fbpx

Har du brug for en fysioterapeut?

Guide: Er du i tvivl om du har brug for en fysioterapeut?

Kender du det, at man går rundt og gnubber sig på albuen i nogle uger, fordi det gør lidt ondt?

Kender du så også det, at man ikke rigtig får gjort noget ved det, for det er jo ikke konstant smerte, og SÅ ondt gør det jo heller ikke, og i øvrigt ved man ikke helt, hvor man skal starte, for hvilken behandlingsform kan egentlig hjælpe?

Årsager er der nok af.

Med dette blogindlæg vil vi forsøge at rydde én af dem af vejen: Forvirringen over, hvilken behandlingstype du har brug for.

Vi kan godt nok ikke tale for hele feltet af behandlere, for det er (næsten) uendeligt stort. Men vi kan i hvert fald give dig en forståelse for, hvad fysioterapi er, og hvilke skader eller gener det kan hjælpe dig af med.

Vores håb er, at du efter at have læst med her ikke længere er i tvivl, om fysioterapi kan hjælpe dig. Hvis du alligevel er det, er du velkommen til at ringe til os for en uforpligtende snak om dine behov.

Du kan også læse mere om nogle af de problematikker, vi hjælper med, eller om vores nye Virtual Reality-koncept VRecovery, som gør behandlingen lidt sjovere.

Hvad er fysioterapi?

Fysioterapi beskæftiger sig med noget af det allermest grundlæggende for dit fysiske velbefindende: det, der kaldes kroppens bevægeapparat.

Bevægeapparatet er primært dine muskler og led, men også sener og nerver – alt det, der hjælper din krop med at bevæge sig.

Fysioterapeuten er altså specialist i kroppens opbygning og funktion, og derfor er det ofte fysioterapi, du skal have fat i, hvis du har smerter i muskler og led, nedsat bevægelighed eller lignende.

Fysioterapeuter kan – meget overordnet – hjælpe dig med to ting:

  • Styrke kroppens bevægeapparat med træning/genoptræning af muskler og led
  • Give skarp vejledning og øvelser til, hvordan du forebygger smerter i fremtiden

Det handler ikke nødvendigvis om at få stærkere muskler, men kan også handle om at lære at få kroppen til at slappe af, hvis musklerne har tendens til at spænde op og for eksempel give dig spændingshovedpine.

Blandt andre helt almindelige hverdagsudfordringer, fysioterapien kan afhjælpe, er for eksempel hold i nakken og småskavanker, som du har fået på grund af dit arbejde – ondt i lænden, tennisalbue og andre former for smerter.

Det er også oplagt at bruge fysioterapi, hvis du skal genoptrænes efter en større skade eller et sygdomsforløb. Vidste du for eksempel, at fysioterapien er god til genoptræning af kræftpatienter?

Hvad kan du forvente, når du går til en fysioterapeut?

Nu ved du mere om, hvad fysioterapi er og kan hjælpe med. Men hvordan foregår det?

Som udgangspunkt vil en fysioterapeut starte med at undersøge din problemstilling: Hvor gør det ondt? Hvor ondt gør det? Hvornår gør det ondt? Hvad kan du, og hvad kan du ikke? Her vil du formentlig blive sat til at strække og bøje, så fysioterapeuten kan se med egne øjne, hvor problemet ligger.

Herefter vil fysioterapeuten bedømme, hvilken behandling der vil være relevant for dig. Fysioterapi benytter sig af mange forskellige behandlingsformer: De mest almindelige er øvelsesterapi og vejledning, men det kan også være, at fysioterapeuten benytter sig af massageteknikker, eller at du kan have gavn af nye behandlingsformer som Virtual Reality.

Ofte gælder det, at den mest effektive behandling er en kombination af flere af dem, vi har nævnt her.

Det er også værd at vide, at fysioterapi som regel er aktiv behandling, som kræver en indsats fra dig selv. Du skal altså ikke blive overrasket, hvis fysioterapeuten giver dig lektier for – ofte nogle små øvelser, som du skal sørge for at lave.

Det er også meget almindeligt, at du og din fysioterapeut lægger et lille træningsprogram for dig for at afhjælpe dit problem.

Nu tænker du måske: Kan jeg ikke bare finde et træningsprogram online eller downloade en træningsapp?

Forskellen er, at en fysioterapeut vil hjælpe dig med, hvordan du laver dine øvelser rigtigt – for hvis du laver dem forkert eller med for lav/høj intensitet, kan du opleve, at de ikke har nogen effekt, eller i værste fald endda forværrer din tilstand.

Fysioterapeuten vil også sørge for, at dine øvelser bliver tilpasset efterhånden, som du bliver bedre og i stand til mere. Dermed får du det optimale ud af behandlingen.

Fremtidens fysioterapi

Den menneskelige krop er noget af det mest velbehandlede inden for forskning. Alligevel bliver vi ved med at opdage nye ting om den.

Hos Smertefys.nu interesserer vi os ikke blot for fysioterapien, som den er nu, men også den udvikling, der sker inden for faget – ny viden om kroppen og nye behandlingsmetoder, som kan hjælpe mennesker på måder, man aldrig har tænkt på før.

En af de nye ting, vi har forelsket os i, er det, der hedder Virtual Reality.

Måske forbinder du mest Virtual Reality med computerspil eller Tivoli, som bruger det i nogle af havens forlystelser, men faktisk kan det også bruges til behandling inden for blandt andet fysioterapien.

Det har vi benyttet os af i vores koncept VRecovery, som vi har udviklet på baggrund af ny forskning om, hvordan det visuelle kan påvirke hjernens opfattelse af, hvad du er i stand til.

Vores tilgang til fysioterapien er, at hver enkelt behandling skal være baseret på den nyeste viden inden for præcis den udfordring, du har. Derfor bruger vi VRecovery i vores behandlinger, når det er relevant, og andre behandlingsformer, når det er dét, der vil give det bedste resultat.

Du kan læse lidt mere om vores tilgang her.

Har du i øvrigt spørgsmål, der omhandler din tilstand, fysioterapi generelt eller Virtual Reality-konceptet, er du velkommen til at bruge vores gratis telefoniske rådgivning hver onsdag mellem klokken 16 og 17 på tlf. 6073 9010.

2019-01-21T13:43:52+00:00

About the Author:

Stifter af Smertefys.nu, autoriseret fysioterapeut og stud. master i Smertevidenskab og Tværfaglig smertebehandling på Aalborg Universitet. Jeg er et nysgerrigt og videnssøgende menneske, der gør en kæmpe ære i at sprede ny viden om smerter.
Call Now ButtonRing nu og book en tid