Foredrag om smerter
Hos Smertefys er viden om smerter et af vores største kerneværdier, og vi forsøger at behandle ud fra den nyeste viden. Da vi ønsker, at sprede den nyeste vide, tilbyder vi derfor også foredrag i København for både virksomheder og privatpersoner. Her kan du blive klogere på din krop og din sundhed.
Faglig baggrund
Vores foredrag udføres altid af fysioterapeut og ejer af Smertefys, Thomas Søgaard Vain. Thomas stiftede Smertefys i 2018 og gennemførte i 2020 en master-uddannelse i “Smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling” fra Aalborg Universitet.
Flere års erfaring kombineret med en passion for at studere den nyeste forskning giver nogle spændende og indlevende foredrag i København. Vi har afholdt workshops både på og uden for klinikken.
Hvilke foredrag tilbyder vi?
Vores foredrag
Kroniske smerter: Hvorfor varer det ved?
Kroniske smerter er smerter der har varet ved i mere end 3 måneder og som ikke går over af sig selv. I Danmark lider hver 5. person af kroniske smerter. Men hvorfor går smerterne ikke væk, og hvad kan man selv gøre for at få dem væk? I dette foredrag dykker vi ned i det spændende tema omkring kroniske smerter, og vi viser dig, hvad den nyeste forskning siger.
Varighed: 1,5 timer
Løb og slidgigt: Løb dig til stærkere knogler!
Løb er en af danskernes absolutte favoritter, hvad angår daglig motion. Nogle stopper dog, når de får skader, og med alderen stopper flere af frygt for at få slidgigt i knæ og hofter. Men giver det mening i forhold til forskningen? Er løb dårligt, hvis du vil undgå slidgigt eller allerede har det? I dette foredrag kigger vi nærmere på de mange myter omkring løb og slidgigt.
Varighed: 1,5 timer
Virtual Reality som smertelindrer
Du har måske prøvet Virtual Reality før og tænkt, at det var da egentlig meget sjov underholdning. Men vidste du, at den spændende teknologi bag Virtual Reality faktisk også kan bruges imod smerter? I dette spændende foredrag gennemgår vi detaljerne bag den nyeste forskning, som vi selv har været med til at lave. Se hvordan Virtual Reality og fysioterapi forenes.
Varighed: 1,5 timer
Gentænk ergonomi og forebyggelse
Vi kan ikke løbe fra, at vi i dag bruger rigtig meget tid på vores arbejde. Med al den tid vi bruger, stiller det dog også store krav til, at udstyret virker som det skal for at undgå smerter i kroppen. Men hvordan forebygger man bedst på arbejdspladsen? I dette foredrag gentænker vi ergonomi og giver vores anbefalinger til, hvad den nyeste forskning siger, at vi bør gøre.
Varighed: 1,5 timer
Priser på vores foredrag
Herunder kan du se priserne på vores foredrag i København. Du kan enten vælge et foredrag på vores klinik eller hos jer:
Foredrag hos dig/jer
-
Inkluderet i prisen:
-
Et fagligt foredrag (90 min)
-
Mulighed for at få materialet
-
Lokation: Valgfrit
Hvad siger vores klienter?
⭐⭐⭐⭐⭐
Det har været meget inspirerende at læse, og jeg har taget øvelserne til mig. Det er ved at hjælpe, så jeg forsætter med at øve, så bliver det godt, tror jeg på.
Karin L.
⭐⭐⭐⭐⭐
Jeg har fået meget nyttig viden og færre smerter.
Inge F.
⭐⭐⭐⭐⭐
Rigtig god gennemgang af forhold omkring ryg og lændesmerter. Lige hvad jeg har brug for.
Bjarne J.
Foredrag på engelsk
Hvis du ønsker, at foredraget skal afholdes på engelsk, så er det intet problem. Til alle vores workshops har vi således mulighed for både at udføre det på dansk eller engelsk. Materialet der udleveres kan ligeledes være fra begge sprog. For at undgå misforståelser er det vigtigt, at i angiver det i jeres besked, hvis i ønsker det på engelsk.