fbpx
Diskusprolaps 2019-06-10T12:53:51+00:00

Har du en diskusprolaps?

Er du plaget af en diskusprolaps? Skriv til os her eller læs videre på siden og få mere viden om det.

Et fænomen i ryggen

Diskusprolaps. Du er sikkert stødt på ordet før fra eller familie/venner og måske undret dig over, hvad selve begrebet dækker over.

Når det kommer til info om diskus-prolapser, tegnes der ofte et unø-digt skræmmebillede i medierne.

Så hvad siger den nyeste viden?

For at forstå hvad en diskusprolaps er og dets indflydelse, skal vi først kigge på noget anatomi i ryggen.

→ Hvordan passer du bedst på din ryg? Læs her

Ryggens anatomi

I ryggen har vi 24 hvirvler med en brusk-skive mellem hver hvirvel. Brusken fungerer som støddæm-per, når du bevæger ryggen rundt.

Brusken består af to dele:

  • Den ydre del som er fast
  • Den indre del som er blød

En diskusprolaps er kendetegnet ved en udposning på brusken. Ofte sidder prolapsen uden at trykke på rygmarvens nerver, og mange mennesker lever uden gener.

Få inspiration til en let øvelse her ↓

Dog kan den også medføre neurologiske symptomer som snurrende følelser i ben/arme
eller følelsen af elektriske stød.

For ikke at fejltolke symptomerne som en anden diagnose, skal en diskusprolaps bekræftes med en scanner, før diagnosen med sikker-hed kan stilles.

→ Læs mere om stærke smerter her

Forekomst

Det vides ikke præcist, hvor mange der får en diskusprolaps i Danmark. Dette skyldes, at det i rigtig mange tilfælde ikke medfører symptomer, så man ved ikke, at man har det.

Selvom vi ikke har specifikke tal for Danmark, har studier vist, at mindst 1-3% af befolkningen har en diskus-prolaps (Finland og Italien).

Man får det typisk i alderen 30-50 år, hvor mænd har dobbelt så stor chance for at få det som kvinder.

Her får du en mellemsvær øvelse ↓

Hvorhenne?

I aldersgruppen 25-55 år, opstår 95% af alle diskusprolapser i den nedre del af ryggen (lænden).

Her er det typisk segmenterne mellem d. 4 og 5. lændehvirvel,
som er området der er påvirket.

Mens cirka 90% af alle diskus-prolapser opstår i lænderyggen,
så ses der stadig op til 250 tilfælde årligt med diskusprolapser i nakken.

En diskusprolaps i den midterste del af ryggen er sjælden men kan opstå.

→ Bliv klogere på smerter her

Hvorfor opstår de?

Det store spørgsmål er selvfølgelig; hvorfor opstår en diskusprolaps?

I gamle dage troede man, at diskus-prolapser kom pga. svagheder i ryg-gen. I dag ved vi dog, at diskuspro-lapser kan opstår hos alle, uanset om du er trænet eller utrænet.

Vi ved også, at der samtidig findes forskellige faktorer der spiller ind, men at disse kan være svære at kende, inden det går galt (se vores smertekompendie for uddybelse).

En naturlig årsag er, at brusken svækkes i takt med, at vi bliver ældre. Dette er uundgåeligt på højde med eks. rynker i panden.

Andre årsager som vi selv kan styre er rygning, tung vægtbærende sport og bestemte aktiviteter som inde-holder gentagne, tunge løft (OBS: der skal MANGE gentagelser til!).

Gør dig klar til en hård øvelse ↓

Behandling

Hos de fleste går en diskusprolaps i sig selv helt naturligt med tiden. Sel-vom mange har en diskusprolaps uden at have symptomer, kan be-handling være godt, hvis du op-lever gener af en diskusprolaps.

En god og meget anvendt behand-ling i dag er fysioterapi, hvor ryggen bevæges, trænes og styrkes.

→ Se hvad vi kan tilbyde dig her

Operation frarådes, medmindre du har svære neurologiske symptomer såsom lammelser i dine ben, eller hvis ikke du kan holde på din urin.

Ved kraftige smerter kan det være nødvendigt med smertestillende medicin. Immobilitet anbefales ikke i længere perioder af gangen.

Diskusprolaps

Hvad er det egentligt? Og hvad kan du gøre?
Bliv klogere her på siden og få øvelser, tips og tricks til hjemmet.

baggrund

Diskusprolaps

Dette indlæg er for dig der har fået en diskusprolaps i ryggen. Indlægget er skrevet ud fra den nyeste viden på området med øvelser undervejs, du kan lave.

Jeg har valgt ikke at have kildehenvisninger med i selve indlægget, men ønsker du referencer så tøv endelig ikke med at skrive her – så sender jeg dem gerne.

Du kan desuden få gratis værdifuld hjælp med vores mailserie. Læs mere her.

Thomas Vain-Nielsen, Grundlægger af Smertefys.nu

Et fænomen i ryggen…

Diskusprolaps. Du er sikkert stødt på ordet før fra eller familie/venner og måske altid undret dig over, hvad det egentlig er (det meste info er nok knapt så positivt..).

Internettet er godt for mange ting, men når det kommer til info om diskusprolapser, tegnes der ofte et unødigt skræmmebillede. Så hvad siger den nyeste viden egentlig?

For at forstå hvad en diskusprolaps er, skal vi først kigge på noget anatomi i ryggen.

Få inspiration til en let øvelse her:

Ryggens anatomi

I ryggen har vi 24 ryghvirvler (7 i nakken, 12 i brystryggen og 5 i lænden) med en til-hørende brusk-skive mellem hver hvirvel. Denne brusk fungerer som støddæmper, når du bruger ryggen ved forskellige aktiviteter og bevægelser i hverdagen.

Brusken består af to dele:

  • Den ydre del som er fast
  • Den indre del som er blød

En diskusprolaps er kendetegnet ved en udposning på brusken. Ofte sidder prolapsen uden at trykke på rygmarvens nerver, og mange mennesker lever uden gener (læs her, hvordan du bedst passer på din ryg).

Dog kan den også medføre neurologiske symptomer i form af fx. snurrende fornem-melser i ben/arme, føleforstyrrelser eller følelsen af elektriske stød i kroppen.

For ikke at fejltolke symptomerne som en anden diagnose, skal en diskusprolaps bekræftes med en scanner, før diagnosen med sikkerhed kan stilles.

Her får du en mellemsvær øvelse:

Forekomst

Det vides ikke præcist, hvor udbredt diskusprolapser er i Danmark. Det skyldes, at det i mange tilfælde er muligt at have en diskusprolaps uden at have nogen symptomer.

Selvom vi ikke har specifikke tal for Danmark, har studier vist, at diskusprolapser kan forekomme hos mellem 1-3% af befolkningen (Finland og Italien).

Generelt er der flest personer i aldersgruppen 30-50 år, der får det, hvor det her primært opstår hos mænd (dobbelt så stor chance som for kvinder).

Bliv klogere på smerter her!

Hvorhenne?

Hvis du er mellem 25-55 år og har en diskusprolaps, så er der 95% sandsynlighed for, at den sidder i lænderyggen. Her er det typisk segmenterne mellem d. 4 og 5. lændehvirvel eller mellem d. 5 lændehvirvel og 1. korsbenshvirvel som er påvirket.

Mens cirka 90% af alle diskusprolapser opstår i lænderyggen, så ses der stadig op til 250 tilfælde årligt med diskusprolapser i nakken.

En diskusprolaps i den midterste del af ryggen er yderst sjælden.

Få værdifuld hjælp over mail

Har du en diskusprolaps? Få alt den hjælp du kan bruge, med vores lille miniserie om diskusprolapser.

Du får følgende:

  • 3 gode råd
  • En succeshistorie fra en med samme diagnose
  • Gode øvelser du kan lave
  • Opdateret forskning på diskusprolapser
Tilmeld dig her!

Hvorfor opstår de?

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig; hvorfor opstår en diskusprolaps?

Tidligere mistænkte man, at diskusprolapser kom på baggrund af en svag/skrøbelig ryg. I dag ved vi dog, at det er yderst sjældent, og at diskusprolapser kan opstå hos alle (både stærke som svage, trænede som utrænede).

Vi ved også, at der samtidig findes forskellige faktorer der spiller ind, men at disse kan være svære at kende, inden det går galt (se vores smertekompendie for uddybelse).

En helt naturlig årsag er, at strukturerne i brusken svækkes i takt med, at vi bliver ældre. Dette er helt naturligt på højde med rynker i panden og kan ikke undgås.

Andre årsager som vi selv kan styre er rygning (som må siges at spille en stor rolle), tung vægtbærende sport samt bestemte aktiviteter over tid som indeholder gentagne, tunge løft (bare rolig – der skal MANGE gentagelser til!).

Gør dig klar til en hård øvelse:

Behandling

Hos mange mennesker går en diskusprolaps i sig selv helt naturligt med tiden. Selvom du kan have en diskusprolaps uden at have smerter, kan behandling være godt, hvis du oplever gener fra et led med en diskusprolaps.

En meget anvendt behandling i dag er fysioterapi, hvor din ryg bevæges og styrkes. Disse to faktorer har den bedst dokumenterede effekt på både prolaps og smerter.

Se hvad vi kan tilbyde dig her

Operation frarådes, medmindre du oplever akutte neurologiske symptomer såsom lammelse af dine ben/arme, eller hvis du er ude af stand til at holde på urin og afføring.

Ved kraftige smerter kan det være nødvendigt med smertestillende medicin. Længere tids immobilitet eller hvile kan være fristende men anbefales overordnet set ikke.

Har du en diskusprolaps?

Tag det første skridt mod en tilværelse med færre smerter ved at skrive til os. Når du har sendt en besked kan du forvente svar inden for 24 timer – enten via mail eller telefon

Call Now ButtonRing nu og book en tid