fbpx

Har din krop et højt alarmberedskab?

af Emilie Agerbæk Nielsen, 14.04.2019

Hjernens vilde magt – styrer dine smerter!

Vi mennesker er tilbøjelige til at tro, at de følelser vi mærker fra vores krop fortæller os den objektive sandhed. At når vi kan mærke stramhed, er det fordi vores muskler er for korte; når vi kan mærke sult, er det fordi vores mave er helt tom; og når vi kan mærke smerte, er det fordi, der er en skade i et område.

Sådan er det også ofte. Men ikke altid. Ligesom med S-togene der kører rundt, så handler det i høj grad om signaler, og hvordan signaler tolkes øverst oppe.

Vores hjerne har nemlig større magt over vores opfattelse af vores eget velbefindende, end vi måske lige går og tror.

Og nogle gange snyder den os.

Først: En lille anatomilektion

For at forstå hvordan hjernen kan snyde os til at tro, at der sker noget andet i vores krop, end der faktisk gør, skal vi snakke lidt om kroppens bevægeapparat (bare rolig, jeg lover at holde det kort).

Bevægeapparatet er en overordnet betegnelse for vores knogler, sener, led og muskler. Altså alt det, der gør, at vores krop kan bevæge sig.

Så kort kunne dét siges. Men hvor kommer hjernen så ind i billedet?

Bevægeapparatet er styret af nervesystemet. Og nervesystemet er styret af – ja, du gættede rigtigt: hjernen.

Bevægelsen, når du løfter din højre fod, starter altså ikke i dine benmuskler men i din hjerne. Derfor har hjernen en enorm magt over din opfattelse af, hvordan din krop har det.

Også når det handler om, hvor og hvor meget du har ondt.

Skade er ikke (nødvendigvis) lig med smerte

Har du nogensinde prøvet at slå dig, men først registreret det bagefter?

Jeg stødte engang sammen med en anden cyklist på vej hjem fra arbejde. Jeg troede faktisk ikke, at jeg var kommet noget til, og jeg havde travlt med at komme videre. Det var først, da jeg kom indenfor døren derhjemme, at jeg opdagede, at jeg havde blod hele vejen ned ad kjolen – og at det faktisk gjorde ret ondt i min venstre hånd.

Måske har du prøvet at falde halvvejs gennem 1. halvleg i en hektisk fodboldkamp men først lagt mærke til i pausen, hvor ondt det egentlig gjorde?

Man skulle tro, at et åbent sår eller en forstuvning gør ondt uanset hvad. Men hvordan kan det så være, at vi nogle gange mærker smerten forsinket? Skaden er der jo med det samme?

Det er hjernens fortjeneste. For hvis du er midt i myldretidstrafikken eller en fodboldkamp – eller en jagt, flugt eller kamp for dit liv, som vores forfædre kunne være det – er det ikke særligt hensigtsmæssigt, at du reagerer på smerten med det samme.

Med mindre du er ved at forbløde eller har åbent benbrud, er der er andre ting, der er vigtigere at fokusere på i det øjeblik. Derfor manipulerer din hjerne en lille smule med dig.

Når du så er i sikkerhed, får du lov at føle smerten, så du husker at rense såret og beskytte området. For det er det, smerte er: En besked til dig om at du skal beskytte dig selv.

Og det er jo meget smart.

Lad os tage et eksempel:

Du går på bare fødder hjemme på stuegulvet, og ser måske ikke helt den nål der ligger på gulvet. Pludselig mærker du en skarp smerte fra din fod, og du løfter helt pr. refleks din fod fra jorden og ser nålen i din fod.

Uden at du selv har registreret det, har nålen udløst et mylder af signaler til hjernen som på et splitsekund tolker signalerne (og mængderne de kommer i) som farlige for din sikkerhed.

Den smerte du får her fungerer altså som din fods beskytter, så du ikke bare træder ned på foden og gør mere skade på dig selv.

På det her tidspunkt er dit nervesystem i højt alarmberedskab, fordi kroppen er i fare. Og husk: Et højt alarmberedskab betyder høj beskyttelse = mange smerter.

Herefter vil mængden af farlige signaler langsomt aftage, kroppen vil hele sig, og din hjernes alarmberedskab vil falde igen tilbage til normalt.

Faktatjek

Vidste du, at de fleste af os går rundt med skader i kroppen uden at føle smerte?

Alle vores hjerner tolker nemlig forskelligt på, hvornår du har brug for beskyttelse, og vi har forskellige tærskler.

Der er efterhånden lavet rigtigt mange forsøg på personer uden smerter, hvor man har MR-scannet deres kroppe for at se, hvad den rummede på. Flere af de medvirkende havde skader i kroppen, men som slet ikke gav dem smerter i hverdagen.

Skader er altså ikke nødvendigvis lig med smerter. Faktisk er det næsten lige så normalt at have tilstande som diskusprolapser og fibersprængninger UDEN at have ondt, som det er MED smerter.

Vildt, ikke? Dog også forvirrende for det betyder, at smerter er lidt mere komplekse, end man lige går og tror.

Og omvendt: Smerte er ikke (nødvendigvis) lig med skade

Hjernens magt over din fornemmelse af smerte hænger sammen med det nervesystem, som vi snakkede om i anatomilektionen. Det, der styrer dit bevægeapparat.

Som nævnt, består nervesystemet af en masse nervebaner og nerveender, som sammen sender signaler til hjernen, når kroppen oplever en påvirkning.

For at gøre brug af tidligere eksempel, så sender systemet signal til hjernen, hvis du træder på en nål, men det er ikke dét signal i sig selv, der gør ondt. Det er stadigvæk kun et signal. Det gør først ondt, når hjernen har tolket på signalet som, at din tå har brug for beskyttelse.

Dit oplevede niveau af smerte kommer altså an på, hvordan din hjerne fortolker de signaler, din krop sender. Og det er her, at hjernen ikke altid er helt enig med, hvordan det i virkeligheden forholder sig.

Så engang imellem kan hjernen tolke harmløse situationer som farlige, og så er det, at dit nervesystem går i højt alarmberedskab på fuldstændigt samme måde, som hvis du havde en fysisk skade.

Det ses fx ofte, at patienter oplever smerter længe efter, at deres skade er helet. Det kan ske, fordi systemet har tilpasset sig til situationen: Nerverne sender signaler til hjernen, og hjernen fortolker dem som farlige, fordi det er sådan, det plejer at forholde sig.

Nye metoder kan snyde hjernen

Hvis din hjerne kan snyde dig til at mærke smerte, uden at der er en skade, så er det heldigvis noget, vi kan udnytte den anden vej også.

I mange år har fysioterapeuter brugt spejle i behandlingen for at påvirke hjernen visuelt.

Lad os sige at en en patient ikke kan løfte venstre arm, fordi det gør ondt i skulderen. Her kan man snyde hjernen ved at løfte højre arm foran et spejl, så det ser ud som om, man løfter begge arme. Hjernen registrerer, at der ikke er nogle problemer, og næste gang man prøver at løfte venstre arm, kan hjernen være i lidt mindre alarmberedskab, end den plejer, for nu har den lidt mere tillid til bevægelsen.

Metoden kan virke på de fleste, men ikke alle har gavn af den.

Virtual Reality som behandling

I løbet af de seneste år er der kommet nye og endnu mere effektive behandlingsmetoder, der også arbejder med det visuelle. En af dem er brugen af Virtual Reality, som jeg som fysioterapeut i København anvender. Her påvirkes hjernen ved, at den oplever noget andet med et smertefuldt område end det, der sker i virkeligheden.

Det kan du læse meget mere om her.

Hvis du i øvrigt har spørgsmål til hjernens magt over dine smerter, er du altid velkommen til at kontakte os via kontaktformularen her.

Du kan også bruge vores gratis telefoniske rådgivning hver onsdag klokken 16-17.

2019-04-14T19:07:31+00:00

About the Author:

Ring nu og book en tid