selve diskusprolapsen er blevet fjernet.
- Vedvarende kompression: I nogle tilfælde kan nerverne stadig være komprimerede, selv efter en operation, hvis der ikke er fjernet tilstrækkeligt med diskusmateriale eller hvis der dannes ardannelse, der presser på nerverne.
- Nerves genopbygning: Nogle gange kan nerver tage tid at regenerere og komme sig efter en operation. Mens helingen finder sted, kan man nogle gange stadig opleve smerter.
Hvordan får man en diskusprolaps?
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig; hvorfor får man en diskusprolaps? Dette er vigtigt at vide, hvis vi skal kunne lave forebyggende tiltag. Generelt set tyder det på, at der er flere mulige årsager til hvorfor en diskusprolaps opstår.
Der findes et forstadie til en diskusprolaps som i nogle tilfælde kan afsløre, at der er en mulig prolaps på vej. Dette kaldes for en diskusprotusion.
Diskusprotusioner
En diskusprotusion er en tilstand, der betyder en begyndende diskusprolaps, hvor den geléagtige kerne i en diskus begynder at skubbe mod den fibrøse ring, hvilket skaber en udposning. Selvom det kan være et forstadie til en diskusprolaps, er det almindeligvis sådan, at man ikke kan mærke en diskusprotusion.
Dette betyder, at selvom den kan være til stede, vil det typisk ikke forårsage symptomer eller smerter, medmindre det presser på nerverne. En diskusprotusion kræver normalt ikke behandling, medmindre den forårsager problemer eller udvikler sig til en større udposning — en diskusprolaps.
Årsager til en diskusprolaps
Tidligere mistænkte man, at prolapser kom på baggrund af en svag/skrøbelig ryg. I dag ved vi dog, at det er yderst sjældent, og at diskusprolapser kan opstå hos alle (både stærke som svage, trænede som utrænede).
Vi ved også, at en helt naturlig årsag til en diskusprolaps er, at strukturerne i brusken svækkes i takt med, at vi bliver ældre (som det ses ved slidgigt). Det er helt naturligt på højde med rynker i panden, og trods vi ofte tror andet, så kan det ikke undgås.
Andre årsager vi selv er i stand til at styre som muligvis spiller en rolle, er rygning (spiller en betydelig rolle), tung vægtbærende sport samt aktiviteter som har mange gentagne, tunge løft i lang tid (ro på — der skal MANGE gentagelser til!).
Hvor lang helingstid har en diskusprolaps?
Det er selvfølgelig interessant at vide, hvor lang varighed en diskusprolaps typisk har. Dog er det her vigtigt at sige, at det dels er meget forskelligt fra én person til en anden, og at der dels er mange ting der kan påvirke varigheden.
I de fleste tilfælde taler vi en helingstid på uger til måneder efter en diskusprolaps. Om en diskusprolaps er helt væk kan dog kun bekræftes helt ved hjælp af en scanning. Det er sjældent, at man vil scanne for en diskusprolaps mere end en enkelt gang, så det er ikke altid til at vide, hvornår den er gået væk.
Hvor lang varighed det har, afhænger også af en del ting, du selv kan påvirke til dagligt. Hvis du følger anvisninger fra din fysioterapeut og er god ved din krop, så er der gode muligheder for, at det går hurtigere væk end ellers.
Kan en diskusprolaps forsvinde af sig selv?
Selvom specifikke træningsøvelser og vejledning fra en fysioterapeut kan være en god idé, så kan diskusprolapser faktisk også heles af sig selv med tiden. Smart, ikke?
For at det ikke skal være løgn afhænger det ikke engang af, hvor stor din diskusprolaps er. Forskning viser nemlig, at der selv i tilfælde af en stor diskusprolaps er gode muligheder for, at den kan gå i sig selv, hvis du fx. sørger for at være aktiv.
Kan man træne en diskusprolaps væk?
Når det kommer til at håndtere en diskusprolaps, betragtes træning som en form for konservativ behandling, hvilket betyder, at det er en ikke-kirurgisk tilgang. Træning har vist sig at være en af de mest effektive metoder til at lindre symptomer og forbedre funktionen for personer med diskusprolapser.
Fysisk træning, herunder målrettede øvelser til styrkelse af kroppens ryg er første prioritet. Ved at styrke de omkringliggende muskler kan man også opnå bedre bevægelighed i ryggen og færre smerter.
Hvor meget træning er et spørgsmål om timing
Generelt er al bevægelse og træning godt for kroppen i forbindelse med en diskusprolaps. Dog kan visse typer af træning være mere hensigtsmæssige afhængig af, hvor ondt du har, og hvor lang tid det har gjort ondt.
Det betyder, at nogle relativt hurtigt kan være klar til at styrketræne i et træningscenter, mens andre først bør udføre øvelser på gulvet i hjemmet.
Øvelser til en diskusprolaps
En ting vi ofte kommer til at gøre, når noget gør ondt er, at vi forsøger at give området helt ro. Dog vil det være en stor hjælp, hvis du laver gode øvelser for din diskusprolaps. Med rygøvelser vil du ofte få helingstiden til at gå hurtigere i ryggen.
Typisk føles foroverbøjninger knapt så sjove i starten ved en diskusprolaps, så det vil føles lindrende at strække ryggen bagud. Derfor kan det være en god idé at indlede med en type øvelser der kaldes McKenzie.
McKenzie-øvelser
Et kendt princip indenfor fysioterapi til behandling af diskusprolapser, kaldes McKenzie-princippet. Øvelser der går efter dette princip indebærer, at du flere gange om dagen strækker ryggen eller nakken bagover (væk fra smerten).
McKenzie er en udemærket måde for dig at opstarte dine øvelser ud fra. Hen ad vejen er det dog vigtigt, at du langsomt forsøger at putte lidt modstand på dine øvelser. Styrketræning har nemlig vist sig, at have en god effekt på smerter.
Da det kan være svært at vide, hvor hårdt det skal være, og hvor ondt dine øvelser må gøre, anbefaler vi altid, at du taler med en fysioterapeut om, at lægge et godt træningsprogram som passer til lige præcis din situation.
Gør dig klar til en hård øvelse ↓
Behandling af en diskusprolaps
Ofte går en diskusprolaps i sig selv, i takt med at du forsøger at have en normal hverdag. Selvom du ofte ikke behøver mere end et træningsprogram eller god vejledning, så kan du i visse tilfælde have brug for lidt mere.
Fysioterapi
Fysioterapi er den mest brugte form for behandling til folk med diskusprolaps. Fysioterapeuten vil udføre en grundig evaluering for at identificere de områder, der er påvirket, og udvikle en skræddersyet træningsplan til dig.
Fysioterapi kan også omfatte behandling på briks og teknikker til smertelindring. Ved regelmæssig fysioterapi kan mange patienter opleve betydelig færre symptomer over tid.
I sidste ende ses det, at de personer der holder sig aktive, og gør ryggen stærkere, ofte er dem med de bedste resultater.
Massage
Massage kan være med til at lindre muskelspændinger og myoser i ryggen forbundet med en diskusprolaps. Selvom fysisk aktivitet er et nøgleelement, så er det vigtigt ikke at overse behandlingsformer der kan øge livskvaliteten samtidig.
Massage kan i nogle tilfælde fremme afslapning i kroppen, hvilket er vigtigt for at mindske stress og forbedre kroppens helingsproces. Det er vigtigt at konsultere en professionel terapeut, der har erfaring med behandling af diskusprolapser, hvis du ønsker behandling.
Smertestillende
Når det kommer til behandling med smertestillende ved en diskusprolaps, vil læger typisk starte med mindre stærke smertestillende præparater, før de overvejer stærkere medicin. Disse mindre stærke smertestillende midler kan omfatte medicin som Panodiler eller Ipren.
Hvis disse mere almindelige smertestillende midler ikke er tilstrækkelige til at kontrollere smerten, kan lægen overveje at ordinere stærkere medicin som Gabapentin. Gabapentin er en type medicin, der har vist sig at være mere effektivt til at behandle nervesmerter, som kan opstå som følge af en diskusprolaps.
Det er vigtigt at tage medicinen som ordineret af en læge, da der kan være bivirkninger forbundet med. Gabapentin bør kun anvendes som en del af en behandlingsplan, der kan omfatte andre ikke-kirurgiske behandlinger som fysioterapi og massage for at opnå den bedste mulige smertelindring.
Hvornår opereres en diskusprolaps?
En operation for en diskusprolaps har for nogen være en effektiv behandlingsmulighed, men det er vigtigt at forstå, at der også er visse risici forbundet med en operation. Da en operation ofte kan være et meget kraftigt indgreb, så er det godt at vide på forhånd, hvornår en diskusprolaps egentlig bør opereres.
I gamle dage fik mange operation, hvis de havde en diskusprolaps. Dengang blev der ikke gjort meget ud af træning og bevægelse. Det der typisk sker ved en operation er, at de led hvor prolapsen sidder bliver stivgjort.
Operation ved svære symptomer
Da denne stivgørelse af leddene i mange tilfælde har vist sig at være forbundet med visse risici, anbefales operation i dag kun til folk, der har svære neurologiske gener, så som svære lammelser i ben/arme og problemer med at holde på urin.
Man vil i dag også typisk først tænke en operation, hvis fx. træning og øvelser med elastik ikke har nogen effekt. Forskellen fra i dag og dengang er, at i dag starter man med træning inden man går til operationer. Dette for at mindske risiko for forværring.
Diskusprolaps — hvad må man?
Hos mange mennesker går en prolaps i sig selv helt naturligt med tiden. Det sker bl.a. ved, at du holder dig fysisk igang og derfor anbefales det, at du fortsætter med at gå på arbejde, så meget du kan.
Mange elsker at træne dagligt enten i hjemmet med en yogamåtte eller på en klinik med holdtræning. Hvis du er en af dem, så må du gerne fortsætte dette i det omfang det kan lade sig gøre. Her det vigtigt, at du lytter til din krop.
Hvor ondt må det gøre?
Et godt spørgsmål er så, hvor ondt må det gøre? Hvis det gør for ondt, kan det nemlig føles som om det gør mere skade end gavn. Generelt anbefaler vi, at du holder dig inde for smertegrænsen og aldrig træner ud i stærke smerter.
Ved en diskusprolaps gør det ofte ondt, når nakken eller lænden foroverbøjes, hvilket kan få os til at frygte bevægelsen. Det er dog vigtigt at nævne, at du ikke bør holde dig helt fra foroverbøjninger, men bare lave dem kontrolleret.
Er en sygemelding det rigtige?
Det kan være nødvendigt at tage en kortere periode med sygefravær for at få den nødvendige hvile og behandling, der er brug for for at lindre symptomerne. Derfor henvender mange med smerter i ryggen sig til deres egen læge med henblik på at få en sygemelding fra arbejde.
Generelt anbefales det dog, at man fortsætter med at arbejde så længe som muligt, i det omfang det er muligt, selvom man har en diskusprolaps. Det skyldes, at det faktisk er ret sundt for genoptræningen, at man så vidt muligt holder fast i en almindelige vaner.
En god kommunikation med ens arbejdsgiver er afgørende i denne proces. Ved at informere arbejdsgiveren om diagnosen og de behandlingsbehov, man har, kan man skabe forståelse og mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne midlertidigt, så de passer bedre til ens situation. Dette kan omfatte ergonomiske justeringer, pauser, eller midlertidig ændring af arbejdsopgaver.
Må man løbe med en diskusprolaps?
I Danmark er løb en rigtig populær måde, at få brugt noget energi og holdt sig i god form. Mange vælger dog at holde pause fra at løbe, hvis man får konstateret en diskusprolaps. Men er det skidt at løbe med en diskusprolaps?
Det kan her være interessant at kigge på, hvad der sker i kroppen, når man løber. Når man løber, er de tryk der kommer op gennem rygsøjlen idet foden rammer jorden, mange gange større end de er, når vi går roligt eller cykler.
Får du mere ondt af løb?
De mange tryk kan for nogle med en diskusprolaps i lænderyggen føles meget ubehagelige. For nogle gør det ondt med det samme, når man sætter tempoet op. For andre kommer smerterne først efter turen er færdig eller dagen efter.
Hvorvidt det så er en god idé at løbe med en diskusprolaps, kommer an på symptomerne. Hvis du får skarpe eller tiltagende smerter af løb, bør du undgå det. Du må derimod gerne fortsætte på lavt blus, hvis det ikke øger smerterne.
Må man cykle med en diskusprolaps?
Hvis løb føles ubehageligt, skifter nogle over til at cykle i stedet for. Umiddelbart kan cykling også virke mere “roligt” for ryggen, da der ikke er de samme hårde, stød op gennem rygsøjlen.
Dog er der andre ting ved cykling som nogle med diskusprolaps kan klage over smerter ved. Her tales der især om, at man ved cykling ofte sidder stille i den samme stilling i lang tid uden bevægelse (ofte foroverbøjet endda).
Tag hyppige pauser på din cykeltur
Cykling er dog overordnet set ikke en dårlig ting, hvis du har en diskusprolaps. Du skal bare sørge for, at give dig selv nogle pauser undervejs, hvor du har mulighed for at få strukket ryggen, få lavet rygøvelser og givet den bevægelse.
Mens du har smerterne, er det en god idé, at ændre nogle af dine normale vaner, når du cykler. Herfra anbefaler vi, at du holder det til kortere ture, undgår skarpe smerter undervejs og sørger for at få bevæget ryggen på alle måder.
