Slid­gigt

Hvad er slidgigt?

Bliv klog her og igen­nem vores fan­ta­sti­ske og gra­tis mailserie!

Til­meld dig her

⭐⭐⭐⭐⭐
Det er impo­ne­ren­de, at der bare sen­des 3 mail ud til en per­son, som kan få gra­tis hjælp. Video og beskri­vel­se er til at gå til og forstå.

Fysioterapeut Caroline Andreasen fra Smertefys igang med træning på Østerbro i København

Anders N.

Slid­gigt

Det­te ind­læg er for dig der har slid­gigt. Slid­gigt kan føles smer­te­fuldt, så det er vig­tigt, at du tager godt hånd om det, inden det bli­ver slemt.

Hvis du har brug for hjælp til slid­gigt, så til­by­der vi fysi­o­te­ra­pi i Køben­havn på Øster­bro. Kon­takt os på tele­fon 60 73 90 10 eller book onli­ne.

Udover god viden kan du til­mel­de dig vores roste og gra­tis mail­se­rie her

Til­meld dig her

Inden du læser vores artikel…

Inden du læser vores gode arti­kel, så start med at se vores popu­læ­re video­er med gode råd til slid­gigt. Du kan se dem ved at tryk­ke på video­er­ne her:

thumbnail til video med øvelser for slidgigt
thumbnail til video af øvelser mod slidgigt på YouTube
thumbnail til video på YouTube med øvelser mod slidgigt

Når krop­pen ældes..

Du har for­ment­lig hørt om diag­no­sen slid­gigt før, men måske aldrig rig­tig været helt klar over, hvad der egent­lig lig­ger bag udtryk­ket. Man­ge er end­da også en smu­le skræmt af udtryk­ket, da diag­no­sen kan kom­me til at lyde farlig.

Slid­gigt er en beteg­nel­se der dæk­ker over en bestemt til­stand i et led, som typisk opstår i for­bin­del­se med, at vi bli­ver ældre. Det kan både ind­de­les i, hvor svær grad man har det i, og hvil­ken type gigt, man har.

Men hvad er slid­gigt i nær­me­re detal­jer? Og er det noget, vi bør frygte?

→ Brug for mas­sa­ge i Køben­havn?

røntgen billede af hånd med slidgigt

Hvad er slidgigt?

Hvis man har slid­gigt i et led bety­der det kort for­talt, at den brusk der adskil­ler de to knog­ler i led­det, lang­somt enten er ble­vet min­dre eller er helt væk. Når ens brusk når ned til et bestemt niveau, vil det kal­des for slidgigt.

Dog er det ikke kun bru­sken i et led, der kan være påvir­ket af slid­gig­ten. Andre struk­tu­rer i led­dene så som knog­ler­ne, meni­sker­ne og små mem­bra­ner i led­det kan også være påvir­ket, når et led bli­ver opda­get med slidgigt.

→ Læs også: Om bæk­ken­løs­ning

For at vide hvor hårdt ramt af slid­gigt et led er, angi­ves svær­heds­gra­den af gigt i gra­der mel­lem 1–4. En grad 1 er let gigt imens grad 4 indi­ke­rer, at led­det i høj grad er pla­get af slid­gigt, og at bru­sken næsten er væk.

Slid­gigt er en almen lidel­se der ram­mer led­dene, hvil­ket bety­der, at langt de fle­ste led kan bli­ve påvir­ke­de af slid­gigt. De mest typi­ske led som vi gen­nem­går sene­re i ind­læg­get er nak­ken, ryg­gen, skul­der, hof­ten og knæene.

Få et godt råd på video her ↓

thumbnail til video med øvelser for slidgigt

Hvad bety­der artrose?

Ordet artro­se stam­mer fra de græ­ske ord “art­hros” og “osis” som sam­men­lagt dæk­ker over beteg­nel­sen “syg­dom i et led”. På engelsk kal­des syg­dom­men enten for Osteo­art­hri­tis eller arthritis.

I Dan­mark bli­ver artro­se ofte brugt i ste­det for ordet slid­gigt, især af læger og fysi­o­te­ra­pe­u­ter (nog­le gan­ge end­da uden at for­kla­re, hvad det bety­der). Du ken­der måske træ­nings­me­to­den, “Godt Liv med Artro­se i Dan­mark” (GLAD).

→ Behov for akut fysi­o­te­ra­pi?

Der fin­des man­ge kend­te for­mer for atro­se som også er udbredt i Dan­mark. Blandt de mest kend­te er den form for artro­se der kal­des “spon­dylar­tro­se” som er en dege­ne­ra­tiv ryg­syg­dom (syg­dom rela­te­ret til natur­lig aldring).

Artro­se ind­de­les i hen­holds­vis pri­mæ­re og sekun­dæ­re for­mer. Pri­mær artro­se vil sige, at det er artro­se der opstår grun­det natur­lig aldring. Sekun­dæ­re artro­se er en beteg­nel­se som dæk­ker over artro­se som opstår pga. livs­stil, ska­der mm.

→ Læs også: Om dis­kuspro­laps

kvinde der står i skov med armene strakt ud til siden

Hvor­for får man slidgigt?

Man får typisk slid­gigt i et led som en natur­lig del af livet i takt med, at vi bli­ver ældre. Selv­om det pri­mært er folk over 65 år, der typisk får gigt, så begyn­der pro­ces­sen i led­dene for man­ge alle­re­de kort efter teenage-årene.

I Dan­mark viser sta­ti­stik­ken, at op imod 300.000 (eller hver 8. over 18 år) har et eller fle­re led i krop­pen, der er pla­get af slid­gigt. Det­te er dog ikke ens­be­ty­den­de med, at så man­ge men­ne­sker også har smer­ter af det i hverdagen.

→ Læs også: Om hold i nakken

En over­be­vis­ning vi ofte hører fra vores kli­en­ter på vores kli­nik for fysi­o­te­ra­pi i Køben­havn er, at man måske kun­ne have und­gå­et slid­gigt, hvis man hav­de bevæ­get sig ander­le­des i sit liv, eller ændret en vane før.

Dog ved vi i dag, at slid­gigt helt natur­ligt ram­mer stør­ste­delen af folk (især over 60 år). De led der typisk bli­ver ramt er ofte de led, som vi bru­ger meget dag­ligt. Løf­ter du fx. tungt hver dag, så ses det ofte­re med gigt i knæ og ryg.

→ Hvad gør din kro­ps­hold­ning?

person der sidder på kontor og arbejder

Er slid­gigt en arbejdsskade?

Der er fun­det god for­bin­del­se mel­lem de led vi bru­ger mest og udvik­ling af slid­gigt i sam­me led. Der­for kan det være meget nær­lig­gen­de at tro, at artro­se i et led kan ses som en arbejds­ska­de, for­di det kan påvir­kes gen­nem arbejdet.

Det er dog alli­ge­vel sjæl­dent, at slid­gigt kan beteg­nes som en arbejds­ska­de. Det skyl­des, at et hav af andre fak­to­rer kan bidra­ge til udvik­lin­gen af gigt udover dit arbej­de. Her kan næv­nes i sær­de­les­hed ryg­ning, over­vægt og inaktivitet.

→ Læs også: Om vores fibro­my­al­gi

Hvis du til gen­gæld har været ude for en arbejds­u­lyk­ke, og der der­ef­ter udvik­les gigt i dit led som direk­te føl­ger her­af, så kan det måske beteg­nes arbejds­ska­de. Et eksem­pel er, hvis du fal­der på en sti­ge og slår dit knæ som skal opereres.

Det er der­for vig­tigt altid at mel­de det til din arbejds­ska­de­for­sik­ring så hur­tigt som muligt, hvis du er ude for en ulyk­ke på arbej­de. På kort sigt behø­ver det ikke at bety­de noget, men det kan vise sig godt, hvis du får kro­ni­ske smer­ter.

→ Brug for fir­ma­mas­sa­ge?

forskel på fødder der har slidgigt i sig

Hvor­dan føles slidgigt?

Der fin­des bestem­te ken­de­tegn ved slid­gigt, som kan pege dig i ret­ning af diag­no­sen. Et af de typi­ske tegn på gigt i et led er, at led­det føles både hævet, varmt og med en mar­kant rød­me (også kal­det inflammation).

Et andet typisk tegn som for­bin­des med slid­gigt er, at led­det ændrer udse­en­de (ser stør­re eller deformt ud). I et sådan led vil du typisk mær­ke mere begræn­set bevæ­ge­lig­hed og led­det vil føles meget stift, når du bru­ger det.

→ Læs også: Om ten­nisal­bue

Selv­om gigt ikke altid med­fø­rer gener, så er der man­ge, der kan ople­ve til­ta­gen­de smer­ter i for­bin­del­se med artro­se. Her kom­mer smer­ter­ne ofte, når man skal igang­sæt­te en bevæ­gel­se i led­det, og føles tit dunkende.

Smer­ter og søvn hæn­ger ofte sam­men, så i sær­li­ge til­fæl­de kan smer­ter­ne nog­le gan­ge bli­ve så kraf­ti­ge, at de kan hol­de en vågen. Hvis du har nat­li­ge smer­ter, bør du kon­tak­te en læge eller fysi­o­te­ra­pe­ut, så din smer­te­be­hand­ling kan gå igang hurtigt.

→ Få god hjem­me­be­hand­ling her

røntgen der viser slidgigt i et led

Kan slid­gigt ses på røntgen?

På trods af at fysi­o­te­ra­pe­u­ter har man­ge tests, de kan lave, så er det desvær­re ikke helt nok, hvis du vil være sik­ker på om du har slid­gigt eller ej. For at være helt sik­ker er det der­for nød­ven­digt at få fore­ta­get rønt­gen-scan­ning af leddet.

Hvis du får taget en rønt­gen af led­det, kan lægen være med til at bestem­me, om der er artro­se i led­det og dels hvil­ken grad, der er tale om. Rønt­gen er i langt de fle­ste til­fæl­de et påli­de­ligt red­skab til at be/afkræfte slidgigt.

Hen­vis­ning til fysi­o­te­ra­pe­ut?

I vis­se til­fæl­de bru­ges en MR-scan­ner iste­det for rønt­gen til at diag­no­sti­ce­re slid­gigt i et led. Den­ne meto­de giver ofte et end­nu mere præ­cist svar, men er på den anden side også en del dyre, tager mere tid og er sjæl­dent nødvendigt.

Får du fore­ta­get enten en rønt­gen eller MR, er det vig­tigt at huske på, at uan­set hvad så viser scan­nin­ger­ne ude­luk­ken­de kun om der er slid­gigt eller ej — de viser ikke altid årsa­gen til smer­ter — de kan være der af man­ge andre årsa­ger også.

→ Se vores pri­ser her

forskel på fødder der er ramt af gigt

For­skel­li­ge typer gigt

Selv­om der fin­des man­ge for­skel­li­ge typer for gigt, er slid­gigt den klart mest almin­de­li­ge type. Andre typer af gigt er led­det­gigt, pso­ri­a­sis- og urin­sy­re­gigt, hvor meka­nis­mer­ne dog er anderledes.

Led­degigt er en form for gigt, hvor dit eget immun­for­svar angri­ber sine led (kal­des en “autoim­mun” syg­dom). Det gør, at led­dene bli­ver hæve­de, giver smer­ter og er røde. Op imod 50.000 dan­ske­re har leddegigt.

En anden kendt og desvær­re udbredt form for gigt er pso­ri­a­sis­gigt. Den­ne type gigt ram­mer kun per­so­ner der lider af pso­ri­a­sis, og er lige­som led­degigt også autoim­mun. Det vur­de­res, at op imod 30% af folk med pso­ri­a­sis får gigt.

I mod­sæt­ning til de to andre gigt­for­mer, så er urin­sy­re­gigt ikke en autoim­mun lidel­se. Urin­sy­re­gigt er ander­le­des fra almin­de­lig slid­gigt ved, at det ofte opstår som føl­ge af, at krop­pen udskil­ler for lidt urin­sy­re gen­nem nyrerne.

Få et godt råd mere på video her ↓

thumbnail til video af øvelser mod slidgigt på YouTube

Slid­gigt i knæ og løb

Nav­net “slid­gigt” anty­der, at syg­dom­men opstår grun­det for meget slid på led­det. Det­te er kun del­vist rig­tigt, da fx. eli­te-løbe­re i stør­re risi­ko for at udvik­le gigt end den alme­ne løber (for­ment­lig grun­det mang­len­de genopbygning).

Dog viser ny viden, at per­so­ner som ikke løber på ugent­lig basis, har næsten lige stor risi­ko for slid­gigt som eli­te-løber­ne. Til afveks­ling har per­so­ner der løber på motio­ni­st­plan mindst sand­syn­lig­hed for artro­se i knæ­e­ne og hoften.

Det under­stre­ger, at ordet “slid­gigt” ikke altid er opti­malt at bru­ge, da per­so­ner som sli­der min­dre på led­dene også får det. Hvis du elsker løb, er det vig­tigt at vide, da løb fak­tisk har vist sig, at have en god effekt på slidgigt.

Der­for anbe­fa­ler vi, at folk der ger­ne vil und­gå slid­gigt, skal begyn­de at løbe (kun hvis de også fin­der det sjovt). Men hvad så, hvis man alle­re­de har slid­gigt? Ny viden tyder på, at selv med slid­gigt kan løb have en beskyt­ten­de effekt.

Få vær­di­fuld hjælp over mail

ondt i lænden

Har du slid­gigt? Få alt den hjælp du kan bru­ge, med vores lil­le mini­se­rie om slidgigt.

Du får følgende:

  • 3 gode råd til hverdagen
  • Gode øvel­ser du kan lave
  • Opda­te­ret viden på området
  • Bonus: Adgang til vores E‑bog!
Til­meld dig her!

Slid­gigt i nakken

Slid­gigt i nak­ken — også kal­det cer­vi­kal spon­dy­lo­se — er en af de gigt-lidel­ser der ses meget ofte. Det vides ikke præ­cist hvor man­ge i Dan­mark der har slid­gigt i nak­ken, men stu­di­er fra andre lan­de viser, at det er ca. 14% af befolkningen.

Selv­om både mænd og kvin­der kan bli­ve ramt, så viser sta­ti­stik­ker, at det typisk er mænd, der får slid­gigt i nak­ken. Slid­gigt i nak­ken er i de fle­ste til­fæl­de en nor­mal del af aldrin­gen og kan sjæl­dent skyl­des ulyk­ker med nakken.

→ Få en helkro­p­s­mas­sa­ge her

Man­ge med slid­gigt i nak­ken har ikke de sto­re gener, men nog­le kan dog alli­ge­vel være hårdt pla­get af smer­ter og stiv­hed. Hoved­pi­ne, kraf­tig nak­ke­stiv­hed og spæn­din­ger er ikke unor­ma­le hos folk med udtalt slid­gigt i nakken.

I sjæld­ne til­fæl­de kan led­dene i nak­ken være så påvir­ke­de, at de tryk­ker på en af de man­ge ner­ver der løber fra nak­ken. I dis­se til­fæl­de kan det bety­de, at stær­ke symp­to­mer som smer­te og uro kan mær­kes helt ud i skul­de­ren og armen.

→ Læs også: Vores anmel­del­ser

billede af en almindelig rygsøjle på en tegning

Hvad er slid­gigt i ryggen?

Slid­gigt i ryg­gen er en bred diag­no­se, da der fin­des man­ge for­skel­li­ge struk­tu­rer i ryg­gen som kan bli­ve påvir­ket. Stu­di­er fra andre lan­de viser, at op imod 40% af den voks­ne befolk­ning, kan have slid­gigt eller tegn på slid­gigt i ryggen.

Det er dog vig­tigt at fast­slå, hvil­ket (eller hvil­ke) led der er ramt af gigt i ryg­gen via rønt­gen. Vores rygsøj­le består af rig­tigt man­ge for­skel­li­ge led her­un­der blandt andet facet­led som er led der ofte bli­ver ramt af slidgigt.

→ Læs også: Om ondt i lænden

Hvis du har fået slid­gigt i et facet­led, vil det ofte være besvær­ligt at stræk­ke sig bag­over på sam­me tid med at du dre­jer ryg­gen i den ene ret­ning. Gene­relt vil ryg­gen føles stiv, og den er svær at få igang, når først den er ble­vet kold.

I 2014 blev mere end 3000 men­ne­sker uden smer­ter scan­net. Stu­di­et viste, at man sag­tens kan have en stor mæng­de begyn­den­de slid i ryg­gen uden at have smer­ter. Resul­ta­ter­ne kan ses herunder:

tabel over almindelige fund i ryggen på en scanning

Hvad gør man ved slid­gigt i skulder?

Som næsten alle led i krop­pen, så kan skul­de­ren også bli­ve ramt af slid­gigt i både stør­re og min­dre grad. Når vi taler slid­gigt i skul­der, så han­der langt de fle­ste til­fæl­de sig om det lil­le led ved kra­ve­be­net (AC-led­det).

De mest mar­kan­te symp­to­mer der kan kom­me ved gigt i AC-led­det er smer­ter og besvær med at løf­te armen ind over krop­pen. Typisk vil det gøre meget ondt, hvis man bli­ver tryk­ket direk­te på led­det (kan bru­ges som stress-test).

Hvad er fysioterapi?

Den typi­ske behand­ling ved slid­gigt i skul­de­ren er træ­ning og fysi­o­te­ra­pi. På trods af at led­brusk sjæl­dent bli­ver lige så stærkt igen som det var før så kan træ­ning og øvel­ser med ela­stik hos en tera­pe­ut tage man­ge symp­to­mer i skulderen.

Hvis træ­ning og fysi­o­te­ra­pi ikke er nok, så får det nogen til at ty til lidt skrap­pe­re mid­ler, hvil­ket er en blo­ka­de i skul­de­ren. Det­te anbe­fa­les dog kun, hvis fx. hold­træ­ning ikke har haft nogen effekt, eller at det for­vær­rer symptomerne.

→ Læs også: Til­skud til fysioterapi

kvinde med smerter fra hoften på grund af slidgigt

Symp­to­mer på slid­gigt i hoften

Når det kom­mer til slid­gigt i hof­ten, så ram­mes kvin­der ofte­re end mænd, og det sker typisk efter man run­der 40 års alde­ren. Det er tit spe­ku­le­ret i, at især over­vægt og ryg­ning kan være spe­ci­fik­ke årsa­ger til slid­gigt i hoften.

Afhæn­gig af hvor slem grad din slid­gigt er, kan din bevæ­ge­lig­hed i hof­ten være påvir­ket. De bevæ­gel­ser der i man­ge til­fæl­de gør ondt er indad­drej­nin­ger af dit ben. Der­u­d­over kan det også gøre ondt, når du fører benet til siden.

→ Læs også: Om iski­as

I hver­da­gen vil slid­gigt i hof­ten tit vise sig ved for­skel­li­ge akti­vi­te­ter. Man­ge med hof­te-artro­se ople­ver smer­ter ved løb pga. stød­de­ne gen­nem benet. Ofte kan akti­vi­te­ter som trap­pe­gang og det at rej­se sig fra en stol gøre ondt.

Selv­om det ikke sker for alle, så kla­ger nog­le med slid­gigt i hof­ten også over smer­ter om nat­ten. Smer­ter om nat­ten kan også med­fø­re en kraf­tig stiv­hed i hof­ten, når man våg­ner om mor­gen, så det er svært at kom­me ud af sengen.

Få et sid­ste godt råd her ↓

thumbnail til video på YouTube med øvelser mod slidgigt

Hvor­dan føles slid­gigt i knæene?

Knæ­e­ne er et områ­de, hvor det måske er nem­me­re at spot­te, om man har fået slid­gigt i led­det. Symp­to­mer­ne er nem­lig ofte ikke til at tage fejl af. Artro­se i knæ­et viser sig typisk ved at knæ­et bli­ver hævet og meget rødt.

Det vil der­u­d­over også være svært at støt­te på knæ­et og put­te vægt på benet gene­relt. I peri­o­der hvor knæ­et hæver op og er rødt, vil det give sto­re smer­ter, hvis man for­sø­ger at læg­ge vægt på benet grun­det en inf­lam­ma­tion i knæet.

→ Læs også: Om os

Du vil for­ment­lig også bemær­ke, at dit knæ ser ander­le­des ud end det ple­jer. Selv­om det ikke altid gør sig gæl­den­de, så kan slid­gigt i knæ­e­ne få led­det til at se stør­re og mere deformt ud. Det kom­mer dog meget an, på hvor udtalt gig­ten er.

Selv­om det i den aku­t­te fase med et hævet knæ og rød­me ikke vil være godt med tung belast­ning, så er træ­ning dog et vig­tigt ele­ment i alle led med artro­se. Dog anbe­fa­les det, at du ven­ter med at træ­ne, til den vær­ste hævel­se er væk.

→ Brug for sport­s­mas­sa­ge?

Fysioterapeut fra Smertefys i København på Østerbro der træner med en person med iskias

Behand­ling af slidgigt

Der fin­des ikke nogen kur til at stop­pe artro­se, da led­dene lang­somt ældes helt natur­ligt. Den genop­byg­ning som brusk har, er meget lang­som grun­det dår­lig blod­for­sy­ning i områ­det. Typisk tager det man­ge måne­der til år at byg­ge op.

Men — for der er et stort “men” — selv­om bru­sken kun genop­byg­ges lang­somt, så kan dine symp­to­mer sag­tens for­bed­res uden, at bru­sken sti­ger. Her kom­mer træ­ning og fysi­o­te­ra­pi ind i bil­le­det, til at afhjæl­pe smer­ter og styr­ke leddene.

Den mest effek­ti­ve meto­de som artro­se i dag behand­les med er fysisk akti­vi­tet, vej­led­ning og tung styr­ke­træ­ning af de mus­k­ler som sid­der omkring led­det. Her er det vig­tigt, at få lavet en plan samt et træ­nings­pro­gram med din fysioterapeut

Der­u­d­over er der fun­det en meget stor sam­men­hæng mel­lem slid­gigt og den livs­stil, man har. Der­for er andre vig­ti­ge ele­men­ter i en god genop­træ­ning, at have fokus på ryge­stop, et vægt­tab og even­tu­elt ind­lægs­så­ler hvis det vur­de­res relevant.

→ Få en gravid­mas­sa­ge her

operation med kirurger

Ope­ra­tion ved slidgigt

Hvis man har prø­vet alt som fx. træ­ning, fysi­o­te­ra­pi, mas­sa­ge mm. men fort­sat har rig­tigt man­ge smer­ter, så kan det kom­me på tale, at få en ope­ra­tion. Det er dog igen vig­tigt at under­stre­ge, at træ­ning skal prø­ves inden, man får det.

Den form for ope­ra­tion der er mest kendt, er dem hvor der bli­ver ind­sat et “kun­stigt” led (også kal­det all­o­p­la­stik). De led der ofte udskif­tes er især hof­te og knæ, men også skul­der­led­det har med sine ca. 1000 årli­ge ind­greb er godt med.

→ Se vores ydel­ser her

Hel­dig­vis er der fak­tisk for­holds­vist god effekt af en ope­ra­tion for slid­gigt. Det vur­de­res, at 4 ud af 5 per­so­ner der har gen­nem­gå­et en ope­ra­tion, beskri­ver den som vel­lyk­ket og med bety­de­ligt fær­re smer­ter efterfølgende.

Det er klart, at en kun­stig hof­te eller knæ ikke har den sam­me mobi­li­tet, som et almin­de­ligt led har. Dog kan resul­ta­tet sag­tens bli­ve gan­ske ude­mær­ket, og hvis man får fx. en kun­stig hof­te, så vur­de­res det til at kun­ne hol­de i op til 20 år.

→ Køb et gave­kort til massage

Fysioterapeut i København træner med en patient på Østerbro

GLAD træ­ning

GLAD-træ­ning er et kon­cept der over de sid­ste man­ge år er ble­vet til­ta­gen­de popu­lært til per­so­ner med slid­gigt. GLAD (Godt Liv med Artro­se i Dan­mark) og er udvik­let af pro­fes­sor i fysi­o­te­ra­pi, Ewa Roos til­ba­ge i 2012.

Kon­cep­tet inde­hol­der en syste­ma­tisk træ­ning af det led som er påvir­ket af artro­se. Det inde­bæ­rer for­holds­vis tung styr­ke­træ­ning og vægt­bæ­ren­de øvel­ser, som i sid­ste ende kan føre til en bed­ret til­stand i leddet.

→ Book en tid her

Det er siden­hen ble­vet gjort til en lil­le uddan­nel­se, hvor fysi­o­te­ra­pe­u­ter over en kur­sus­ræk­ke kan bli­ve cer­ti­fi­ce­re­de instruk­tø­rer i kon­cep­tet. Efter en endt uddan­nel­se kan man nu lov­ligt til­by­de GLAD-træ­ning i sin klinik.

Afslut­nings­vist skal det siges, at uan­set hvil­ken form for behand­ling, du væl­ger imod artro­se, så kan vi ikke helt kom­me udenom, at det bør inde­hol­de ele­men­ter af bevæ­gel­se. Det anbe­fa­ler vi, da vores viden på områ­det er god.

Book en tid nu

Tag det før­ste skridt mod en til­væ­rel­se med fær­re smer­ter ved at boo­ke en tid. Når du har sendt os en besked kan du for­ven­te svar inden for 24 timer. Du vil få en bekræf­tel­se over mail.