fbpx
Tennisalbue 2018-10-14T18:13:33+00:00

Tennisalbue

På trods af at du måske aldrig har rørt en tennis ketcher i dit liv, kan du sagtens have stødt på betegnelsen “tennisalbue” før. Selvom betegnelsen er lidt gammeldags, så hænger den stadig ved i dag.

Men hvad er en tennisalbue egentlig? Og kan man have en tennisalbue selv uden at have spillet tennis?

Albuens anatomi

Albueleddet involverer 3 knogler:

  • Overarms-knoglen (humerus)
  • Albuebenet (ulna)
  • Spolebenet (radius)

Selvom albueleddet egentlig består af flere små led, beskrives det ofte bare som et samlet albueled.

Albueleddet er center for mange muskler der enten fortsætter op i skulderen eller ud i underarmen. Nogle fortsætter endda helt ud i hånden.

Derudover består albueleddet også af slimsække, nerver der følger tæt op af leddet, samt tynde sener der hæfter omkring albuen.

På indersiden af albuen hæfter musklerne fra underarmen, som bevæger håndleddet nedad (palmar fleksion). Omvendt hæfter den loge af muskler der bevæger håndleddet opad på ydersiden af albuen (dorsal fleksion).

Definition

En tennisalbue er i litteraturen ofte benævnt “lateral epicondylitis” og er defineret ved smerter på ydersiden af albuen.

Dog er “lateral epicondylitis” en noget misvisende betegnelse, da der hærsker stor uenighed om, hvorvidt lidelsen i praksis indeholder inflammatoriske tegn.

I nogle tilfælde er senerne i området omkring ydersiden også smertefulde. Det kan periodevist føre til smerte ned i underarm og op i skulderen også.

Forekomst

Selvom lidelsen er forholdvist kendt, er den ikke særligt hyppig. Således anslås det, at kun 7 ud af 1000 patienter der henvender sig for faglig hjælp, gør det grundet smerter på ydersiden af albuen.

1-3 % af befolkningen enten har eller har haft smerter på ydersiden af albuen i længere tid ad gangen.

Det er typisk personer i aldersgruppen 35-55 år der rammes, og kvinder virker til at være mere udsatte.

Hvorfor opstår det?

Mekanismerne bag pludseligt opståede smerter i albuen er for mange tilfælde ukendte. Dog anses ensidige, gentagne bevægelser i albuen som værende en risikofaktor.

Mange tunge løft som albuen ikke er trænet til, kan ligeledes være faktorer der spiller en rolle i udviklingen af smerter. Her ses især løft med armene løftet foran kroppen kombineret med en dreje-bevægelse i albuen.

En anden risikofaktor der ses hyppigere, er mange timers computer-arbejde dagligt i en lang periode. Computer-arbejder betragtes også som ensidigt arbejde, hvorfor variationen i albuens bevægelser ofte er nedsat.

Derudover ses der forbindelse mellem smerter og forskellige psykosociale problematikker som depression og angst.

Behandling

Tilstanden varer ofte mellem 6-12 måneder med smerter af aftagende karaktér. Dog ses det i 20% af tilfældene, at smerterne fortsætter efter et år.

På nuværende tidspunkt er der ingen behandling, der synes at have mere end en kortvarig effekt på smerterne. Dog er tilstandens naturlige udvikling, at det i langt de fleste tilfælde gradvist af sig selv langsomt bliver bedre selv uden behandling.

Styrketræning og bevægelse af albuen inden for smertegrænsen anbefales ligeledes, så albuens kapacitet opbygges.

Ved akutte, kraftige smerter kan det være nødvendigt med smertestillende medicin. Dette anbefales dog ikke i længere perioder af gangen.

Har du en tennisalbue, som du har brug for professionel hjælp til? Brug formularen nedenfor til at få fat i os, eller gå til Onlinebooking.

ADRESSE

Skoubogade 1 4. sal, 1158 København K

ADRESSE

Skoubogade 1 4. sal, 1158 København K

Book en tid nu

Tag det første skridt mod en tilværelse med færre smerter ved at booke en tid. Når du har sendt mig en besked kan du forvente svar inden for 24 timer. Du modtager en bekræftelse på mail.

Kontakt os her
close slider