Inden du læser indlægget
Jeg har arbejdet som fysioterapeut i over ni år med specialisering i smerter og komplekse smertetilstande, herunder fibromyalgi. Gennem min erfaring har jeg hjulpet mange med at behandle og håndtere deres smerter bedre.
I 2020 afsluttede jeg min master i smertevidenskab fra Aalborg Universitet, hvor jeg til min afsluttende eksamen udgav et videnskabeligt studie om fibromyalgi. Du kan høre mere om resultaterne og hvad studiet gik ud på i podcasten “Smertefri Hverdag” her.
Har du brug for hjælp?
Som en sidste bemærkning inden du læser artiklen, så vil jeg slå et slag for tre løsninger jeg kan tilbyde dig, hvis du har ondt i hele kroppen:
Rolig fysioterapi i Køge
Jeg tilbyder skånsom fysioterapi, der lindrer smerter og stivhed ved fibromyalgi, og hjælper med at bevare mobiliteten.
At leve med ondt i hele kroppen
I dette indlæg dykker vi ned i et emne, der ligger mig særligt på sinde – ikke mindst fordi jeg selv har været en del af et forskningsprojekt om netop dette. Du kan læse mere om det i bunden af denne artikel.
Fibromyalgi er en diagnose, der i de senere år har fået øget opmærksomhed. På trods af dette kan selv sundhedspersonale finde det udfordrende at navigere i, hvad diagnosen egentlig indebærer, og hvordan den bedst håndteres.
Men hvad ved vi egentlig i dag? Med afsæt i ny forskning giver denne artikel et indblik i fibromyalgi og de muligheder, der findes for at håndtere sygdommen – både for dem, der lever med den, og for dem, der ønsker at forstå den bedre.
Hvad er fibromyalgi?
For at forstå smerterne er det vigtigt at vide, hvad fibromyalgi egentlig betyder. Ordet “fibro-my-algi” betyder muskel-sene-smerter, og det beskriver præcist sygdommens primære kendetegn – en udbredt smertetilstand, hvor kroppen reagerer anderledes på smerter end almindeligvis.
Fibromyalgi blev første gang beskrevet i 1981 af Dr. Muhammad Yunus, men var i mange år ikke en anerkendt diagnose. Først i 1990, da de første diagnostiske kriterier blev fastlagt, begyndte sygdommen at få større opmærksomhed.
Personer med fibromyalgi oplever ofte såkaldte “generaliserede smerter” (også kaldet “widespread pain”), hvor diffuse smerter breder sig til store dele af kroppen uden en tydelig årsag. Men hvor udbredt er sygdommen egentlig i Danmark?
Hvor mange har fibromyalgi i Danmark?
Det anslås, at mellem 2–5 % af den danske befolkning lever med fibromyalgi – svarende til omkring 100.000 mennesker. Desværre tyder udviklingen på, at antallet fortsat er stigende.
Er fibromyalgi en gigtsygdom?
Selvom fibromyalgi ofte forveksles med gigtsygdomme, klassificeres den ikke som en traditionel gigtdiagnose. I modsætning til leddegigt og andre inflammatoriske gigtformer forårsager fibromyalgi ikke betændelse eller varige skader på led og væv.
I stedet skyldes smerterne en ændret smerteopfattelse i nervesystemet, hvor hjernen overreagerer på signaler, der normalt ikke ville være smertefulde. Derfor placeres fibromyalgi snarere i kategorien af kroniske smertetilstande end egentlige gigtsygdomme. Dog minder symptomerne – såsom ondt i hele kroppen, træthed og stivhed – ofte om dem, man ser ved gigt, hvilket formentlig er dér tvivlen er opstået.
Hvordan føles fibromyalgi?
Hvis du lider af fibromyalgi, oplever du sandsynligvis, at smerterne bevæger sig rundt i kroppen. Det kan gøre det svært at pege på et specifikt område, hvor smerterne er værst, da de ofte skifter placering fra dag til dag.
Hvad er triggerpunkter?
Mange med fibromyalgi har særligt ømme områder på kroppen, ofte omtalt som “triggerpunkter”. Disse punkter er meget følsomme og kan udløse diffuse smerter ved selv let berøring.
Især ondt i nakken og spændte skuldre er typiske, men triggerpunkternes præcise natur er stadig genstand for debat. Forskere er ikke helt enige om, hvad triggerpunkter egentlig er, men én ting er sikkert – for personer med fibromyalgi kan de være ekstremt smertefulde, selv ved mildt tryk eller massage.
Stivhed og diffuse smerter
Udover diffuse smerter i hele kroppen oplever mange med fibromyalgi en følelse af stivhed i muskler og led, især om morgenen eller efter hvile. Nogle dage vil symptomerne være mere dominerende end andre, hvilket kan gøre det svært at planlægge hverdagen. Det er ikke altid til at regne ud, hvordan smerterne vil opføre sig dagen efter.
Smerterne ved fibromyalgi beskrives ofte som diffuse og dybe, da de ikke altid føles lokaliseret ét bestemt sted. De kan variere i intensitet, men deres vedholdenhed gør dem særligt udfordrende at leve med.
Hvad er symptomerne på fibromyalgi?
Fibromyalgi er en kompleks lidelse, der påvirker kroppen på flere måder. Selvom kroniske smerter er det mest kendte symptom, varierer symptomerne fra person til person og kan som nævnt tit skifte i intensitet. Ud over ondt i hele kroppen oplever mange også problemer med blandt andet træthed og søvn, som samlet set kan have en stor indvirkning på hverdagen.
Fysiske symptomer
Det mest fremtrædende symptom ved fibromyalgi er vedvarende, udbredte smerter, der ofte skifter placering i kroppen i løbet af dagen. Disse diffuse smerter følges ofte af en følelse af stivhed i muskler og led, særligt om morgenen eller efter hvile.
Træthed er et andet centralt symptom. Selv små anstrengelser kan føles udmattende, og mange oplever, at energiniveauet er lavt hele dagen. På trods af dette har mange med fibromyalgi svært ved at få en god nattesøvn, hvilket igen forværrer trætheden.
Kognitive og psykiske symptomer
Fibromyalgi påvirker ikke kun kroppen, men også hjernen. Mange oplever vanskeligheder med koncentration, hukommelse og indlæring – ofte omtalt som “fibrotåge”. Dette kan gøre det udfordrende at klare hverdagens opgaver og planlægge aktiviteter.
Derudover er det ikke ualmindeligt at opleve depressive symptomer som nedsat energi og manglende lyst til aktiviteter. Med den konstante smerte, udmattelse og søvnproblemer taget i betragtning er det ikke så svært at forstå, hvorfor mange med fibromyalgi med tiden får reduceret livskvaliteten betydeligt. Det kan forståeligt nok gå ud over den mentale trivsel, hvilket understreger vigtigheden af en helhedsorienteret tilgang til behandlingen af fibromyalgi.
Hvorfor får man fibromyalgi?
Ak, hvis bare vi havde en enkelt test, blodprøve eller andet der kunne give os et klart svar på hvorfor nogle får fibromyalgi, så havde alting været nemmere. Det er dog — som så mange andre ting i livet — meget mere komplekst og ikke så lige til.
Fibromyalgi er en kompleks sygdom, og forskere har endnu ikke fundet en enkelt årsag til, hvorfor den opstår. Den mest udbredte forståelse er, at sygdommen skyldes et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer i den enkeltes liv. Genetik, langvarig stress og fysiske belastninger menes at spille en rolle, men vi kan ikke pege på én specifik udløsende faktor.
En teori fokuserer på nervesystemets rolle. Normalt regulerer hjernen de signaler, vi modtager fra kroppen, og kan skrue op eller ned for smerteoplevelsen. Hos personer med fibromyalgi ser det ud til, at denne regulering ikke fungerer optimalt – smerter i kroppen bliver forstærket, i stedet for at blive dæmpet. Derfor taler man om, at personer med fibromyalgi har et “overfølsomt nervesystem”.
Er fibromyalgi arveligt?
Der er tegn på, at fibromyalgi kan have en genetisk komponent. Studier viser, at sygdommen forekommer hyppigere hos personer, der har nære familiemedlemmer med fibromyalgi. Dog er det ikke en direkte arvelig sygdom, som vi kender det fra f.eks. øjenfarve eller blodtype.
Genetiske faktorer kan øge sårbarheden, men det betyder ikke nødvendigvis, at man udvikler sygdommen. Miljø, livsstil og andre belastninger spiller også en vigtig rolle i, om symptomerne opstår.
Kan stress give fibromyalgi?
Langvarig stress kan være en udløsende faktor for fibromyalgi. Stress påvirker både kroppens immunsystem og nervesystem, hvilket kan føre til øget smertefølsomhed.
Mange personer med fibromyalgi fortæller, at deres symptomer begyndte efter en periode med høj fysisk eller psykisk belastning. Det kan være traumer, sygdom, arbejdspres eller følelsesmæssige stress. Stress kan også forværre eksisterende symptomer, da det kan påvirke søvn og føre til andre usunde vaner som dårlig kost og manglende fysisk aktivitet.
Selvom stress ikke alene forklarer fibromyalgi, kan det spille en væsentlig rolle i både udviklingen og vedligeholdelsen af sygdommen.
Hvordan starter fibromyalgi?
Mange med fibromyalgi beskriver, at symptomerne langsomt har udviklet sig over tid. Det kan være, at det er startet med smerter i et enkelt område, som senere er endt med at sprede sig til større dele af kroppen. Mange beskriver, at de i starten oplevede diffuse smerter, som ikke forsvandt, selv efter at en eventuel skade var helet.
Fra lokal smerte til generaliserede smerter
Forestil dig, at du slår lilletåen ind i sofabenet. Smerten er intens, men heldigvis forsvinder den som regel hurtigt. Hos nogle mennesker sker det dog, at smerterne ikke aftager, men derimod hænger ved i længere tid end normalt. Og i stedet for at gå i sig selv, kan det endda begynde at brede sig til andre områder af kroppen.
Dette fænomen kaldes generaliserede smerter – en tilstand, hvor smerterne ikke længere er begrænset til ét specifikt sted, men i stedet optræder i flere dele af kroppen. Netop denne smerteudbredelse er et kendetegn ved fibromyalgi.
Personer med fibromyalgi oplever ofte, at man får ondt i hele kroppen uden en klar årsag. De kan flytte sig fra led til led og opstå nye steder, selv uden fysisk belastning. Netop oplever mange med fibromyalgi, at deres symptomer ikke altid hænger sammen med, hvad de har lavet.
Hvordan diagnosticeres fibromyalgi?
Fibromyalgi kan være en udfordrende diagnose at stille, da der ikke findes en enkelt test, der entydigt kan påvise sygdommen. I stedet diagnosticeres fibromyalgi ud fra en kombination af symptomer, spørgeskemaer og fysiske undersøgelser.
Gennem årene har metoderne til diagnosticering ændret sig. Tidligere blev diagnosen primært baseret på tilstedeværelsen af ømme punkter (triggerpunkter) på kroppen, men i dag anvendes en bredere tilgang, der inkluderer symptomkortlægning og udelukkelse af andre sygdomme.
Hvem stiller diagnosen?
Diagnosen fibromyalgi stilles typisk af en reumatolog, men en praktiserende læge kan også tage de første skridt i udredningen. Da symptomerne kan minde om andre sygdomme, er det vigtigt at udelukke lidelser som leddegigt, slidgigt og neurologiske sygdomme.
For at sikre en korrekt diagnose vil lægen ofte henvise til en speciallæge, der kan vurdere symptomerne nærmere og sikre, at andre årsager til smerterne udelukkes gennem blodprøver, scanninger og en grundig sygehistorie.
Hvordan finder man ud af om man har fibromyalgi?
Der er flere måder at undersøge, om man har fibromyalgi. Tidligere blev diagnosen stillet ved at teste for 18 specifikke triggerpunkter, hvor patienten skulle opleve smerte ved tryk på mindst 11 af disse. Denne metode anvendes dog mindre i dag.
I stedet benytter man nu spørgeskemaer som Widespread Pain Index (WPI) og Symptom Severity Scale (SSS), som vurderer både smertens udbredelse og symptomernes sværhedsgrad. Hvis man scorer højt på disse skemaer, kombineret med en grundig lægelig vurdering, kan diagnosen fibromyalgi stilles med op til 88 % sikkerhed.
Udredningen indebærer ofte en længere proces, hvor lægen vurderer symptombilledet over tid. Det er vigtigt at huske, at diagnosen ikke blot stilles på baggrund af spørgeskemaer, men ud fra en samlet vurdering af symptomer, fysisk undersøgelse og udelukkelse af andre sygdomme.
Er fibromyalgi en kritisk sygdom?
I lang tid har fibromyalgi som diagnose ofte været betragtet som en “skraldespandsdiagnose” af både patienter og læge. Det skyldes, at diagnosen tit har været givet på baggrund af udelukkelse af andre diagnoser.
I mange år blev fibromyalgi ikke anerkendt som en reel sygdom, hvilket medførte, at mange fejlagtigt anså den som fup. I 2019 tog forskningen dog et stort skridt fremad, da kroniske smerter blev anerkendt som en sygdom i sig selv. Det betyder, at fibromyalgi nu betragtes som en reel, fysisk tilstand, selvom den stadig er vanskelig at diagnosticere og forstå fuldt ud.
Et studie fra 2021 antydede, at der muligvis findes biomarkører i blodet, der kan identificere fibromyalgi. Selvom dette skabte håb, kræver det fortsat mere forskning, før en blodprøvebaseret diagnose kan blive en realitet.
Bliver fibromyalgi værre med tiden?
Mange frygter, at fibromyalgi forværres over tid. Selvom sygdommen er kronisk, udvikler den sig forskelligt fra person til person. Nogle oplever perioder med forværring, mens andre finder metoder til at håndtere symptomerne og dermed undgår forværring.
Forskningen viser, at vores nervesystem er plastisk, hvilket betyder, at det kan tilpasse sig nye påvirkninger. Dette betyder i teorien, at man gennem målrettet træning og øvelser kan påvirke nervesystemet til at blive mindre følsomt over for smerter.
Kan man gøre noget for at mindske symptomerne?
Selvom der endnu ikke findes en kur mod fibromyalgi, kan forskellige behandlingsmetoder hjælpe med at håndtere symptomerne. Fysisk aktivitet, teknikker til håndtering af smerter i kroppen samt livsstilsændringer kan i mange tilfælde hjælpe én et godt stykke af vejen.
Det er vigtigt at understrege, at ændringer ikke sker fra den ene dag til den anden. Det kræver tålmodighed og en vedholdende indsats at finde de metoder, der fungerer bedst for den enkelte.
Kan man behandle fibromyalgi?
Fibromyalgi kan ikke på nuværende tidspunkt helbredes, men der findes flere strategier til at forbedre livskvaliteten. Behandling handler om at finde en balance mellem fysisk aktivitet, smertehåndtering, mental støtte og livsstilsændringer.
Fordi sygdommen påvirker både kroppen og sindet, er det ofte nødvendigt med en tværfaglig tilgang, hvor forskellige sundhedsprofessionelle samarbejder for at sikre en helhedsorienteret behandling.
Behandlingsmuligheder
En af de vigtigste tilgange til behandling af fibromyalgi er fysioterapi, hvor bevægelse, træning og øvelser spiller en central rolle. Mange oplever, at regelmæssig fysisk aktivitet kan gøre hverdagen lettere, selvom det ikke nødvendigvis mindsker smerterne direkte.
Derudover kan medicinsk behandling i nogle tilfælde hjælpe med at regulere smerter og forbedre søvn, mens teknikker baseret på det kognitive aspekt, som for eksempel kognitiv adfærdsterapi (CBT), kan give redskaber til at håndtere sygdommen mentalt. Livsstilsændringer, såsom bedre søvnvaner og stresshåndtering, kan også have en positiv effekt.
Træning
Mange med fibromyalgi er bekymrede for, om fysisk aktivitet vil give mere ondt i hele kroppen. Det er en naturlig frygt, men forskning viser, at bevægelse ofte kan være en af de mest effektive måder at håndtere sygdommen på. Øvelser hjælper ikke nødvendigvis med at fjerne smerterne, men den kan forbedre kroppens funktionsevne, styrke musklerne og give en større følelse af kontrol over sygdommen.
Hvor mange smerter der er “tilladt” under træning skal selvfølgelig aftales i samarbejde med din fysioterapeut. Træning kan bestå af mange ting herunder øvelser med elastik, udholdenhedstræning og pulstræning.
Hvordan træner man bedst?
Når man træner med fibromyalgi, er det vigtigt at starte forsigtigt og mærke efter undervejs. Da man ofte har smerter konstant er det svært helt at undgå smerter under træning. Bevægelse må gerne kunne mærkes en smule, men det skal ikke føre til stærke smerter i hele kroppen.
Styrketræning har vist sig at være særlig gavnlig, men det er afgørende at finde den rette balance, hvor kroppen udfordres uden at blive overbelastet. Små, kontrollerede bevægelser med lav belastning kan være en god begyndelse, og efterhånden som kroppen vænner sig til træningen, kan intensiteten øges.
For nogle fungerer det bedst at træne i korte intervaller, mens andre har gavn af mere kontinuerlig bevægelse. Det vigtigste er at lytte til sin krop og acceptere, at gode og dårlige dage vil variere. Hvis man er usikker på, hvordan man bedst kommer i gang, kan det være en god idé at søge vejledning hos en fysioterapeut.
Hvilken rolle spiller en fysioterapeut?
Fysioterapeuter har en vigtig rolle i behandlingen af fibromyalgi, da de kan vejlede i, hvordan kroppen bedst holdes aktiv uden at forværre symptomerne. De hjælper med at tilpasse træningen, så den passer til den enkeltes behov og formåen. Målet er ikke kun at reducere smerter, men også at forbedre livskvaliteten på andre måde og sikre, at kroppen kan fungere bedst muligt i hverdagen.
For mange kan det være en udfordring at finde motivationen til at træne, især når smerterne fylder meget. Her kan en fysioterapeut hjælpe med at opbygge tryghed omkring bevægelse og vise, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel. Ved at arbejde systematisk med kroppen kan man gradvist øge sin tolerance over for fysisk aktivitet og finde en måde at bevæge sig på, der føles både tryg og givende.
Er varme godt for fibromyalgi?
Mange med fibromyalgi oplever, at varme kan have en lindrende effekt på deres symptomer. Varme kan blandt andet hjælpe med at få en til at slappe af i spændte muskler. Netop spændinger, smerter i hele kroppen og myoser er tit forbundet med sygdommen. Det kan være alt fra et varmt bad eller en tur i sauna til en varmepude på ømme områder.
Effekten af varme kan dog variere fra person til person. Nogle finder stor lindring i varmeterapi, mens andre kun oplever en kortvarig forbedring. Det vigtigste er at eksperimentere og finde ud af, hvad der fungerer bedst for den enkelte. Det er som regel et godt bud på tillægsbehandling til træning og fysisk aktivitet.
Hvad med kulde?
Mens varme ofte forbindes med lindring, kan kulde have en mere blandet effekt. Nogle oplever, at kolde omgivelser eller isposer kan dulme smerter og reducere inflammation i musklerne. Andre føler sig mere stive og ubehagelige i koldt vejr, hvor symptomerne kan forværres.
Det er derfor individuelt, hvordan kroppen reagerer på kulde. Hvis kulde virker forværrende, vil det være en god ide at undgå kuldepåvirkning i for lang tid ad gangen. Omvendt kan nogle have gavn af at bruge kolde omslag på særligt smertefulde områder i korte perioder. Nogle angiver at vinterbadning føles lindrende. Det vigtigste er at lytte til kroppen og finde den rette balance mellem varme og kulde, baseret på hvordan din krop reagerer.
Er fibromyalgi en psykisk sygdom?
Fibromyalgi er ikke en psykisk sygdom, men en kronisk smertelidelse, der påvirker kroppens nervesystem. Desværre er der stadig mange misforståelser omkring sygdommen, og nogle tror fejlagtigt, at sygdommen skyldes psykiske problemer. Dette kan føre til fordomme og manglende forståelse fra omverdenen, hvilket gør det endnu sværere at leve med diagnosen.
Hvorfor bliver fibromyalgi misforstået?
En af grundene til, at fibromyalgi ofte bliver misforstået, er, at den ikke kan påvises med traditionelle tests som blodprøver eller scanninger. Når der ikke er en synlig fysisk skade, har nogle svært ved at acceptere sygdommen som reel. Dette kan resultere i, at personer med fibromyalgi føler sig mistroet af både sundhedspersonale og omgivelserne.
Mange oplever, at deres symptomer bliver bagatelliseret, eller at de får at vide, at det “bare” er stress eller noget psykisk, de kan tænke sig ud af. Dette er naturligvis ikke sandt og smerterne de oplever er lige så reelle som at falde og slå sig på knæet.
Sammenhængen mellem smerter og psykisk trivsel
Selvom fibromyalgi ikke er en psykisk sygdom, kan den have en stor indflydelse på den mentale sundhed. Langvarige smerter og træthed kan føre til frustration, stress og i nogle tilfælde depression eller angst. Det betyder dog ikke, at fibromyalgi er psykisk betinget – men snarere at kroniske smerter kan påvirke psyken, ligesom andre langvarige fysiske sygdomme kan.
Det er derfor vigtigt at anerkende, at fibromyalgi er en fysisk lidelse, som dog kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor både kroppen og den mentale trivsel skal tages alvorligt. Forståelse og støtte fra omgivelserne kan gøre en stor forskel for personer, der lever med sygdommen.
Kan fibromyalgi forsvinde af sig selv?
Fibromyalgi er en kronisk lidelse, hvilket betyder, at den typisk ikke forsvinder helt af sig selv. Symptomerne kan dog variere meget over tid, og nogle oplever perioder, hvor de har det bedre og mærker færre smerter.
Mange håber på, at sygdommen en dag vil gå væk af sig selv, men det er sjældent tilfældet. I stedet handler det ofte om at finde strategier, der kan gøre livet med fibromyalgi lettere og mindske påvirkningen fra smerterne.
Kan symptomerne blive mildere over tid?
Selvom fibromyalgi ikke har en kur, oplever nogle, at deres symptomer bliver mildere med tiden. Det kan blandt andet skyldes ændringer i livsstil, bedre håndtering af stress eller øget fysisk aktivitet.
Der er ikke én løsning, der virker for alle, men mange finder en måde at leve med sygdommen på, hvor den fylder mindre i hverdagen. Behandling og tilpasninger kan gøre en stor forskel, og nogle oplever, at de efterhånden får mere kontrol over deres symptomer.
Hvordan lever man bedst med fibromyalgi?
At leve med fibromyalgi kan være en udfordring, men med de rette strategier er det muligt at skabe en hverdag med mere balance og færre smerter. Da sygdommen påvirker både kroppen og psyken, er det vigtigt at tage hånd om flere aspekter af livet for at få det bedst muligt.
Hverdagen med fibromyalgi
Det handler i høj grad om at finde en rytme, der passer til ens energiniveau. Mange oplever, at de må tilpasse deres aktiviteter for at undgå udmattelse og opblusning af smerterne.
At lytte til kroppen og acceptere, at nogle dage kræver mere hvile, kan være en vigtig del af at håndtere sygdommen. Det betyder ikke, at man skal undgå aktivitet helt, men snarere at man finder en balance mellem bevægelse og hvile.
Betydningen af mental velvære
Fibromyalgi kan være mentalt belastende, især fordi smerterne ofte er usynlige for omverdenen. Det kan derfor være givende at arbejde med teknikker, der styrker den mentale robusthed, såsom mindfulness eller kognitiv adfærdsterapi. Mange har også gavn af at være en del af et fællesskab med andre, der forstår sygdommen. At tale med nogen, der ved, hvordan det føles, kan gøre en stor forskel og mindske følelsen af at stå alene med udfordringerne.
Selvom fibromyalgi ikke kan helbredes, kan den håndteres. Ved at tage små skridt, lytte til kroppen og prioritere både fysisk og mental velvære, kan man skabe en hverdag, der fungerer bedre – trods de udfordringer sygdommen medfører.
Konklusion
Fibromyalgi er en sygdom, der stadig rummer mange ubesvarede spørgsmål. Selvom vi endnu ikke har fundet en kur, er vi blevet klogere på, hvordan sygdommen kan håndteres, og hvordan livskvaliteten kan forbedres for dem, der lever med den.
Behandlingen kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor både krop og psyke bør tages i betragtning. Selvom fibromyalgi ikke er en psykisk sygdom, kan det mentale overskud spille en stor rolle i, hvordan man håndterer smerterne i hverdagen.
Spændende forskningsprojekt
Netop derfor er forskning på området så vigtig. I starten af artiklen nævnte jeg, at fibromyalgi ligger mig meget på sinde, og det er ikke kun, fordi jeg ønsker at udbrede kendskabet til sygdommen – jeg har også selv været med i et forskningsprojekt, der undersøgte nye behandlingsmuligheder. Fra februar til juni 2020 deltog jeg i et studie, hvor vi undersøgte, hvordan Virtual Reality kunne påvirke smerteoplevelsen hos personer med fibromyalgi.
Det lyder måske futuristisk, men forskning har de seneste 5–10 år vist, at Virtual Reality faktisk kan have en positiv effekt på forskellige typer smerter. Grunden til dette ligger i hjernens måde at opfatte bevægelse og smerte på. Når vi træder ind i en virtuel verden, kan vi manipulere hjernens opfattelse af, hvad der sker med kroppen. For eksempel kan vi i VR få en arm til at se ud, som om den bevæger sig mere, end den faktisk gør, hvilket kan påvirke, hvordan hjernen opfatter selve armen.
Studiet havde til formål at undersøge, om Virtual Reality kan være en relevant behandlingsform for personer med fibromyalgi. Hvis teknologien viser sig at være effektiv, kan det potentielt åbne op for en helt ny måde at lindre smerter på – og det ville være et stort skridt fremad i behandlingen af en sygdom, vi stadig mangler mange svar på.
Hvis du vil høre mere om resultaterne af studiet, kan du lytte til vores podcast, hvor vi dykker dybere ned i, hvad vi fandt ud af, og hvordan det kan bruges i fremtiden.
FAQ — Ofte stillede spørgsmål om fibromyalgi:
Fibromyalgi er en sygdom som er karakteriseret ved stærke smerter flere områder på kroppen. Smerterne er sjældent lokaliseret til kun et enkelt område, og de betragtes også som “genereliserede smerter”.
Det er til dags dato stadigvæk ukendt, hvorfor nogle får fibromyalgi. Generelt ved vi mere om hvad der sker i kroppen, når en person har sygdommen end hvorfor den opstår.
Sygdommen blev første gang opdaget i 1981, men det var først i 1990, at diagnostiske kriterier udkom. Sidenhen fik vedvarende smerter sin egen diagnose i 2019.
Tidligere blev der kun anvendt tests for såkaldte “triggerpunkter”. I dag diagnosticeres det primært via spørgeskemaer.
Først og fremmest er det vigtigt, at du bliver udredt korrekt. Derefter vil det bedste være, at du starter et tværfagligt forløb, typisk på et smertecenter.
