Før du læser artiklen..

Hvis du lider af myo­ser, kan vi til­by­de dig hjælp af høje­ste kva­li­tet. Med vide­reud­dan­nel­se inden for smer­te­vi­den­skab er du i de bed­ste hæn­der hos os.

Caroline fra Smertefys giver firmamassage i København på Østerbro

Av min myose!

Myo­ser er en smer­te­fuld til­stand, som man­ge men­ne­sker ople­ver, men som få for­står helt. Det skyl­des især, at der er en hel del mystik og myter for­bun­det med ter­men. Fak­tisk har for­ske­re i lang tid fået grå hår af det inter­es­san­te (men smer­te­ful­de) fæno­men. Men hvad er en myo­se egent­lig, og hvor­dan kan man behand­le det?

I det­te blo­gind­læg vil vi tage en dybe­re ind­sigt i myo­ser, deres årsa­ger og symp­to­mer, samt de bed­ste behand­lings­me­to­der til at lin­dre smer­ten. Vi vil også se på, hvor­dan myo­ser kan fore­byg­ges, og hvad man kan gøre for at und­gå dem i fremtiden.

Uan­set om du alle­re­de lider af muske­l­in­fil­tra­tio­ner eller bare er nys­ger­rig efter at lære mere om den­ne til­stand, vil det­te blo­gind­læg give dig en bed­re for­stå­el­se af, hvad myo­ser er. Der­u­d­over vil vi under­sø­ge, hvad du kan gøre for at und­gå dem i frem­ti­den. Så læn dig til­ba­ge, og gå på opda­gel­se i en ver­den af myo­ser her.

hvad er myoser i nakken

Hvad er myoser?

Der fin­des for­ment­lig ikke et men­ne­ske over 18 år, der ikke har prø­vet at have hoved­pi­ne, ondt i nak­ken eller lig­nen­de før. I den for­bin­del­se kan man ved berø­ring tit mær­ke en mas­se knu­de-lig­nen­de punk­ter i mus­k­ler­ne omkring. Det er dis­se punk­ter, vi i dag­lig tale kal­der for myo­ser eller muskelinfiltrationer.

Selv­om begre­bet myo­ser bru­ges af man­ge men­ne­sker som har ondt i krop­pen, så er det fak­tisk langt fra så lige­til, som vi før har gået og tro­et. Det skyl­des nem­lig, at selv­om myo­ser føles enormt meget som en fysisk knu­de i mus­k­len, når vi rører den, så er der fak­tisk ikke en direk­te fysisk knu­de i mus­k­len. I hvert fald ikke hvis vi tror på MR-scan­nin­ger (som ellers er ret sik­re). Men hvad så? Bli­ver vi snydt af kroppen?

I det føl­gen­de vil vi give viden­ska­bens fore­lø­bi­ge bed­ste bud på, hvad en myo­se er.

Lokal sam­ling spænd­te muskler

Teo­ri­en om at myo­ser er en lil­le og afgræn­set sam­ling af meget spænd­te mus­k­ler er den mest anvend­te i dag. Den er egent­lig også ret nem at tro på, da vi tit føler, at mus­k­ler­ne omkring føles meget spænd­te. Det er dog vig­tigt at sige, at det kun er en teo­ri og der­for ikke bevist med sikkerhed.

Helt enkelt går teo­ri­en på, at der omkring mus­k­ler kan opstå små loka­le spæn­din­ger som kan med­fø­re en afk­lem­ning af blodtil­førs­len til områ­det. På den måde går muskel-områ­det i en form for lil­le kram­pe hvil­ket kan gøre ondt. En afk­lem­ning af blodtil­førs­len til en muskel ses også ved læn­ge­re tids sta­tisk arbej­de i en muskel. Det gæl­der fx. hvis man fx sid­der eller står på den sam­me måde i lang tid ad gangen.

På den måde giver det også mening, hvor­for folk med fx kon­to­r­ar­bej­de tit føler muske­l­in­fil­tra­tio­ner i nak­ke, skul­dre og lænd. Dis­se områ­der er tit udsat for læn­ge­re tids sta­tisk arbej­de. Man har dog ikke kun­ne bevi­se, at man kon­se­kvent altid vil få myo­ser i mus­k­ler der arbej­der sta­tisk i læn­ge­re tid, så der­for er det fort­sat kun en teo­ri. Men det er et fint bud.

Irri­te­re­de peri­fæ­re nerver

En anden teo­ri der arbej­des med går i dyb­den med, at det måske slet ikke er et pro­blem der sid­der i mus­k­ler­ne. Som nævnt i for­ri­ge afsnit så kan man ikke se, at mus­k­ler­ne fysisk gør knu­der på sig selv. Der­for har for­sker­ne spe­ku­le­ret over, om det i vir­ke­lig­he­den kan hæn­ge sam­men med, at vores ner­ver kan være irri­te­re­de i et område.

For at en muskel kan spæn­de, skal der kom­me et elek­trisk sig­nal til den gen­nem vores ner­ve­sy­stem. Mus­k­ler kan nem­lig ikke træf­fe beslut­nin­ger selv, så hvis en muskel føles spændt, kan det i høj grad hæn­ge sam­men med, at vores ner­ve­sy­stem af en eller anden årsag beslut­ter, at sen­de man­ge signaler.

Det spe­ku­le­res i, at det­te måske kan være årsa­gen til at myo­ser opstår. For­di det der kal­des peri­fæ­re ner­ver bestem­te ste­der bli­ver irri­te­re­de og over­pro­du­ce­rer sig­na­ler til mus­k­ler­ne. På den måde vil det føles som om, at din muskel kon­stant er på arbej­de — også selv­om du slap­per af.

Fort­sat stor mystik om myoser

Det er vig­tigt igen at slå fast, at oven­stå­en­de kun er teo­ri­er der for­sø­ger at for­kla­re myo­ser som fæno­men. Som det dog er med teo­ri­er, så er det ikke ende­gyl­digt bevist, at det er sådan det hæn­ger sammen.

Ind­til viden­ska­ben fin­der frem til sva­ret, er det dog fair at aner­ken­de muske­l­in­fil­tra­tio­ner som et pro­blem for man­ge men­ne­sker. Det­te kan være enten som hoved­pro­ble­met ved smer­ter i et områ­de eller som følgesymptom.

muskelinfiltrationer i nakken og siden af halsen

Myo­ser i nak­ken og siden af halsen

Myo­ser i nak­ken og siden af hal­sen er muskel­spæn­din­ger, der kan være både smer­te­ful­de og gene­ren­de. Dis­se til­stan­de opstår ofte som føl­ge af stress, uva­ri­e­re­de arbejds­stil­lin­ger, gen­tag­ne bevæ­gel­ser eller for meget tid for­an en skærm. En myo­se i nak­ken kan føles som en øm for­nem­mel­se ala et hold i nak­ken, hvor mus­k­ler­ne føles hår­de og spænd­te. Det­te kan resul­te­re i smer­ter, der strå­ler ud til skul­dre­ne og end­da give hoved­pi­ne.

Symp­to­mer­ne på myo­ser i nak­ken kan vari­e­re fra per­son til per­son, men de mest almin­de­li­ge inklu­de­rer stiv­hed og begræn­set bevæ­ge­lig­hed i nak­ken. Nog­le men­ne­sker ople­ver også smer­ter ved berø­ring eller når de dre­jer eller bøjer hove­d­et. I svæ­re til­fæl­de kan myo­ser­ne for­år­sa­ge svim­mel­hed og kval­me på grund af påvirk­ning af ner­ver og blod­kar i området.

Er hoved­pi­ne hønen eller ægget?

Myo­ser i nak­ken er typisk loka­li­se­ret i de øvre ryg­mus­k­ler og skul­dre. De kan også fore­kom­me langs siden af hal­sen, hvor de øvre tra­pezi­us­mus­k­ler møder nak­ken. Dis­se områ­der er ofte udsat­te som føl­ge af ensi­digt, gen­ta­gen­de arbej­de i løbet dagen.

Det er ikke unor­malt, at man kan frem­kal­de spæn­dings­ho­ved­pi­ne ved at tryk­ke på myo­ser i nak­ken og hal­sen. Typisk er nog­le områ­der så ømme, at man stort set med det sam­me mær­ker smer­ter­ne sky­de frem i pan­den. Men har man hoved­pi­ne pga. myo­ser eller får man muske­l­in­fil­tra­tio­ner i nak­ken pga. hovedpine?

Det bli­ver tit en ond cir­kel med hoved­pi­ne og spæn­din­ger, når det gæl­der muske­l­in­fil­tra­tio­ner. Det er der­for tit umu­ligt at fin­de ud af, hvad der kom først. Ved lang­va­ri­ge spæn­din­ger i en muskel ses det dog tit, at mus­k­len bli­ver sva­ge­re med tiden, så for at lave en effek­tiv ind­sats kan det være vig­tigt med fokus på både træ­ning og afspæn­ding af nakken.

smerter i ryggen

Myo­ser i ryggen

Myo­ser i ryg­gen og læn­den kan være både smer­te­ful­de og inva­li­de­ren­de, og de kan have bety­de­li­ge kon­se­kven­ser for ens dag­li­ge liv. Pro­ble­mer i hver­da­gen på grund af muske­l­in­fil­tra­tio­ner i ryg­gen kan være begræn­set mobi­li­tet og ondt i læn­den.

Myo­ser i ryg­gen kan gøre det svært at udfø­re dag­li­ge akti­vi­te­ter og bevæ­gel­ser som at bøje sig ned, løf­te gen­stan­de eller end­da at sid­de i læn­ge­re tid. Det er vig­tigt at behand­le muskel­spæn­din­ger­ne ordent­ligt for at mind­ske ind­virk­nin­gen på ens dag­li­ge liv og kom­me sig godt igen i ryg­gen og lænden.

Kan lig­ne iskias-symptomer

Typisk sid­der myo­ser i ryg­gen og læn­den i de sto­re muskel­grup­per omkring rygsøj­len, her­un­der de lan­ge rygstræk­ke­re og mus­k­ler­ne i læn­de­re­gio­nen. Dis­se områ­der er ofte udsat­te på grund af den sto­re mæng­de belast­ning, de ople­ver i hver­da­gen, især hvis man har en stil­lesid­den­de livs­stil eller udfø­rer ensi­digt arbej­de i læn­ge­re tid.

Dog fin­des myo­ser også typisk omkring siden af bal­len og bæk­ke­net. Man­ge af os har svært ved altid at skel­ne mel­lem læn­den og bæk­ke­net, når det gør ondt. Det bety­der, at myo­ser i ryg­gen og bæk­ke­net kan give symp­to­mer der til for­veks­ling lig­ner symp­to­mer­ne der ses ved iski­as-smer­ter. Det­te kan føre til for­vir­ring og fejlbehandling.

Iski­as symp­to­mer inklu­de­rer smer­ter, der strå­ler ned ad benet, følel­ses­løs­hed eller prik­ken i benet og ned­sat muskel­styr­ke. Ved myo­ser omkring bal­le og lænd kan også ses smer­ter ned af benet men sjæl­dent følel­ses­løs­hed. Det er vig­tigt at dif­fe­ren­ti­e­re mel­lem muske­l­in­fil­tra­tio­ner og tryk på iski­as­ner­ven, da behand­lin­gen er forskellig.

stærke muskler i skulderbladet

Myo­ser under og mel­lem skulderbladet

Når myo­ser opstår spe­ci­fikt omkring skul­der­bla­de­ne, kan de resul­te­re i stiv­hed, ømhed og begræn­set bevæ­ge­lig­hed i områ­det. Dis­se muskel­spæn­din­ger kan have en nega­tiv ind­virk­ning på ens dag­li­ge akti­vi­te­ter, især når det kom­mer til at løf­te arme­ne, udfø­re gen­tag­ne bevæ­gel­ser eller end­da sid­de i en bestemt posi­tion i læn­ge­re tid.

Et af de mest almin­de­li­ge pro­ble­mer, der kan opstå, når man har myo­ser under eller på skul­der­bla­det, er at smer­ten kan strå­le ud til fin­gre­ne. Årsa­gen er ikke altid kendt, men kan skyl­des irri­ta­tion af såkald­te trig­ger­punk­ter på skul­der­blads­mus­k­ler­ne. Det kan føles som en bræn­den­de, prik­ken­de eller soven­de for­nem­mel­se, og det kan være van­ske­ligt at udfø­re opga­ver, der kræ­ver fin­mo­to­rik i hænderne.

Dår­lig blodtilførsel

Når en muskel udfø­rer sta­tisk arbej­de i læn­ge­re tid (hol­de et barn i arme­ne), afk­lem­mes blod­for­sy­nin­gen til mus­k­len. Det­te for­vær­res jo læn­ge­re tid det varer, hvil­ket er årsa­gen til at vi ikke er sær­ligt udhol­den­de ved sta­tisk arbej­de. Der­for mener man, at dår­lig blodtil­før­sel som føl­ge af sta­tisk arbej­de i arme­ne kan være en med­vir­ken­de årsag til myo­ser under og mel­lem skulderbladene.

Når arme­ne er i en sta­tisk posi­tion i lang tid ad gan­gen, bru­ges især mus­k­ler­ne omkring skul­der­bla­de­ne. For at fore­byg­ge muske­l­in­fil­tra­tio­ner omkring skul­der­bla­det i dis­se situ­a­tio­ner er det vig­tigt at give mus­k­ler­ne regel­mæs­si­ge afbræk fra sta­tisk arbej­de. Vari­a­tion i arbejds­po­si­tion og hold­ning kan også være gavn­ligt for at und­gå over­be­last­ning af spe­ci­fik­ke muskelgrupper.

Mus­k­ler­ne, der typisk påvir­kes af myo­ser under skul­der­bla­det, omfat­ter rhom­boid-mus­k­ler­ne, som er pla­ce­ret mel­lem skul­der­bla­de­ne og rygsøj­len. Dis­se mus­k­ler er ansvar­li­ge for at træk­ke skul­der­bla­de­ne sam­men og hjæl­pe med at sta­bi­li­se­re skul­dre­ne. Når myo­ser opstår i den­ne region, kan det med­fø­re ømhed og spæn­ding, der kan være smer­te­fuldt og begræn­se bevæ­ge­lig­he­den af skulderbladene.

Ammen­de kvin­der og sta­tisk arbejde

Myo­ser omkring skul­der­bla­det ses ofte hos ammen­de kvin­der pga. sta­tisk sidestil­ling under amning. Under amning hol­der kvin­der bar­net tæt på bry­stet, og arme­ne hol­des i en fast posi­tion i læn­ge­re tid. Den­ne gen­tag­ne, sta­ti­ske belast­ning kan føre til muskel­spæn­din­ger og myo­ser i områ­det omkring skulderbladene.

Udover ammen­de kvin­der er også andre grup­per af men­ne­sker i øget risi­ko for muske­l­in­fil­tra­tio­ner under skul­der­bla­det. Det­te kan omfat­te per­so­ner, der arbej­der ved en com­pu­ter i lan­ge peri­o­der uden til­stræk­ke­li­ge pau­ser, per­so­ner der udfø­rer gen­tag­ne bevæ­gel­ser som fx male­re eller byg­nings­ar­bej­de­re, samt dem der udfø­rer tungt løf­te­ar­bej­de over læn­ge­re perioder.

dame med ondt i musklerne

Hvor­dan føles myoser?

Man kan nemt kom­me til at tro, at alle smer­ter man mær­ker i mus­k­ler­ne i mere eller min­dre grad er myo­ser. Der fin­des dog en hel del symp­to­mer der ikke stem­mer overens med myo­ser. Så hvor­dan føles muske­l­in­fil­tra­tio­ner egentlig?

Myo­ser føles som ømme punk­ter i mus­k­ler­ne, der rea­ge­rer på tryk og for­år­sa­ger muskel­s­mer­ter. Når man rører ved en myo­se, kan det føles ømt og smer­te­fuldt i områ­det. Dis­se ømme punk­ter er ofte loka­li­se­ret og afgræn­se­de i mus­k­len. Man kan ople­ve, at de påvir­ke­de mus­k­ler føles sti­ve, tun­ge og svage.

Myo­ser kan fore­kom­me epi­so­disk, hvor symp­to­mer­ne kom­mer og går, eller de kan ved­va­re i læn­ge­re peri­o­der af gan­gen. Når myo­ser er til ste­de, kan det føles som om, at mus­k­ler­ne er stram­me og spænd­te (især for­nem­mel­sen af at nak­ken sid­der op ved ørerne).

Ikke alt er myoser

Det er vig­tigt at bemær­ke, at ikke alle smer­ter i krop­pen er for­år­sa­get af myo­ser. Hvis smer­ter­ne føles sum­men­de eller pul­se­ren­de, er det ikke typisk for muske­l­in­fil­tra­tio­ner. Lige­le­des, hvis smer­ten er dif­fus og udbredt over et stør­re områ­de, eller hvis den føles mere som leds­mer­ter, kan det være et tegn på andre muskulo­ske­le­ta­le pro­ble­mer. Det er lige­le­des aty­pisk for myo­ser, at man mær­ker føle­for­styr­rel­ser af et stør­re område.

Gene­relt set er myo­ser spe­ci­fik­ke og afgræn­se­de områ­der med ømhed og muskel­s­mer­ter, der rea­ge­rer på tryk. Hvis man ople­ver dis­se symp­to­mer, kan det være en god idé at gå til en fysi­o­te­ra­pe­ut for en nøj­ag­tig diagnose.

anatomisk skelet der viser muskler i overkroppen

Hvor­dan ser myo­ser ud?

Myo­ser kan ikke ses direk­te med det blot­te øje, da det er en til­stand på den anden side af huden. Fysisk set vil myo­ser ikke frem­stå som syn­li­ge ændrin­ger på over­fla­den af huden eller mus­k­ler­ne. Ved berø­ring kan man dog typisk mær­ke en knu­de-lig­nen­de til­stand, der føles muskulær.

Det er vig­tigt at for­stå, at myo­ser er en intern til­stand, der invol­ve­rer spænd­te og ømme muskel­punk­ter. Dis­se ømme punk­ter er mere en følel­se og en reak­tion, der kan ople­ves ved berø­ring eller tryk. Myo­ser er ikke for­bun­det med syn­li­ge hævel­ser, betæn­del­se eller andre ekster­ne tegn.

Ændrin­ger i mønstre

Mens myo­ser ikke har en visu­el mani­fe­sta­tion, kan de dog påvir­ke krop­pens bevæ­gel­se og hold­ning. Per­so­ner med myo­ser kan ople­ve begræns­nin­ger i bevæ­gel­sen, stiv­hed og ømhed i de berør­te mus­k­ler. Det­te kan resul­te­re i ændrin­ger i kro­ps­hold­ning eller bevæ­gel­ses­møn­stre, som kan være syn­li­ge for andre.

Det er vig­tigt at huske, at diag­no­sen af myo­ser nor­malt base­res på symp­to­mer og en fysisk under­sø­gel­se af muske­l­om­rå­det. En fysi­o­te­ra­pe­ut vil under­sø­ge mus­k­ler­ne, føle efter ømme punk­ter og eva­lu­e­re mus­k­ler­nes bevæ­ge­lig­hed for at bekræf­te til­ste­de­væ­rel­sen af myoser.

Så selv­om myo­ser ikke har et direk­te syn­ligt udse­en­de, er det den følel­ses­mæs­si­ge og funk­tio­nel­le påvirk­ning, der er karak­te­ri­stisk for tilstanden.

kontorarbejde

Hvor­dan opstår myoser?

Årsa­gen til myo­ser er ikke fuldt ud for­stå­et i viden­ska­be­lig for­stand, men der er fle­re fak­to­rer, der kan bidra­ge til dem. Myo­ser opstår nor­malt som en kon­se­kvens af muskel­spæn­din­ger og sta­tisk arbejde.

Mens der ikke er en direk­te viden­ska­be­lig årsag til myo­ser, er der vis­se fak­to­rer, der kan for­vær­re til­stan­den. Kraf­ti­ge yder­stil­lin­ger, hvor mus­k­ler­ne er tvun­get til at arbej­de i en anstrengt posi­tion i læn­ge­re tid, kan øge risi­ko­en for myo­ser. Lige­le­des kan hård fysisk akti­vi­tet, der over­be­la­ster mus­k­ler­ne, og kraf­ti­ge tem­pe­ra­tu­rer, der kan for­år­sa­ge muskel­træt­hed og spas­mer, også bidra­ge til udvik­lin­gen af myoser.

Infil­tra­tio­ner som bidiagnose

Der­u­d­over kan myo­ser også opstå som en bidi­ag­no­se til andre til­stan­de såsom en dis­kuspro­laps eller læn­des­mer­ter. Når der er under­lig­gen­de pro­ble­mer i rygsøj­len eller muskulo­ske­le­ta­le syste­met, kan det med­fø­re muskel­spæn­din­ger og myo­ser som en reak­tion på den pri­mæ­re tilstand.

Det er vig­tigt at huske, at myo­ser er mul­ti­fak­to­ri­el­le, og deres opstå­en kan vari­e­re fra per­son til per­son. Det er der­for vig­tigt, at din behand­ler spør­ger ind til væsent­li­ge dele af dit liv for at sik­re en god årsags­for­stå­el­se. Her­ef­ter kan man kig­ge på og udvik­le en pas­sen­de behandlingsplan.

en jogatime

Hvor­dan kom­mer man af med myoser?

Når det kom­mer til at lin­dre og behand­le myo­ser, er der fle­re meto­der, der kan være effektive.

Var­me kan være en nyt­tig måde at lin­dre smer­ter og spændt­hed fra myo­ser på. Anven­del­se af var­me på det berør­te områ­de kan hjæl­pe med at få områ­det til at slap­pe af, så mus­k­ler­ne føles mere smi­di­ge. Var­me kan bru­ges i form af var­me­pu­der, varmtvands­fla­sker eller var­me bade.

Fysisk akti­vi­tet kan også være gavn­ligt for behand­ling af myo­ser. Regel­mæs­sig motion og stræ­kø­vel­ser kan hjæl­pe med at lin­dre muskel­spæn­din­ger og for­bed­re mus­k­ler­nes flek­si­bi­li­tet. Eksemp­ler på fysi­ske akti­vi­te­ter, der kan være gavn­li­ge, inklu­de­rer let pul­stræ­ning som gåtu­re eller cyk­ling, stræ­kø­vel­ser for de berør­te mus­k­ler og styr­ke­træ­ning med fokus på at opbyg­ge muskelstyrke.

Fysi­o­te­ra­pi som behandling

Fysi­o­te­ra­pi kan også være en effek­tiv behand­lings­mu­lig­hed for myo­ser. En fysi­o­te­ra­pe­ut vil først vur­de­re dine mus­k­ler og iden­ti­fi­ce­re områ­der med myo­ser. Ved hjælp af for­skel­li­ge tek­nik­ker og øvel­ser vil fysi­o­te­ra­pe­u­ten arbej­de på at løs­ne og afslap­pe de spænd­te mus­k­ler. Det­te kan omfat­te mas­sa­ge, vej­led­ning om ergo­no­mi og fore­byg­gen­de øvel­ser for at redu­ce­re risi­ko­en for til­ba­ge­ven­den­de myoser.

Hvad der vil fun­ge­re for dig afhæn­ger natur­lig­vis af din indi­vi­du­el­le situ­a­tion. Det er vig­tigt at arbej­de sam­men med en fysi­o­te­ra­pe­ut for at udvik­le en indi­vi­du­el behand­lings­plan, der pas­ser til dine spe­ci­fik­ke behov og mål.

massagebehandling af muskelinfiltrationer i ryggen

Kan myo­ser mas­se­res væk?

Mas­sa­ge kan være en effek­tiv meto­de på den kor­te bane til at lin­dre myo­ser og redu­ce­re spæn­din­ger i mus­k­ler­ne. Ved at anven­de for­skel­li­ge tek­nik­ker og tryk­punk­ter kan en mas­sør arbej­de på de spe­ci­fik­ke områ­der, der er påvir­ket af myoser.

Det er vig­tigt at huske, at mas­sa­ge altid bør betrag­tes som et sup­ple­ment til andre behand­lin­ger, såsom fysi­o­te­ra­pi og træ­ning. Mas­sa­ge ale­ne behand­ler sjæl­dent den under­lig­gen­de årsag til myo­ser. Det er der­for afgø­ren­de at kom­bi­ne­re det med andre behand­lings­me­to­der for at opnå vari­ge resultater.

Mas­sa­ge hol­der sjæl­dent længe

Selv­om mas­sa­ge kan føles beha­ge­ligt og afslap­pen­de, er det vig­tigt at for­stå, at virk­nin­gen ikke altid er lang­tids­hold­bar. Myo­ser kan være kom­plek­se og kræ­ve en mere omfat­ten­de til­gang til behand­ling. Der­for kan det være nød­ven­digt med træ­ning og even­tu­elt et behand­lings­for­løb for at opnå ved­va­ren­de lindring.

Det anbe­fa­les at søge en pro­fes­sio­nel mas­sør eller fysi­o­te­ra­pe­ut, der har erfa­ring med behand­ling af myo­ser. De kan eva­lu­e­re din til­stand, anven­de pas­sen­de mas­sa­ge-tek­nik­ker og give dig råd­giv­ning om andre behand­lings­mu­lig­he­der for at hjæl­pe dig med at hånd­te­re dine myo­ser effektivt.

Men hvor­for vir­ker mas­sa­ge egent­lig til at lin­dre? Hør afsnit 10 af vores podcast, Smer­te­fri Hver­dag, og bliv klo­ge­re på effek­ten af massage.