Diskusprolaps
Diskusprolaps
Bliv klog her og igennem vores fantastiske og gratis mailserie!
⭐⭐⭐⭐⭐
Det er imponerende, at der bare sendes 3 mail ud til en person, som kan få gratis hjælp. Video og beskrivelse er til at gå til og forstå.
Anders N.
Diskusprolaps
Dette indlæg er for dig der har en diskusprolaps. En diskusprolaps kan føles smertefuldt, så det er vigtigt, at du tager godt hånd om det, inden det bliver slemt.
Hvis du har brug for hjælp til en diskusprolaps, så tilbyder vi fysioterapi i København på Østerbro. Kontakt os på telefon 60 73 90 10 eller book en tid online.
Udover god viden kan du tilmelde dig vores roste og gratis mailserie her
Åh nej, jeg har fået en diskusprolaps..
Du har nok hørt ordet “diskusprolaps” før og endda måske selv haft én eller kender en som har smerter i ryggen heraf. Selvom det lyder uhyggeligt, så tag det helt roligt og læs dette indlæg.
Internettet er godt for mange ting, men når det kommer til info vedrørende diskusprolapser, er det ofte et unødigt skræmmebillede. Så hvad siger den nyeste viden egentlig?
For at forstå diskusprolapser, skal vi først vide, hvad det overhovedet er.
Hvad er en diskusprolaps?
En diskusprolaps er når den yderste del af en diskus-skive i ryggen sprækker, så den bløde indre del kan sive ud. Hvad en diskus-skive er, og hvorfor det siver ud, vil vi komme ind på senere, så det hele giver mening.
Når man får en diskusprolaps, kan der opstå det der kaldes en “inflammation” i området omkring nerven i ryggen, hvor prolapsen sidder. Denne inflammation kan ændre pH-værdien i området, så nerven bliver mere følsom.
→ Læs også: Om kroniske smerter
En diskusprolaps kan ses på en MR-scanner og i nogle tilfælde også via et røntgen-apparat (kommer an på, hvor stor den er). Ofte sættes diagnosen dog ud fra forskellige test sammenholdt med de symptomer, du mærker i kroppen.
Det er tit blevet diskuteret, hvorvidt en diskusprolaps er en overbelastning, eller om det kommer af noget andet. Til den i dag er det faktisk stadig svært at være helt sikker, da vores viden peger i mange forskellige retninger.
Få inspiration til en let øvelse her ↓
Ryggens anatomi
I ryggen har vi 24 ryghvirvler med brusk mellem hver lændehvirvel. Hos lægen omtales hvirvlerne i ens lænd med “L” efterfulgt af leddet i ryggen der er ramt (“L5S1” betyder en diskusprolaps mellem 5. lændehvirvel og 1. korsbenshvirvel).
Denne brusk fungerer som støddæmper, når du bruger ryggen i dagligdagen. Dine brusk-skiver består af to dele:
- Den ydre del som er fast
- Den indre del som er blød
En diskusprolaps opstår når den ydre del af brusken ikke kan holde trykket. Det der så sker er, at den bløde indre masse kan trænge igennem “væggen”. Dette kaldes for en “prolaps”, og da det sker i diskus kaldes det en diskus-prolaps.
Det er vigtigt at sige, at dine brusk-skiver generelt er nogle stærke strukturer, som kan holde til en rigtig stor belastning. En god måde at holde brusk-skiver stærke på, er ved at holde dig fysisk aktiv og bruge din ryg meget.
→ Læs også: Om kropsholdning
Hvordan føles en diskusprolaps?
Selvom man ikke skulle tro det, så kan man i de fleste tilfælde faktisk ikke føle, om man har en diskusprolaps eller ej. De er nemlig meget ofte uden symptomer og forskning viser, at diskusprolapser er ret normale selv hos folk uden smerter.
Dog kan mange mennesker alligevel til tider mærke smerter i forbindelse med en diskusprolaps. Ofte er dine smerter lokale i området hvor din prolaps sidder, men de kan i nogle tilfælde sprede sig til andre steder på ryggen.
I sjældne tilfælde hvor der er tale om en stor prolaps, kan det føles som om, at benene eller armene sover/prikker, og at man har færre kræfter end normalt. Det er typisk også disse årsager der gør, at man henvender sig til en fysioterapeut.
I slemme tilfælde kan en prolaps også medføre neurologiske symptomer i form af fx. manglende evne til at holde på urin samt føleforstyrrelser og en følelse af elektriske stød i kroppen, hvilket minder meget om iskias.
→ Læs også: Om bækkenløsning
Diskusprolaps i lænden
Hvis du får konstateret en diskusprolaps, så kan det ofte være nemt at gætte sig til på forhånd, hvorhenne den sidder. Det er langt de fleste diskusprolapser som sidder enten i ens lænd (en “lumbal” diskusprolaps) eller nakke.
Diskusprolapser i lænden er den mest typiske form, og hvis du er mellem 25–55 år og har en diskusprolaps, så er der ca. 90% chance for, at den sidder i lænden. Forskning viser, at mænd oftere får en diskusprolapse end kvinder.
→ Har du brug for gravidmassage?
Når man får en diskusprolaps i lænden, er der typisk bestemte hvirvler i ryggen som er mere udsatte. Her er det især i leddet mellem L4L5 eller L5S1, at den ofte sidder (“L5” står for lændehvirvel og “S” står for korsbenshvirvel).
Mange mennesker med diskusprolaps i lænden mærker ikke nogen symptomer. Dog kan det i uheldige tilfælde give dig ondt i lænden, føleforstyrrelser i lårene og underben samt følelsen af, at benene sover eller snurrer kraftigt.
Her får du en mellemsvær øvelse ↓
Diskusprolaps i nakken
Det er muligt, at få en diskusprolaps i den øvre del af ryggen (nakken) også. Når man får en diskusprolaps i nakken, kaldes dette for en “cervikal” prolaps. En cervikal diskusprolaps i nakken giver andre symptomer end i lænden.
Mens cirka 90% af alle diskusprolapser opstår i lænden, så ses der stadig op til 250 tilfælde årligt med prolapser i den øvre eller nedre del af nakken. Det er typisk personer i alderen 40–60 år der rammes af en diskusprolaps i nakken.
→ Læs også: Om hovedpine
Ligesom der i lænderyggen er bestemte niveauer der typisk rammes, så er det samme gældende for diskusprolapser i nakken. Her er det typisk leddet mellem C5C6 der rammes af en diskusprolaps (“C” står for nakkehvirvel).
Det er også muligt at få en diskusprolaps midt på ryggen (brystryggen). Dette er dog ret sjældent, og det er begrænset til under 100 personer om året, som får en diskusprolaps i dette område.
→ Brug for akut fysioterapi?
Hvorfor får man diskusprolaps?
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig; hvorfor opstår en diskusprolaps? Dette er vigtigt at vide, hvis vi skal kunne lave forebyggende tiltag. Generelt set tyder det på, at der er flere mulige årsager til hvorfor en diskusprolaps opstår.
Tidligere mistænkte man, at prolapser kom på baggrund af en svag/skrøbelig ryg. I dag ved vi dog, at det er yderst sjældent, og at diskusprolapser kan opstå hos alle (både stærke som svage, trænede som utrænede).
→ Læs også: Om slidgigt
Vi ved også, at en helt naturlig årsag til en diskusprolaps er, at strukturerne i brusken svækkes i takt med, at vi bliver ældre. Det er helt naturligt på højde med rynker i panden, og trods vi ofte tror andet, så kan det ikke undgås.
Andre årsager vi selv er i stand til at styre som muligvis spiller en rolle, er rygning (spiller en betydelig rolle), tung vægtbærende sport samt aktiviteter som har mange gentagne, tunge løft i lang tid (ro på — der skal MANGE gentagelser til!).
Hvor lang varighed har en diskusprolaps?
Det er selvfølgelig interessant at vide, hvor lang varighed en diskusprolaps typisk har. Dog er det her vigtigt at sige, at det dels er meget forskelligt fra én person til en anden, og at der dels er mange ting der kan påvirke varigheden.
I de fleste tilfælde taler vi en varighed på uger til måneder. Det er dog kun målt ud fra hvor store smerter, du har. Smerter hænger dog ikke altid sammen med hvor stor prolapsen er, så det kan være svært at vide, hvornår den er helt væk.
→ Læs også: Om fibromyalgi
Hvor lang varighed det har, afhænger også af en del ting, du selv kan påvirke til dagligt. Hvis du følger anvisninger fra din fysioterapeut og er god ved din krop, så er der gode muligheder for, at det går hurtigere væk end ellers.
Det kan dog også afhænge af andre ting, som hvor stor prolapsen er, og hvor godt du heler. Forskning viser, at der i tilfælde af en stor diskusprolaps faktisk er gode muligheder for, at den kan gå i sig selv, hvis du fx. laver rygøvelser.
Øvelser til en diskusprolaps
En ting vi ofte kommer til at gøre, når noget gør ondt er, at vi forsøger at give området helt ro. Dog vil det være en stor hjælp, hvis du laver gode øvelser for din diskusprolaps. Med rygøvelser vil du ofte få helingen til at gå hurtigere i ryggen.
Et kendt princip indenfor fysioterapi til behandling af diskusprolapser, kaldes McKenzie-princippet. Øvelser der går efter dette princip indebærer, at du flere gange om dagen strækker ryggen eller nakken bagover (væk fra smerten).
→ Få hjemmebehandling her
McKenzie er en udemærket måde for dig at opstarte dine øvelser ud fra. Hen ad vejen er det dog vigtigt, at du langsomt forsøger at putte lidt modstand på dine øvelser. Styrketræning har nemlig vist sig, at have en god effekt på smerter.
Da det kan være svært at vide, hvor hårdt det skal være, og hvor ondt dine øvelser må gøre, anbefaler vi altid, at du taler med en fysioterapeut om, at lægge et godt træningsprogram som passer til lige præcis din situation.
Gør dig klar til en hård øvelse ↓
Behandling af diskusprolaps
Ofte går en diskusprolaps i sig selv, i takt med at du forsøger at have en normal hverdag. Selvom du ofte ikke behøver mere end et træningsprogram eller god vejledning, så kan du i visse tilfælde have brug for lidt mere.
Fysioterapi er den mest brugte form for behandling til folk med diskusprolaps. Det skyldes, at en fysioterapeut ved en del mere end blot massage eller hvilke øvelser du skal lave, men også kan give dig vigtig vejledning og gode råd.
→ Læs også: Hvad er fysioterapi?
Mange folk vælger også massage eller kiropraktik for at tage symptomerne (ens muskler er ofte meget spændte). Selvom massage kan føles meget rart, så er det ofte kun symptombehandling, så det anbefales aldrig til at stå alene.
Fysioterapi er en behandling der kræver, at du selv er aktiv, hvorimod massage og kiropraktik foregår mere passivt. I sidste ende ses det, at de personer der holder sig aktive, og gør ryggen stærkere, ofte er dem med de bedste resultater.
→ Brug for sportsmassage?
Hvornår opereres diskusprolaps?
En anden form for behandling der er mulig, hvis du har en diskusprolaps, er en operation. Da en operation ofte kan være et meget kraftigt indgreb, så er det godt at vide på forhånd, hvornår en diskusprolaps egentlig bør opereres.
I gamle dage fik mange operation, hvis de havde en diskusprolaps. Dengang blev der ikke gjort meget ud af træning og bevægelse. Det der typisk sker ved en operation er, at de led hvor prolapsen sidder bliver stivgjort.
→ Læs også: Om tennisalbue
Da denne stivgørelse af leddene i mange tilfælde har vist sig ikke at have nogen effekt, anbefales operation i dag kun til folk, der har svære neurologiske gener, så som svære lammelser i ben/arme og problemer med at holde på urin.
Man vil i dag også typisk først tænke en operation, hvis fx. træning, indlægssåler og øvelser med elastik ikke har nogen effekt. Forskellen fra i dag og dengang er, at i dag starter man med træning inden man går til operationer.
Diskusprolaps — hvad må man?
Hos mange mennesker går en prolaps i sig selv helt naturligt med tiden. Det sker bl.a. ved, at du holder dig fysisk igang og derfor anbefales det, at du fortsætter med at gå på arbejde, så meget du kan.
Mange elsker at træne dagligt enten i hjemmet med en yogamåtte eller på en klinik med holdtræning. Hvis du er en af dem, så må du gerne fortsætte dette i det omfang det kan lade sig gøre. Her det vigtigt, at du lytter til din krop.
→ Få en helkropsmassage her
Et godt spørgsmål er så, hvor ondt må det gøre? Hvis det gør for ondt, kan det nemlig føles som om det gør mere skade end gavn. Generelt anbefaler vi, at du holder dig inde for smertegrænsen og aldrig træner ud i stærke smerter.
Ved en diskusprolaps gør det ofte ondt, når nakken eller lænden foroverbøjes, hvilket kan få os til at frygte bevægelsen. Det er dog vigtigt at nævne, at du ikke bør holde dig helt fra foroverbøjninger, men bare lave dem kontrolleret.
→ Læs også: Om hold i nakken
Må man løbe med en diskusprolaps?
I Danmark er løb blevet en fortsat rigtig populær måde, at få brugt noget energi og holdt sig i god form. Mange vælger dog at holde pause fra at løbe, hvis man får konstateret en diskusprolaps. Men er det skidt at løbe med en diskusprolaps?
Det kan her være interessant at kigge på, hvad der sker i kroppen, når man løber. Når man løber, er de tryk der kommer op gennem rygsøjlen idet foden rammer jorden, mange gange større end de er, når vi går roligt eller cykler.
→ Køb et gavekort til massage
De mange tryk kan for nogle med en diskusprolaps i lænderyggen føles meget ubehagelige. For nogle gør det ondt med det samme, når man sætter tempoet op, og for andre kommer smerterne først efter turen er færdig eller dagen efter.
Hvorvidt det så er en god idé at løbe med en diskusprolaps, kommer an på symptomerne. Hvis du får skarpe eller tiltagende smerter af løb, bør du undgå det, hvorimod du gerne må fortsætte på lavt blus, hvis det ikke plager smerterne.
→ Se vores ydelser her
Må man cykle med en diskusprolaps?
Hvis løb føles ubehageligt, er der mange der skifter over til at cykle i stedet for (nogle cykler til arbejde). Umiddelbart kan cykling også virke mere “roligt” for ryggen, da der ikke er de samme hårde, konstante stød op gennem rygsøjlen.
Dog er der andre ting ved cykling som nogle med diskusprolaps kan klage over smerter ved. Her tales der især om, at man ved cykling ofte sidder stille i den samme stilling i lang tid uden bevægelse (ofte foroverbøjet endda).
→ Book en firmamassage her
Cykling er dog overordnet set ikke en dårlig ting, hvis du har en diskusprolaps. Du skal bare sørge for, at give dig selv nogle pauser undervejs, hvor du har mulighed for at få strukket ryggen, få lavet rygøvelser og givet den bevægelse.
Mens du har smerterne, vil det være en god idé, at ændre nogle af dine normale vaner, når du cykler. Herfra anbefaler vi, at du holder det til kortere ture, undgår skarpe smerter undervejs og sørger for at få bevæget ryggen på alle måder.