Slidgigt

Hvad er slidgigt?

Bliv klog her og igen­nem vores fan­ta­sti­ske og gra­tis mailserie!

Til­meld dig her

⭐⭐⭐⭐⭐
Det er impo­ne­ren­de, at der bare sen­des 3 mail ud til en per­son, som kan få gra­tis hjælp. Video og beskri­vel­se er til at gå til og forstå.

Fysioterapeut Caroline Andreasen fra Smertefys igang med træning på Østerbro i København

Anders N.

Slidgigt

Det­te ind­læg er for dig der har slid­gigt. Slid­gigt kan føles smer­te­fuldt, så det er vig­tigt, at du tager godt hånd om det, inden det bli­ver slemt.

Hvis du har brug for hjælp til slid­gigt, så til­by­der vi fysi­o­te­ra­pi i Køben­havn på Øster­bro. Kon­takt os på tele­fon 60 73 90 10 eller book onli­ne.

Udover god viden kan du til­mel­de dig vores roste og gra­tis mail­se­rie her

Til­meld dig her

⭐⭐⭐⭐⭐
Det er impo­ne­ren­de, at der bare sen­des 3 mail ud til en per­son, som måske aldrig bli­ver kun­de, men alli­ge­vel kan få gra­tis hjælp. Mail med video og beskri­vel­se er til at gå til og forstå. 

massage i københavn

Anders N.

Til­meld dig her

Når kroppen ældes..

Du har for­ment­lig hørt om diag­no­sen slid­gigt før, men måske aldrig rig­tig været helt klar over, hvad der egent­lig lig­ger bag udtryk­ket. Man­ge er end­da også en smu­le skræmt af udtryk­ket, da diag­no­sen kan kom­me til at lyde farlig.

Slid­gigt er en beteg­nel­se der dæk­ker over en bestemt til­stand i et led, som typisk opstår i for­bin­del­se med, at vi bli­ver ældre. Det kan både ind­de­les i, hvor svær grad man har det i, og hvil­ken type gigt, man har.

Men hvad er slid­gigt i nær­me­re detal­jer? Og er det noget, vi bør frygte?

→ Brug for mas­sa­ge i Køben­havn?

røntgen billede af hånd med slidgigt

Hvad er slidgigt?

Hvis man har slid­gigt i et led bety­der det kort for­talt, at den brusk der adskil­ler de to knog­ler i led­det, lang­somt enten er ble­vet min­dre eller er helt væk. Når ens brusk når ned til et bestemt niveau, vil det kal­des for slidgigt.

Dog er det ikke kun bru­sken i et led, der kan være påvir­ket af slid­gig­ten. Andre struk­tu­rer i led­dene så som knog­ler­ne, meni­sker­ne og små mem­bra­ner i led­det kan også være påvir­ket, når et led bli­ver opda­get med slidgigt.

→ Læs også: Om bæk­ken­løs­ning

For at vide hvor hårdt ramt af slid­gigt et led er, angi­ves svær­heds­gra­den af gigt i gra­der mel­lem 1–4. En grad 1 er let gigt imens grad 4 indi­ke­rer, at led­det i høj grad er pla­get af slid­gigt, og at bru­sken næsten er væk.

Slid­gigt er en almen lidel­se der ram­mer led­dene, hvil­ket bety­der, at langt de fle­ste led kan bli­ve påvir­ke­de af slid­gigt. De mest typi­ske led som vi gen­nem­går sene­re i ind­læg­get er nak­ken, ryg­gen, skul­der, hof­ten og knæene.

Få et godt råd på video her ↓

thumbnail til video med øvelser for slidgigt

Hvad betyder artrose?

Ordet artro­se stam­mer fra de græ­ske ord “art­hros” og “osis” som sam­men­lagt dæk­ker over beteg­nel­sen “syg­dom i et led”. På engelsk kal­des syg­dom­men enten for Osteo­art­hri­tis eller arthritis.

I Dan­mark bli­ver artro­se ofte brugt i ste­det for ordet slid­gigt, især af læger og fysi­o­te­ra­pe­u­ter (nog­le gan­ge end­da uden at for­kla­re, hvad det bety­der). Du ken­der måske træ­nings­me­to­den, “Godt Liv med Artro­se i Dan­mark” (GLAD).

→ Behov for akut fysi­o­te­ra­pi?

Der fin­des man­ge kend­te for­mer for atro­se som også er udbredt i Dan­mark. Blandt de mest kend­te er den form for artro­se der kal­des “spon­dylar­tro­se” som er en dege­ne­ra­tiv ryg­syg­dom (syg­dom rela­te­ret til natur­lig aldring).

Artro­se ind­de­les i hen­holds­vis pri­mæ­re og sekun­dæ­re for­mer. Pri­mær artro­se vil sige, at det er artro­se der opstår grun­det natur­lig aldring. Sekun­dæ­re artro­se er en beteg­nel­se som dæk­ker over artro­se som opstår pga. livs­stil, ska­der mm.

→ Læs også: Om dis­kuspro­laps

kvinde der står i skov med armene strakt ud til siden

Hvorfor får man slidgigt?

Man får typisk slid­gigt i et led som en natur­lig del af livet i takt med, at vi bli­ver ældre. Selv­om det pri­mært er folk over 65 år, der typisk får gigt, så begyn­der pro­ces­sen i led­dene for man­ge alle­re­de kort efter teenage-årene.

I Dan­mark viser sta­ti­stik­ken, at op imod 300.000 (eller hver 8. over 18 år) har et eller fle­re led i krop­pen, der er pla­get af slid­gigt. Det­te er dog ikke ens­be­ty­den­de med, at så man­ge men­ne­sker også har smer­ter af det i hverdagen.

→ Læs også: Om hold i nakken

En over­be­vis­ning vi ofte hører fra vores kli­en­ter på vores kli­nik for fysi­o­te­ra­pi i Køben­havn er, at man måske kun­ne have und­gå­et slid­gigt, hvis man hav­de bevæ­get sig ander­le­des i sit liv, eller ændret en vane før.

Dog ved vi i dag, at slid­gigt helt natur­ligt ram­mer stør­ste­delen af folk (især over 60 år). De led der typisk bli­ver ramt er ofte de led, som vi bru­ger meget dag­ligt. Løf­ter du fx. tungt hver dag, så ses det ofte­re med gigt i knæ og ryg.

→ Hvad gør din kro­ps­hold­ning?

person der sidder på kontor og arbejder

Er slidgigt en arbejdsskade?

Der er fun­det god for­bin­del­se mel­lem de led vi bru­ger mest og udvik­ling af slid­gigt i sam­me led. Der­for kan det være meget nær­lig­gen­de at tro, at artro­se i et led kan ses som en arbejds­ska­de, for­di det kan påvir­kes gen­nem arbejdet.

Det er dog alli­ge­vel sjæl­dent, at slid­gigt kan beteg­nes som en arbejds­ska­de. Det skyl­des, at et hav af andre fak­to­rer kan bidra­ge til udvik­lin­gen af gigt udover dit arbej­de. Her kan næv­nes i sær­de­les­hed ryg­ning, over­vægt og inaktivitet.

→ Læs også: Om vores fibro­my­al­gi

Hvis du til gen­gæld har været ude for en arbejds­u­lyk­ke, og der der­ef­ter udvik­les gigt i dit led som direk­te føl­ger her­af, så kan det måske beteg­nes arbejds­ska­de. Et eksem­pel er, hvis du fal­der på en sti­ge og slår dit knæ som skal opereres.

Det er der­for vig­tigt altid at mel­de det til din arbejds­ska­de­for­sik­ring så hur­tigt som muligt, hvis du er ude for en ulyk­ke på arbej­de. På kort sigt behø­ver det ikke at bety­de noget, men det kan vise sig godt, hvis du får kro­ni­ske smer­ter.

→ Brug for fir­ma­mas­sa­ge?

forskel på fødder der har slidgigt i sig

Hvordan føles slidgigt?

Der fin­des bestem­te ken­de­tegn ved slid­gigt, som kan pege dig i ret­ning af diag­no­sen. Et af de typi­ske tegn på gigt i et led er, at led­det føles både hævet, varmt og med en mar­kant rød­me (også kal­det inflammation).

Et andet typisk tegn som for­bin­des med slid­gigt er, at led­det ændrer udse­en­de (ser stør­re eller deformt ud). I et sådan led vil du typisk mær­ke mere begræn­set bevæ­ge­lig­hed og led­det vil føles meget stift, når du bru­ger det.

→ Læs også: Om ten­nisal­bue

Selv­om gigt ikke altid med­fø­rer gener, så er der man­ge, der kan ople­ve til­ta­gen­de smer­ter i for­bin­del­se med artro­se. Her kom­mer smer­ter­ne ofte, når man skal igang­sæt­te en bevæ­gel­se i led­det, og føles tit dunkende.

Smer­ter og søvn hæn­ger ofte sam­men, så i sær­li­ge til­fæl­de kan smer­ter­ne nog­le gan­ge bli­ve så kraf­ti­ge, at de kan hol­de en vågen. Hvis du har nat­li­ge smer­ter, bør du kon­tak­te en læge eller fysi­o­te­ra­pe­ut, så din smer­te­be­hand­ling kan gå igang hurtigt.

→ Få god hjem­me­be­hand­ling her

røntgen der viser slidgigt i et led

Kan slidgigt ses på røntgen?

På trods af at fysi­o­te­ra­pe­u­ter har man­ge tests, de kan lave, så er det desvær­re ikke helt nok, hvis du vil være sik­ker på om du har slid­gigt eller ej. For at være helt sik­ker er det der­for nød­ven­digt at få fore­ta­get rønt­gen-scan­ning af leddet.

Hvis du får taget en rønt­gen af led­det, kan lægen være med til at bestem­me, om der er artro­se i led­det og dels hvil­ken grad, der er tale om. Rønt­gen er i langt de fle­ste til­fæl­de et påli­de­ligt red­skab til at be/afkræfte slidgigt.

Hen­vis­ning til fysi­o­te­ra­pe­ut?

I vis­se til­fæl­de bru­ges en MR-scan­ner iste­det for rønt­gen til at diag­no­sti­ce­re slid­gigt i et led. Den­ne meto­de giver ofte et end­nu mere præ­cist svar, men er på den anden side også en del dyre, tager mere tid og er sjæl­dent nødvendigt.

Får du fore­ta­get enten en rønt­gen eller MR, er det vig­tigt at huske på, at uan­set hvad så viser scan­nin­ger­ne ude­luk­ken­de kun om der er slid­gigt eller ej — de viser ikke altid årsa­gen til smer­ter — de kan være der af man­ge andre årsa­ger også.

→ Se vores pri­ser her

forskel på fødder der er ramt af gigt

Forskellige typer gigt

Selv­om der fin­des man­ge for­skel­li­ge typer for gigt, er slid­gigt den klart mest almin­de­li­ge type. Andre typer af gigt er led­det­gigt, pso­ri­a­sis- og urin­sy­re­gigt, hvor meka­nis­mer­ne dog er anderledes.

Led­degigt er en form for gigt, hvor dit eget immun­for­svar angri­ber sine led (kal­des en “autoim­mun” syg­dom). Det gør, at led­dene bli­ver hæve­de, giver smer­ter og er røde. Op imod 50.000 dan­ske­re har leddegigt.

En anden kendt og desvær­re udbredt form for gigt er pso­ri­a­sis­gigt. Den­ne type gigt ram­mer kun per­so­ner der lider af pso­ri­a­sis, og er lige­som led­degigt også autoim­mun. Det vur­de­res, at op imod 30% af folk med pso­ri­a­sis får gigt.

I mod­sæt­ning til de to andre gigt­for­mer, så er urin­sy­re­gigt ikke en autoim­mun lidel­se. Urin­sy­re­gigt er ander­le­des fra almin­de­lig slid­gigt ved, at det ofte opstår som føl­ge af, at krop­pen udskil­ler for lidt urin­sy­re gen­nem nyrerne.

Få et godt råd mere på video her ↓

thumbnail til video af øvelser mod slidgigt på YouTube

Slidgigt i knæ og løb

Nav­net “slid­gigt” anty­der, at syg­dom­men opstår grun­det for meget slid på led­det. Det­te er kun del­vist rig­tigt, da fx. eli­te-løbe­re i stør­re risi­ko for at udvik­le gigt end den alme­ne løber (for­ment­lig grun­det mang­len­de genopbygning).

Dog viser ny viden, at per­so­ner som ikke løber på ugent­lig basis, har næsten lige stor risi­ko for slid­gigt som eli­te-løber­ne. Til afveks­ling har per­so­ner der løber på motio­ni­st­plan mindst sand­syn­lig­hed for artro­se i knæ­e­ne og hoften.

→ Brug for sport­s­fy­si­o­te­ra­pi?

Det under­stre­ger, at ordet “slid­gigt” ikke altid er opti­malt at bru­ge, da per­so­ner som sli­der min­dre på led­dene også får det. Hvis du elsker løb, er det vig­tigt at vide, da løb fak­tisk har vist sig, at have en god effekt på slidgigt.

Der­for anbe­fa­ler vi, at folk der ger­ne vil und­gå slid­gigt, skal begyn­de at løbe (kun hvis de også fin­der det sjovt). Men hvad så, hvis man alle­re­de har slid­gigt? Ny viden tyder på, at selv med slid­gigt kan løb have en beskyt­ten­de effekt.

Få værdifuld hjælp over mail

ondt i lænden

Har du slid­gigt? Få alt den hjælp du kan bru­ge, med vores lil­le mini­se­rie om slidgigt.

Du får følgende:

  • 3 gode råd til hverdagen
  • Gode øvel­ser du kan lave
  • Opda­te­ret viden på området
  • Bonus: Adgang til vores E‑bog!
Til­meld dig her!

Slidgigt i nakken

Slid­gigt i nak­ken — også kal­det cer­vi­kal spon­dy­lo­se — er en af de gigt-lidel­ser der ses meget ofte. Det vides ikke præ­cist hvor man­ge i Dan­mark der har slid­gigt i nak­ken, men stu­di­er fra andre lan­de viser, at det er ca. 14% af befolkningen.

Selv­om både mænd og kvin­der kan bli­ve ramt, så viser sta­ti­stik­ker, at det typisk er mænd, der får slid­gigt i nak­ken. Slid­gigt i nak­ken er i de fle­ste til­fæl­de en nor­mal del af aldrin­gen og kan sjæl­dent skyl­des ulyk­ker med nakken.

→ Få en helkro­p­s­mas­sa­ge her

Man­ge med slid­gigt i nak­ken har ikke de sto­re gener, men nog­le kan dog alli­ge­vel være hårdt pla­get af smer­ter og stiv­hed. Hoved­pi­ne, kraf­tig nak­ke­stiv­hed og spæn­din­ger er ikke unor­ma­le hos folk med udtalt slid­gigt i nakken.

I sjæld­ne til­fæl­de kan led­dene i nak­ken være så påvir­ke­de, at de tryk­ker på en af de man­ge ner­ver der løber fra nak­ken. I dis­se til­fæl­de kan det bety­de, at stær­ke symp­to­mer som smer­te og uro kan mær­kes helt ud i skul­de­ren og armen.

→ Læs også: Vores anmel­del­ser

billede af en almindelig rygsøjle på en tegning

Hvad er slidgigt i ryggen?

Slid­gigt i ryg­gen er en bred diag­no­se, da der fin­des man­ge for­skel­li­ge struk­tu­rer i ryg­gen som kan bli­ve påvir­ket. Stu­di­er fra andre lan­de viser, at op imod 40% af den voks­ne befolk­ning, kan have slid­gigt eller tegn på slid­gigt i ryggen.

Det er dog vig­tigt at fast­slå, hvil­ket (eller hvil­ke) led der er ramt af gigt i ryg­gen via rønt­gen. Vores rygsøj­le består af rig­tigt man­ge for­skel­li­ge led her­un­der blandt andet facet­led som er led der ofte bli­ver ramt af slidgigt.

→ Læs også: Om ondt i lænden

Hvis du har fået slid­gigt i et facet­led, vil det ofte være besvær­ligt at stræk­ke sig bag­over på sam­me tid med at du dre­jer ryg­gen i den ene ret­ning. Gene­relt vil ryg­gen føles stiv, og den er svær at få igang, når først den er ble­vet kold.

I 2014 blev mere end 3000 men­ne­sker uden smer­ter scan­net. Stu­di­et viste, at man sag­tens kan have en stor mæng­de begyn­den­de slid i ryg­gen uden at have smer­ter. Resul­ta­ter­ne kan ses herunder:

tabel over almindelige fund i ryggen på en scanning

Hvad gør man ved slidgigt i skulder?

Som næsten alle led i krop­pen, så kan skul­de­ren også bli­ve ramt af slid­gigt i både stør­re og min­dre grad. Når vi taler slid­gigt i skul­der, så han­der langt de fle­ste til­fæl­de sig om det lil­le led ved kra­ve­be­net (AC-led­det).

De mest mar­kan­te symp­to­mer der kan kom­me ved gigt i AC-led­det er smer­ter og besvær med at løf­te armen ind over krop­pen. Typisk vil det gøre meget ondt, hvis man bli­ver tryk­ket direk­te på led­det (kan bru­ges som stress-test).

Hvad er fysioterapi?

Den typi­ske behand­ling ved slid­gigt i skul­de­ren er træ­ning og fysi­o­te­ra­pi. På trods af at led­brusk sjæl­dent bli­ver lige så stærkt igen som det var før så kan træ­ning og øvel­ser med ela­stik hos en tera­pe­ut tage man­ge symp­to­mer i skulderen.

Hvis træ­ning og fysi­o­te­ra­pi ikke er nok, så får det nogen til at ty til lidt skrap­pe­re mid­ler, hvil­ket er en blo­ka­de i skul­de­ren. Det­te anbe­fa­les dog kun, hvis fx. hold­træ­ning ikke har haft nogen effekt, eller at det for­vær­rer symptomerne.

→ Læs også: Til­skud til fysioterapi

kvinde med smerter fra hoften på grund af slidgigt

Symptomer på slidgigt i hoften

Når det kom­mer til slid­gigt i hof­ten, så ram­mes kvin­der ofte­re end mænd, og det sker typisk efter man run­der 40 års alde­ren. Det er tit spe­ku­le­ret i, at især over­vægt og ryg­ning kan være spe­ci­fik­ke årsa­ger til slid­gigt i hoften.

Afhæn­gig af hvor slem grad din slid­gigt er, kan din bevæ­ge­lig­hed i hof­ten være påvir­ket. De bevæ­gel­ser der i man­ge til­fæl­de gør ondt er indad­drej­nin­ger af dit ben. Der­u­d­over kan det også gøre ondt, når du fører benet til siden.

→ Læs også: Om iski­as

I hver­da­gen vil slid­gigt i hof­ten tit vise sig ved for­skel­li­ge akti­vi­te­ter. Man­ge med hof­te-artro­se ople­ver smer­ter ved løb pga. stød­de­ne gen­nem benet. Ofte kan akti­vi­te­ter som trap­pe­gang og det at rej­se sig fra en stol gøre ondt.

Selv­om det ikke sker for alle, så kla­ger nog­le med slid­gigt i hof­ten også over smer­ter om nat­ten. Smer­ter om nat­ten kan også med­fø­re en kraf­tig stiv­hed i hof­ten, når man våg­ner om mor­gen, så det er svært at kom­me ud af sengen.

Få et sid­ste godt råd her ↓

thumbnail til video på YouTube med øvelser mod slidgigt

Hvordan føles slidgigt i knæene?

Knæ­e­ne er et områ­de, hvor det måske er nem­me­re at spot­te, om man har fået slid­gigt i led­det. Symp­to­mer­ne er nem­lig ofte ikke til at tage fejl af. Artro­se i knæ­et viser sig typisk ved at knæ­et bli­ver hævet og meget rødt.

Det vil der­u­d­over også være svært at støt­te på knæ­et og put­te vægt på benet gene­relt. I peri­o­der hvor knæ­et hæver op og er rødt, vil det give sto­re smer­ter, hvis man for­sø­ger at læg­ge vægt på benet grun­det en inf­lam­ma­tion i knæet.

→ Læs også: Om os

Du vil for­ment­lig også bemær­ke, at dit knæ ser ander­le­des ud end det ple­jer. Selv­om det ikke altid gør sig gæl­den­de, så kan slid­gigt i knæ­e­ne få led­det til at se stør­re og mere deformt ud. Det kom­mer dog meget an, på hvor udtalt gig­ten er.

Selv­om det i den aku­t­te fase med et hævet knæ og rød­me ikke vil være godt med tung belast­ning, så er træ­ning dog et vig­tigt ele­ment i alle led med artro­se. Dog anbe­fa­les det, at du ven­ter med at træ­ne, til den vær­ste hævel­se er væk.

→ Brug for sport­s­mas­sa­ge?

Fysioterapeut fra Smertefys i København på Østerbro der træner med en person med iskias

Behandling af slidgigt

Der fin­des ikke nogen kur til at stop­pe artro­se, da led­dene lang­somt ældes helt natur­ligt. Den genop­byg­ning som brusk har, er meget lang­som grun­det dår­lig blod­for­sy­ning i områ­det. Typisk tager det man­ge måne­der til år at byg­ge op.

Men — for der er et stort “men” — selv­om bru­sken kun genop­byg­ges lang­somt, så kan dine symp­to­mer sag­tens for­bed­res uden, at bru­sken sti­ger. Her kom­mer træ­ning og fysi­o­te­ra­pi ind i bil­le­det, til at afhjæl­pe smer­ter og styr­ke leddene.

→ Brug for fysi­o­te­ra­pi lør­dag?

Den mest effek­ti­ve meto­de som artro­se i dag behand­les med er fysisk akti­vi­tet, vej­led­ning og tung styr­ke­træ­ning af de mus­k­ler som sid­der omkring led­det. Her er det vig­tigt, at få lavet en plan samt et træ­nings­pro­gram med din fysioterapeut

Der­u­d­over er der fun­det en meget stor sam­men­hæng mel­lem slid­gigt og den livs­stil, man har. Der­for er andre vig­ti­ge ele­men­ter i en god genop­træ­ning, at have fokus på ryge­stop, et vægt­tab og even­tu­elt ind­lægs­så­ler hvis det vur­de­res relevant.

→ Få en gravid­mas­sa­ge her

operation med kirurger

Operation ved slidgigt

Hvis man har prø­vet alt som fx. træ­ning, fysi­o­te­ra­pi, mas­sa­ge mm. men fort­sat har rig­tigt man­ge smer­ter, så kan det kom­me på tale, at få en ope­ra­tion. Det er dog igen vig­tigt at under­stre­ge, at træ­ning skal prø­ves inden, man får det.

Den form for ope­ra­tion der er mest kendt, er dem hvor der bli­ver ind­sat et “kun­stigt” led (også kal­det all­o­p­la­stik). De led der ofte udskif­tes er især hof­te og knæ, men også skul­der­led­det har med sine ca. 1000 årli­ge ind­greb er godt med.

→ Se vores ydel­ser her

Hel­dig­vis er der fak­tisk for­holds­vist god effekt af en ope­ra­tion for slid­gigt. Det vur­de­res, at 4 ud af 5 per­so­ner der har gen­nem­gå­et en ope­ra­tion, beskri­ver den som vel­lyk­ket og med bety­de­ligt fær­re smer­ter efterfølgende.

Det er klart, at en kun­stig hof­te eller knæ ikke har den sam­me mobi­li­tet, som et almin­de­ligt led har. Dog kan resul­ta­tet sag­tens bli­ve gan­ske ude­mær­ket, og hvis man får fx. en kun­stig hof­te, så vur­de­res det til at kun­ne hol­de i op til 20 år.

→ Køb et gave­kort til massage

Fysioterapeut i København træner med en patient på Østerbro

GLAD træning

GLAD-træ­ning er et kon­cept der over de sid­ste man­ge år er ble­vet til­ta­gen­de popu­lært til per­so­ner med slid­gigt. GLAD (Godt Liv med Artro­se i Dan­mark) og er udvik­let af pro­fes­sor i fysi­o­te­ra­pi, Ewa Roos til­ba­ge i 2012.

Kon­cep­tet inde­hol­der en syste­ma­tisk træ­ning af det led som er påvir­ket af artro­se. Det inde­bæ­rer for­holds­vis tung styr­ke­træ­ning og vægt­bæ­ren­de øvel­ser, som i sid­ste ende kan føre til en bed­ret til­stand i leddet.

→ Book en tid her

Det er siden­hen ble­vet gjort til en lil­le uddan­nel­se, hvor fysi­o­te­ra­pe­u­ter over en kur­sus­ræk­ke kan bli­ve cer­ti­fi­ce­re­de instruk­tø­rer i kon­cep­tet. Efter en endt uddan­nel­se kan man nu lov­ligt til­by­de GLAD-træ­ning i sin klinik.

Afslut­nings­vist skal det siges, at uan­set hvil­ken form for behand­ling, du væl­ger imod artro­se, så kan vi ikke helt kom­me udenom, at det bør inde­hol­de ele­men­ter af bevæ­gel­se. Det anbe­fa­ler vi, da vores viden på områ­det er god.

Book en tid nu

Tag det første skridt mod en tilværelse med færre smerter ved at booke en tid. Når du har sendt os en besked kan du forvente svar inden for 24 timer. Du vil få en bekræftelse over mail.