Diskusprolaps

Dis­kuspro­laps

Hvad er en diskusprolaps?

Bliv klog her og igen­nem vores fan­ta­sti­ske og gra­tis mailserie!

Til­meld dig her

⭐⭐⭐⭐⭐
Det er impo­ne­ren­de, at der bare sen­des 3 mail ud til en per­son, som kan få gra­tis hjælp. Video og beskri­vel­se er til at gå til og forstå.

Fysioterapeut Caroline Andreasen fra Smertefys igang med træning på Østerbro i København

Anders N.

Diskusprolaps

Det­te ind­læg er for dig der har en dis­kuspro­laps. En dis­kuspro­laps kan føles smer­te­fuldt, så det er vig­tigt, at du tager godt hånd om det, inden det bli­ver slemt.

Hvis du har brug for hjælp til en dis­kuspro­laps, så til­by­der vi fysi­o­te­ra­pi i Køben­havn på Øster­bro. Kon­takt os på tele­fon 60 73 90 10 eller book en tid onli­ne.

Udover god viden kan du til­mel­de dig vores roste og gra­tis mail­se­rie her

Til­meld dig her

⭐⭐⭐⭐⭐
Det er impo­ne­ren­de, at der bare sen­des 3 mail ud til en per­son, som måske aldrig bli­ver kun­de, men alli­ge­vel kan få gra­tis hjælp. Mail med video og beskri­vel­se er til at gå til og forstå. 

massage i københavn

Anders N.

Til­meld dig her

Åh nej, jeg har fået en diskusprolaps..

Du har nok hørt ordet “dis­kuspro­laps” før og end­da måske selv haft én eller ken­der en som har smer­ter i ryg­gen her­af. Selv­om det lyder uhyg­ge­ligt, så tag det helt roligt og læs det­te indlæg.

Inter­net­tet er godt for man­ge ting, men når det kom­mer til info ved­rø­ren­de dis­kuspro­lap­ser, er det ofte et unø­digt skræm­me­bil­le­de. Så hvad siger den nye­ste viden egentlig?

For at for­stå dis­kuspro­lap­ser, skal vi først vide, hvad det over­ho­ve­det er.

fysioterapeut med hænderne på nakken af en person med diskusprolaps

Hvad er en diskusprolaps?

En dis­kuspro­laps er når den yder­ste del af en dis­kus-ski­ve i ryg­gen spræk­ker, så den blø­de indre del kan sive ud. Hvad en dis­kus-ski­ve er, og hvor­for det siver ud, vil vi kom­me ind på sene­re, så det hele giver mening.

Når man får en dis­kuspro­laps, kan der opstå det der kal­des en “inf­lam­ma­tion” i områ­det omkring ner­ven i ryg­gen, hvor pro­lap­sen sid­der. Den­ne inf­lam­ma­tion kan ændre pH-vær­di­en i områ­det, så ner­ven bli­ver mere følsom.

→ Læs også: Om kro­ni­ske smerter

En dis­kuspro­laps kan ses på en MR-scan­ner og i nog­le til­fæl­de også via et rønt­gen-appa­rat (kom­mer an på, hvor stor den er). Ofte sæt­tes diag­no­sen dog ud fra for­skel­li­ge test sam­men­holdt med de symp­to­mer, du mær­ker i kroppen.

Det er tit ble­vet dis­ku­te­ret, hvor­vidt en dis­kuspro­laps er en over­be­last­ning, eller om det kom­mer af noget andet. Til den i dag er det fak­tisk sta­dig svært at være helt sik­ker, da vores viden peger i man­ge for­skel­li­ge retninger.

Få inspira­tion til en let øvel­se her ↓

thumbnail for video om øvelser for diskusprolaps

Ryggens anatomi

I ryg­gen har vi 24 ryg­hvirv­ler med brusk mel­lem hver læn­de­hvir­vel. Hos lægen omta­les hvirv­ler­ne i ens lænd med “L” efter­fulgt af led­det i ryg­gen der er ramt (“L5S1” bety­der en dis­kuspro­laps mel­lem 5. læn­de­hvir­vel og 1. korsbenshvirvel).

Den­ne brusk fun­ge­rer som stød­dæm­per, når du bru­ger ryg­gen i dag­lig­da­gen. Dine brusk-ski­ver består af to dele:

  • Den ydre del som er fast
  • Den indre del som er blød

En dis­kuspro­laps opstår når den ydre del af bru­sken ikke kan hol­de tryk­ket. Det der så sker er, at den blø­de indre mas­se kan træn­ge igen­nem “væg­gen”. Det­te kal­des for en “pro­laps”, og da det sker i dis­kus kal­des det en diskus-prolaps.

Det er vig­tigt at sige, at dine brusk-ski­ver gene­relt er nog­le stær­ke struk­tu­rer, som kan hol­de til en rig­tig stor belast­ning. En god måde at hol­de brusk-ski­ver stær­ke på, er ved at hol­de dig fysisk aktiv og bru­ge din ryg meget.

→ Læs også: Om kro­ps­hold­ning

Person der har ondt i sin nakke på grund af en diskusprolaps

Hvordan føles en diskusprolaps?

Selv­om man ikke skul­le tro det, så kan man i de fle­ste til­fæl­de fak­tisk ikke føle, om man har en dis­kuspro­laps eller ej. De er nem­lig meget ofte uden symp­to­mer og forsk­ning viser, at dis­kuspro­lap­ser er ret nor­ma­le selv hos folk uden smerter.

Dog kan man­ge men­ne­sker alli­ge­vel til tider mær­ke smer­ter i for­bin­del­se med en dis­kuspro­laps. Ofte er dine smer­ter loka­le i områ­det hvor din pro­laps sid­der, men de kan i nog­le til­fæl­de spre­de sig til andre ste­der på ryggen.

I sjæld­ne til­fæl­de hvor der er tale om en stor pro­laps, kan det føles som om, at bene­ne eller arme­ne sover/prikker, og at man har fær­re kræf­ter end nor­malt. Det er typisk også dis­se årsa­ger der gør, at man hen­ven­der sig til en fysioterapeut.

I slem­me til­fæl­de kan en pro­laps også med­fø­re neu­ro­lo­gi­ske symp­to­mer i form af fx. mang­len­de evne til at hol­de på urin samt føle­for­styr­rel­ser og en følel­se af elek­tri­ske stød i krop­pen, hvil­ket min­der meget om iski­as.

→ Læs også: Om bæk­ken­løs­ning

Fysioterapeut fra Smertefys der giver fysioterapi til en person med en diskusprolaps i lænden

Diskusprolaps i lænden

Hvis du får kon­sta­te­ret en dis­kuspro­laps, så kan det ofte være nemt at gæt­te sig til på for­hånd, hvor­hen­ne den sid­der. Det er langt de fle­ste dis­kuspro­lap­ser som sid­der enten i ens lænd (en “lum­bal” dis­kuspro­laps) eller nakke.

Dis­kuspro­lap­ser i læn­den er den mest typi­ske form, og hvis du er mel­lem 25–55 år og har en dis­kuspro­laps, så er der ca. 90% chan­ce for, at den sid­der i læn­den. Forsk­ning viser, at mænd ofte­re får en dis­kuspro­lap­se end kvinder.

→ Har du brug for gravid­mas­sa­ge?

Når man får en dis­kuspro­laps i læn­den, er der typisk bestem­te hvirv­ler i ryg­gen som er mere udsat­te. Her er det især i led­det mel­lem L4L5 eller L5S1, at den ofte sid­der (“L5” står for læn­de­hvir­vel og “S” står for korsbenshvirvel).

Man­ge men­ne­sker med dis­kuspro­laps i læn­den mær­ker ikke nogen symp­to­mer. Dog kan det i uhel­di­ge til­fæl­de give dig ondt i læn­den, føle­for­styr­rel­ser i låre­ne og under­ben samt følel­sen af, at bene­ne sover eller snur­rer kraftigt.

Her får du en mel­lem­s­vær øvelse ↓

thumbnail for video om diskusprolaps

Diskusprolaps i nakken

Det er muligt, at få en dis­kuspro­laps i den øvre del af ryg­gen (nak­ken) også. Når man får en dis­kuspro­laps i nak­ken, kal­des det­te for en “cer­vi­kal” pro­laps. En cer­vi­kal dis­kuspro­laps i nak­ken giver andre symp­to­mer end i lænden.

Mens cir­ka 90% af alle dis­kuspro­lap­ser opstår i læn­den, så ses der sta­dig op til 250 til­fæl­de årligt med pro­lap­ser i den øvre eller ned­re del af nak­ken. Det er typisk per­so­ner i alde­ren 40–60 år der ram­mes af en dis­kuspro­laps i nakken.

→ Læs også: Om hoved­pi­ne

Lige­som der i læn­de­ryg­gen er bestem­te niveau­er der typisk ram­mes, så er det sam­me gæl­den­de for dis­kuspro­lap­ser i nak­ken. Her er det typisk led­det mel­lem C5C6 der ram­mes af en dis­kuspro­laps (“C” står for nakkehvirvel).

Det er også muligt at få en dis­kuspro­laps midt på ryg­gen (brys­tryg­gen). Det­te er dog ret sjæl­dent, og det er begræn­set til under 100 per­so­ner om året, som får en dis­kuspro­laps i det­te område.

→ Brug for akut fysi­o­te­ra­pi?

person der sidder på kontor og arbejder

Hvorfor får man diskusprolaps?

Det helt sto­re spørgs­mål er selv­føl­ge­lig; hvor­for opstår en dis­kuspro­laps? Det­te er vig­tigt at vide, hvis vi skal kun­ne lave fore­byg­gen­de til­tag. Gene­relt set tyder det på, at der er fle­re muli­ge årsa­ger til hvor­for en dis­kuspro­laps opstår.

Tid­li­ge­re mistænk­te man, at pro­lap­ser kom på bag­grund af en svag/skrøbelig ryg. I dag ved vi dog, at det er yderst sjæl­dent, og at dis­kuspro­lap­ser kan opstå hos alle (både stær­ke som sva­ge, træ­ne­de som utrænede).

→ Læs også: Om slid­gigt

Vi ved også, at en helt natur­lig årsag til en dis­kuspro­laps er, at struk­tu­rer­ne i bru­sken svæk­kes i takt med, at vi bli­ver ældre. Det er helt natur­ligt på høj­de med ryn­ker i pan­den, og trods vi ofte tror andet, så kan det ikke undgås.

Andre årsa­ger vi selv er i stand til at sty­re som mulig­vis spil­ler en rol­le, er ryg­ning (spil­ler en bety­de­lig rol­le), tung vægt­bæ­ren­de sport samt akti­vi­te­ter som har man­ge gen­tag­ne, tun­ge løft i lang tid (ro på — der skal MANGE gen­ta­gel­ser til!).

→ Få sport­s­fy­si­o­te­ra­pi her

billede af timeglas ovenpå nogle sten

Hvor lang varighed har en diskusprolaps?

Det er selv­føl­ge­lig inter­es­sant at vide, hvor lang varig­hed en dis­kuspro­laps typisk har. Dog er det her vig­tigt at sige, at det dels er meget for­skel­ligt fra én per­son til en anden, og at der dels er man­ge ting der kan påvir­ke varigheden.

I de fle­ste til­fæl­de taler vi en varig­hed på uger til måne­der. Det er dog kun målt ud fra hvor sto­re smer­ter, du har. Smer­ter hæn­ger dog ikke altid sam­men med hvor stor pro­lap­sen er, så det kan være svært at vide, hvor­når den er helt væk.

→ Læs også: Om fibro­my­al­gi

Hvor lang varig­hed det har, afhæn­ger også af en del ting, du selv kan påvir­ke til dag­ligt. Hvis du føl­ger anvis­nin­ger fra din fysi­o­te­ra­pe­ut og er god ved din krop, så er der gode mulig­he­der for, at det går hur­ti­ge­re væk end ellers.

Det kan dog også afhæn­ge af andre ting, som hvor stor pro­lap­sen er, og hvor godt du heler. Forsk­ning viser, at der i til­fæl­de af en stor dis­kuspro­laps fak­tisk er gode mulig­he­der for, at den kan gå i sig selv, hvis du fx. laver rygøvelser.

Få værdifuld hjælp over mail

ondt i lænden

Har du en dis­kuspro­laps? Få alt den hjælp du kan bru­ge, med vores lil­le mini­se­rie om diskusprolapser.

Du får følgende:

  • 3 gode råd til hverdagen
  • Gode øvel­ser du kan lave
  • Opda­te­ret viden på området
  • Bonus: Adgang til vores E‑bog!
Til­meld dig her!

Øvelser til en diskusprolaps

En ting vi ofte kom­mer til at gøre, når noget gør ondt er, at vi for­sø­ger at give områ­det helt ro. Dog vil det være en stor hjælp, hvis du laver gode øvel­ser for din dis­kuspro­laps. Med rygø­vel­ser vil du ofte få helin­gen til at gå hur­ti­ge­re i ryggen.

Et kendt prin­cip inden­for fysi­o­te­ra­pi til behand­ling af dis­kuspro­lap­ser, kal­des McK­en­zie-prin­cip­pet. Øvel­ser der går efter det­te prin­cip inde­bæ­rer, at du fle­re gan­ge om dagen stræk­ker ryg­gen eller nak­ken bag­over (væk fra smerten).

→ Få hjem­me­be­hand­ling her

McK­en­zie er en ude­mær­ket måde for dig at opstar­te dine øvel­ser ud fra. Hen ad vej­en er det dog vig­tigt, at du lang­somt for­sø­ger at put­te lidt mod­stand på dine øvel­ser. Styr­ke­træ­ning har nem­lig vist sig, at have en god effekt på smerter.

Da det kan være svært at vide, hvor hårdt det skal være, og hvor ondt dine øvel­ser må gøre, anbe­fa­ler vi altid, at du taler med en fysi­o­te­ra­pe­ut om, at læg­ge et godt træ­nings­pro­gram som pas­ser til lige præ­cis din situation.

Gør dig klar til en hård øvelse ↓

thumbnail af billede for video om diskusprolaps

Behandling af diskusprolaps

Ofte går en dis­kuspro­laps i sig selv, i takt med at du for­sø­ger at have en nor­mal hver­dag. Selv­om du ofte ikke behø­ver mere end et træ­nings­pro­gram eller god vej­led­ning, så kan du i vis­se til­fæl­de have brug for lidt mere.

Fysi­o­te­ra­pi er den mest brug­te form for behand­ling til folk med dis­kuspro­laps. Det skyl­des, at en fysi­o­te­ra­pe­ut ved en del mere end blot mas­sa­ge eller hvil­ke øvel­ser du skal lave, men også kan give dig vig­tig vej­led­ning og gode råd.

→ Læs også: Hvad er fysioterapi?

Man­ge folk væl­ger også mas­sa­ge eller kiro­p­rak­tik for at tage symp­to­mer­ne (ens mus­k­ler er ofte meget spænd­te). Selv­om mas­sa­ge kan føles meget rart, så er det ofte kun symp­tom­be­hand­ling, så det anbe­fa­les aldrig til at stå alene.

Fysi­o­te­ra­pi er en behand­ling der kræ­ver, at du selv er aktiv, hvor­i­mod mas­sa­ge og kiro­p­rak­tik fore­går mere pas­sivt. I sid­ste ende ses det, at de per­so­ner der hol­der sig akti­ve, og gør ryg­gen stær­ke­re, ofte er dem med de bed­ste resultater.

→ Brug for sport­s­mas­sa­ge?

operation for diskusprolaps med kirurger

Hvornår opereres diskusprolaps?

En anden form for behand­ling der er mulig, hvis du har en dis­kuspro­laps, er en ope­ra­tion. Da en ope­ra­tion ofte kan være et meget kraf­tigt ind­greb, så er det godt at vide på for­hånd, hvor­når en dis­kuspro­laps egent­lig bør opereres.

I gam­le dage fik man­ge ope­ra­tion, hvis de hav­de en dis­kuspro­laps. Den­gang blev der ikke gjort meget ud af træ­ning og bevæ­gel­se. Det der typisk sker ved en ope­ra­tion er, at de led hvor pro­lap­sen sid­der bli­ver stivgjort.

→ Læs også: Om ten­nisal­bue

Da den­ne stiv­gø­rel­se af led­dene i man­ge til­fæl­de har vist sig ikke at have nogen effekt, anbe­fa­les ope­ra­tion i dag kun til folk, der har svæ­re neu­ro­lo­gi­ske gener, så som svæ­re lam­mel­ser i ben/arme og pro­ble­mer med at hol­de på urin.

Man vil i dag også typisk først tæn­ke en ope­ra­tion, hvis fx. træ­ning, ind­lægs­så­ler og øvel­ser med ela­stik ikke har nogen effekt. For­skel­len fra i dag og den­gang er, at i dag star­ter man med træ­ning inden man går til operationer.

Hen­vis­ning til fysi­o­te­ra­pe­ut?

Fysioterapeut fra Smertefys i København der træner med en person med en diskusprolaps

Diskusprolaps — hvad må man?

Hos man­ge men­ne­sker går en pro­laps i sig selv helt natur­ligt med tiden. Det sker bl.a. ved, at du hol­der dig fysisk igang og der­for anbe­fa­les det, at du fort­sæt­ter med at gå på arbej­de, så meget du kan.

Man­ge elsker at træ­ne dag­ligt enten i hjem­met med en yoga­måt­te eller på en kli­nik med hold­træ­ning. Hvis du er en af dem, så må du ger­ne fort­sæt­te det­te i det omfang det kan lade sig gøre. Her det vig­tigt, at du lyt­ter til din krop.

→ Få en helkro­p­s­mas­sa­ge her

Et godt spørgs­mål er så, hvor ondt må det gøre? Hvis det gør for ondt, kan det nem­lig føles som om det gør mere ska­de end gavn. Gene­relt anbe­fa­ler vi, at du hol­der dig inde for smer­te­græn­sen og aldrig træ­ner ud i stær­ke smerter.

Ved en dis­kuspro­laps gør det ofte ondt, når nak­ken eller læn­den for­over­bø­jes, hvil­ket kan få os til at fryg­te bevæ­gel­sen. Det er dog vig­tigt at næv­ne, at du ikke bør hol­de dig helt fra for­over­bøj­nin­ger, men bare lave dem kontrolleret.

→ Læs også: Om hold i nakken

mand der løber på en græsplæne

Må man løbe med en diskusprolaps?

I Dan­mark er løb ble­vet en fort­sat rig­tig popu­lær måde, at få brugt noget ener­gi og holdt sig i god form. Man­ge væl­ger dog at hol­de pau­se fra at løbe, hvis man får kon­sta­te­ret en dis­kuspro­laps. Men er det skidt at løbe med en diskusprolaps?

Det kan her være inter­es­sant at kig­ge på, hvad der sker i krop­pen, når man løber. Når man løber, er de tryk der kom­mer op gen­nem rygsøj­len idet foden ram­mer jor­den, man­ge gan­ge stør­re end de er, når vi går roligt eller cykler.

→ Køb et gave­kort til massage

De man­ge tryk kan for nog­le med en dis­kuspro­laps i læn­de­ryg­gen føles meget ube­ha­ge­li­ge. For nog­le gør det ondt med det sam­me, når man sæt­ter tem­po­et op, og for andre kom­mer smer­ter­ne først efter turen er fær­dig eller dagen efter.

Hvor­vidt det så er en god idé at løbe med en dis­kuspro­laps, kom­mer an på symp­to­mer­ne. Hvis du får skar­pe eller til­ta­gen­de smer­ter af løb, bør du und­gå det, hvor­i­mod du ger­ne må fort­sæt­te på lavt blus, hvis det ikke pla­ger smerterne.

→ Se vores ydel­ser her

mand der cykler på stranden

Må man cykle med en diskusprolaps?

Hvis løb føles ube­ha­ge­ligt, er der man­ge der skif­ter over til at cyk­le i ste­det for (nog­le cyk­ler til arbej­de). Umid­del­bart kan cyk­ling også vir­ke mere “roligt” for ryg­gen, da der ikke er de sam­me hår­de, kon­stan­te stød op gen­nem rygsøjlen.

Dog er der andre ting ved cyk­ling som nog­le med dis­kuspro­laps kan kla­ge over smer­ter ved. Her tales der især om, at man ved cyk­ling ofte sid­der stil­le i den sam­me stil­ling i lang tid uden bevæ­gel­se (ofte for­over­bø­jet endda).

→ Book en fir­ma­mas­sa­ge her

Cyk­ling er dog over­ord­net set ikke en dår­lig ting, hvis du har en dis­kuspro­laps. Du skal bare sør­ge for, at give dig selv nog­le pau­ser under­vejs, hvor du har mulig­hed for at få struk­ket ryg­gen, få lavet rygø­vel­ser og givet den bevægelse.

Mens du har smer­ter­ne, vil det være en god idé, at ændre nog­le af dine nor­ma­le vaner, når du cyk­ler. Her­fra anbe­fa­ler vi, at du hol­der det til kor­te­re ture, und­går skar­pe smer­ter under­vejs og sør­ger for at få bevæ­get ryg­gen på alle måder.

Book en tid nu

Tag det første skridt mod en tilværelse med færre smerter ved at booke en tid. Når du har sendt os en besked kan du forvente svar inden for 24 timer. Du vil få en bekræftelse over mail.