Spændingshovedpine
Dette indlæg er for dig der lider af spændinger og ondt i hovedet og er skrevet af fysioterapeut og master i smertevidenskab, Thomas Søgaard Vain. En spændingshovedpine kan være meget generende, så det er vigtigt, at du tager godt hånd om det, inden det bliver slemt.
Hvis du har brug for hjælp til din spændingshovedpine, så tilbyder vi fysioterapi i København og Køge. Kontakt os på telefon 60739010 eller book en tid herunder.
Åh nej, spændingshovedpinen er på vej…
Ømme tindinger. En spændt nakke. Et hoved der gør rigtig ondt.
Hvis du har nogle af ovenstående symptomer, så er sandsynligheden for, at du har raget en spændingshovedpine til dig meget stor. Og du er langt fra den eneste! Desværre lider rigtigt mange danskere af spændingshovedpine flere dage om ugen. Nogle har det endda nærmest hele tiden.
Men hvad er spændingshovedpine egentlig for en lidelse? Og hvad kan man gøre ved det? Få rigtig god information i dette indlæg, hvor vi bringer den nyeste forskning på området!
Hvad er spændingshovedpine?
Du kender formentlig udtrykket “spændingshovedpine” og kender måske endda flere, der jævnligt har problemer med det. Men hvad er det egentlig?
En spændingshovedpine er lidt det man kan kalde en “skraldespandsdiagnose”. Det betyder, at det er en kategori som de fleste typer af hovedpine bliver puttet i, hvis man ikke kan finde en beviselig årsag til hovedpinen men som samtidig ikke tyder på at være farlig.
Spændingshovedpine blev til en diagnose i 1988, og i dag ved vi at langt de fleste hovedpiner som folk får i dag kan gå ind under denne kategori. Faktisk er op til 78% af alle tilfælde med hovedpine kategoriseret som en spændingshovedpine!
→ Læs også: Om fibromyalgi
Det anslås, at omkring hver anden person har oplevet en kraftig spændingshovedpine før, så derfor beskrives den også nogle gange som en “hverdagshovedpine”. Der er flere kvinder der bliver ramt, og den er endda på top 5 listen over mest invaliderende sygdomme for kvinder (den er på top 10 listen for mænd).
Der er flest i aldersgruppen 30–39 år der får diagnosen, og det gode er, at det ser ud til at mindskes jo ældre man bliver.
Symptomer på spændingshovedpine
Da der findes mange typer af hovedpine (herunder migræne og klyngehovedpine), kan det være svært at vide, hvilke symptomer man skal lede efter med en spændingshovedpine. Der er dog nogle bestemte symptomer der ofte gør sig gældende.
Personer med en spændingshovedpine vil ofte beskrive selve hovedpinen som pressende omkring hovedets muskler. Derudover vil de fleste nikke genkendende til, at hovedets muskler føles stramme og spændte. Hovedpinen vil dog sjældent føles pulserende.
→ Har du en diskusprolaps?
Med en spændingshovedpine vil folk typisk klage over symptomer på begge sider af hovedet eller bag ens øjne. Dette adskiller sig fra fx. migræne som tit kun er på den ene side af hovedet. Mange bliver desuden også sensitive overfor lyd.
Et af de mange andre symptomer på spændingshovedpine er, at hovedpinen ofte bygger sig op i løbet af dagen. For mange er søvnen med til at fjerne eller reducere hovedpinen. Afhængig af hvilken type hovedpine man har, så vil smerterne dog langsomt blive værre i takt med, at man bruger hovedet i løbet af dagen. Dette kulminerer ofte om aften men en stor hovedpine inden sengetid.
→ Læs: Om løb og slidgigt
Spændingshovedpine — hvad gør jeg?
Inden den optimale behandling kan bestemmes, er det vigtigt at man får diagnosticeret, hvilken hovedpine der er tale om. Selvom spændingshovedpine er den klart mest hyppige hovedpinetype, så er det vigtigt at udelukke eksempelvis migræne, inden man behandler.
For at diagnosticere en spændingshovedpine går man udelukkende ud fra det man kalder kliniske fund. Det betyder, at der ikke er nogen specifik test der viser om man har den type hovedpine eller ej. Diagnosen bestemmes ud fra det samlede symptombillede og forskellige tests.
De fleste spændingshovedpiner ligner migræne ved starten. Dette skyldes, at symptomerne i starten for begge diagnoser er spændinger eller myoser og en langsomt opbyggende hovedpine. Dog bliver spændingerne typisk ikke værre af fysisk aktivitet, hvilket det gør med en migræne.
Svimmelhed og opkast er som regel også typiske symptomer ved en migræne men ikke ved en spændingshovedpine. Derudover er der ved en migræne kun smerter på den ene side af hovedet, mens det ved en spændingshovedpine tit er på begge sider af hovedet eller ansigtet.
Udover andre hovedpinetyper, så er det også vigtigt, at få diagnosticeret hvilken type spændingshovedpine, man har. De inddeles i 3 kategorier:
Episodisk hovedpine (ikke-frekvent)
En ikke-frekvent episodisk hovedpine er karakteriseret ved, at man kun har spændingshovedpine under 12 dage om året. Denne type hovedpine er den de fleste danskere lider af, og den er generelt meget normal og ufarligt.
I Danmark vurderes det, at mellem 24–37% af befolkningen har spændingshovedpine mere end 1 gang om måneden. Heldigvis er det dog oftest kun enkelte dage en gang i mellem der er tale om, og ikke noget længerevarende.
→ Læs også: Om helkropsmassage
De fleste med en episodisk ikke-frekvent hovedpine tager ikke kontakt til en læge ved akut hovedpine. Dette skyldes, at de fleste kender til det med at have ondt i hovedet i ny og næ, og at det også ofte går væk af sig selv. Ved pludselige kraftige smerter kan akut fysioterapi være en god idé.
Årsagerne til en ikke-frekvent episodisk spændingshovedpine kan være meget forskellige og er ofte relateret direkte til hverdagen. Dette kan være dage med dårlig søvn, stress eller hvis man er kommet ud af sine rutiner.
Episodisk hovedpine (frekvent)
En frekvent episodisk hovedpine er den type af spændingshovedpine, hvor hovedpinen er der oftere og oftere men dog ikke hver eneste dag. Du kender den måske nok også, hvis du har mere travle eller stressfulde perioder i dit liv. Det kan også forekomme, hvis du har stor trang til hold i nakken.
Generelt diagnosticeres en frekvent episodisk hovedpine ved, at man har spændingshovedpine mere end 12 dage om året men dog under 180 dage. Derudover er det også et karakteristika, at hovedpinen kommer som mindst 10 episoder af 1–15 dages varighed fordelt over 3 måneder.
→ Læs også: Hvad er slidgigt?
Det vurderes, at op imod 10% har spændingshovedpine på ugentlig basis. Den frekvente episodiske hovedpine er dermed den næstmest typiske form for spændingshovedpine.
Der er generelt tvivl om, hvorfor man får disse spændingshovedpiner. Dog er det meget sandsynligt, at det skyldes indtil videre ukendte mekanismer som opstår i det man kalder “perikranielle myofascier”.
Kronisk spændingshovedpine hver dag
Den sidste type af de tre nævne hovedpinetyper er kronisk spændingshovedpine. At hovedpinen giver kroniske smerter betyder, at man har en spændingshovedpine hver dag eller som minimum 180 dage om året. Kronisk spændingshovedpine er mere svær at behandle, da mekanismerne er anderledes end ved en episodisk hovedpine.
Det vurderes, at mellem 2–3% af den danske befolkning har kronisk spændingshovedpine hver dag, hvilket har store omkostninger for både den enkelte og økonomisk for samfundet. Dette skyldes blandt andet udgifter til sygemeldinger og et tab af produktivitet på arbejdsmarkedet.
→ Læs også: Om hjemmebehandling
Tidligere brugte man meget medicin til at behandle kroniske spændingshovedpiner. I dag ved vi dog, at et overforbrug af medicin kan være med til faktisk at vedligeholde hovedpinen. Dette kaldes en medicininduceret hovedpine.
Det kan være svært at skelne en kronisk spændingshovedpine fra en medicininduceret hovedpine. En måde at teste det på er ved at forsøge at reducere medicinindtaget i 2 måneder og se, hvordan hovedpinen reagerer på det. Hvis spændingshovedpinen bliver bedre, kan det tyde på, at det er en medicininduceret hovedpine.
Mekanismerne ved kronisk spændingshovedpine er ligesom ved episodiske hovedpiner ofte ukendt. Det vurderes dog, at en øget følsomhed af forskellige nervebaner kan være med til at forklare, hvorfor en episodisk hovedpine kan udvikle sig til en kronisk spændingshovedpine.
→ Læs også: Om iskias
Spændingshovedpine fra nakke
Du har måske hørt folk snakke om, at deres hovedpine måske “kommer fra nakken”. Men hvad betyder det egentlig? Det er jo trods alt stadigvæk en hovedpine, så smerterne du mærker er fortsat i hovedet. Den kan dog sagtens skyldes spændinger i ens nakke.
En spændingshovedpine der kan relateres til ondt i nakken kaldes også med et andet ord for en “cervikogen” hovedpine. Udtrykket dækker over, at hovedpinen med stor sandsynlighed er relateret til øm muskulatur i nakke eller hals.
Ømme muskler fra nakken er typisk, hvis spændingshovedpinen kan relateres til ens nakke. Typisk er det de lange nakke-strækkere samt dybere halsmuskler der spænder. Man kan tit mærke, at ved tryk på denne muskulatur i nakken, så kan det fremprovokere den selv samme hovedpine.
Det er dog ikke til at sige, om hovedpinen kommer på baggrund af spændinger eller om det er omvendt. Det er derfor vigtigt, at man først og fremmest tester for, at hovedpinen ikke skyldes noget værre. Har man udelukket dette, kan man begynde at behandle nakke og hals-muskulatur.
Årsager til spændingshovedpine
Der findes mange årsager til spændingshovedpine, hvoraf de fleste er ukendte. Der er dog nogle faktorer i hverdagen som tit spiller ind, når man skal finde årsager til selve hovedpinen:
Årsager der tit spiller en stor rolle ved både episodisk og kronisk spændingshovedpine er stress, en dårlig egen-vurdering af din egen sundhed samt hvis du har svært ved at slappe af efter arbejde. Disse faktorer er vigtige at få arbejdet med, hvis man vil sin spændingshovedpine til livs.
Derudover er dårlig søvn om natten også en typisk faktor der kan medvirke til spændingshovedpine. Af andre årsager kan også nævnes hvis ens kostmønstre er meget svingende samt hvis man har et højt forbrug af alkohol eller i forbindelse med menstruation for kvinder.
Det vurderes, at mellem 8–14% af hovedpiner kan være enten indirekte eller direkte relateret til COVID-19. Denne viden er dog baseret på undersøgelser fra starten af pandemien, hvorfor der er usikkerhed omkring selve målingen.
Spændingshovedpine som gravid
Spændingshovedpine er en velkendt til blandt mange gravide. Som gravid hører man ofte om bækkenløsning eller ondt i lænden under sin graviditet, men forskning viser, at mange kvinder kan få en graviditetsrelateret spændingshovedpine.
Spændingshovedpine kan ramme alle gravide, men dem der typisk får flest gener, er dem der havde hovedpine i forvejen inden de blev gravide. Lider man af fx. kronisk spændingshovedpine, så er sandsynligheden for at det fortsætter (eller forværres ligefrem) større, når du er blevet gravid.
Hvorfor gravide kvinder har en øget tendens til spændingshovedpine er til dato stadigvæk ukendt. Som med mange andre symptomer under graviditeten, kan det dog muligvis relateres til den ændrede hormonbalance, man oplever som gravid.
Heldigvis ser det ud til, at symptomerne på spændingshovedpine som gravid aftager enten under graviditeten eller efter fødslen. Hovedpinen er altså ofte en ting, der kun står på i den periode, hvor man er gravid. Nogle gravide går til gravidmassage, hvis hovedpinen er for slem.
Behandling af spændingshovedpine
Når spændingshovedpine skal behandles, er det først og fremmest vigtigt at have fastlagt, hvilken type hovedpine, man har. Der er nemlig forskellige behandlinger alt efter om spændingshovedpinen er episodisk eller kronisk.
Ved en episodisk spændingshovedpine er det ofte små ting, du skal være opmærksom på. Typisk er der nogle ting der kan trigge hovedpinen. Det kan være, at du skipper et måltid eller har svært ved at slappe af på den pågældende dag. Vær opmærksom på hvad der ser ud til at trigge din hovedpine, og forsøg at mindske disse faktorer.
Behandlingen ved en kronisk spændingshovedpine omhandler blandt andet at kigge på om der er livsstilsfaktorer, der kan ændres. Det kunne her være en god idé at arbejde med et eventuelt rygestop, ændre din kost eller dyrke mere fysisk aktivitet. Afstressning eller mindfulness kan også være meget hjælpsomt ved kronisk spændingshovedpine, hvor kroppen kan have svært ved at slappe af.
Generelt set kan medicinsk behandling også til tider virke fint. Det er dog vigtigt, at det hele tiden bliver gjort kontrolleret for at undgå en medicininduceret spændingshovedpine. Typiske medicinske præparater der giver er amitriptyline eller “bløde” smertestillere som panodil eller treo.
Øvelser mod spændingshovedpine
Hvis du har en spændingshovedpine, så føles musklerne i hals og nakke typisk også spændte. Øvelser mod spændingshovedpine kan derfor være en rigtig god idé til at stimulere området. Generelt er øvelser mod spændingshovedpine med til at få bevæget muskler der spiller en stor rolle i hovedpinen.
De typiske øvelser der gives mod spændingshovedpine har enten fokus på udstræk af musklerne eller let træning af styrke. Herfra vil vi altid anbefale, at nogle af dine øvelser har et styrkende element over sig. Ikke at udstræk ikke kan fungere godt af sig selv, men det er bare sjældent nok på den lange bane.
Konkrete øvelser mod spændingshovedpine du kan lave involverer blandt andet en elastik. Stå med fronten til væggen med træningselastikken rundt om baghovedet og armene på væggen. Bevæg hovedet stille og roligt frem og tilbage (ikke op og ned). Øvelsen kan ses i denne video:
Når man skal lave øvelser med elastik eller andre redskaber mod spændingshovedpine, så må du gerne kunne mærke det i musklerne. Det er faktisk en positiv ting, hvis du kan mærke, at du får “fat” i de muskler der normalvis gør ondt. Du skal dog undgå skarpe smerter fra hovedet eller forværring af hovedpinen ved øvelserne.
Råd mod spændingshovedpine
Selvom det kan syntes uoverskueligt at komme af med enten episodisk eller kronisk spændingshovedpine, så er der nogle gode råd du kan prøve af i din hverdag. Det er nemlig ofte små ændringer, der kan gøre den store forskel.
Prøv først og fremmest at få ro på i din hverdag omkring din situation. Det indebærer blandt andet, at du (selvom du har hovedpine) forsøger at trække vejret roligt og kontrolleret. Stress og bekymringer kan nemlig i nogle tilfælde vedligeholde eller ligefrem gøre hovedpinen værre.
→ Henvisning til fysioterapeut?
Et andet godt råd vil være, at du begynder at bruge en hovedpinedagbog. En hovedpinedagbog involverer, at du skriver det ned hver gang, du har en hovedpine. I en hovedpinedagbog skriver man typisk hvor kraftig hovedpinen er, hvor ofte den kommer og hvor lang tid det tager, før den er væk. En hovedpinedagbog kan være god til at få et overblik over spændingshovedpinen, og for at bestemme hvilken type, man har.
Hvis du selv føler, at du har prøvet alt der skal til, så kan et godt råd også være, at du tager til en fysioterapeut. Med fysioterapi kan man få både god vejledning til fx. kropsholdning og eventuelt øvelser og behandling på briks. Fysioterapi hjælper ofte godt på en forestående hovedpine.
→ Læs også: Hvad er fysioterapi?
Massage til spændingshovedpine
Når nakke, hals og hoved spænder til og medvirker til spændingshovedpine, så vælger mange at gå til massage. Ved massage kan det føles dejligt, at få arbejdet lidt med muskler der føles spændte. Det er dog tvivlsomt, hvor stor effekt massage har, når man ser på forskning.
Dér hvor massage ser ud til at hjælpe bedst er ved episodiske spændingshovedpiner, hvor det ofte har en hurtig effekt. Da hovedpinen kun varer en enkelt dag, er det dog svært at sige, om det går hurtigere væk af massage i forhold til, hvis man bare venter. Hvis spændingshovedpinen er særligt intensiv, kan man nemt føle en desperation for at gøre et eller andet.
→ Læs også: Om sportsmassage
Massage til kronisk spændingshovedpine har dog vist sig ikke at være så effektivt på den lange bane. Selvom det kan føles rart, så viser forskning, at hovedpinen ofte kommer tilbage hurtigt igen lige efter. Massage til kronisk spændingshovedpine kan være fint men må aldrig stå alene.
Generelt set anbefales det altid, at behandlingen favner hele den komplekse situation det er at have især en kronisk spændingshovedpine. Det er sjældent, at en enkelt behandlingstilgang er nok. Massage bør understøttes af især vejledning, afstresning, fysisk aktivitet samt øget fokus på smerter og søvn.
