Kroniske smerter
Dette indlæg er for dig der tit har kroniske smerter og er skrevet af fysioterapeut og master i smertevidenskab, Thomas Søgaard Vain. Kroniske smerter kan være meget invaliderende, så det er vigtigt, at du tager godt hånd om det for at få en bedre livskvalitet.
Hvis du har brug for hjælp til dine smerter, så tilbyder vi fysioterapi i København og Køge. Kontakt os på telefon 60739010 eller book en tid herunder.
At leve med kroniske smerter…
Igennem vores liv slår vi os konstant og får godt med knops på kroppen. Vores krop heler sig dog altid (stort set), og den smerte der følger med ved sårene går roligt væk igen.
Indtil man slår sig igen selvfølgelig (og det gør man!), så starter denne mølle forfra igen hele livet.
Men hvad hvis smerterne ikke går væk af sig selv? Og de endda bluser op i tide og utide? Der er tale om kroniske smerter..
Få et råd mod kroniske smerter her ↓
Hvad er kroniske smerter?
Kroniske smerter betyder i korte træk, at man har smerter, der ikke vil gå væk, eller at man har haft smerter i mere end 3 måneder i samme område på kroppen.
Med ordet “kronisk” følger desværre mange negative tanker (misforstås ofte som smerter der ikke kan gå væk). Men hvad vil det sige, at noget er kronisk?
→ Har du en tennisalbue?
Selvom ordet kronisk bruges ofte, så er det blevet mere populært at bruge ord som “vedvarende” eller “smerter af længere varighed” til at beskrive samme smerter i stedet for “kronisk”
Det anslås, at op imod hver 5. dansker over 18 år (lig med 850.000 mennesker) på nuværende tidspunkt lider af enten vedvarende/tilbagevendende smerter.
Hvad betyder “Kroniske, ikke maligne” smerter?
Hvis du har forbi lægen med smerterne, vil lægen i de fleste tilfælde give dig en henvisning til fysioterapeut eller til en kiropraktor. Her vil lægen ofte skrive noget i følgende stil:
“Patienten henvises med kroniske, ikke maligne smerter”
Men hvad betyder det så, og er det i så fald farligt? Du kan heldigvis tage det helt roligt. At noget ikke er “malignt” betyder bare, at smerterne ikke skyldes en ondartet sygdom som fx. cancer.
Så det eneste som citatet betyder er, at du har vedvarende smerter som ikke kan forklares med alvorlig sygdom.
Hvorfor får man kroniske smerter?
Svaret til dette spørgsmål er desværre ret kompliceret, og der er derfor behov for en lille forklaring:
Det har siden gamle dage været meget populært for læger og sundhedsfolk, at snakke i specifikke årsager til kroniske smerter og herfra lave sammenhænge til hvorfor problemet er opstået. På den måde kan det “problem” i kæden som er “dysfunktionelt” ændres, og mønsteret kan stoppes.
→ Brug for akut fysioterapi?
Er du fx. så uheldig, at få en kniv i din ryg (sker heldigvis ikke så ofte) og derefter ondt i lænden, bør fyssens første go-to så være at massere dine sikkert meget spændte muskler omkring kniven?
Nej selvfølgelig ikke — det bør være at fjerne kniven (og ringe 112 bagefter).
Så når det gør ondt et sted i kroppen, må det vel betyde, at kniven (årsagen) sidder et eller andet sted og bare venter på at blive opdaget? I den sammenhæng har vi som sundhedsfolk ofte fungeret som håndværkere:
Find roden til problemerne og fiks det. Simpelt! What could go wrong?
→ Prøv en helkropsmassage her!
Kroniske smerter og “årsagen”
For at forstå problemerne med denne tankegang, vil jeg her give et eksempel, fra da jeg netop var blevet uddannet:
En dag på klinikken havde jeg min første patient med diagnosen fibromyalgi (en tilstand hvor man har kraftige, kroniske smerter flere steder i kroppen på trods af lav grad (eller ingen) påviselig fysisk skade på en scanner).
→ Læs også: Om hold i nakken
Jeg forsøgte hård træning, hvilket gav hende flere smerter. Okay, så det var lidt for hårdt, det gav fint mening, hvorfor hun fik flere smerter. Forsøgte “blød” træning i stedet — dog resulterende i endnu flere smerter. Nåle. Laser. Blid massage. Der var ikke det, jeg ikke prøvede. Alt var helt ligemeget, for uanset hvor god tanken bag var, kom hun altid tilbage ugen efter og havde endnu flere smerter end før.
Verdens dårligste fysioterapeut? Eller greb jeg det forkert an?
Vil du have et råd mere? Se med her ↓
Hvad var årsagen så?
Den reelle årsag til hendes kroniske smerter (og til fibromyalgi generelt) er stadigvæk ukendt. Vi har altså her at gøre med en sygdom, hvor mængden af smerte der mærkes, og mængden af skade i kroppen ikke stemmer overens.
Men hvordan går det op? Er det ikke meningen, at vi kun skal mærke smerte, når kroppen er kommet til skade? Hvis du læser med lidt endnu, kan jeg forsikre dig for, at jeg vil forsøge at udrede de lidt komplekse tråde.
Men først: Hvad havde hun fået af vide?
De fleste ved efterhånden, at internettet måske ikke altid er det mest troværdige sted at finde sin sundhedsinformation. Et kort kig og det bugner frem med bud på mulige årsager til kroniske smerter:
- Ulige benlængder
- Svag core/ryg
- Platfod
- “Forkert” kropsholdning
- Knæ der går for meget indad
- Hypermobilitet
Og listen er meget længere…
Kroniske smerter uden skader..?
Fælles for de ovenstående diagnoser er, at det typisk er ting som der forbindes med noget skidt (og måske endda noget farligt). Fælles er også, at du nok tænker, at du bliver nød til at komme af med det, før du kan få det bedre (eller gå i den anden retning ved at træne meget).
Og sidst men ikke mindst, så er det fælles for ALLE disse diagnoser, at de i lige så høj grad (og i mange tilfælde endda højere!) også ses hos personer der IKKE har nogen smerter.
→ Læs også: Om bækkenløsning
Det betyder altså, at mange mennesker lever i bedste velgående med en eller endda flere af ovenstående diagnoser — uden at være i større risiko for at få smerter. Vent! Siger du, at min læge er dårlig, når han siger, at mine rygsmerter skyldes en ulige benlængde?
Absolut ikke. Vores viden har dog i høj grad ændret sig (og gør det fortsat), så vi ved i dag, at sammenhængen mellem de forskellige ovennævnte diagnoser og kroniske smerter faktisk er ret lav.
Selv når årsagen syntes tydelig…
Misforstå mig endelig ikke; Du kan uden tvivl sagtens have kroniske smerter fra området mellem d. 4. og 5. lændehvirvel (lige i det område hvor lægerne fandt en diskusprolaps), hvor årsagen da kan virke meget lige til. Der kan da være en stor sandsynlighed for, at den spiller en betydelig rolle for dine smerter.
Men selv når årsagen til smerterne kan virke meget lige til, så er de det ofte ikke. For hvordan kan vi overhovedet være sikre på, at den diskusprolaps som er påvist på MR-scanneren, ikke har været der længe før, du fik ondt?
Lad os se på nogle eksempler:
1) I følgende studie blev 200 smertefrie mennesker scannet hvert halve år over en periode på 5 år for at spore deres kroppes udvikling. Over de 5 år mens studiet var igang fik 51 ud af de 200 personer, akutte og kraftige smerter i ryggen (så altså ca. 25% af studiets deltagere fik smerter undervejs).
Af de 51 personer som fik pludselige og kraftige smerter, kunne man hos 43 af dem observere… ingen ændring af rygsøjlens strukturer før/efter smerter. Så for at præcisere: Hos 43 ud af 51 personer med akutte og meget stærke smerter, var der altså INGEN strukturel ændring før/efter smerterne startede (nogle af smerterne varede flere uger).
Hvordan kan man være i så kraftige smerter selvom rygsøjlen ser sund og rask ud på billedet?
2) Et andet eksempel er dette studie, hvor 3110 personer uden smerter fik lov til at træde ind i en scanner, for at se hvad kroppen gemte på. Studiet viste, at mange mennesker går rundt med “skjulte” skader som de ikke ved, fordi de ikke mærker smerter af dem.
Kroniske smerter: et spørgsmål om tolkning?
Mange faktorer lige fra fysisk skade på kroppen til depression kan bidrage til, at din krop går i forhøjet beredskab. Alt forskning fortæller os dog, at to samme personer med fx. den samme mængde slidgigt kan mærke vidt forskellige ting.
Det betyder altså, at de signaler som sendes fra vævet i kroppen til hjernen, tolkes anderledes fra person til person. Smerte handler altså derfor mere om, hvordan din hjerne tolker de signaler, den får ind, end det handler om, hvor langt det ene ben er ift. det andet (ikke ensbetydende med at det ikke kan spille en rolle i den sammenhæng).
→ Læs også: Om løb og slidgigt
Et stort skridt i den rigtige retning er først og fremmest at acceptere smerter som noget mere komplekst, og at der sjældent findes et nemt svar til, hvorfor man får kroniske smerter. Og det fører usikkerhed med sig:
I et samfund som i høj grad er bygget op omkring diagnoser og tydelige årsager, kan det være svært at finde plads til usikkerhed (selvom vores viden på de fleste områder er begrænset). Der er også et stort pres fra store instanser som forsikringsselskaber om, at finde “grunden” til hvorfor dine kroniske smerter bliver ved med at være der. Netop det er en kæmpe udfordring i forbindelse med smertebehandling.
→ Læs også: Hvad er iskias?
Nervesystemets rolle ved kroniske smerter
Forskning viser, at vores nervesystem spiller en stor rolle i forbindelse med udviklingen af kroniske smerter (og dertil smerter af længere varighed).
En passende analogi at bruge om vores nervesystem er, at det er kroppens alarmsystem. Alarmens opgave er, at holde dig i sikkerhed (smerte = fare).
Tidligere troede vi, at smerter altid var et udtryk for en skade i kroppen. I dag ved vi dog, at alarmen i stedet kan blive lidt overfølsom (den reagerer på ting, den ikke skal reagere på).
Mange ting kan gøre vores alarmsystem overfølsomt; Manglende søvn, stress, store fysiske skader på kroppen, depression, fysisk inaktivitet mm.
Gør dig klar til et sidste godt råd:
Er der plads til usikkerhed?
Spørgsmålet er så om der reelt er plads til denne usikkerhed i dagligdagen? Er vi i virkeligheden mere krævende end det vores viden om kroniske smerter er til? Muligvis.
Netop forventningerne kan være en årsag til at mange sundhedsfolk fortsat giver tvivlsomme årsager; det er ofte nemmere at forholde sig til et skævt bækken end at få af vide, at alt sammen formentlig påvirker hinanden i et stort spindelvæv, og at det ikke kan skilles ad.
I 2019 er smerter blevet anerkendt som en sygdom i sig selv af WHO (Verdens Sundhedsorganisation) hvilket betyder, at smerter ofte ikke er noget vi kan se en på scanner. Sandheden er, at vi i dag ved meget mere om mekanismerne bag kroniske smerter, end vi ved om, hvad vi faktisk kan gøre imod dem.
Men så er spørgsmålet så; Vil man helst have en korrekt men svært-forståelig forklaring eller en forkert men let én? Der er ingen tvivl om, at der ligger en stor kommunikationsopgave i, at gøre det klar og tydeligt hvad smerte reelt er, og hvad vi har af viden på området (der er nemlig rigtig meget!).
→ Hovedpine? Læs mere her!
Behandling af kroniske smerter
Overordnet set findes der to former for behandling som er de mest anvendte i forbindelse med kroniske smerter:
- Medicinsk behandling
- Konventionel behandling (fysioterapi mm.)
Selvom medicin kan hjælpe i især akutte situationer, så er det ikke anbefalet, at blive ved med at tage smertestillende medicin i lang tid ad gangen.
→ Brug for sportsmassage?
Et af de vigtigste ting du kan gøre, for at komme kroniske smerter til livs er, at finde faktorer som gør dit nervesystem (din alarm) overfølsomt og fjerne dem.
Det kan være selvfølgelig svært at vide selv, så her er det en god ide, at tage kontakt til fagpersoner med viden om kroniske smerter. Vi hjælper dig rigtig gerne til en bedre hverdag på en af vores klinikker.
