Kend din kro­ps helingstider

Inden du læser ind­læg­get nede­nun­der, så se vores gode video, hvor vi gen­nem­går heling­sti­der­ne for man­ge for­skel­li­ge struk­tu­rer i krop­pen. Se vore spæn­den­de video her:

Thumbnail til video om helingstider

*Det­te ind­læg inde­hol­der betalt annoncering*

Din krop har for­skel­li­ge helingstider

Krop­pen – eller vores fan­ta­sti­ske ”bevæ­ge­ap­pa­rat” — er en både spæn­den­de men også forun­der­lig maski­ne at for­stå. Krop­pen består af rig­tigt man­ge for­skel­li­ge struk­tu­rer som har til for­mål at ska­be bevæ­gel­se og stabilitet.

Blandt de mest almin­de­li­ge struk­tu­rer i krop­pen kan næv­nes led­bånd, mus­k­ler, knog­ler,  sener og brusk. Det sker tit, at vi i løbet af vores liv pådra­ger os ska­der på nog­le af dis­se struk­tu­rer. Det kan give både smer­ter og bevæge-problemer.

Men hvor lang tid skal du reg­ne med at der går før din ska­de er helet? Sva­ret afhæn­ger meget af hvil­ken struk­tur der er ska­det, så vi vil her give dig en udvi­det gui­de der kan hjæl­pe dig:

dame med ondt i nakkens muskler

Muskel­ska­der og helingstider

Muskel­ska­der kan være en ube­ha­ge­lig hin­dring på vej­en mod en aktiv og sund livs­stil. Når vi ople­ver noget der tyder på en muskel­ska­de, hen­ven­der vi os ofte til en fysi­o­te­ra­pe­ut som kan bestem­me, hvor slem ska­den er, og hvor­dan du skal genop­træ­ne. Her er heling­sti­den for muskel­ska­der afgø­ren­de for, hvor­når vi kan gen­op­ta­ge vores nor­ma­le akti­vi­te­ter og træning.

Men det er vig­tigt at for­stå, at heling­sti­der kan vari­e­re bety­de­ligt afhæn­gigt af for­skel­li­ge fak­to­rer, her­un­der ska­dens omfang, typen af muskel­ska­de og vores eget kro­p­s­li­ge respons.

Hvor­dan opstår og mær­kes muskelskader?

Når det kom­mer til muskel­ska­der, kan vi opde­le dem i to hovedkategorier:

  • Muskel­ska­de efter fald eller slag
  • Fiber­s­præng­ning som føl­ge af overbelastning

Muskel­ska­der efter fald eller slag

Fore­stil dig, at du del­ta­ger i en liv­lig fod­bold­kamp med dine ven­ner en sol­rig efter­mid­dag. Du sprin­ter med alt, hvad du har, men plud­se­lig stø­der du sam­men med en mod­spil­ler i en intens duel om bol­den. Et hårdt slag ram­mer dit lår, og du mær­ker øje­blik­ke­ligt en skarp smer­te — et klas­sisk “trælår” fra sam­men­stø­det. Dagen efter kan du sta­dig­væk godt føle dig øm fra låret, når du skal ud af sengen.

Muskel­ska­der som føl­ge af slag sker ret tit især i holdsport eller lig­nen­de. Når et slag ram­mer direk­te på mus­k­len, kan det resul­te­re i en ræk­ke ube­ha­ge­li­ge reak­tio­ner i vævet. Muskel­s­mer­ter efter fald eller slag kan vari­e­re i svær­heds­grad, fra mil­de blå mær­ker til mere alvor­li­ge blød­nin­ger, også kendt som hæma­to­mer. Dis­se hæma­to­mer opstår, når blod­kar i mus­k­len bri­ster på grund af den plud­se­li­ge påvirk­ning. Resul­ta­tet er en ophob­ning af blod inde i mus­k­len, hvil­ket kan føre til øget hævel­se og ømhed.

Et af de mest almin­de­li­ge eksemp­ler på en muskel­ska­de som føl­ge af slag er det vel­kend­te trælår. Et trælår opstår, når muskel­fi­bre­ne kom­pri­me­res kraf­tigt mel­lem to hår­de over­fla­der, såsom to spil­le­res ben i fod­bold­kam­pen. Den plud­se­li­ge kraft­ful­de sam­men­stød kan med­fø­re ska­de på muskel­væ­vet, hvil­ket for­år­sa­ger smer­te og hævel­se i området.

Fiber­s­præng­ning som føl­ge af overbelastning

Vores mus­k­ler består af utal­li­ge muskel­fi­bre, som lig­ner små trå­de i vores krop. Når vi løf­ter noget, går en tur eller dyr­ker motion, arbej­der muskel­fi­bre­ne sam­men som et vel­koreo­gra­fe­ret hold. De træk­ker sig sam­men og giver os styr­ken til at udfø­re akti­vi­te­ter­ne, og når vi hvi­ler, slap­per de af igen.

Fiber­s­præng­nin­ger er en af de mest udbred­te muskel­ska­der som føl­ge af over­be­last­ning. Dis­se ska­der opstår, når muskel­fi­bre­ne stræk­kes ud over deres græn­ser, hvil­ket kan føre til mikrosko­pi­ske over­riv­nin­ger i vævet. Fiber­s­præng­nin­ger fore­kom­mer typisk under eks­plo­si­ve akti­vi­te­ter og sports­gre­ne, hvor mus­k­ler­ne udsæt­tes for plud­se­li­ge og kraft­ful­de bevæ­gel­ser eller retningsskift.

Dis­se ska­der kan vari­e­re i svær­heds­grad fra min­dre overiv­nin­ger, der kun med­fø­rer en let ømhed, til mere alvor­li­ge spræng­nin­ger, der for­år­sa­ger bety­de­lig smer­te, hævel­se og ned­sat bevæ­ge­lig­hed. Sports­gre­ne som løb, fod­bold, basket­ball og ten­nis er sær­ligt udsat­te for den­ne type muskel­ska­de, da de kræ­ver gen­tag­ne og kraft­ful­de bevæ­gel­ser. For at ken­de heling­sti­den for en muskel­ska­de, ind­de­les den i grader.

Hvad er heling­sti­den for muskelskader?

Over­ord­net set kan muskel­ska­der ind­de­les i for­skel­li­ge gra­der som udtryk for, hvor stor ska­den er:

  • Grad 1: Min­dre ska­de på musklen
  • Grad 2: Mode­rat ska­de på musklen
  • Grad 3: Alvor­lig ska­de på musklen

Grad 1: Min­dre muskelskade

En grad 1 muskel­ska­de er en min­dre ska­de på muskel­fi­bre­ne, hvor der opstår ube­hag i mus­k­len. Selv­om du er øm vil det dog ikke påvir­ke styr­ken eller mobi­li­te­ten i mus­k­len væsent­ligt. Det er muligt at mær­ke en lil­le muskelknu­de ved ømhed i mus­k­ler — også kal­det myo­ser.

Heling­sti­den for en grad 1 ska­de vari­e­rer nor­malt fra 0–2 uger. Eksemp­ler på en grad 1 ska­de inklu­de­rer en let for­stræk­ning som føl­ge af et stræk i en yder­stil­ling. Vil en grad 1 ska­de er der kun i min­dre grad ska­de på muskelfibrene.

Grad 2: Mode­rat muskelskade

Ved en grad 2 muskel­ska­de er der sket mode­rat ska­de på en stor del af muskel­fi­bre­ne i mus­k­len. Som føl­ge her­af vil man føle smer­ter og ube­hag, når mus­k­len skal bru­ges og bevæ­ge­lig­he­den vil som regel også være nedsat.

Del­vi­se fiber­s­præng­nin­ger hører også til i den­ne kate­go­ri (dvs. at lidt af mus­k­len er revet over men ikke den hele). Heling­sti­den for en grad 2 muskel­ska­de kan være helt op til 3 måne­der afhæn­gigt af hvor man­ge muskel­fi­bre der er påvirket.

Grad 3: Alvor­lig muskelskade

Hvis du har fået en fuld over­riv­ning af mus­k­len, kal­des det for en grad 3 muskel­ska­de. Det­te er for­stå­e­ligt nok den mest alvor­li­ge muskel­ska­de, da man ofte har stær­ke­re smer­ter. Der­u­d­over vil man ople­ve, at man ikke kan udfø­re den bevæ­gel­se i krop­pen som mus­k­len er ansvar­lig for.

Hvis du er så uhel­dig at have pådra­get dig en grad 3 muskel­ska­de, så går der typisk 3–6 måne­der før ska­den er helet. Det­te er dog kun vej­le­den­de tal base­ret på den gen­nem­snit­li­ge helingstid.

Behand­ling og genop­træ­ning af en fibersprængning

Når det kom­mer til genop­træ­ning og behand­ling af en muskel­ska­de, så er for­lø­bet næsten ens uan­set hvil­ken grad muskel­ska­de, du har. Det aller­før­ste man star­ter med er den aku­t­te ska­des­be­hand­ling. Til akut ska­des­be­hand­ling anven­des i dag begre­ber­ne “PEACE & LOVE”. Hør mere om hvad det præ­cist går ud på i vores podcast her.

Ved en grad 1 ska­de går det hur­ti­ge­re med at kom­me vide­re i næste fase af behand­lin­gen, som går ud på, at man stil­le og roligt skal for­sø­ge at genop­træ­ne mus­k­len. Det kun­ne fx være øvel­ser med ela­stik, roli­ge bevæ­gel­ser eller lig­nen­de. Hvor hårdt du må gå til den afhæn­ger meget af gra­den af din skade.

Som et sid­ste led i genop­træ­nin­gen skal man så småt begyn­de at træ­ne nog­le af de lidt mere kom­pli­ce­re­de bevæ­gel­ser. Det kun­ne være så småt at star­te på sin sport igen. Husk at få clea­ret med en fysi­o­te­ra­pe­ut, hvor­når du er klar til den­ne fase.

billede af anklens ledbånd og muskler

Led­bånds­ska­der

Rundt omkring i vores krop har vi nog­le vig­ti­ge struk­tu­rer der beskyt­ter vores led, som kal­des led­bånd. De spil­ler en afgø­ren­de rol­le for, at vi kan bevæ­ge os og være sta­bi­le. Led­bån­de­ne fun­ge­rer som for­bin­del­ser mel­lem vores knog­ler og hol­der vores led sik­kert på plads.

Men led­bånd er ikke immu­ne over for ska­der, der kan ske ved plud­se­li­ge bevæ­gel­ser eller slag. I det­te afsnit vil vi udfor­ske, hvad led­bånd er, hvor­dan de vir­ker, og hvad der kan ske, når de bli­ver bela­stet mere, end de kan klare.

Eksemp­ler på led­bånd i kroppen

De fle­ste af os ken­der biceps-mus­k­len i armen eller six­pa­ck­en på maven, men knapt så man­ge ken­der til de for­skel­li­ge led­bånd i krop­pen. Her­un­der giver vi eksemp­ler på nog­le af de mest kend­te led­bånd i kroppen:

Kors­bån­de­ne (knæ­et)

Knæ­ets kors­bånd — også kal­det ACL og PCL — er som små ela­sti­ske bånd i vores knæ, der hjæl­per med at sta­bi­li­se­re det og for­hin­dre, at det bevæ­ger sig for meget fremad eller bag­ud. Tænk på dem som “knap­pe” inde i knæ­et, der hol­der alt på plads.

Desvær­re kan dis­se kors­bånd bli­ve ska­det, især når vi del­ta­ger i sport eller udsæt­ter vores knæ for plud­se­li­ge bevæ­gel­ser. De mest almin­de­li­ge måder, kors­bån­de­ne bli­ver ska­det på, er ved plud­se­li­ge drej­nin­ger, stop-start bevæ­gel­ser eller hvis vi får et stærkt slag på knæet.

Side­led­bånd (knæ­et)

Knæ­ets sidebånd sid­der på både inder- og yder­si­den af vores knæ. De hjæl­per med at for­hin­dre, at vores knæ vip­per for meget til den ene side eller den anden, når vi bevæ­ger os.

Lige­som kors­bån­de­ne er de sen­si­ti­ve over for hur­ti­ge vrid, uven­te­de stød eller slag fra siden. Hvis et side­led­bånd over­ri­ves vil man typisk mær­ke, at knæ­et føles usta­bilt især ved gang.

Skul­de­rens ledbånd

Skul­de­rens led­bånd fun­ge­rer som “sik­ker­heds­se­le” for vores skul­der­led. De hol­der skul­de­rens hoved sik­kert på plads i led­det og hjæl­per os med at hol­de led­det sik­kert under bevægelse.

De typi­ske måder, skul­de­rens led­bånd bli­ver ska­det på, er ved eks­plo­si­ve løft af tun­ge gen­stan­de i en yder­stil­ling, gen­tag­ne kast i sports­gre­ne som base­ball eller hånd­bold, og ved plud­se­li­ge fald eller stød på skulderen.

Ank­lens ledbånd

Ank­lens led­bånd er meget vig­ti­ge for sta­bi­li­te­ten i ank­len, ellers vil­le vi kon­stant for­st­u­ve ank­len. De sik­rer, at ank­len ikke vrik­ker eller bevæ­ger sig for meget fra side til side, når vi bevæ­ger os rundt.

De typi­ske årsa­ger til ska­der på ank­lens led­bånd er ved plud­se­li­ge ven­din­ger, hvis vi træ­der for­kert eller rul­ler om på foden, eller hvis vi får et stærkt stød på ank­len under sport.

Hvad er heling­sti­den for ledbånd?

Lige­som med muskel­ska­der ind­de­ler man også led­bånds­ska­der i grader:

  • Grad 1: Forstuvning/slag
  • Grad 2: Del­vist beska­di­get ledbånd
  • Grad 3: Fuldt over­re­vet ledbånd

Grad 1: For­st­u­v­ning eller forstrækning

En “grad 1” led­bånds­ska­de er den mil­de­ste form for ska­de, hvor under 10% af led­bån­det er ska­det. Heling­sti­den afhæn­ger af ska­dens omfang. Hvis ska­den skyl­des et direk­te slag, tager det ofte kun få dages ro før det ikke gør ondt mere (afhæn­gigt natur­lig­vis af hvor hårdt sla­get var). Hvis det der­i­mod er en for­st­u­v­ning af led­bån­det, kan heling­sti­den stræk­ke sig mel­lem 2–8 uger.

Et hver­dags­ek­sem­pel på en “grad 1” led­bånds­ska­de er en for­st­u­vet ankel. Det­te kan ske, når man træ­der for­kert med foden, hvil­ket med­fø­rer en mild over­stræk­ning af led­bån­de­ne omkring ank­len. Sker det med stor kraft, kan der sag­tens bli­ve tale om en grad 2 eller grad 3 skade.

Grad 2: Del­vist beska­di­get ledbånd

En grad 2 led­bånds­ska­de, også kal­det en del­vist rup­tur, angi­ver, at en stør­re del af led­bån­det er ble­vet beska­di­get. Det­te sker typisk, når ska­den er for­år­sa­get af en kraf­tig påvirk­ning, som f.eks. en vold­som forvrid­ning eller en kraf­tig forstuvning.

Heling­sti­den for en grad 2 led­bånds­ska­de er læn­ge­re end ved en grad 1 ska­de. Det kan tage mel­lem 2–6 måne­der at kom­me sig helt, afhæn­gigt af omfan­get af ska­den og den kor­rek­te behandling.

Grad 3: Fuldt over­re­vet ledbånd

De fle­ste har nok hørt om, at en sport­s­u­dø­ver har fået over­re­vet sit kors­bånd, og at der nu ven­ter man­ge måne­ders pau­se og genop­træ­ning. Et fuldt over­re­vet led­bånd er en alvor­lig ska­de, der kræ­ver bety­de­lig tid og tål­mo­dig­hed for at hele. Ska­den opstår oftest som føl­ge af et uheld under en akti­vi­tet med høj kraft eller fart.

Heling­sti­den for et fuldt over­re­vet led­bånd er en lang­som­me­re pro­ces, der i gen­nem­snit stræk­ker sig over 6–12 måne­der. Årsa­gen til den lan­ge helings­tid skyl­des blandt andet, at led­bånd har en dår­lig blod­for­sy­ning hvil­ket gør helin­gen langsom.

Behand­lin­gen af en ledbåndsskade

Når man ople­ver en led­bånds­ska­de, spil­ler fysi­o­te­ra­pi en afgø­ren­de rol­le i helings­pro­ces­sen. I den ind­le­den­de fase er det vig­tigt at give led­bån­det til­stræk­ke­lig ro og hvi­le for at redu­ce­re hævel­se og inf­lam­ma­tion. Der­næst vil man grad­vist begyn­de med stil­le og roli­ge bevæ­gel­se­s­ø­vel­ser, som hjæl­per med at genop­byg­ge led­bån­dets flek­si­bi­li­tet og bevægelighed.

Efter­hån­den som led­bån­det styr­kes, vil man gå vide­re til begyn­den­de styr­ke­træ­ning omkring led­bån­det. Det­te inklu­de­rer mål­ret­te­de øvel­ser, der øger sta­bi­li­te­ten og styr­ken i det berør­te områ­de. Det er vig­tigt at udfø­re dis­se øvel­ser omhyg­ge­ligt og under vej­led­ning af en fysi­o­te­ra­pe­ut for at und­gå yder­li­ge­re skader.

Ende­lig, når led­bån­det er til­stræk­ke­ligt stærkt og sta­bi­li­se­ret, kan man begyn­de at intro­du­ce­re kon­takt­sport og mere udfor­dren­de akti­vi­te­ter igen. Det er afgø­ren­de at føl­ge de anbe­fa­le­de trin i behand­lings­pla­nen og ikke skyn­de pro­ces­sen for at sik­re en vel­lyk­ket genoptræning.

person der spænder i sin hånd så man kan se senerne i underarmen

Seneska­der

En sene er som en bro, der for­bin­der vores mus­k­ler til vores knog­ler. Dis­se stær­ke bin­de­vævs­struk­tu­rer vir­ker ved, at de over­fø­re kraf­ten fra mus­k­ler­ne til vores led og der­med sæt­ter knog­ler­ne i bevægelse.

Sener er lige­som ela­sti­ske trå­de, der tåler gen­tag­ne spæn­din­ger, men de kan også bli­ve udsat for irri­ta­tion eller ska­der, især ved ensi­digt og gen­ta­gen­de arbej­de. I det­te afsnit vil vi udfor­ske seneska­der, hvor­dan de opstår, og hvor­dan vi bedst kan tage hånd om vores sener.

Eksemp­ler på smer­ter i sener

Smer­ter i sener kan føles som en dyb og sej træt­hed i og omkring senen. Det føles ofte som en øm og irri­te­ren­de for­nem­mel­se, der kan for­styr­re vores dag­li­ge akti­vi­te­ter. Det er vig­tigt at for­stå, at der er for­skel­li­ge typer af smer­ter i sener, fra mil­de irri­ta­tio­ner til mere inten­se og ved­va­ren­de smer­ter. Her giver vi eksemp­ler på typi­ske smer­ter i sener.

Sene­ske­de­hin­de­be­tæn­del­se

Sene­ske­de­hin­de­be­tæn­del­se, også kendt som teno­sy­novi­tis, er en til­stand, der kan for­år­sa­ge ube­hag i vores led. Sene­ske­de­hin­de­be­tæn­del­se frem­kom­mer ofte i sener­ne omkring håndleddet.

Det opstår, når sene­ske­de­hin­der­ne, som er de tyn­de hyl­stre omkring vores sener, bli­ver betændt eller irri­te­re­de. Det­te kan ske på grund af gen­ta­gen­de bevæ­gel­ser, over­be­last­ning eller slag. Symp­to­mer­ne omfat­ter ofte smer­ter, hævel­se og følel­sen af stiv­hed omkring det påvir­ke­de område.

Inf­lam­ma­tion i sener

Når vi udsæt­ter vores sener for gen­tag­ne bevæ­gel­ser, som f.eks. gen­ta­gen­de løft, kan det for­år­sa­ge irri­ta­tion og betæn­del­se i sener­ne. Det­te er oftest opbyg­get over tid og kan tit spo­res til­ba­ge til en bestemt vane eller hand­ling over tid.

Typi­ske sener i krop­pen, der kan bli­ve inf­lam­me­ret, inklu­de­rer knæ­se­ner (sprin­ger­k­næ), achil­les­se­nen og sener­ne i albu­en (ten­nisal­bue). Det­te kan være ved gen­ta­gen­de spring, lang tids arbej­de ved com­pu­ter eller langdistanceløb.

en dame der løfter tunge vægte

Hvad er heling­sti­den for sener?

Hvis sener­ne kun er irri­te­re­de, kan heling­sti­den være rela­tivt kort med pas­sen­de hvi­le og skån­som behand­ling. Men hvis der er inf­lam­ma­tion i senen, kan heling­sti­den tage læn­ge­re tid, da det kræ­ver mere tid og behand­ling for at redu­ce­re betæn­del­se. Lige­le­des, hvis senen er ble­vet for­tyk­ket over læn­ge­re tid, kan heling­sti­den også forlænges.

I det føl­gen­de kig­ger vi på heling­sti­den for for­skel­li­ge sener.

Ten­di­ni­tis (inf­lam­ma­tion i sene)

En ten­di­ni­tis er en beteg­nel­se for, at der er gået inf­lam­ma­tion i en sene i krop­pen. Heling­sti­den for en ten­di­ni­tis er med den ret­te hjælp ofte rela­tivt kort og er ofte ovre mel­lem 3–7 uger efter start. Det afhæn­ger dog i høj grad af, hvor­dan du bru­ger senen fort­sat og om den rea­ge­rer godt på den før­ste skadesbehandling.

Når en sene er betændt, vil man ofte føle en varm, rød og hævet for­nem­mel­se i områ­det omkring senen. Dis­se tegn er typi­ske indi­ka­tio­ner på inf­lam­ma­tion i krop­pen. Nog­le gan­ge kan inf­lam­ma­tio­nen vare ved, og så vil senen så småt begyn­de at bli­ve fortykket.

Ten­di­no­se (for­tyk­kel­se og ned­bryd­ning af senevæv)

En ten­di­no­se er en til­stand som en sene-inf­lam­ma­tion kan over­gå til, hvis genop­træ­nin­gen ikke går som plan­lagt. En ten­di­no­se er karak­te­ri­se­ret ved en ned­bryd­ning af sene­væ­vet og for­tyk­kel­se af sel­ve senen. Heling­sti­den for en ten­di­no­se er bety­de­ligt læn­ge­re og kan stræk­ke sig over 3–6 måne­der. Der­for er det altid vig­tigt, at tage en ten­di­ni­tis alvor­ligt, da man kan redu­ce­re heling­sti­den væsent­ligt ved at hand­le hurtigt.

Et godt hver­dags­ek­sem­pel er kon­to­r­ar­bej­de­ren der får en ten­nisal­bue. Ved man­ge timers com­pu­ter­skriv­ning kan de lan­ge, tyn­de sener i unde­rar­men bli­ve irri­te­re­de. Det mær­kes typisk først som en ømhed eller irri­ta­tion fra albu­en, når man tager hjem fra arbej­de. Bli­ver man ufortrø­de­nt ved kan smer­ter­ne over tid kom­me hur­ti­ge­re og mere inten­sivt (ten­di­ni­tis). Rea­ge­rer du ikke her på din kro­ps sig­na­ler, kan det nemt bli­ve til en ten­di­no­se, hvor sener­ne lang­somt svæk­kes. Her­fra vil du mær­ke smer­ter i din hver­dag, selv på dage hvor du ikke skri­ver på computer.

Heling­sti­den for en ten­nisal­bue er der­for ofte mel­lem 6–12 måne­der.

Behand­ling af en seneskader

Den rig­ti­ge behand­ling af seneska­der er afgø­ren­de for et hur­tigt og effek­tivt for­løb. Først og frem­mest er det vig­tigt at fast­slå, om der er tale om en irri­ta­tion, en ten­di­ni­tis eller en ten­di­no­se. Behand­lin­gen er nem­lig for­skel­lig afhæn­gig af hvil­ket sta­die som seneska­den er på.

Ved almin­de­lig irri­ta­tion vil smer­ter­ne typisk afta­ge ved hvi­le i star­ten. Det sker ret natur­ligt, hvis vi har haft enkel­te dage med for meget belast­ning på senen. For en ten­di­ni­tis skal man grad­vist begyn­de at bela­ste senen kon­trol­le­ret under vej­led­ning af en fysi­o­te­ra­pe­ut for at frem­me helingen.

For en ten­di­no­se er det væsent­ligt med tung og lang­som styr­ke­træ­ning for at sti­mu­le­re senen posi­tivt. Den­ne form for træ­ning kan hjæl­pe med at styr­ke senen og genop­ret­te dens funk­tion over tid. Uan­set om du har en ten­di­ni­tis eller en ten­di­no­se, skal du sæt­te tid af til genop­træ­nin­gen, da ska­der i sener ofte er læn­ge­re tid om at hele sig end eksem­pel­vis muskler.

Ska­der på knog­ler og brusk

De sid­ste struk­tu­rer vi skal se på heling­sti­der for er knog­ler og brusk. Knog­ler er de hår­de struk­tu­rer som udgør vores ske­let, mens brusk er det blø­de, glat­te væv der sid­der mel­lem knog­ler­ne i et led.

Beg­ge områ­der kan natur­lig­vis bli­ve udsat for ska­der, så det er vig­tigt også at ken­de til heling­sti­der for disse.

Heling­sti­der for knogler

En af de mest gængse ska­der på knog­ler er, at knog­len bræk­ker eller får en rev­ne. Det ses fx. rig­tig tit hos ældre damer, at de fal­der og bræk­ker lårbenet.

Heling­sti­den for knog­ler vari­e­rer typisk mel­lem 5 uger til 3 måne­der, alt afhæn­gigt af brud­dets stør­rel­se, pla­ce­ring og even­tu­el­le skæ­ve brud­styk­ker. Nog­le bræk­ke­de knog­ler kræ­ver ope­ra­tion for at ret­te op på ska­den, mens andre kan fast­gø­res uden kirur­gi og vil hel­bre­de sig selv over tid.

Udover brud kan slag direk­te på knog­ler også med­fø­re smer­te i læn­ge­re tid. Når vi får et slag på en knog­le, kan det være ekstra smer­te­fuldt, for­di knog­ler­ne er beskyt­tet af et føl­somt lag kal­det periost, som er rigt på ner­ver. Heling­sti­den for smer­ter for­år­sa­get af slag på knog­ler er mere van­ske­lig at angi­ve, da det vari­e­rer afhæn­gigt af blandt andet sla­gets hårdhed.

Heling­sti­der for brusk

En klas­sisk brusk­ska­de er slid­gigt, hvor bru­sken i et led grad­vist mind­skes. Dog er den­ne pro­ces med at bru­sken bli­ver min­dre en helt natur­lig del af vores aldring, så det kan dis­ku­te­res hvor­vidt det kan karak­te­ri­se­res som en skade.

Heling­sti­den for brusk kan vari­e­re bety­de­ligt, da bruskvæv har en lang­som helings­pro­ces. Det kan tage alt fra 2 måne­der til 2 år for brusk at hele sig helt. Brusk­ska­der ses ofte i idræts­gre­ne og kon­takt­sport, hvor der er man­ge slag og stød. På grund af bru­skens begræn­se­de evne til selv­he­ling er det vig­tigt at tage brusk­ska­der alvor­ligt og søge pas­sen­de behand­ling omgående.