Inden du læser indlægget

Jeg har arbej­det som fysi­o­te­ra­pe­ut i over ni år med spe­ci­a­li­se­ring i smer­ter og kom­plek­se smer­te­til­stan­de, her­un­der fibro­my­al­gi. Gen­nem min erfa­ring har jeg hjul­pet man­ge med at behand­le og hånd­te­re deres smer­ter bedre.

I 2020 afslut­te­de jeg min master i smer­te­vi­den­skab fra Aal­borg Uni­ver­si­tet, hvor jeg til min afslut­ten­de eksa­men udgav et viden­ska­be­ligt stu­die om fibro­my­al­gi. Du kan høre mere om resul­ta­ter­ne og hvad stu­di­et gik ud på i podca­sten “Smer­te­fri Hver­dag” her.

Thomas Søgaard Vain er fysioterapeut hos Smertefys i Køge

Tho­mas Søgaard Vain

Ejer af Smertefys

Har du brug for hjælp?

Som en sid­ste bemærk­ning inden du læser artik­len, så vil jeg slå et slag for tre løs­nin­ger jeg kan til­by­de dig, hvis du har ondt i hele kroppen:

Thomas er fysioterapeut hos Smertefys

Rolig fysi­o­te­ra­pi

Jeg til­by­der skån­som fysi­o­te­ra­pi, der lin­drer smer­ter og stiv­hed ved fibro­my­al­gi, og hjæl­per med at beva­re mobiliteten.

fysioterapeut der udfører sportsmassage i Køge

Lin­dren­de massage

Til­pas­set mas­sa­ge kan føles enormt rart for dig med fibro­my­al­gi, hvor spæn­din­ger og ondt i krop­pen fyl­der meget.

Mand der sidder ved bord

Onli­ne fysioterapi

En mulig­hed hvis du bor langt fra kli­nik­ken er onli­ne fysi­o­te­ra­pi. Her får du til­pas­set vej­led­ning og hjælp over nettet.

At leve med ondt i hele kroppen

I det­te ind­læg dyk­ker vi ned i et emne, der lig­ger mig sær­ligt på sin­de – ikke mindst for­di jeg selv har været en del af et forsk­nings­pro­jekt om net­op det­te. Du kan læse mere her.

Fibro­my­al­gi er en diag­no­se, der i de sene­re år har fået øget opmærk­som­hed. På trods af det­te kan selv sund­heds­per­so­na­le fin­de det udfor­dren­de at navi­ge­re i, hvad diag­no­sen egent­lig inde­bæ­rer, og hvor­dan den bedst håndteres.

Men hvad ved vi egent­lig i dag? Med afsæt i ny forsk­ning giver den­ne arti­kel et ind­blik i fibro­my­al­gi og de mulig­he­der, der fin­des for at hånd­te­re syg­dom­men – både for dem, der lever med den, og for dem, der ønsker at for­stå den bedre.

person med smerter på grund af fibromyalgi

Hvad er fibromyalgi?

For at for­stå smer­ter­ne er man først nød til at for­stå, hvad fibro­my­al­gi egent­lig er. ”Fibro-my-algi” bety­der muskel-sene-smer­ter, og det er lige præ­cis også det, der ken­de­teg­ner sygdommen.

Fibro­my­al­gi blev før­ste gang beskre­vet i 1981 af Dr. Muham­mad Yunus, men var i man­ge år ikke en selv­stæn­dig diag­no­se. Det var først omkring 1990, da de man­ge diag­no­sti­ske reg­ler for fibro­my­al­gi blev udgi­vet, at syg­dom­men fik mere fokus.

Det vur­de­res, at omkring 2–5% af den dan­ske befolk­ning har fibro­my­al­gi, som sva­rer til omkring 100.000 men­ne­sker. Desvær­re viser udvik­lin­gen, at det tal fort­sat er sti­gen­de i Danmark.

Per­so­ner med fibro­my­al­gi kan dag­ligt ople­ve såkaldt “gene­ra­li­se­re­de smer­ter” (i nog­le egne også kal­det “Widespre­ad pain”) som er et typisk ken­de­tegn ved fibro­my­al­gi. Men hvad er det egentlig?

kvinde med fibromyalgi der har smerter

Gene­re­li­se­re­de smerter

Du har måske ople­vet smer­te efter, at du har ban­ket lil­letå­en ind i sofa­be­net. På trods af at det ska­de­de områ­de ikke er sær­ligt stort, samt at intet er bræk­ket eller blø­der, ople­ves smer­ten som utro­lig vold­som, imens det sker.

I langt de fle­ste til­fæl­de (hel­dig­vis!), så går smer­ten væk, og du kan nu kom­me vide­re med dit liv. I andre til­fæl­de bli­ver det ved i læn­ge­re tid, og med tiden kan smer­ter­ne end­da spre­de sig til fle­re led læn­ge­re væk fra foden.

Gene­re­li­se­re­de smer­ter er et udtryk der dæk­ker over smer­ter, der har spredt sig til stør­re områ­der af krop­pen. Der fin­des fort­sat ikke en direk­te tro­vær­dig årsag til gene­re­li­se­re­de smer­ter, og det vides hel­ler ikke, hvor­for nog­le får det.

Når vi snak­ker fibro­my­al­gi så er dis­se gene­re­li­se­re­de smer­ter en helt nor­mal del af syg­dom­men. Du kan som per­son med fibro­my­al­gi der­for ofte mær­ke, at smer­ter­ne spre­der sig nemt, og at det ofte gør ondt nye ste­der igen.

DNA-fibre

Er fibro­my­al­gi en sygdom?

Fibro­my­al­gi er en meget spe­ci­el syg­dom, for­di det ofte har været betrag­tet som en “skral­des­pands­di­ag­no­se”. Det vil sige, at man­ge men­ne­sker desvær­re fejl­ag­tigt kom­mer til at betrag­te fibro­my­al­gi som en psy­kisk lidelse.

Årsa­gen til, at det i dag ofte kal­des en skral­des­pands­di­ag­no­se er, at den viden vi har i dag, fort­sat er begræn­set, og scan­nin­ger viser typisk, at det hele ser nor­malt ud i krop­pen — det gør bare van­vit­tigt ondt alligevel!

I 2019 blev smer­ter aner­kendt som en syg­dom i sig selv. Det bety­der kort sagt, at man kan lide af smer­ter uden at vi ved, hvor­for de er opstå­et, og hvor­for de bli­ver ved. Det er et stort skridt på vej­en i for­hold til, at aner­ken­de fibro­my­al­gi for hvad det er — nem­lig en reel syg­dom. Vores viden har dog fort­sat meget sto­re begræns­nin­ger, så det er ikke alting vi ken­der årsa­ger­ne til.

Der­for har syg­dom­men også givet alle for­sker­ne grå hår, for per­so­ner med fibro­my­al­gi ser i rig­tigt man­ge til­fæl­de ikke ander­le­des ud end andre, når man laver scan­nin­ger og under­sø­gel­ser. Dog begyn­der forsk­nin­gen hel­dig­vis at give fle­re svar end spørgs­mål, og det er en del spæn­den­de ting, man efter­hån­den lærer om fibromyalgi.

Et stu­die fra USA fra 2019 viste, at der måske er noget i en per­sons blod­prø­ve, der kan påvi­se fibro­my­al­gi. Selv­om det umid­del­bart lyder som en god nyhed til de man­ge der er i tvivl, så skal der dog slå­es koldt vand i blo­det sta­dig­væk. Det kræ­ver fort­sat fle­re stu­di­er for at vise en sik­ker sam­men­hæng, og der er sta­dig en del tvivl om metoderne.

fysioterapeut der behandler person med ondt i hånden med sportsfysioterapi

Hvor­dan diag­no­sti­ce­res fibromyalgi?

Siden fibro­my­al­gi aller før­ste gang blev beskre­vet som en lidel­se på høj­de med andre for­mer for syg­dom­me, har det været et pro­blem at vide, hvor­dan man skul­le teste for det. Det har med­ført, at det igen­nem tiden er ble­vet gjort på for­skel­li­ge måder.

Den mest kend­te meto­de, er den hvor man leder efter “trig­ger­punk­ter”. Et trig­ger­punkt defi­ne­res som et afgræn­set punkt på krop­pen med stær­ke smer­ter direk­te og med even­tu­elt udstrå­len­de smer­ter. Når vi snak­ker trig­ger­punk­ter i for­hold til fibro­my­al­gi, så skal man testes posi­tiv for 18 trig­ger­punk­ter som på for­hånd er defi­ne­ret. Det­te er dog den lidt gam­le måde at diag­no­sti­ce­re på.

Kort­læg­nin­gen af dis­se trig­ger­punk­ter bru­ges til udred­ning af fibro­my­al­gi, men de lig­ger ikke ale­ne til grund for at kun­ne diag­no­sti­ce­re. Der benyt­tes ofte et stort spør­ge­ske­ma med detal­je­ret info. Siden 2010 har der været anvendt to for­mer for spør­ge­ske­ma­er (“Widespre­ad Pain Index” og “Symp­tom Seve­ri­ty Sca­le”) til at diag­no­sti­ce­re fibro­my­al­gi. Ved dis­se spør­ge­ske­ma­er kan man stil­le diag­no­sen med op til 88% sandsynlighed.

Selv­om man efter­hån­den er begyndt at gå lidt væk fra diag­no­sti­ce­ring ud fra trig­ger­punk­ter, så kan det fort­sat være en fin meto­de til at bekræfte/afkræfte de resul­ta­ter man får fra spør­ge­ske­ma­er­ne. Gene­relt set kan det der­for være en god idé, at kom­bi­ne­re spør­ge­ske­ma­er med den fysi­ske under­sø­gel­se. Der­u­d­over bør det sam­le­de symp­tom­bil­le­de tages i betragt­ning inden man stil­ler diagnosen.

Det er i den­ne sam­men­hæng vig­tigt at sik­re, at ikke andre lidel­ser er årsa­gen til smer­ter­ne. Udred­nin­gen er der­for ofte en læn­ge­re pro­ces, der bl.a. inde­bæ­rer vævs- og blod­prø­ver, skan­nin­ger mm., før diag­no­sen til­de­les. Der­af kom­mer den ærger­li­ge og upræ­ci­se beteg­nel­se “skral­des­pands­di­ag­no­se” som jeg var inde på tid­li­ge­re, da syg­dom­men ofte diag­no­sti­ce­res i man­gel på andet.

trist kvinde der har smerter og fibromyalgi

Hvor­dan føles fibromyalgi?

Hvis du lider af fibro­my­al­gi, vil det være typisk, at du ople­ver, at de stær­ke­ste smer­ter bevæ­ger sig rundt i krop­pen. Det kan der­for være svært at udpe­ge de stær­ke smer­ter til et spe­ci­fikt område.

Du vil sand­syn­lig­vis også kun­ne nik­ke gen­ken­den­de til, at bestem­te ste­der på krop­pen er kon­stant ømme (de her lidt mær­ke­li­ge ting kal­det “trig­ger­punk­ter”).

Trig­ger­punk­ter beteg­nes som meget irri­tab­le punk­ter i musku­la­tu­ren, som kan give anled­ning til smer­te. Der er dog sto­re tviv­ler omkring dis­se punk­ter, da der fort­sat er meget uenig­hed om, hvad det egent­lig er.

Især omkring nak­ke/skul­der-regio­nen vil man­ge med fibro­my­al­gi være ømme ved berø­ring. Dog er ikke alles trig­ger­punkts-akti­vi­tet ens, og de fle­stes gør oftest kun ondt ved berø­ring såsom tryk/mas­sa­ge. Det­te er desvær­re ikke til­fæl­det ved fibro­my­al­gi, hvor der ofte ople­ves en intens ømhed og smer­te ved fingertryk.

Udover smer­ter vil man med fibro­my­al­gi ofte ople­ve, at krop­pen mus­k­ler og led føles meget sti­ve. Nog­le dage vil lidel­sen domi­ne­re mere end andre, og på dis­se dage kan du være i stand til at fore­ta­ge dig mere end van­ligt. Som nævnt før, så rela­te­rer smer­ter­ne sig til mus­k­ler og led, og de beskri­ves oftest som diffuse.

Fysioterapeut fra Smertefys der forklarer patient med fibromyalgi omkring sygdommen

Hvor­for får man fibromyalgi?

Da fibro­my­al­gi er en kom­pleks syg­dom, ved vi end­nu ikke præ­cis, hvor­for den opstår. Den mest udbred­te for­stå­el­se i dag er, at smer­ter opstår og påvir­kes gen­nem et sam­spil af både bio­lo­gi­ske, psy­ko­lo­gi­ske og soci­a­le faktorer.

Det bety­der, at eksem­pel­vis gene­tik og læn­ge­re­va­ren­de psy­ki­ske og fysi­ske belast­nin­ger kan bidra­ge til udvik­lin­gen af fibro­my­al­gi. Det er dog igen meget for­sim­plet, da vi helt kon­kret ikke kan pege på en enkelt fak­tor, der er vig­ti­ge­re end andre. Det er dog spe­ku­le­ret i, om vores ner­ve­sy­stem spil­ler en rolle.

En del af ner­ve­sy­ste­met har til opga­ve at oply­se hjer­nen om, hvad der fore­går i krop­pen (her­un­der rum-tem­pe­ra­tu­ren, tryk på huden, tem­pe­ra­tu­ren i rum­met og om din krop har en ska­de). Det­te sker gen­nem lan­ge ner­ve­t­rå­de, der leder sig­na­ler til hjer­nen, og fra hjer­nen ledes nye sig­na­ler til kroppen.

Dis­se sig­na­ler kom­mer bl.a. fra din kro­ps man­ge san­ser. Men før sig­na­ler­ne når til din hjer­ne, skal de igen­nem en ræk­ke pro­ces­ser. Pro­ces­ser­ne har mulig­hed for enten at skrue op for sig­na­ler­ne eller dæm­pe dem. I langt de fle­ste til­fæl­de vil hjer­nens egne meka­nis­mer gøre, at de fare­tru­en­de sig­na­ler bli­ver hæmmet.

Ved fibro­my­al­gi er det dog desvær­re omvendt — de bli­ver for­stær­ket, inden de når hjer­nen. Der­for taler man om, at per­so­ner med fibro­my­al­gi har det der hed­der et “over­føl­somt nervesystem”.

nervecelle der sidder i kroppen

Over­føl­somt nervesystem

Ny forsk­ning viser, at ner­ve­sy­ste­met kan udvik­le en øget over­følsom­hed over for sig­na­ler ude­fra. Det bety­der, at dit sto­re ner­ve­sy­stem vil bli­ve mere til­bø­je­ligt til at rea­ge­re med smer­te på helt nor­ma­le sti­mu­la­tion – såsom berø­ring, og at din smer­te­tær­skel der­for er sænket.

Lad os tage et groft for­sim­plet eksem­pel: Hvis du rører dig på din arm, sen­des der 10 sig­na­ler afsted mod hjer­nen fra din arm (der sen­des man­ge fle­re men vi siger 10 for nem­he­dens skyld). Under nor­ma­le omstæn­dig­he­der vil hjer­nen sen­de hæm­men­de sig­na­ler ned til din ryg­marv, så de 10 sig­na­ler bli­ver til en del fær­re, når det når til hjernen.

Hos per­so­ner med fibro­my­al­gi (og fle­re for­mer for kro­ni­ske smer­ter) er den­ne meka­nis­me påvir­ket. Det bety­der, at i ste­det for at hæm­me de 10 sig­na­ler fra armen, kan ryg­mar­ven gøre sig­na­ler­ne stær­ke­re, så i ste­det for 10 sig­na­ler, får hjer­nen måske 100 sig­na­ler fra armen. De sig­na­ler hjer­nen får op er der­for ikke altid et rig­tigt bil­le­de af, hvor­dan det rent fak­tisk står til i armen.

Det er vig­tigt at få slå­et fast, at det­te ikke for­kla­rer smer­ter­ne 100%, og det er kun en teo­ri der arbej­des med for at for­stå, hvor­for per­so­ner med fibro­my­al­gi har en stor over­følsom­hed over­for smer­ter. Reak­tio­nen med at ner­ve­sy­ste­met bli­ver over­føl­somt, er egent­lig for­stå­e­ligt nok, hvis du tæn­ker over, hvor­dan du ple­jer at rea­ge­re, når du er bange/bekymret – vi tæn­ker, du tager dine for­holds­reg­ler. Det sam­me kan ner­ve­sy­ste­met gøre.

mand der holder sig for øjnene på grund af smerter

Symp­to­mer på fibromyalgi

Vi kan ikke kom­me udenom det; med fibro­my­al­gi føl­ger sto­re smer­ter, i stør­re områ­der på fle­re tids­punk­ter af dagen. Men lidel­sens symp­to­mer kan være for­skel­li­ge fra per­son til per­son og dis­se symp­to­mer kan veks­le fra dag til dag.

Smer­ter­ne ople­ves tit i sam­men­hæng med træt­hed. Det vides, at træt­he­den fore­kom­mer ved selv de mind­ste for­mer for anstren­gel­se, og at ener­gi­ni­veau­et i løbet af dagen ofte er meget lavt.

På trods af den domi­ne­ren­de træt­hed kan det for man­ge med fibro­my­al­gi være svært at sove ordent­ligt. Det kan skyl­des, at smer­ter og søvn hæn­ger tæt sam­men. Det kan have en ind­virk­ning på ens følel­se af vågen­hed, hvor­for det ikke er unor­malt at ople­ve udfor­drin­ger ift. kon­cen­tra­tion, hukom­mel­se og indlæring.

Et ikke gan­ske unor­malt symp­tom på fibro­my­al­gi som nog­le ople­ver er, at de mær­ker depres­si­ve tegn såsom ned­sat lyst og ener­gi. Der er ingen tvivl om, at de stær­ke smer­ter, den enor­me træt­hed og de sto­re pro­ble­mer med søvn om nat­ten, er en kæm­pe årsag til dette.

billede af en hjerne der løfter en tung vægt

Behand­ling af fibromyalgi

Fibro­my­al­gi opstår som sagt af ukend­te årsa­ger, men smer­ter­ne kan påvir­kes af både fysi­ske, psy­ko­lo­gi­ske og soci­a­le fak­to­rer. Det er der­for vig­tigt at tage stil­ling til de man­ge for­skel­li­ge fak­to­rer, hvil­ket ofte gøres på tvær­fag­ligt niveau, hvor for­skel­li­ge pro­fes­sio­ner inddrages.

Af tvær­fag­li­ge pro­fes­sio­ner der ind­går i smer­te­be­hand­ling af fibro­my­al­gi er læger, psy­ko­lo­ger, fysi­o­te­ra­pe­u­ter og soci­al­rå­d­gi­ve­re samt sygeple­jer­sker. Da fibro­my­al­gi er en kom­pleks syg­dom, er den­ne tvær­fag­lig­hed vig­tig, for at være sik­ker på at ram­me så man­ge områ­der af syg­dom­men som muligt.

Hos fysi­o­te­ra­pe­u­ten vil fokus være på at:

  • Redu­ce­re dine smerter
  • Frem­me den gode søvn
  • Øge det fysi­ske akti­vi­tets­ni­veau så funk­tions­ni­veau­et bevares

Gene­relt set er træ­ning en vig­tig del af behand­lin­gen til folk med fibro­my­al­gi. Det skyl­des, at fle­re stu­di­er efter­hån­den viser, at man øge sit akti­vi­tets­ni­veau ved hjælp af træ­ning. Træ­ning påvir­ker ikke nød­ven­dig­vis smer­ter­ne, men det sik­rer, at du kan leve dit liv på en god måde, imens du har smerter.

En anden behand­ling som ofte bru­ges til per­so­ner med fibro­my­al­gi, er det der kal­des CBT (eller Cog­ni­ti­ve Behavi­o­ral The­ra­py). Ved den­ne form for tera­pi arbej­des der i dyb­den med for­skel­li­ge psy­ki­ske kom­po­nen­ter, som der ofte er ved lidel­sen. I den hen­se­en­de er det også et mål for behand­lin­gen, at arbej­de med accept af smer­ter­ne, så man den vej igen­nem kan påvir­ke ens liv.

Fysioterapeut-i-faerd-med-at-instruere-oevelser-hos-Smertefys

Hvor­dan træ­ner man med fibromyalgi?

Du kan måske kom­me i tvivl om, hvor meget træning/bevægelse du egent­lig bør pri­o­ri­te­re at lave. Rig­tigt man­ge med fibro­my­al­gi er bekym­ret for bevæ­gel­se. Det er selv­føl­ge­lig helt for­stå­e­ligt og natur­ligt, da bevæ­gel­se ofte for­bin­des med smerte.

Bevæ­gel­se er dog hel­dig­vis ofte langt­fra far­ligt, selv­om det kan vir­ke sådan — helt mod­sat er det fak­tisk ofte red­ska­bet til bed­ring. Når krop­pen får til­ført en eller anden form for fysisk akti­vi­tet, så kan det i man­ge til­fæl­de hjæl­pe krop­pen til at kom­me på ret køl igen.

Især er styr­ke­træ­ning over de sene­ste år for­bun­det med en for­bed­ring af ens symp­to­mer. Men hvor meget skal man så træ­ne, og hvor hårdt må det føles?

Det du skal vide er, at du i din træ­ning bør gå lige til smer­te­græn­sen, alt­så der hvor du begyn­der at for­nem­me smer­ten. Det er ok, at du får følel­sen af at noget kan føles lidt irri­te­ret under­vejs træ­nin­gen. Du skal bare ikke have stær­ke smer­te under/efter træning.

Årsa­gen til at træ­ning godt må mær­kes en lil­le smu­le skyl­des, at der sig­tes efter at bry­de de møn­stre, der giver anled­ning til smer­ter, at du skal opbyg­ge en høj tole­ran­ce og erstat­te smer­te­o­p­le­vel­ser med ople­vel­ser der styr­ker tryg­hed. Hvis du er i tvivl eller utryg ved at kaste dig ud i træ­ning, kan du altid spør­ge din fysi­o­te­ra­pe­ut eller star­te med gruppetræning.

opadgående graf der peger rigtigt

Bli­ver fibro­my­al­gi vær­re med tiden?

Et rig­tig vig­tigt spørgs­mål man kan sid­de med der­hjem­me er, hvor­vidt fibro­my­al­gi bli­ver vær­re med tiden. Det har der­for natur­lig­vis også en vig­tig betyd­ning i for­hold til tan­ker man kan sid­de med, om det nogen­sin­de går væk.

Til dato har man ikke end­nu fun­det en effek­tiv måde at behand­le fibro­my­al­gi på. På trods af det­te er der hen over de sene­re år kom­met med fle­re bud på, hvor­dan fibro­my­al­gi kan behand­les. Her skal vi have fat i vores tid­li­ge­re snak om, hvad der sker med ner­ve­sy­ste­met hos per­so­ner med fibromyalgi.

Vores ner­ve­sy­stem er ”pla­stisk”, hvil­ket vil sige, at det hele tiden er for­an­der­ligt. At vores ner­ve­sy­stem er pla­stisk gør, at vi med tiden bli­ver bed­re til de ting, vi gør rig­tigt meget. Det er eksem­pel­vis for man­ge ikke ukendt, at man skal træ­ne meget, for at bli­ve en god fod­bold- eller håndboldspiller.

På sam­me måde vil vi poten­ti­elt have mulig­hed for at træ­ne og påvir­ke vores ner­ve­sy­stem, så det væn­ner sig til det, vi gør meget. Der­for kan vi i teo­ri­en også træ­ne os til et ner­ve­sy­stem som er min­dre følsomt.

Det er dog vig­tigt at under­stre­ge igen, at det­te kun er en teo­ri. Der er ikke nogen bevi­ser end­nu for, at det er et effek­tivt mid­del til fore­byg­gel­se af fibro­my­al­gi. Selv­om ner­ve­sy­ste­met er pla­stisk, så for­vent ikke at ændrin­gen sker på en dag. Ofte tager det tid læn­ge­re tid.

glad kvinde der prøver virtual reality

Spæn­den­de forskningsprojekt

I star­ten af oplæg­get nævn­te jeg, at fibro­my­al­gi læg­ger mig meget på sin­de at snak­ke om, da jeg selv har været med til et forsk­nings­pro­jekt. Forsk­nings­pro­jek­tet star­te­de i febru­ar 2020 og løber frem til juni 2020 og hav­de til hen­sigt at gøre os klo­ge­re på fibro­my­al­gi og ny behandling.

Sel­ve pro­jek­tet hand­ler om at under­sø­ge hvor­dan Vir­tu­al Rea­li­ty kan påvir­ke de smer­ter, man ople­ver som per­son med fibro­my­al­gi. Tro det eller lad være, men det bun­der fak­tisk ud i, at der over de sid­ste 5–10 år er kom­met spæn­den­de forsk­ning som viser, at Vir­tu­al Rea­li­ty kan være effek­tivt til for­skel­li­ge smerter.

Årsa­gen til at Vir­tu­al Rea­li­ty måske har en effekt skal fin­des i, at vi har mulig­hed for at mani­p­u­le­re med hjer­nen i VR. Hvis du ser din arm bevæ­ge sig, kan vi fx. mani­p­u­le­re den til at bevæ­ge sig end­nu mere i VR, så din hjer­ne tror du bevæ­ger den mere, end du fak­tisk gør.

Stu­di­et skul­le afdæk­ke om VR frem­over med god grund bør bru­ges til per­so­ner med fibro­my­al­gi. Den­ne info vil­le fal­de på et meget tørt sted, da vores viden om behand­lin­gen af fibro­my­al­gi som nævnt fort­sat er meget begrænset.

Du kan høre om resul­ta­ter­ne af stu­di­et i vores podcast.

FAQ — Ofte stil­le­de spørgs­mål om fibromyalgi:

Hvad er fibromyalgi?

Fibro­my­al­gi er en syg­dom som er karak­te­ri­se­ret ved stær­ke smer­ter fle­re områ­der på krop­pen. Smer­ter­ne er sjæl­dent loka­li­se­ret til kun et enkelt områ­de, og de betrag­tes også som “gene­re­li­se­re­de smerter”.

Hvor­for får man fibromyalgi?

Det er til dags dato sta­dig­væk ukendt, hvor­for nog­le får fibro­my­al­gi. Gene­relt ved vi mere om hvad der sker i krop­pen, når en per­son har syg­dom­men end hvor­for den opstår.

Hvor­når blev fibro­my­al­gi en diagnose?

Syg­dom­men blev før­ste gang opda­get i 1981, men det var først i 1990, at diag­no­sti­ske kri­te­ri­er udkom. Siden­hen fik ved­va­ren­de smer­ter sin egen diag­no­se i 2019.

Hvor­dan diag­no­sti­ce­res fibromyalgi?

Tid­li­ge­re blev der kun anvendt tests for såkald­te “trig­ger­punk­ter”. I dag diag­no­sti­ce­res det pri­mært via spørgeskemaer.

Hvad skal man gøre, hvis man har fibromyalgi?

Først og frem­mest er det vig­tigt, at du bli­ver udredt kor­rekt. Der­ef­ter vil det bed­ste være, at du star­ter et tvær­fag­ligt for­løb, typisk på et smertecenter.