Person der har kroniske smerter i nakken

Åh nej, spændingshovedpinen er på vej…

Ømme tin­din­ger. En spændt nak­ke. Et hoved der gør rig­tig ondt.

Hvis du har nog­le af oven­stå­en­de symp­to­mer, så er sand­syn­lig­he­den for, at du har raget en spæn­dings­ho­ved­pi­ne til dig meget stor. Og du er langt fra den ene­ste! Desvær­re lider rig­tigt man­ge dan­ske­re af spæn­dings­ho­ved­pi­ne fle­re dage om ugen. Nog­le har det end­da nær­mest hele tiden.

Men hvad er spæn­dings­ho­ved­pi­ne egent­lig for en lidel­se? Og hvad kan man gøre ved det? Få rig­tig god infor­ma­tion i det­te ind­læg, hvor vi brin­ger den nye­ste forsk­ning på området!

Hvis du har brug for hur­tig hjælp til din spæn­dings­ho­ved­pi­ne, så til­by­der vi både fysi­o­te­ra­pi og mas­sa­ge i Køben­havn.

mand der har begravet sine hænder i ansigtet

Hvad er spændingshovedpine?

Du ken­der for­ment­lig udtryk­ket “spæn­dings­ho­ved­pi­ne” og ken­der måske end­da fle­re, der jævn­ligt har pro­ble­mer med det. Men hvad er det egentlig?

En spæn­dings­ho­ved­pi­ne er lidt det man kan kal­de en “skral­des­pands­di­ag­no­se”. Det bety­der, at det er en kate­go­ri som de fle­ste typer af hoved­pi­ne bli­ver put­tet i, hvis man ikke kan fin­de en bevi­se­lig årsag til hoved­pi­nen men som sam­ti­dig ikke tyder på at være farlig.

Spæn­dings­ho­ved­pi­ne blev til en diag­no­se i 1988, og i dag ved vi at langt de fle­ste hoved­pi­ner som folk får i dag kan gå ind under den­ne kate­go­ri. Fak­tisk er op til 78% af alle til­fæl­de med hoved­pi­ne kate­go­ri­se­ret som en spændingshovedpine!

→ Læs også: Om fibro­my­al­gi

Det anslås, at omkring hver anden per­son har ople­vet en kraf­tig spæn­dings­ho­ved­pi­ne før, så der­for beskri­ves den også nog­le gan­ge som en “hver­dags­ho­ved­pi­ne”. Der er fle­re kvin­der der bli­ver ramt, og den er end­da på top 5 listen over mest inva­li­de­ren­de syg­dom­me for kvin­der (den er på top 10 listen for mænd).

Der er flest i alders­grup­pen 30–39 år der får diag­no­sen, og det gode er, at det ser ud til at mind­skes jo ældre man bliver.

person med smerter på grund af fibromyalgi

Symptomer på spændingshovedpine

Da der fin­des man­ge typer af hoved­pi­ne (her­un­der migræ­ne og klyn­ge­ho­ved­pi­ne), kan det være svært at vide, hvil­ke symp­to­mer man skal lede efter med en spæn­dings­ho­ved­pi­ne. Der er dog nog­le bestem­te symp­to­mer der ofte gør sig gældende.

Per­so­ner med en spæn­dings­ho­ved­pi­ne vil ofte beskri­ve sel­ve hoved­pi­nen som pres­sen­de omkring hove­d­ets mus­k­ler. Der­u­d­over vil de fle­ste nik­ke gen­ken­den­de til, at hove­d­ets mus­k­ler føles stram­me og spænd­te. Hoved­pi­nen vil dog sjæl­dent føles pulserende.

→ Har du en dis­kuspro­laps?

Med en spæn­dings­ho­ved­pi­ne vil folk typisk kla­ge over symp­to­mer på beg­ge sider af hove­d­et eller bag ens øjne. Det­te adskil­ler sig fra fx. migræ­ne som tit kun er på den ene side af hove­d­et. Man­ge bli­ver des­u­den også sen­si­ti­ve over­for lyd.

Et af de man­ge andre symp­to­mer på spæn­dings­ho­ved­pi­ne er, at hoved­pi­nen ofte byg­ger sig op i løbet af dagen. For man­ge er søv­nen med til at fjer­ne eller redu­ce­re hoved­pi­nen. Afhæn­gig af hvil­ken type hoved­pi­ne man har, så vil smer­ter­ne dog lang­somt bli­ve vær­re i takt med, at man bru­ger hove­d­et i løbet af dagen. Det­te kul­mi­ne­rer ofte om aften men en stor hoved­pi­ne inden sengetid.

→ Læs: Om løb og slidgigt

Fysioterapeut fra Smertefys på Østerbro der giver massage i København til kvinde

Spændingshovedpine — hvad gør jeg?

Inden den opti­ma­le behand­ling kan bestem­mes, er det vig­tigt at man får diag­no­sti­ce­ret, hvil­ken hoved­pi­ne der er tale om. Selv­om spæn­dings­ho­ved­pi­ne er den klart mest hyp­pi­ge hoved­pi­ne­ty­pe, så er det vig­tigt at ude­luk­ke eksem­pel­vis migræ­ne, inden man behandler.

For at diag­no­sti­ce­re en spæn­dings­ho­ved­pi­ne går man ude­luk­ken­de ud fra det man kal­der kli­ni­ske fund. Det bety­der, at der ikke er nogen spe­ci­fik test der viser om man har den type hoved­pi­ne eller ej. Diag­no­sen bestem­mes ud fra det sam­le­de symp­tom­bil­le­de og for­skel­li­ge tests.

→ Læs også: Om ten­nisal­bue

De fle­ste spæn­dings­ho­ved­pi­ner lig­ner migræ­ne ved star­ten. Det­te skyl­des, at symp­to­mer­ne i star­ten for beg­ge diag­no­ser er spæn­din­ger og en lang­somt opbyg­gen­de hoved­pi­ne. Dog bli­ver spæn­din­ger­ne typisk ikke vær­re af fysisk akti­vi­tet, hvil­ket det gør med en migræne.

Svim­mel­hed og opkast er som regel også typi­ske symp­to­mer ved en migræ­ne men ikke ved en spæn­dings­ho­ved­pi­ne. Der­u­d­over er der ved en migræ­ne kun smer­ter på den ene side af hove­d­et, mens det ved en spæn­dings­ho­ved­pi­ne tit er på beg­ge sider af hove­d­et eller ansigtet.

Udover andre hoved­pi­ne­ty­per, så er det også vig­tigt, at få diag­no­sti­ce­ret hvil­ken type spæn­dings­ho­ved­pi­ne, man har. De ind­de­les i 3 kategorier:

kvinde der kigger ud i luften mens hun sidder ned

Episodisk hovedpine (ikke-frekvent)

En ikke-fre­kvent epi­so­disk hoved­pi­ne er karak­te­ri­se­ret ved, at man kun har spæn­dings­ho­ved­pi­ne under 12 dage om året. Den­ne type hoved­pi­ne er den de fle­ste dan­ske­re lider af, og den er gene­relt meget nor­mal og ufarligt.

I Dan­mark vur­de­res det, at mel­lem 24–37% af befolk­nin­gen har spæn­dings­ho­ved­pi­ne mere end 1 gang om måne­den. Hel­dig­vis er det dog oftest kun enkel­te dage en gang i mel­lem der er tale om, og ikke noget længerevarende.

→ Læs også: Om helkro­p­s­mas­sa­ge

De fle­ste med en epi­so­disk ikke-fre­kvent hoved­pi­ne tager ikke kon­takt til en læge ved akut hoved­pi­ne. Det­te skyl­des, at de fle­ste ken­der til det med at have ondt i hove­d­et i ny og næ, og at det også ofte går væk af sig selv. Ved plud­se­li­ge kraf­ti­ge smer­ter kan akut fysi­o­te­ra­pi være en god idé.

Årsa­ger­ne til en ikke-fre­kvent epi­so­disk spæn­dings­ho­ved­pi­ne kan være meget for­skel­li­ge og er ofte rela­te­ret direk­te til hver­da­gen. Det­te kan være dage med dår­lig søvn, stress eller hvis man er kom­met ud af sine rutiner.

fibromyalgi

Episodisk hovedpine (frekvent)

En fre­kvent epi­so­disk hoved­pi­ne er den type af spæn­dings­ho­ved­pi­ne, hvor hoved­pi­nen er der ofte­re og ofte­re men dog ikke hver ene­ste dag. Du ken­der den måske nok også, hvis du har mere trav­le eller stres­sful­de peri­o­der i dit liv. Det kan også fore­kom­me, hvis du har stor trang til hold i nak­ken.

Gene­relt diag­no­sti­ce­res en fre­kvent epi­so­disk hoved­pi­ne ved, at man har spæn­dings­ho­ved­pi­ne mere end 12 dage om året men dog under 180 dage. Der­u­d­over er det også et karak­te­ri­sti­ka, at hoved­pi­nen kom­mer som mindst 10 epi­so­der af 1–15 dages varig­hed for­delt over 3 måneder.

→ Læs også: Hvad er slidgigt?

Det vur­de­res, at op imod 10% har spæn­dings­ho­ved­pi­ne på ugent­lig basis. Den fre­kven­te epi­so­di­ske hoved­pi­ne er der­med den næst­mest typi­ske form for spændingshovedpine.

Der er gene­relt tvivl om, hvor­for man får dis­se spæn­dings­ho­ved­pi­ner. Dog er det meget sand­syn­ligt, at det skyl­des ind­til vide­re ukend­te meka­nis­mer som opstår i det man kal­der “peri­kra­ni­el­le myofascier”.

kvinder der har spændingshovedpine

Kronisk spændingshovedpine hver dag

Den sid­ste type af de tre næv­ne hoved­pi­ne­ty­per er kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne. At hoved­pi­nen giver kro­ni­ske smer­ter bety­der, at man har en spæn­dings­ho­ved­pi­ne hver dag eller som mini­mum 180 dage om året. Kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne er mere svær at behand­le, da meka­nis­mer­ne er ander­le­des end ved en epi­so­disk hovedpine.

Det vur­de­res, at mel­lem 2–3% af den dan­ske befolk­ning har kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne hver dag, hvil­ket har sto­re omkost­nin­ger for både den enkel­te og øko­no­misk for sam­fun­det. Det­te skyl­des blandt andet udgif­ter til syge­mel­din­ger og et tab af pro­duk­ti­vi­tet på arbejdsmarkedet.

→ Læs også: Om hjem­me­be­hand­ling

Tid­li­ge­re brug­te man meget medi­cin til at behand­le kro­ni­ske spæn­dings­ho­ved­pi­ner. I dag ved vi dog, at et over­for­brug af medi­cin kan være med til fak­tisk at ved­li­ge­hol­de hoved­pi­nen. Det­te kal­des en medi­ci­nin­du­ce­ret hovedpine.

Det kan være svært at skel­ne en kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne fra en medi­ci­nin­du­ce­ret hoved­pi­ne. En måde at teste det på er ved at for­sø­ge at redu­ce­re medi­ci­nind­ta­get i 2 måne­der og se, hvor­dan hoved­pi­nen rea­ge­rer på det. Hvis spæn­dings­ho­ved­pi­nen bli­ver bed­re, kan det tyde på, at det er en medi­ci­nin­du­ce­ret hovedpine.

Meka­nis­mer­ne ved kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne er lige­som ved epi­so­di­ske hoved­pi­ner ofte ukendt. Det vur­de­res dog, at en øget følsom­hed af for­skel­li­ge ner­ve­ba­ner kan være med til at for­kla­re, hvor­for en epi­so­disk hoved­pi­ne kan udvik­le sig til en kro­nisk spændingshovedpine.

→ Læs også: Om iski­as

Kvinde med hold i nakken der sidder ved en computer

Spændingshovedpine fra nakke

Du har måske hørt folk snak­ke om, at deres hoved­pi­ne måske “kom­mer fra nak­ken”. Men hvad bety­der det egent­lig? Det er jo trods alt sta­dig­væk en hoved­pi­ne, så smer­ter­ne du mær­ker er fort­sat i hove­d­et. Den kan dog sag­tens skyl­des spæn­din­ger i ens nakke.

En spæn­dings­ho­ved­pi­ne der kan rela­te­res til ens nak­ke kal­des også med et andet ord for en “cer­vi­ko­gen” hoved­pi­ne. Udtryk­ket dæk­ker over, at hoved­pi­nen med stor sand­syn­lig­hed er rela­te­ret til øm musku­la­tur i nak­ke eller hals.

Ømme mus­k­ler fra nak­ken er typisk, hvis spæn­dings­ho­ved­pi­nen kan rela­te­res til ens nak­ke. Typisk er det de lan­ge nak­ke-stræk­ke­re samt dybe­re hals­mus­k­ler der spæn­der. Man kan tit mær­ke, at ved tryk på den­ne musku­la­tur i nak­ken, så kan det frem­pro­vo­ke­re den selv sam­me hovedpine.

Det er dog ikke til at sige, om hoved­pi­nen kom­mer på bag­grund af spæn­din­ger eller om det er omvendt. Det er der­for vig­tigt, at man først og frem­mest tester for, at hoved­pi­nen ikke skyl­des noget vær­re. Har man ude­luk­ket det­te, kan man begyn­de at behand­le nak­ke og hals-muskulatur.

mand der har smerter pga. spændingshovedpine

Årsager til spændingshovedpine

Der fin­des man­ge årsa­ger til spæn­dings­ho­ved­pi­ne, hvoraf de fle­ste er ukend­te. Der er dog nog­le fak­to­rer i hver­da­gen som tit spil­ler ind, når man skal fin­de årsa­ger til sel­ve hovedpinen:

Årsa­ger der tit spil­ler en stor rol­le ved både epi­so­disk og kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne er stress, en dår­lig egen-vur­de­ring af din egen sund­hed samt hvis du har svært ved at slap­pe af efter arbej­de. Dis­se fak­to­rer er vig­ti­ge at få arbej­det med, hvis man vil sin spæn­dings­ho­ved­pi­ne til livs.

Der­u­d­over er dår­lig eller mang­len­de søvn om nat­ten også en typisk fak­tor der kan med­vir­ke til spæn­dings­ho­ved­pi­ne. Af andre årsa­ger kan også næv­nes hvis ens kost­møn­stre er meget svin­gen­de samt hvis man har et højt for­brug af alko­hol eller i for­bin­del­se med men­stru­a­tion for kvinder.

Det vur­de­res, at mel­lem 8–14% af hoved­pi­ner kan være enten indi­rek­te eller direk­te rela­te­ret til COVID-19. Den­ne viden er dog base­ret på under­sø­gel­ser fra star­ten af pan­de­mi­en, hvor­for der er usik­ker­hed omkring sel­ve målingen.

Fysioterapeut fra Smertefys ved siden af en gravid kvinde der er til massage på Østerbro i København

Spændingshovedpine som gravid

Spæn­dings­ho­ved­pi­ne er en vel­kendt til blandt man­ge gravi­de. Som gravid hører man ofte om bæk­ken­løs­ning eller ondt i læn­den under sin gravi­di­tet, men forsk­ning viser, at man­ge kvin­der kan få en gravi­di­tets­re­la­te­ret spændingshovedpine.

Spæn­dings­ho­ved­pi­ne kan ram­me alle gravi­de, men dem der typisk får flest gener, er dem der hav­de hoved­pi­ne i for­vej­en inden de blev gravi­de. Lider man af fx. kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne, så er sand­syn­lig­he­den for at det fort­sæt­ter (eller for­vær­res lige­frem) stør­re, når du er ble­vet gravid.

Hvor­for gravi­de kvin­der har en øget ten­dens til spæn­dings­ho­ved­pi­ne er til dato sta­dig­væk ukendt. Som med man­ge andre symp­to­mer under gravi­di­te­ten, kan det dog mulig­vis rela­te­res til den ændre­de hor­mon­ba­lan­ce, man ople­ver som gravid.

Hel­dig­vis ser det ud til, at symp­to­mer­ne på spæn­dings­ho­ved­pi­ne som gravid afta­ger enten under gravi­di­te­ten eller efter føds­len. Hoved­pi­nen er alt­så ofte en ting, der kun står på i den peri­o­de, hvor man er gravid. Nog­le gravi­de går til gravid­mas­sa­ge, hvis hoved­pi­nen er for slem.

Fysioterapeut fra Smertefys i København på Østerbro der træner med en person med kroniske smerter

Behandling af spændingshovedpine

Når spæn­dings­ho­ved­pi­ne skal behand­les, er det først og frem­mest vig­tigt at have fast­lagt, hvil­ken type hoved­pi­ne, man har. Der er nem­lig for­skel­li­ge behand­lin­ger alt efter om spæn­dings­ho­ved­pi­nen er epi­so­disk eller kronisk.

Ved en epi­so­disk spæn­dings­ho­ved­pi­ne er det ofte små ting, du skal være opmærk­som på. Typisk er der nog­le ting der kan trig­ge hoved­pi­nen. Det kan være, at du skip­per et mål­tid eller har svært ved at slap­pe af på den pågæl­den­de dag. Vær opmærk­som på hvad der ser ud til at trig­ge din hoved­pi­ne, og for­søg at mind­ske dis­se faktorer.

→ Læs også: Om sport­s­fy­si­o­te­ra­pi

Behand­lin­gen ved en kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne omhand­ler blandt andet at kig­ge på om der er livs­stils­fak­to­rer, der kan ændres. Det kun­ne her være en god idé at arbej­de med et even­tu­elt ryge­stop, ændre din kost eller dyr­ke mere fysisk akti­vi­tet. Afstressning eller mind­ful­ness kan også være meget hjælp­somt ved kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne, hvor krop­pen kan have svært ved at slap­pe af.

Gene­relt set kan medi­cinsk behand­ling også til tider vir­ke fint. Det er dog vig­tigt, at det hele tiden bli­ver gjort kon­trol­le­ret for at und­gå en medi­ci­nin­du­ce­ret spæn­dings­ho­ved­pi­ne. Typi­ske medi­cin­ske præ­pa­ra­ter der giver er ami­trip­ty­li­ne eller “blø­de” smer­testil­le­re som pano­dil eller treo.

Fysioterapeut Louise Gersvang fra Smertefys på Østerbro i København

Øvelser mod spændingshovedpine

Hvis du har en spæn­dings­ho­ved­pi­ne, så føles mus­k­ler­ne i hals og nak­ke typisk også spænd­te. Øvel­ser mod spæn­dings­ho­ved­pi­ne kan der­for være en rig­tig god idé til at sti­mu­le­re områ­det. Gene­relt er øvel­ser mod spæn­dings­ho­ved­pi­ne med til at få bevæ­get mus­k­ler der spil­ler en stor rol­le i hovedpinen.

De typi­ske øvel­ser der gives mod spæn­dings­ho­ved­pi­ne har enten fokus på uds­træk af mus­k­ler­ne eller let træ­ning af styr­ke. Her­fra vil vi altid anbe­fa­le, at nog­le af dine øvel­ser har et styr­ken­de ele­ment over sig. Ikke at uds­træk ikke kan fun­ge­re godt af sig selv, men det er bare sjæl­dent nok på den lan­ge bane.

Kon­kre­te øvel­ser mod spæn­dings­ho­ved­pi­ne du kan lave invol­ve­rer blandt andet en ela­stik. Stå med fron­ten til væg­gen med træ­nings­e­la­stik­ken rundt om bag­ho­ve­det og arme­ne på væg­gen. Bevæg hove­d­et stil­le og roligt frem og til­ba­ge (ikke op og ned). Øvel­sen kan ses i den­ne video:

Når man skal lave øvel­ser med ela­stik eller andre red­ska­ber mod spæn­dings­ho­ved­pi­ne, så må du ger­ne kun­ne mær­ke det i mus­k­ler­ne. Det er fak­tisk en posi­tiv ting, hvis du kan mær­ke, at du får “fat” i de mus­k­ler der nor­mal­vis gør ondt. Du skal dog und­gå skar­pe smer­ter fra hove­d­et eller for­vær­ring af hoved­pi­nen ved øvelserne.

Råd mod spændingshovedpine

Selv­om det kan syn­tes uover­sku­e­ligt at kom­me af med enten epi­so­disk eller kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne, så er der nog­le gode råd du kan prø­ve af i din hver­dag. Det er nem­lig ofte små ændrin­ger, der kan gøre den sto­re forskel.

Prøv først og frem­mest at få ro på i din hver­dag omkring din situ­a­tion. Det inde­bæ­rer blandt andet, at du (selv­om du har hoved­pi­ne) for­sø­ger at træk­ke vej­ret roligt og kon­trol­le­ret. Stress og bekym­rin­ger kan nem­lig i nog­le til­fæl­de ved­li­ge­hol­de eller lige­frem gøre hoved­pi­nen værre.

Hen­vis­ning til fysi­o­te­ra­pe­ut?

Et andet godt råd vil være, at du begyn­der at bru­ge en hoved­pi­nedag­bog. En hoved­pi­nedag­bog invol­ve­rer, at du skri­ver det ned hver gang, du har en hoved­pi­ne. I en hoved­pi­nedag­bog skri­ver man typisk hvor kraf­tig hoved­pi­nen er, hvor ofte den kom­mer og hvor lang tid det tager, før den er væk. En hoved­pi­nedag­bog kan være god til at få et over­blik over spæn­dings­ho­ved­pi­nen, og for at bestem­me hvil­ken type, man har.

Hvis du selv føler, at du har prø­vet alt der skal til, så kan et godt råd også være, at du tager til en fysi­o­te­ra­pe­ut. Med fysi­o­te­ra­pi kan man få både god vej­led­ning til fx. kro­ps­hold­ning og even­tu­elt øvel­ser og behand­ling på briks. Fysi­o­te­ra­pi hjæl­per ofte godt på en fore­stå­en­de hovedpine.

→ Læs også: Hvad er fysioterapi?

Caroline fra Smertefys giver firmamassage i København på Østerbro

Massage til spændingshovedpine

Når nak­ke, hals og hoved spæn­der til og med­vir­ker til spæn­dings­ho­ved­pi­ne, så væl­ger man­ge at gå til mas­sa­ge. Ved mas­sa­ge kan det føles dej­ligt, at få arbej­det lidt med mus­k­ler der føles spænd­te. Det er dog tvivl­s­omt, hvor stor effekt mas­sa­ge har, når man ser på forskning.

Dér hvor mas­sa­ge ser ud til at hjæl­pe bedst er ved epi­so­di­ske spæn­dings­ho­ved­pi­ner, hvor det ofte har en hur­tig effekt. Da hoved­pi­nen kun varer en enkelt dag, er det dog svært at sige, om det går hur­ti­ge­re væk af mas­sa­ge i for­hold til, hvis man bare ven­ter. Hvis spæn­dings­ho­ved­pi­nen er sær­ligt inten­siv, kan man nemt føle en des­pe­ra­tion for at gøre et eller andet.

→ Læs også: Om sport­s­mas­sa­ge

Mas­sa­ge til kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne har dog vist sig ikke at være så effek­tivt på den lan­ge bane. Selv­om det kan føles rart, så viser forsk­ning, at hoved­pi­nen ofte kom­mer til­ba­ge hur­tigt igen lige efter. Mas­sa­ge til kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne kan være fint men må aldrig stå alene.

Gene­relt set anbe­fa­les det altid, at behand­lin­gen fav­ner hele den kom­plek­se situ­a­tion det er at have især en kro­nisk spæn­dings­ho­ved­pi­ne. Det er sjæl­dent, at en enkelt behand­lings­til­gang er nok. Mas­sa­ge bør under­støt­tes af især vej­led­ning, afstres­ning, fysisk akti­vi­tet samt øget fokus på smer­ter og søvn.