Inden du læser indlægget
Jeg har over ni års erfaring som fysioterapeut og har arbejdet med alt fra eliteatleter til personer med kroniske smerter. Min tilgang bygger på den nyeste viden og en dyb forståelse af smerte og bevægeapparatet. Du kan se min video om helingstider her.
I 2020 afsluttede jeg min master i smertevidenskab fra Aalborg Universitet og har siden videreuddannet mig inden for smerter. I 2025 færdiggjorde jeg en lægeeksamineret uddannelse i ultralydsscanning, som jeg aktivt anvender til præcis diagnosticering.
Har du brug for hjælp?
Som en sidste note inden du læser artiklen, så vil jeg slå et slag for tre løsninger jeg kan tilbyde, hvis du har skader der ikke vil hele:
Fysioterapi i Køge
Jeg tilbyder fysioterapi til at forebygge skader og øge din muskelstyrke for at forbedre din helingstid efter en skade.
*Dette indlæg indeholder betalt annoncering*
Din krop har forskellige helingstider
Kroppen – eller vores fantastiske ”bevægeapparat” — er en både spændende men også forunderlig maskine at forstå. Kroppen består af rigtigt mange forskellige strukturer som har til formål at skabe bevægelse og stabilitet.
Blandt de mest almindelige strukturer i kroppen kan nævnes ledbånd, muskler, knogler, sener og brusk. Det sker tit, at vi i løbet af vores liv pådrager os skader på nogle af disse strukturer. Det kan give både smerter og bevæge-problemer.
Men hvor lang tid skal du regne med at der går før din skade er helet? Svaret afhænger meget af hvilken struktur der er skadet, så det er vigtigt først at slå fast. Hos Smertefys tilbyder vi ultralydsscanninger som hurtigt og effektivt fortæller, hvilken struktur der er skadet og dets omfang. Herefter kan man bruge denne udvidede guide til helingstider:
Muskelskader og helingstider
Muskelskader kan være en ubehagelig hindring på vejen mod en aktiv og sund livsstil. Når vi oplever noget der tyder på en muskelskade, henvender vi os ofte til en fysioterapeut som kan bestemme, hvor slem skaden er, og hvordan du skal genoptræne. Her er helingstiden for muskelskader afgørende for, hvornår vi kan genoptage vores normale aktiviteter og træning.
Men det er vigtigt at forstå, at helingstider kan variere betydeligt afhængigt af forskellige faktorer, herunder skadens omfang, typen af muskelskade og vores eget kropslige respons.
Hvordan opstår og mærkes muskelskader?
Når det kommer til muskelskader, kan vi opdele dem i to hovedkategorier:
- Muskelskade efter fald eller slag
- Fibersprængning som følge af overbelastning
Muskelskader efter fald eller slag
Forestil dig, at du deltager i en livlig fodboldkamp med dine venner en solrig eftermiddag. Du sprinter med alt, hvad du har, men pludselig støder du sammen med en modspiller i en intens duel om bolden. Et hårdt slag rammer dit lår, og du mærker øjeblikkeligt en skarp smerte — et klassisk “trælår” fra sammenstødet. Dagen efter kan du stadigvæk godt føle dig øm fra låret, når du skal ud af sengen.
Muskelskader som følge af slag sker ret tit især i holdsport eller lignende. Når et slag rammer direkte på musklen, kan det resultere i en række ubehagelige reaktioner i vævet. Muskelsmerter efter fald eller slag kan variere i sværhedsgrad, fra milde blå mærker til mere alvorlige blødninger, også kendt som hæmatomer. Disse hæmatomer opstår, når blodkar i musklen brister på grund af den pludselige påvirkning. Resultatet er en ophobning af blod inde i musklen, hvilket kan føre til øget hævelse og ømhed.
Et af de mest almindelige eksempler på en muskelskade som følge af slag er det velkendte trælår. Et trælår opstår, når muskelfibrene komprimeres kraftigt mellem to hårde overflader, såsom to spilleres ben i fodboldkampen. Den pludselige kraftfulde sammenstød kan medføre skade på muskelvævet, hvilket forårsager smerte og hævelse i området.
Fibersprængning som følge af overbelastning
Vores muskler består af utallige muskelfibre, som ligner små tråde i vores krop. Når vi løfter noget, går en tur eller dyrker motion, arbejder muskelfibrene sammen som et velkoreograferet hold. De trækker sig sammen og giver os styrken til at udføre aktiviteterne, og når vi hviler, slapper de af igen.
Fibersprængninger er en af de mest udbredte muskelskader som følge af overbelastning. Disse skader opstår, når muskelfibrene strækkes ud over deres grænser, hvilket kan føre til mikroskopiske overrivninger i vævet. Fibersprængninger forekommer typisk under eksplosive aktiviteter og sportsgrene, hvor musklerne udsættes for pludselige og kraftfulde bevægelser eller retningsskift.
Disse skader kan variere i sværhedsgrad fra mindre overivninger, der kun medfører en let ømhed, til mere alvorlige sprængninger, der forårsager betydelig smerte, hævelse og nedsat bevægelighed. Sportsgrene som løb, fodbold, basketball og tennis er særligt udsatte for denne type muskelskade, da de kræver gentagne og kraftfulde bevægelser. For at kende helingstiden for en muskelskade, inddeles den i grader.
Hvad er helingstiden for muskelskader?
Overordnet set kan muskelskader inddeles i forskellige grader som udtryk for, hvor stor skaden er:
- Grad 1: Mindre skade på musklen
- Grad 2: Moderat skade på musklen
- Grad 3: Alvorlig skade på musklen
Grad 1: Mindre muskelskade
En grad 1 muskelskade er en mindre skade på muskelfibrene, hvor der opstår ubehag i musklen. Selvom du er øm vil det dog ikke påvirke styrken eller mobiliteten i musklen væsentligt. Det er muligt at mærke en lille muskelknude ved ømhed i muskler — også kaldet myoser.
Helingstiden for en grad 1 skade varierer normalt fra 0–2 uger. Eksempler på en grad 1 skade inkluderer en let forstrækning som følge af et stræk i en yderstilling. Vil en grad 1 skade er der kun i mindre grad skade på muskelfibrene.
Grad 2: Moderat muskelskade
Ved en grad 2 muskelskade er der sket moderat skade på en stor del af muskelfibrene i musklen. Som følge heraf vil man føle smerter og ubehag, når musklen skal bruges og bevægeligheden vil som regel også være nedsat.
Delvise fibersprængninger hører også til i denne kategori (dvs. at lidt af musklen er revet over men ikke den hele). Helingstiden for en grad 2 muskelskade kan være helt op til 3 måneder afhængigt af hvor mange muskelfibre der er påvirket.
Grad 3: Alvorlig muskelskade
Hvis du har fået en fuld overrivning af musklen, kaldes det for en grad 3 muskelskade. Dette er forståeligt nok den mest alvorlige muskelskade, da man ofte har stærkere smerter. Derudover vil man opleve, at man ikke kan udføre den bevægelse i kroppen som musklen er ansvarlig for.
Hvis du er så uheldig at have pådraget dig en grad 3 muskelskade, så går der typisk 3–6 måneder før skaden er helet. Dette er dog kun vejledende tal baseret på den gennemsnitlige helingstid.
Behandling og genoptræning af en fibersprængning
Når det kommer til genoptræning og behandling af en muskelskade, så er forløbet næsten ens uanset hvilken grad muskelskade, du har. Det allerførste man starter med er den akutte skadesbehandling. Til akut skadesbehandling anvendes i dag begreberne “PEACE & LOVE”. Hør mere om hvad det præcist går ud på i vores podcast her.
Ved en grad 1 skade går det hurtigere med at komme videre i næste fase af behandlingen, som går ud på, at man stille og roligt skal forsøge at genoptræne musklen. Det kunne fx være øvelser med elastik, rolige bevægelser eller lignende. Hvor hårdt du må gå til den afhænger meget af graden af din skade.
Som et sidste led i genoptræningen skal man så småt begynde at træne nogle af de lidt mere komplicerede bevægelser. Det kunne være så småt at starte på sin sport igen. Husk at få clearet med en fysioterapeut, hvornår du er klar til denne fase.
Ledbåndsskader
Rundt omkring i vores krop har vi nogle vigtige strukturer der beskytter vores led, som kaldes ledbånd. De spiller en afgørende rolle for, at vi kan bevæge os og være stabile. Ledbåndene fungerer som forbindelser mellem vores knogler og holder vores led sikkert på plads.
Men ledbånd er ikke immune over for skader, der kan ske ved pludselige bevægelser eller slag. I dette afsnit vil vi udforske, hvad ledbånd er, hvordan de virker, og hvad der kan ske, når de bliver belastet mere, end de kan klare.
Eksempler på ledbånd i kroppen
De fleste af os kender biceps-musklen i armen eller sixpacken på maven, men knapt så mange kender til de forskellige ledbånd i kroppen. Herunder giver vi eksempler på nogle af de mest kendte ledbånd i kroppen:
Korsbåndene (knæet)
Knæets korsbånd — også kaldet ACL og PCL — er som små elastiske bånd i vores knæ, der hjælper med at stabilisere det og forhindre, at det bevæger sig for meget fremad eller bagud. Tænk på dem som “knappe” inde i knæet, der holder alt på plads.
Desværre kan disse korsbånd blive skadet, især når vi deltager i sport eller udsætter vores knæ for pludselige bevægelser. De mest almindelige måder, korsbåndene bliver skadet på, er ved pludselige drejninger, stop-start bevægelser eller hvis vi får et stærkt slag på knæet.
Sideledbånd (knæet)
Knæets sidebånd sidder på både inder- og ydersiden af vores knæ. De hjælper med at forhindre, at vores knæ vipper for meget til den ene side eller den anden, når vi bevæger os.
Ligesom korsbåndene er de sensitive over for hurtige vrid, uventede stød eller slag fra siden. Hvis et sideledbånd overrives vil man typisk mærke, at knæet føles ustabilt især ved gang.
Skulderens ledbånd
Skulderens ledbånd fungerer som “sikkerhedssele” for vores skulderled. De holder skulderens hoved sikkert på plads i leddet og hjælper os med at holde leddet sikkert under bevægelse.
De typiske måder, skulderens ledbånd bliver skadet på, er ved eksplosive løft af tunge genstande i en yderstilling, gentagne kast i sportsgrene som baseball eller håndbold, og ved pludselige fald eller stød på skulderen.
Anklens ledbånd
Anklens ledbånd er meget vigtige for stabiliteten i anklen, ellers ville vi konstant forstuve anklen. De sikrer, at anklen ikke vrikker eller bevæger sig for meget fra side til side, når vi bevæger os rundt.
De typiske årsager til skader på anklens ledbånd er ved pludselige vendinger, hvis vi træder forkert eller ruller om på foden, eller hvis vi får et stærkt stød på anklen under sport.
Hvad er helingstiden for ledbånd?
Ligesom med muskelskader inddeler man også ledbåndsskader i grader:
- Grad 1: Forstuvning/slag
- Grad 2: Delvist beskadiget ledbånd
- Grad 3: Fuldt overrevet ledbånd
Grad 1: Forstuvning eller forstrækning
En “grad 1” ledbåndsskade er den mildeste form for skade, hvor under 10% af ledbåndet er skadet. Helingstiden afhænger af skadens omfang. Hvis skaden skyldes et direkte slag, tager det ofte kun få dages ro før det ikke gør ondt mere (afhængigt naturligvis af hvor hårdt slaget var). Hvis det derimod er en forstuvning af ledbåndet, kan helingstiden strække sig mellem 2–8 uger.
Et hverdagseksempel på en “grad 1” ledbåndsskade er en forstuvet ankel. Dette kan ske, når man træder forkert med foden, hvilket medfører en mild overstrækning af ledbåndene omkring anklen. Sker det med stor kraft, kan der sagtens blive tale om en grad 2 eller grad 3 skade.
Grad 2: Delvist beskadiget ledbånd
En grad 2 ledbåndsskade, også kaldet en delvist ruptur, angiver, at en større del af ledbåndet er blevet beskadiget. Dette sker typisk, når skaden er forårsaget af en kraftig påvirkning, som f.eks. en voldsom forvridning eller en kraftig forstuvning.
Helingstiden for en grad 2 ledbåndsskade er længere end ved en grad 1 skade. Det kan tage mellem 2–6 måneder at komme sig helt, afhængigt af omfanget af skaden og den korrekte behandling.
Grad 3: Fuldt overrevet ledbånd
De fleste har nok hørt om, at en sportsudøver har fået overrevet sit korsbånd, og at der nu venter mange måneders pause og genoptræning. Et fuldt overrevet ledbånd er en alvorlig skade, der kræver betydelig tid og tålmodighed for at hele. Skaden opstår oftest som følge af et uheld under en aktivitet med høj kraft eller fart.
Helingstiden for et fuldt overrevet ledbånd er en langsommere proces, der i gennemsnit strækker sig over 6–12 måneder. Årsagen til den lange helingstid skyldes blandt andet, at ledbånd har en dårlig blodforsyning hvilket gør helingen langsom.
Behandlingen af en ledbåndsskade
Når man oplever en ledbåndsskade, spiller fysioterapi en afgørende rolle i helingsprocessen. I den indledende fase er det vigtigt at give ledbåndet tilstrækkelig ro og hvile for at reducere hævelse og inflammation. Dernæst vil man gradvist begynde med stille og rolige bevægelsesøvelser, som hjælper med at genopbygge ledbåndets fleksibilitet og bevægelighed.
Efterhånden som ledbåndet styrkes, vil man gå videre til begyndende styrketræning omkring ledbåndet. Dette inkluderer målrettede øvelser, der øger stabiliteten og styrken i det berørte område. Det er vigtigt at udføre disse øvelser omhyggeligt og under vejledning af en fysioterapeut for at undgå yderligere skader.
Endelig, når ledbåndet er tilstrækkeligt stærkt og stabiliseret, kan man begynde at introducere kontaktsport og mere udfordrende aktiviteter igen. Det er afgørende at følge de anbefalede trin i behandlingsplanen og ikke skynde processen for at sikre en vellykket genoptræning.
Seneskader
En sene er som en bro, der forbinder vores muskler til vores knogler. Disse stærke bindevævsstrukturer virker ved, at de overføre kraften fra musklerne til vores led og dermed sætter knoglerne i bevægelse.
Sener er ligesom elastiske tråde, der tåler gentagne spændinger, men de kan også blive udsat for irritation eller skader, især ved ensidigt og gentagende arbejde. I dette afsnit vil vi udforske seneskader, hvordan de opstår, og hvordan vi bedst kan tage hånd om vores sener.
Eksempler på smerter i sener
Smerter i sener kan føles som en dyb og sej træthed i og omkring senen. Det føles ofte som en øm og irriterende fornemmelse, der kan forstyrre vores daglige aktiviteter. Det er vigtigt at forstå, at der er forskellige typer af smerter i sener, fra milde irritationer til mere intense og vedvarende smerter. Her giver vi eksempler på typiske smerter i sener.
Seneskedehindebetændelse
Seneskedehindebetændelse, også kendt som tenosynovitis, er en tilstand, der kan forårsage ubehag i vores led. Seneskedehindebetændelse fremkommer ofte i senerne omkring håndleddet.
Det opstår, når seneskedehinderne, som er de tynde hylstre omkring vores sener, bliver betændt eller irriterede. Dette kan ske på grund af gentagende bevægelser, overbelastning eller slag. Symptomerne omfatter ofte smerter, hævelse og følelsen af stivhed omkring det påvirkede område.
Inflammation i sener
Når vi udsætter vores sener for gentagne bevægelser, som f.eks. gentagende løft, kan det forårsage irritation og betændelse i senerne. Dette er oftest opbygget over tid og kan tit spores tilbage til en bestemt vane eller handling over tid.
Typiske sener i kroppen, der kan blive inflammeret, inkluderer knæsener (springerknæ), achillessenen og senerne i albuen (tennisalbue). Dette kan være ved gentagende spring, lang tids arbejde ved computer eller langdistanceløb.
Hvad er helingstiden for sener?
Hvis senerne kun er irriterede, kan helingstiden være relativt kort med passende hvile og skånsom behandling. Men hvis der er inflammation i senen, kan helingstiden tage længere tid, da det kræver mere tid og behandling for at reducere betændelse. Ligeledes, hvis senen er blevet fortykket over længere tid, kan helingstiden også forlænges.
I det følgende kigger vi på helingstiden for forskellige sener.
Tendinitis (inflammation i sene)
En tendinitis er en betegnelse for, at der er gået inflammation i en sene i kroppen. Helingstiden for en tendinitis er med den rette hjælp ofte relativt kort og er ofte ovre mellem 3–7 uger efter start. Det afhænger dog i høj grad af, hvordan du bruger senen fortsat og om den reagerer godt på den første skadesbehandling.
Når en sene er betændt, vil man ofte føle en varm, rød og hævet fornemmelse i området omkring senen. Disse tegn er typiske indikationer på inflammation i kroppen. Nogle gange kan inflammationen vare ved, og så vil senen så småt begynde at blive fortykket.
Tendinose (fortykkelse og nedbrydning af senevæv)
En tendinose er en tilstand som en sene-inflammation kan overgå til, hvis genoptræningen ikke går som planlagt. En tendinose er karakteriseret ved en nedbrydning af senevævet og fortykkelse af selve senen. Helingstiden for en tendinose er betydeligt længere og kan strække sig over 3–6 måneder. Derfor er det altid vigtigt, at tage en tendinitis alvorligt, da man kan reducere helingstiden væsentligt ved at handle hurtigt.
Et godt hverdagseksempel er kontorarbejderen der får en tennisalbue. Ved mange timers computerskrivning kan de lange, tynde sener i underarmen blive irriterede. Det mærkes typisk først som en ømhed eller irritation fra albuen, når man tager hjem fra arbejde. Bliver man ufortrødent ved kan smerterne over tid komme hurtigere og mere intensivt (tendinitis). Reagerer du ikke her på din krops signaler, kan det nemt blive til en tendinose, hvor senerne langsomt svækkes. Herfra vil du mærke smerter i din hverdag, selv på dage hvor du ikke skriver på computer.
Helingstiden for en tennisalbue er derfor ofte mellem 6–12 måneder.
Behandling af en seneskader
Den rigtige behandling af seneskader er afgørende for et hurtigt og effektivt forløb. Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, om der er tale om en irritation, en tendinitis eller en tendinose. Behandlingen er nemlig forskellig afhængig af hvilket stadie som seneskaden er på.
Ved almindelig irritation vil smerterne typisk aftage ved hvile i starten. Det sker ret naturligt, hvis vi har haft enkelte dage med for meget belastning på senen. For en tendinitis skal man gradvist begynde at belaste senen kontrolleret under vejledning af en fysioterapeut for at fremme helingen.
For en tendinose er det væsentligt med tung og langsom styrketræning for at stimulere senen positivt. Denne form for træning kan hjælpe med at styrke senen og genoprette dens funktion over tid. Uanset om du har en tendinitis eller en tendinose, skal du sætte tid af til genoptræningen, da skader i sener ofte er længere tid om at hele sig end eksempelvis muskler.
Skader på knogler og brusk
De sidste strukturer vi skal se på helingstider for er knogler og brusk. Knogler er de hårde strukturer som udgør vores skelet, mens brusk er det bløde, glatte væv der sidder mellem knoglerne i et led.
Begge områder kan naturligvis blive udsat for skader, så det er vigtigt også at kende til helingstider for disse.
Helingstider for knogler
En af de mest gængse skader på knogler er, at knoglen brækker eller får en revne. Det ses fx. rigtig tit hos ældre damer, at de falder og brækker lårbenet.
Helingstiden for knogler varierer typisk mellem 5 uger til 3 måneder, alt afhængigt af bruddets størrelse, placering og eventuelle skæve brudstykker. Nogle brækkede knogler kræver operation for at rette op på skaden, mens andre kan fastgøres uden kirurgi og vil helbrede sig selv over tid.
Udover brud kan slag direkte på knogler også medføre smerte i længere tid. Når vi får et slag på en knogle, kan det være ekstra smertefuldt, fordi knoglerne er beskyttet af et følsomt lag kaldet periost, som er rigt på nerver. Helingstiden for smerter forårsaget af slag på knogler er mere vanskelig at angive, da det varierer afhængigt af blandt andet slagets hårdhed.
Helingstider for brusk
En klassisk bruskskade er slidgigt, hvor brusken i et led gradvist mindskes. Dog er denne proces med at brusken bliver mindre en helt naturlig del af vores aldring, så det kan diskuteres hvorvidt det kan karakteriseres som en skade.
Helingstiden for brusk kan variere betydeligt, da bruskvæv har en langsom helingsproces. Det kan tage alt fra 2 måneder til 2 år for brusk at hele sig helt. Bruskskader ses ofte i idrætsgrene og kontaktsport, hvor der er mange slag og stød. På grund af bruskens begrænsede evne til selvheling er det vigtigt at tage bruskskader alvorligt og søge passende behandling omgående.
