Smerter er ikke (altid) lig skade
Tidligere troede man, at ondt i kroppen altid var lig skader eller altid kom som følge af en dårlig kropsholdning. Det kan naturligvis også være tilfældet. Dog tyder vigtigt ny forskning på, at mange typer smerter opstår uden, at der er en stor skade i det område, du har ondt…
Smerter er manipulerende
Ofte tjener smerter det gode formål, at beskytte kroppen mod at blive skadet. Spændende forskning tyder dog på, at dette ofte ikke er tilfældet ved gener der varer i lang tid (her er sygdommen “fibromyalgi” et godt eksempel). Ondt i kroppen kan få én til at tro, at ens krop er i stykker…
Viden om smerter er vigtigt
Vores naturlige reaktion på når noget gør ondt er, at holde os i ro og beskytte området i en periode. Men er det altid hensigtsmæssigt? Med en større grad af forståelse for hvad smerter er, kan det sænke den naturlige frygt forbundet, og vi kan genoptage gode vaner…
Nøgletal om smerter
Hvad er smerter?
Ja, hvad er smerter egentlig? Vi kan alle blive enige om, at de kan være svære og nogle gange gå ud over, de ting vi laver i hverdagen. Den klart største organisation der beskæftiger sig med smerter er International Association for the Study of Pain (IASP). IASP definerer smerte på følgende måde:
“Smerte er en ubehagelig sensorisk eller emotionel oplevelse forbundet med faktisk eller potentiel vævsskade eller udtrykt ved en sådan skade”
Hvor vi tidligere har troet, at det kun var en fysisk “ting”, så ved vi i dag, at de følelser du har til dagligt, kan spille ind i udviklingen og vedligeholdelsen af smerter. Du kender det sikkert også godt det, at mærke flere smerter i de perioder, hvor du er ked af det.
Der findes nogle forskellige former for smerter baseret på, hvor lang tid de har varet (akutte og længerevarende). Det kan dog også inddeles i hvilken type, du mærker: Nociceptive (typisk hvis du falder og slår dig), neuropatiske (ved nerveskader) og genereliserede smerter (gener som opstår uden skade, og uden at vi ved hvorfor).
Hvorfor opstår smerter?
Den måske mest kendte situation, hvor vi mærker smerte, er når vi har slået os. Det kan også være, hvis vi falder på gaden, slår tåen ind i bordet eller ved at træde på en nål (av!).
Når vi får ondt efter at have trådt på en nål, trækker vi omgående den skadede fod til os, holder den i ro og undgår at bruge den mere end højst nødvendigt. Smerte ændrer derved vores måde at tænke og bevæge os på, så vores fod kan hele op i fred og ro.
Smerte kan altså have en beskyttende funktion for vores krop, så vi hele tiden kan holde vores krop uskadt. En god metafor er her, at vi har en alarm i kroppen som hele tiden er aktiv — når den udløses, får vi ondt.
Forskning viser, at denne alarm dog ikke altid er så præcis som vi tror, og at den kan blive overfølsom. Det betyder, at du nogle gange kan mærke smerte, selvom der ikke er en skade i lige det område, det gør ondt i.
Hvorfor kan smerter vare ved?
Smerte føles i kroppen men skabes af hjernen på højde med vores andre følelser. Tidligere var overbevisningen, at mængden af smerter man følte var lig mængden af skade, som er til stede i kroppen. Det er dog ikke altid tilfældet ved kroniske smerter.
I dag har forskning gjort os klogere, og vi ved, at ondt i kroppen derfor er en oplevelse som kan skyldes mange nye faktorer. Det er altså et samspil mellem mange forskellige aspekter af vores liv.
Faktorer som stress, dårlig søvn, frygt for bevægelse og selvfølgelig også en vævsskade, kan gøre alarmsystemet mere følsomt (for forklaring af dette, se forrige afsnit”).
Vævsskade er stadigvæk vigtigt men spiller dog ofte en mindre rolle, end vi tidligere har antaget især i forbindelse med udvikling af varige smerter. En god måde, at anskue vores hjerne på er, at betragte som et økosystem hvor alle komponenter påvirker hinanden — enten i en positiv eller negativ retning.
Fakta om smerter
Vores viden om smerter har ændret sig markant over de sidste mange år. Her kan du læse mere om, hvad vi ved i dag med viden fra den nyeste forskning. Ved at bruge den nyeste forskning, kan vi optimere vores smertebehandling.
Skader
Tidligere mente man, at smerter kun var udløst af skader. Dog har ny forskning vist, at skader sagtens kan være til stede uden at du har ondt i kroppen..Følsomhed
Vi ved i dag, at vores stærke nervesystem til tider kan blive overfølsomt, hvilket gør at ellers harmløse og lette bevægelser kan føles smertefulde..Reaktion
Smerte er en naturlig del af livet. Forskning viser dog, at vores reaktion på smerten spiller en stor rolle i hvor kraftige og langvarige gener, vi oplever.Fordele ved viden om smerter
Smerte er noget som er rigtig nemt at frygte — hvorfor er det der, og hvad betyder det? Jo mere du ved, desto mindre frygter du det at have ondt, så du bedre kan hjælpe dig selv ud af det. Herunder er listet nogle effekter du kan opnå med en god viden:
Hvorfor skal jeg vide mere om smerter?
3 gode råd mod smerter
Kan du nikke genkendende til det at have ondt hver dag? Og måske endda ved de samme bevægelser/positioner og med skiftende intensitet (nogle dage bedre end andre)? Så vil de smerter, du oplever højst sandsynligt falde ind under kategorien længerevarende (kroniske).
En ting der er vigtig at forstå er, at vi ved mange former for kroniske smerter har svært ved at give en specifik årsag. Det efterlader ofte spørgsmål, som hvorfor det fortsat gør ondt, hvorfor det opstår lige nu, og hvorfor det kun ser ud til at blive værre, ubesvaret.
Ved stærke smerter som vi ikke kan holde ud længere, kan vi i desperation over at opnå smertelindring opsøge sundhedspersonale (fysioterapeut, massage, læge mm.). Det er dog langt fra alle som har råd/lyst til at indlede et forløb eller har dårlige erfaringer med disse.
Vi giver dig her en guide med 3 gode råd til, hvad du selv kan gøre derhjemme, inden du opsøger sundhedspersonale med dine smerter.
1. råd mod smerter: Start på et søvnskema
Selvom vi ofte kun ved lidt om årsagen, så ved vi til gengæld en del, om hvilke ting der ser ud til at kunne ændre på symptomerne. Og hermed kommer vi til vores første og til tider mest oversete ulv i fåreklæder: Manglende søvn.
Smerter og søvn er to ting der faktisk viser sig at være ret tæt forbundet. Det som studierne viser er, at personer med en lang og uafbrudt nattesøvn vil have en højere smertetærskel, end dem som sover kort tid med afbrydelser.
Det betyder, at vi i perioder med dårlig søvn typisk har mere ondt end i perioder med god søvn. Hos de fleste personer med kroniske smerter, kan det dog være svært at sove længere eller uden afbrydelser grundet netop smerter. Hvad kan man så gøre i stedet?
Et rigtig godt råd kunne være, at starte på et søvnskema, så du er sikker på, at du giver dig selv de bedste muligheder for at påvirke dine smerter positivt.
Brug følgende råd:
- Fast tidspunkt for hvad tid du går i seng, og hvad tid du står op (følges også i weekenden)
- Skrive ting ned som du vil gøre til rutine, og ting som du vil undgå inden sengetid
- Regler for hvornår du vil lægge mobilen/computeren fra dig for at undgå hovedpine
Et søvnskema er selvfølgelig ikke en garanti for, at du med det samme sover som en sten, da det også afhænger af mange andre ting.
Dog kan et søvnskema få dig til at gøre søvn til en højere prioritet, hvis du i en periode ikke har tænkt så meget på det.
2. råd mod smerter: Fokus på lindring
Når noget gør rigtig ondt, kan vi have en tendens til, at fokusere meget på de bevægelser som udløser smerte. Det betyder også, at vi især kan blive meget opmærksomme på området og have en forventning om, at nu kommer det til at gøre ondt om lidt.
Ubevidst kan vi komme til, at gøre det samme igen og igen som udløser de samme smerter. Det er sjældent godt at undgå bestemte bevægelser helt, men det kan være nødvendigt at ændre dine bevægelser lidt, når du har ondt.
Et andet godt råd er derfor, at fokusere på alle de bevægelser/aktiviteter, som du kan mærke, lindrer dine symptomer.
Kort fortalt: Find bevægelser, aktiviteter og/eller positioner der lindrer, og gør mere af det i din hverdag!
Kroppen “lærer” smerte
Vores krop fungerer på den enestående måde, at den bliver bedre til alt, som du øver den i. Et kendt eksempel er, at du første gang du bruger en cykel, ikke klarer det godt, men 10. gang er du fejlfri.
På samme måde har man fundet ud af, at man også kan blive bedre til at mærke smerte. Det vil sige, at hvis du har ondt i længere tid, så bliver du også bedre til at have ondt (tænk på cykel-eksemplet).
Ved at bruge mere tid på at gøre ting der lindrer, og mindre tid på ting der udløser smerter, kan du vende kroppen til, at det skal være normalt ikke at have smerter. Men skal du så holde dig helt væk fra smerter? Eller er lidt okay?
Det leder os videre til tredje og sidste gode råd…
3. råd mod smerter: Udfordre til grænsen
De fleste af os har prøvet at være hos lægen med ondt i lænden. Vi bliver bedt om, at uddybe hvordan smerten føles, og hvor ondt det gør på en skala fra 0–10. Derefter har beskeden før i tiden været, at du bare skulle give det ro, så det kan gå væk af sig selv.
Men hvad så hvis det ikke går væk, selv efter 2 måneder? Bør du holde din ryg i ro, eller må det godt gøre ondt?
I det store hele kan man skelne mellem dem, som ufortrødent fortsætter samme aktiviteter der gør ondt (fx. løber 10km selvom det gør lige så ondt hver gang), og dem som helt undgår de ting, der gør ondt (stopper helt med fx. løb).
Og hvad bør du så gøre? Ingen af delene! Som beskrevet før, så kan smerte læres, hvis du fortsætter med at gøre ting, der gør meget ondt. Omvendt, så er det i dag bevist, at hvile alene typisk ikke er vejen ud af smerter.
Et grænseland
Det store mål er, at finde grænselandet mellem for meget ro og over-aktivitet. Selvom det kommer an på din egen situation, så kan du gå efter følgende regler (hvis det ikke er fx. kræft):
- Ved aktivitet må det gerne føles ømt/stramt/lette gener — forsøg dog at undgå skarpe smerter
- Hvis du mærker, at smerterne tiltager, mens du laver en aktivitet, så tag en pause fra aktiviteten
- Hvis du mærker, at dine smerter bluser op om aftenen eller dagen efter, så udfør aktiviteten mere skånsom næste gang
Husk på, at bevægelse er en rigtig vigtig brik i at komme tilbage hurtigst muligt, så du er rigtig godt på vej, hvis du er så fysisk aktiv, som du kan være inden for grænsen af skarp smerte. I kraftige tilfælde kan det være nødvendigt at ændre et mønster midlertidigt. Her kan eksempelvis indlægssåler hjælpe i en kort periode.